Udenrigsudvalget
(Alm. del - bilag 506)
internationale sager
(Offentligt)

Folketingets Udenrigsudvalg
Bilag	Journalnummer	Kontor
1x70	104.dan.1-8.b. Kopi:171.D.1.	S.6	2. juli 2001

Den 2. juli 2001

Udenrigsudvalgets spørgsmål nr. 88 af den 14. juni 2001 vedr. kastediskrimination

(Alm. del – bilag 459)

- Forinden et eventuelt kommende samråd bedes ministeren oplyse, om Danmark påtænker at inddrage kastediskriminationsaspektet i alle former for samarbejde med programsamarbejdslande, hvor kastediskrimination praktiseres; dvs. i landeanalyser, programstrategi og –implementering, i den politisk dialog og i privatsektorprogrammerne?.

Svar:

Forbedring af fattige og marginaliserede befolkningsgruppers levevilkår udgør, sammen med fremme af menneskerettighederne, et hovedformål for dansk udviklingsbistand. Marginaliserede og undertrykte befolkningsgrupper, herunder kasteløse, fremstår derfor som naturlige målgrupper for dansk udviklingsbistand.

I dansk udviklingsbistand er det primært i samarbejdet med Indien og Nepal, hvor kun Nepal er et programsamarbejdsland, at kastespørgsmålet er relevant.

Kastesystemet i Indien blev officielt afskaffet i 1950, men er fortsat dybt rodfæstet i Indien og fastholder store dele af den indiske befolkning i fattigdom og uden at deres menneskerettigheder respekteres. Børnearbejde er ofte udbredt blandt kasteløse.

I udviklingssamarbejdet med Indien søger Danmark i så godt som alle projekter at indsamle data og foretage justeringer af indsatserne med det formål at fremme bistandens fattigdomsorientering. Det betyder at projekterne i betydeligt omfang tilgodeser de mest udsatte dele af befolkningen i projektområderne, hvilket i praksis ofte vil sige de kasteløse, oprindelige folk m.fl. Det sker for eksempel indenfor støtten til kvægbrugs- og jordforbedring saktiviteter i et område, der strækker sig fra det østlige Madhya Pradesh til det vestlige Orissa.

Inden for sundhedssektoren arbejder Danida med at fremme fattiges, ofte kasteløses og oprindelige folks, adgang til sundhedssystemet. Dette gælder i såvel Chhattisgarh som i Orissa. Med baggrund i dansk støtte har den indiske regering i nationale sundhedsprogrammer indført et monitoreringssystem, som giver oplysning om antallet af kasteløse, der får adgang til sundhedssystemerne.

Inden for vand- og sanitetssektoren arbejdes der for eksempel i Karnataka systematisk med at sikre at marginaliserede dele af befolkningen, herunder kasteløse, får gavn af bistanden på lige fod med andre i de udvalgte landsbyer.

Styrkelse af kasteløses rettigheder er en forudsætning for at forbedre deres situation. Derfor lægges der vægt på at inddrage dem i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af bistandsprogrammerne. Endvidere drøftes kastespørgsmålet med de indiske myndigheder ved planlægningen af de enkelte projekter, herunder i forbindelse med udvælgelse af målgrupper.

Ligesom i Indien er kastediskrimination i Nepal også forbudt ved lov. Dette hindrer dog ikke, at kastediskrimination stadig praktiseres i vid udstrækning. Også i Nepal hører de kasteløse traditionelt til blandt de fattigste befolkningsgrupper, og Danmark søger gennem sin overordnede fattigdomsorientering at støtte disse grupper indenfor rammerne af de tre sektorprogrammer. Indenfor for eksempel naturressourceprogrammet arbejdes der bl.a. p&ari ng; at inddrage de fattigste og mest sårbare grupper ved etablering af skovbrugergrupper i forbindelse med bæredygtig udnyttelse af skovene og gennemførelse af indkomstskabende aktiviteter.

Under støtten til menneskerettigheder, god regeringsførelse og decentralisering ydes i perioden 2000-2002 støtte til tre NGOer som arbejder med kastespørgsmål. Formålet med støtten er at styrke de tre organisationer og derigennem bidrage til at skabe opmærksomhed om og kendskab til kasteløses rettigheder. Arbejdet består i høj grad af fortalervirksomhed blandt kasteløse såvel som i den bredere offentligh ed. Endvidere støttes uddannelse af kasteløse piger.

I forbindelse med revision af landestrategien for Nepal planlægges der indarbejdet et afsnit om kasteløse, herunder om hvordan hensynet til kasteløse inddrages i bistanden.

Også i NGO-bistanden lægges der vægt på at yde støtte til marginaliserede befolkningsgrupper, herunder kasteløse eller befolkningsgrupper tilhørende lavere kaster. Via NGO-bistanden ydes der således støtte til udviklingsprojekter for lavkaster eller kasteløse befolkningsgrupper i Nepal og Indien, der udføres af Folkekirkens Nødhjælp, CARE Danmark og Foreningen for Folkehøjskoler i Danmark.

Privatsektorprogrammerne er principielt rettet mod alle befolkningsgrupper uanset tilhørsforhold. Støtteansøgningerne vurderes såvel ud fra deres kommercielle muligheder som ud fra en udviklingsmæssig synsvinkel. Selvom om der ikke er formelle krav til, hvilke befolkningsgrupper der kan deltage, bliver inddragelse af udsatte befolkningsgrupper, f.eks. i form af trænings- eller beskæftigelsesmuligheder, vurderet meget positivt når der tage s stilling til ansøgninger.