Til indenrigs- og sundhedsministeren (4/4 02) af:

Birthe Skaarup (DF):

»Hvor længe har Lægemiddelstyrelsen haft kendskab til alvorlige bivirkninger ved aknemidlet Roaccutan, og har styrelsen i den anledning foretaget sig noget, herunder overvejet at inddrage godkendelsen af lægemidlet?«

Lægemidlet Roaccutan, der fremstilles af Hofmann La Roche og bruges mod svær akne med cystedannelser, er kendt for en række bivirkninger, bl.a. behandlingskrævende depressioner. Ifølge BT den 4. april har 23 unge danskere således fået behandlingskrævende depressioner ved brug af midlet. Det amerikanske FDA har foreløbig registreret 147 selvmord, der har forbindelse til brugen af Roaccutan. Bladet angiver, at nogle forskere anser det for sandsynl igt, at selvmord forekommer i langt flere tilfælde.

Ifølge indlægssedlen, der følger med lægemidlet, er de mest almindelige bivirkninger tørhed i mund, næse og øjne, udslæt, kvalme, hovedpine og smerter i muskler og knogler. Desuden kan forekomme ansigtseksem og tørre, skællende og sprukne læber, kløe, afskalning eller inflammation af huden. Andre bivirkninger er hårtab, knogleforandringer, forhøjet blodtryk i hovedet og øget svedtendens.

Indlægssedlen oplyser blandt andet: »Deres læge vil med regelmæssige mellemrum tage blodprøver for at kontrollere Deres lever- og nyrefunktion samt indhold af fedt og sukker i blodet. Det er vigtigt, at De fortæller Deres læge, hvilke bivirkninger De får; det gælder i særdeleshed bivirkninger fra hud, lever, nyre, nervesystem og knogler. Hvis De bliver deprimeret eller får andre psykiske symptomer, skal De straks kontakte Deres læge. Hvis De er bekymret over de ovennævnte bivirkninger eller andre uventede virkninger, skal De straks kontakte Deres læge eller apoteket«.

Det er også kendt, at gravide, der bruger midlet, kan udsætte fosteret for så svære skader, at abort tilrådes. Herom står på indlægssedlen bl.a.: »De må ikke blive gravid under behandlingen eller inden for en måned efter ophør af behandlingen. Hvis De alligevel bliver gravid, er det meget tænkeligt, at Deres barn vil blive født med deformiteter«.

Det er skræmmende, at et almindeligt anvendt hudplejemiddel mod bumser kan have så alvorlige bivirkninger, og det ønskes derfor i besvarelsen oplyst, hvor længe Lægemiddelstyrelsen har haft kendskab til alvorlige bivirkninger ved Roaccutan, og om styrelsen i den anledning har foretaget sig noget, herunder overvejet at inddrage godkendelsen af lægemidlet.

Indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg har i anledning af det stillede spørgsmål modtaget følgende udtalelse fra Lægemiddelstyrelsen:

»Det aktive stof i Roaccutan er isotretinoin. Allerede inden Roaccutan kom på markedet i Danmark i 1985, havde Lægemiddelstyrelsen kendskab til, at isotretinoinholdige lægemidler kunne forårsage fostermisdannelser. Dette var påvist i dyreforsøg, der gik forud for kliniske forsøg på patienter med acne.

Lige siden Roaccutan kom på markedet, har der været knyttet særlige restriktioner til udleveringen af lægemidlet. Restriktionerne skal sikre, at Roaccutan kun anvendes ved svære tilfælde af acne og under kontrol af læger, der er specialister i behandling af svær acne, og som har et grundigt kendskab til Roaccutans bivirkninger. Oprindeligt kunne Roaccutan kun udleveres fra sygehuse. I 1987 blev dette ændret, således at Roaccutan også kunne ordineres af speciallæger i hud- og kønssygdomme. Denne begrænsning er stadig gældende.

Lægemiddelstyrelsen modtog de første rapporter om alvorlige depressioner i forbindelse med brug af isotretinoin i 1998. Lægemiddelstyrelsen havde endvidere kendskab til indberetninger om tilfælde af depressioner, selvmord og selvmordsforsøg til udenlandske myndigheder. Samme år blev risiko for depressioner føjet til produktresumeet for Roaccutan.

I Lægemiddelstyrelsens bivirkningsdatabase var der pr. 8. april 2002 registreret i alt 21 alvorlige bivirkninger, der mistænkes forårsaget af isotretinoin (antal i parentes): Depression (7), psykose (1), selvmord (1) (Dette tilfælde blev registreret i databasen i sidste halvdel af januar måned 2002 og indgik ikke i de data, der blev offentliggjort primo april 2002, da disse data hidrørte fra en søgning foretaget primo januar 2002.), aggressiv reaktion (1), kram petilfælde (2), temporær blindhed (1), søvnforstyrrelser (1), colitis (tyktarmsbetændelse) (1), konfusion (1), diaré (1), leverpåvirkning (1), fedtlever (1), forhøjet stofskifte (1) og tør hud (1).

Den første alvorlige bivirkning blev registreret i 1997 (diaré). De syv tilfælde af depressioner er registreret i 1998 (2), 1999 (2), 2000 (2) og 2001 (1). Et tilfælde af psykose og et tilfælde af selvmord er registreret i 2002. Der er ikke modtaget rapporter om fostermisdannelser.

Lægemiddelstyrelsen har kendskab til bivirkninger på Roaccutan observeret i andre lande, idet alle bivirkninger ved et lægemiddel siden 1995 er blevet indsamlet systematisk i såkaldte periodiske sikkerhedsopdateringer, der indeholder alle bivirkninger observeret i en afgrænset periode i de lande, hvor lægemidlet er markedsført. De første to år efter, at et nyt lægemiddel er blevet bragt på markedet, skal indehaveren af markedsføri ngstilladelsen indsende sikkerhedsopdateringer hvert halve år og derefter årligt de to år efterfølgende år. Endelig skal sikkerhedsopdateringer indsendes i forbindelse med den genregistrering af lægemidlet, som finder sted hvert femte år.

Lægemiddelstyrelsen modtog den seneste sikkerhedsopdatering for Roaccutan i september 2001.

Lægemiddelstyrelsen har ingen aktuelle overvejelser om at inddrage godkendelsen af Roaccutan. Baggrunden herfor er:

Acne kan være en svært invaliderende hudsygdom, der forringer patienternes livskvalitet. Isotretinoin er en effektiv behandling til disse svære tilfælde. Der findes ikke alternativer, der er lige så effektive.

Alvorlige bivirkninger ved Roaccutan er meget sjældne. De 21 registrerede alvorlige bivirkninger her i landet skal ses i forhold til antallet af behandlede patienter, der i årene 1997-2001 er opgjort til hhv. 6476, 7316, 8280, 10313 og 10741.

Til forskel fra isotretinoins teratogene egenskaber (fosterskader), er det ikke dokumenteret, at der er årsagssammenhæng mellem isotretinoin og depressioner. Depression er en hyppigt forekommende lidelse, og der kan være tale om tilfældige sammenfald. En større epidemiologisk undersøgelse viser, at der ikke er øget risiko for depression og selvmord hos patienter i behandling med isotretinoin sammenlignet med patienter i behandling med antibiotika. En litteratu rgennemgang afkræfter ligeledes, at der er sammenhæng mellem isotretinoin og depression.«