Til miljøministeren (2/2 04) af:

Jens Peter Vernersen (S):

»Vil ministeren helt konkret belyse samtlige forventede virkninger af nedsættelsen af pant på flasker og dåser, for så vidt angår indsamling, genanvendelse, økonomien for bryggeriernes lagerbeholdning, påvirkningen af at genanvende flasker og det økonomiske kredsløb for genanvendte flasker ved den nedsatte pant og den tidligere pant?«

Konsekvenserne af pantnedsættelsen bedes belyst, da nedsættelse er sket ved bekendtgørelse, så der ikke er sket en belysning af konsekvenserne.

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):

Det er bryggerierne og detailhandelen, der har bedt mig om at justere panten, fordi afgiften på emballager til øl og sodavand er nedsat med 80% med virkning fra den 1. februar 2004. Ønsket om den samtidige pantnedsættelse har branchen overfor mig begrundet med en frygt for, at retursystemet bryder sammen, hvis det bliver meget billigere for bryggerierne at købe nye flasker end at genbruge de eksisterende flasker.

Det er branchens opfattelse, at hvis der ikke er en balance mellem på den ene side nyprisen + emballageafgift for en flaske og den anden side panten, kan det give anledning til uhensigtsmæssige spekulationer i forhold til hvilke aktører, der skal købe nye genpåfyldelige flasker til markedet, og hvilke aktører, der skal tage de brugte flasker retur mod tilbagebetaling af panten. Hvilket igen kan lede til at det bliver sværere for forbrugerne at komme af med flaskerne, fordi dagligvarehandlen ikke er interesseret i at modtage de genpåfyldelige flasker, som de vil kunne opleve problemer med at få afhentet af bryggerierne. Det vil sige, at det danske system for genpåfyldelige flasker med en meget stor andel af fællesflasker (flasker som en stor del af bryggerierne anvender) ville risikere at bryde sammen.

Jeg valgte derfor at imødekomme bryggerierne og detailhandlens ønske om at nedsætte panten for at sikre retursystemets stabilitet ved at opretholde balancen mellem emballagens nypris inklusiv afgift og panten. Det har i den forbindelse været helt centralt for mig, at samtlige bryggerier i Danmark - store som små - var enige i ønsket om en pantnedsættelse.

Den nye balance er således skabt ved, at nyprisen for en 33 cl. genpåfyldelig glasflaske inkl. afgift nu er (med den nedsatte afgift pr. 1. februar 2004) 0,80-0,95 kr. (ekskl. moms) overfor en pant på 0,80 kr. (ekskl. moms).

Selvom det er min klare overbevisning, at det danske retursystem er solidt rodfæstet i den danske forbrugerkultur, er jeg godt klar over, at en nedsættelse af panten, eventuelt vil kunne indebære et lavere incitament for forbrugerne til at returnere den tomme emballage.

Jeg har derfor lagt vægt på i forbindelse med pantnedsættelsen at indgå en aftale med bryggerierne om, at de i reguleringen fastsatte returprocenter for både engangsemballage (95 pct.) og genpåfyldelig emballage (98 pct.) som minimum skal sikres.

Jeg vil naturligvis følge udviklingen i returprocenterne meget tæt i de kommende år og vil ikke udelukke ændringer af panten, hvis udviklingen mod forventning går den gale vej.

Med hensyn til konsekvenserne for økonomien for bryggeriernes lagerbeholdning, forstår jeg spørgsmålet således, at der spørges om, hvorvidt bryggerierne vil lide tab ved pantnedsættelsen. Da bryggerierne er første led i »varestrømmen« – og således er de første til at opkræve pant, vil bryggerierne ikke lide tab på de lagerbeholdninger, de har stående den 12. februar 2004.

Hvis der med spørgsmålet i stedet menes, hvilken konsekvens en pantnedsættelse har for værdien af bryggeriernes flaskelagre, kan jeg oplyse, at det i høj grad beror på det enkelte bryggeris regnskabspraksis, og om hvorvidt bryggerierne har bogført og fastsat emballagens værdi til indkøbspris eller pantværdien. I det sidste tilfælde vil der for bryggerierne være et økonomisk tab på papiret, idet værdien af deres flaskebeholdning vil skulle nedskrives med ca. 1/3. Blandt andet derfor har det - som nævnt ovenfor – været af afgørende betydning for mig, at alle bryggerier stod bag ønsket om en pantnedsættelse.

Med hensyn til det økonomiske kredsløb for genanvendte flasker ved den nedsatte pant og den tidligere pant, forstår jeg spørgsmålet således, at der spørges til om dette kredsløb kortsluttes ved pantændringen, og om der herved opstår et tab for nogle af ledene i kredsløbet. Det kan ved en pantforhøjelse eller -nedsættelse, ikke undgås, at der vil være led i kredsløbet, der på tidspunktet for pantændringen, har tomme eller fulde emballager stående, som der er betalt en lavere eller højere pant for, end den der fremtidigt skal tilbagebetales ved returnering af emballagen. Ved en pantnedsættelse er det typisk dagligvarehandlen, der vil have et udestående, hvorimod det ved en pantforhøjelse typisk vil være bryggerierne, der får et tab. Derfor har jeg i det konkrete tilfælde tillagt det betydning, at dagligvarehandelen bakker op om pantnedsættelsen, hvilket som nævnt ovenfor også er tilfældet.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at der i det underliggende aftalegrundlag mellem dagligvarehandlen og bryggerierne, der er udformet i forbindelse med pantnedsættelsen, foreligger en aftale om en godtgørelsesordning med hensyn til genpåfyldelige flasker mellem bryggerierne og dagligvarehandlen, der skal sikre, at dagligvarehandlen i rimeligt omfang får godtgørelse for tomgods eller fuldgods, der henstår i butikkerne på ikrafttrædelsesdatoen.

Tilsvarende er der i ændringsbekendtgørelsen fastsat, at Dansk Retursystem A/S udfra de samme hensyn udformer en godtgørelsesordning for engangsemballage, som skal godkendes af Miljøstyrelsen.