Spm. nr. US 71 - besvaret 03/04-2001
Helge Adam Møller (KF):
Forleden flygtede tre hårdtbelastede kriminelle narkohandlere
fra Køge Arrest, og mig bekendt er de stadig væk på fri fod.
Det er jo ikke første gang. Det sker jo med meget jævne
mellemrum, at folk flygter fra enten arresthuse eller
fængsler, eller de flygter, når de er på udgang til tandlægen
eller lægen, hvor man ikke passer godt på dem, eksempelvis
har de ikke altid håndjern eller noget andet på, så de ikke
har mulighed for at stikke af.
Mit spørgsmål er direkte: Vil ministeren nu på baggrund
af den sidste fangeflugt fra Køge endelig gennemføre det
konservative forslag om, at der bliver indført nogle mærkbare
sanktioner over for folk, der flygter fra fængslerne?
I øjeblikket er det jo gratis. Man får ikke så meget som
én ekstra dags straf, selv om man stikker af.
Justitsministeren (Frank Jensen):
Jeg kan bekræfte det hændelsesforløb, som hr. Helge Adam
Møller bruger som afsæt til spørgsmålet her: den flugt, som
fandt sted fra arresthuset i Køge den 31. marts af tre
personer.
Jeg skal være den første til at beklage den slags. Man
gør sig jo de allerstørste bestræbelser i kriminalforsorgen
for at sikre, at folk, der er frihedsberøvede, også holdes i
frihedsberøvelse, er indespærret.
Men enhver ved, at hvis der er mennesker, der vil flygte
og bruger hele deres tankevirksomhed på det, så skal der
altså virkelig, virkelig et kæmpe sikkerhedsopbud til, hvis
man skal give en ét hundrede procents garanti for, at det
ikke kan lade sig gøre.
Og det er vel de færreste steder i verden, at det er lykkes
at lave et sådan fuldstændigt sikkerhedssystem, der gør, at
man undgår flugt.
Summa summarum: Vi ved, at vi har en række
bygningsfaciliteter i kriminalforsorgen, ikke mindst i
arresthusene, som er meget gamle, og hvor sikkerhedssystemet
ikke er optimalt.
Jeg er glad for at kunne sige, at gennem det
flerårsforlig, som bl.a. hr. Helge Adam Møller, jeg og en
række partier har lavet om fængselsvæsenet, har vi bevilget
300 mio. kr. til bygningsvedligeholdelse. Og vi er også i
gang med forberedelsen til at bygge et helt nyt fængsel, hvor
ikke alene sikkerhedsforholdene virkelig bliver sat i
højsædet, men også behandlingsmulighederne for de indsatte
med personlighedsforhold, der gør, at de begår kriminalitet.
En stor del af dem har jo alvorlige personlighedsproblemer,
der gør, at der er stor risiko for, at de begår ny
kriminalitet ved den blotte løsladelse.
Så til hr. Helge Adam Møller: Vi fokuserer meget mere på
sikkerhed i dag. Det gør vi, når det gælder de
bygningsmæssige forhold, det gør vi, når det gælder de
indretningsmæssige forhold, og det gør vi i forhold til en
vurdering af personernes flugtrisiko i forbindelse med
afsoningsforholdene.
Helge Adam Møller (KF):
Ministeren siger, at han er den første til at beklage.
Selvfølgelig, det tror jeg gerne, uden tvivl. Men det er bare
ikke nok at beklage.
Jeg synes, det er udmærket, at vi bygger et nyt fængsel,
at vi prøver at forstærke forholdene for de indsatte. Men det
er da en, undskyld udtrykket, ja, jeg ville have sagt
tåbelig, men nu siger jeg en ikke særlig genial ordning, at
enhver indsat i et dansk fængsel ved, at hvis han stikker af,
og uanset om han gør det to, tre eller fire gange, så får han
ikke én eneste dags ekstra afsoning. Der er ikke nogen straf
for det. Det er gratis. Jo, det kan ske, at han får en
disciplinærstraf, når han kommer tilbage til arresthuset, men
han afsoner ikke 1 minut, 1 time eller 1 dag længere.
Derfor er det, at der burde indføres en ekstra straf;
det ville afholde et ganske stort antal fra overhovedet at
stikke af. Hvorfor vil ministeren ikke gøre det?
Justitsministeren (Frank Jensen):
Jeg er glad for, at hr. Helge Adam Møller gav mig anledning
til at komme tilbage til hovedspørgsmålet.
Det er forbundet med straf, sådan opleves det i hvert
fald af de indsatte. Hvis man udebliver, hvis man undviger
fra et åbent fængsel, så vil det i hovedparten af tilfældene
betyde, at man bliver overført til et lukket fængsel. Afsoner
man i et åbent fængsel, og har man udgang, men udebliver fra
udgang, eller undviger man fra åbent fængsel, så er
hovedreglen, at man bliver overført til fortsat afsoning i et
lukket fængsel eller arresthus.
Flugt over muren fra arresthus eller lukket fængsel har
vi heldigvis ganske få af. Men hr. Helge Adam Møller henviser
jo til en konkret flugt over muren fra arresthuset i Køge i
weekenden, og det er korrekt.
Hvis flugt over muren er forbundet med fornyet
kriminalitet, så bliver de jo dømt og kommer også til at
afsone den fornyede straf i forbindelse med den nye
kriminalitet. Lykkes det politiet, og det gør det heldigvis i
langt de fleste tilfælde, hvor vi har flugt over muren, at
anholde vedkommende og bringe vedkommende tilbage, så vil
ethvert gunstigt vilkår, han har haft - det kan være adgang
til ledsaget udgang af fængslet, det kan være uledsaget
udgang, hvis han er så langt henne i sit afsoningsforløb -
som hovedregel være vilkår, der forsvinder.
Så man kan sige, at det opleves som straf. Der er ikke
formelt en prøvelse ved domstolene igen, hvor de bliver idømt
en forlængelse af deres straf, men som sagt opleves det af
den pågældende afsoner som en hård straf.
Helge Adam Møller (KF):
Det er jo ministerens udlægning, at det, der sker inde i
arresthuset, opleves som en hård straf. Jeg må indrømme, at
jeg tror, det vil virke meget mere præventivt, altså
afskrækkende, hvis ministeren i morgen indførte det, som han
faktisk har mulighed for med et cirkulære uden at spørge
Folketinget, hvor han sagde, at for enhver, der flygtede fra
et dansk fængsel, ville det helt automatisk betyde, at
vedkommende aldrig nogen sinde kunne opnå prøveløsladelse.
Det er jo sådan, at hovedreglen er, at har man
eksempelvis fået 3 års fængsel, så vil langt de fleste blive
løsladt efter 2 år, når de har afsonet to tredjedele af
tiden. Hvis de vidste med sig selv, at hvis de stikker af, så
betyder det automatisk, at de skal afsone alle 3 år, også det
sidste år, er der ikke tvivl om, at der stadig væk ville være
flugt - det er jeg enig i - men der vil være markant færre
flugtforsøg, fordi de vidste, at det kostede noget.
Hvorfor indfører ministeren ikke den regel?
Justitsministeren (Frank Jensen):
Jeg kan i det her tilfælde forhåbentlig også til glæde for
hr. Helge Adam Møller oplyse, at det også indgår i
overvejelserne i forbindelse med vurderingen af
prøveløsladelse.
Jeg tror, at mange har det indtryk, at alle har ret til
prøveløsladelse under afsoning af en fængselsstraf. Det er
ingenlunde tilfældet. Det beror i hvert eneste tilfælde på en
konkret vurdering fra Direktoratet for Kriminalforsorgen. Og
udebliver man fra påbegyndelse af afsoning, har man flugt
eller udeblivelse i forbindelse med afsoning, hvor man har
ret til at være på udgang, så indgår det i vurderingen, og
det trækker klart nedad i forhold til egnethed til at blive
prøveløsladt.
Som udviklingen har været gennem de seneste år, har
antallet af personer, der får afslag på prøveløsladelse,
været stigende, ja, nogle vil endda sige, hvis man vurderer
det procentuelt, at det har været stærkt stigende.
Det hænger jo sammen med udviklingen i, hvem der kommer
i fængsel i det danske samfund. I takt med at vi får flere
alternativer til at holde folk spærret inde, nemlig
samfundstjeneste og andet, bliver de dårligere og dårligere,
om man så må sige, og det bliver også mere og mere belastede
kriminelle, der kommer i vores fængsler.
Så klientellet i vores fængsler bliver selvfølgelig mere
og mere belastet. Det er klart med den udvikling, vi har
haft. Derfor vil der også procentuelt blive flere, der får
afvist prøveløsladelse.
Peter Skaarup (DF):
Men kan justitsministeren ikke bekræfte, at politiet er meget
sure over, at der sker de her gentagne fangeflugter? Chefen
for narkopolitiet i København udtalte i går, at det var svært
at sætte tal på, hvor mange timers politiarbejde,
efterforskningsarbejde, der gik til spilde, fordi man lige
pludselig kunne se, at de samme fanger, som man havde kæmpet
for at få ind bag tremmerne, flygtede i løbet af nul komma
fem.
Virker det så ikke noget barokt, at man inden for
fængselsmyndighederne faktisk opererer med, at fangerne skal
have mulighed for at flygte, at det nærmest er en betingelse
for, at fængslerne kan fungere, at fangerne skal have
mulighed for at flygte?
Og vil ministeren i forbindelse med de ret mange
flugter, vi har set specielt fra arresterne, ikke lave en
ekstra straf? Det kunne være, at man fik 25 pct. oven i den
straf, man oprindelig havde fået, hvis man flygtede første
gang.
Endelig vil jeg spørge ministeren, om det ikke er
korrekt, at selv om der er indgået et forlig på
Kriminalforsorgens område, har vi stadig væk en række
specielt arrester, men også f.eks. Vridsløselille
Statsfængsel, som desværre har mange store problemer i
fængslet. Man har mange mursten, man har meget tag ...
Anden næstformand (Henning Grove):
Ja tak.
Peter Skaarup (DF):
... der ikke duer, der er for gammelt.
Anden næstformand (Henning Grove):
Ja tak. Så er det justitsministeren.
Justitsministeren (Frank Jensen):
Jo, jeg er helt klar over, at det ofte er politiet, som har
det store arbejde, der er forbundet med en flugt, både en
flugt over muren og en flugt i forbindelse med ledsaget eller
uledsaget udgang.
Jeg forstår naturligvis godt politiets irritation. Det
er jo ofte forbundet med meget, meget store anstrengelser, og
det er meget ressourcebelastende for politiet at opklare
kriminalitet og få de pågældende fremstillet for retten, få
dem dømt og få dem frihedsberøvet, og hvis de så undviger, er
det da en ekstra ærgrelse for politiet. Den kan jeg da til
fulde dele.
Derfor er det også Kriminalforsorgens fornemste opgave
at sikre, at man, når der skal ske fuldbyrdelse af en straf,
så gør alt, hvad man kan, for at sikre det, og at folk er
indespærret.
Når så hr. Skaarup siger, at de skal have mulighed for
at flygte, er mit svar: Nej, det skal de ikke, men det er
rigtigt, at personalet i fængslerne har som grundlag, at vi
ikke må lave fængsler, hvor en flugt, hvis den er
organiseret, ikke kan lade sig gøre, for så er det
gidseltagning af personalet, og sikkerhedsforholdene for
personalet bliver meget, meget belastende, hvis det er sådan,
at vi laver så sikre fængsler. Så det er et balancepunkt, men
vi skal selvfølgelig gøre alt for at minimere antallet af
flugter.
Hermed sluttede spørgsmålet.