Til justitsministeren (22/10 02) af:

Bjarne Laustsen (S):

»Vil ministeren, da spørgeren har erfaret, at Justitsministeriet har givet en række dispensationer til, at udlændinge kan erhverve en helårsbolig i Skagen uden at kræve bopælspligt, oplyse, hvilken lov- hjemmel der er for, at udlændinge kan købe en bolig i Danmark, og i givet fald hvilke kriterier der vil blive lagt vægt på i en eventuel dispensation?«

Spørgeren mener, at tilladelserne strider imod en 30 år gammel regel, om at udlændinge ikke kan købe en bolig i Danmark uden bopælspligt. Det er bemærket, at ministeren over for Nordjyske Stiftstidende har udtalt, at kommunen via planloven selv kan regulere på boligforholdene, hvilket spørgeren stiller sig undrende over for, da der ikke er boligmangel i Skagen.

Justitsministeren (Lene Espersen):

Reglerne om erhvervelse af fast ejendom for personer, der ikke har fast bopæl i Danmark, findes i erhvervelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 566 af 28. august 1986 om erhvervelse af fast ejendom, som ændret ved lov nr. 1102 af 21. december 1994) og erhvervelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 764 af 18. september 1995 om erhvervelse af fast ejendom for så vidt angår visse EF-statsborgere og EF-selskaber samt visse personer og selskaber fra lande, der har tilt rådt aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejde).

Formålet med erhvervelseslovgivningen er at give den danske stat mulighed for – i lyset af den udenlandske efterspørgsel på fast ejendom i Danmark sammenholdt med det begrænsede areal til rådighed – at føre kontrol med opkøb af fast ejendom i tilfælde, hvor køberen ikke har bopæl i Danmark, eller hvor køb foretages af selskaber m.v., der ikke har hjemsted i Danmark.

Det er i erhvervelseslovens § 1, stk. 1, bestemt, at personer, der ikke har bopæl i Danmark, og som heller ikke tidligere har haft bopæl her i landet i et tidsrum af i alt 5 år, kun kan erhverve adkomst på fast ejendom her i landet med Justitsministeriets tilladelse.

I tilfælde, hvor ejendommen skal tjene som fornøden helårsbolig for erhververen, eller erhvervelsen er en forudsætning for at udøve selvstændig virksomhed eller levere tjenesteydelser, er der imidlertid gjort undtagelser for borgere fra EU- og EØS-lande, jf. bekendtgørelsens § 3.

I sådanne tilfælde skal den pågældende således blot afgive en erklæring herom til tinglysningsdommeren. Det skal af erklæringen bl.a. fremgå, at ejendommen ikke er en fritidsbolig eller en fritidsgrund eller benyttes som sådan, jf. erhvervelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 2. Erklæringen afgives over for tinglysningsdommeren under strafansvar.

I de tilfælde, hvor en sådan erklæring er udfærdiget, forelægges sagerne ikke for Justitsministeriet.

Personer og selskaber, der ikke er statsborgere i eller har hjemsted i et EU-medlemsland eller i et land, der har tiltrådt EØS-aftalen, skal, medmindre de opfylder bopælskriterierne i erhvervelseslovens § 1, altid søge om Justitsministeriets tilladelse til køb af fast ejendom i Danmark.

For så vidt angår erhvervelse af sekundærbolig (f.eks. en feriebolig) skal såvel statsborgere i EU-medlemsstater som statsborgere uden for EU altid søge om Justitsministeriets tilladelse til køb af en sådan i Danmark, hvis den pågældende ikke opfylder bopælskriterierne i erhvervelseslovens § 1, stk. 1, jf. ovenfor.

Tilladelse til køb af feriebolig i medfør af erhvervelseslovens § 1 gives efter Justitsministeriets faste praksis kun, hvis ansøgeren har en ganske særlig stærk tilknytning til Danmark.

Det afgøres efter en samlet vurdering, om tilladelse kan gives. Som eksempler på de tilknytningsmomenter, som kan indgå i Justitsministeriets overvejelse af, om tilladelse til erhvervelse af feriebolig bør gives, kan bl.a. nævnes:

• tidligere langvarige ophold i Danmark, der ikke skyldes uddannelse eller lignende af tidsbegrænset karakter
• særlig familiemæssig, erhvervsmæssig, kulturel og økonomisk tilknytning til Danmark
• speciel tilknytning til den ejendom, der ønskes erhvervet.

Ved Justitsministeriets behandling af en ansøgning fra en person bosat i udlandet om tilladelse til erhvervelse af fritidsejendomme i medfør af erhvervelseslovens § 1, tager ministeriet ikke stilling til, om anden lovgivning – f.eks. planlovgivningen eller boligreguleringsloven – eventuelt kan være til hinder for anvendelse af ejendommen til fritidsbrug.

Årsagen til, at Justitsministeriet ikke ved behandlingen af de enkelte ansøgninger påser, at anden lovgivning er eller vil blive overholdt af den pågældende erhverver, er, at sådanne hensyn efter Justitsministeriets opfattelse er i strid med almindelige forvaltningsretlige principper. Det er således efter ministeriets opfattelse ikke et lovligt kriterium i forbindelse med Justitsministeriets administration af erhvervelseslovgivningen, at ministeriet tager planm& aelig;ssige eller boligmæssige hensyn, som varetages af andre offentlige myndigheder.

Justitsministeriet har besluttet at tydeliggøre dette ved fremover i tilladelser til erhvervelse af fast ejendom til fritidsbrug at tilføje følgende formulering:

»Justitsministeriet skal bemærke, at ministeriet ved meddelelse af tilladelse til ejendommens erhvervelse efter erhvervelseslovens § 1 ikke har taget stilling til, om anden lovgivning, eller bestemmelser fastsat i medfør af anden lovgivning, er til hinder for, at ejendommen lovligt kan anvendes af Dem som fritidsbolig.

Justitsministeriet kan herved henvise til blandt andet boligreguleringsloven (Lovbekendtgørelse nr. 348 af 14. maj 2001 om midlertidig regulering af boligforholdene). I henhold til denne lovs § 50 må en bolig som udgangspunkt ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke tages i brug til sommerbeboelse el.lign., såfremt boligen inden for de sidste 5 år har været benyttet til helårsbeboelse. Justitsministeriet kan endvidere henvise til planloven (Lovbekendtgørelse nr. 518 af 11. juni 2000 om planlægning som senest ændret ved lov nr. 480 af 7. juni 2001). Den stedlige kommunalbestyrelse kan således i medfør af planlovens regler have vedtaget en for området gældende lokalplan indeholdende bestemmelser om anvendelsen af ejendomme inden for lokalplansområdet f.eks. således, at ejendommene kun må anvendes til helårsbeboelse. Justitsministeriet må vedrørende ovennævnte forhold henvise Dem til even tuelt at rette henvendelse til kommunen.«

Endvidere har Justitsministeriet besluttet at sende kopi af tilladelser til erhvervelse af faste ejendomme til fritidsbrug til den stedlige kommunalbestyrelse, således at kommunen – bl.a. i relation til eventuelle bestemmelser i lokalplaner – bliver opmærksom på, at den pågældende person har tilkendegivet alene at ville anvende sin ejendom som fritidsbolig.