Spm. nr. S 2481
Til forsvarsministeren (26/2 04) af:
Morten Helveg Petersen (RV):
»Vil ministeren oplyse, hvilke typer klyngebomber Danmark er i besiddelse af inden for alle værn?«
Svar (8/3 04)
Forsvarsministeren (Svend Aage Jensby):
Hæren råder over to typer ICM-granater (ICM = Improved Conventional Munition) til rørartilleri:
Hæren råder endnu ikke over ICM-ammunition til raketkasterartilleriet (MLRS). Der er indgået kontrakter om levering af skarp klyngeammunition til dansk raketkasterartilleri (MLRS), men da selvdestruktionsmekanismen pt. ikke er færdigudviklet er ammunitionen endnu ikke leveret.
Søværnet råder ikke over klyngeammunition.
Med hensyn flyvevåbnets klyngebomber, MK-20, kan det oplyses, at det er besluttet at udfase disse, og destruktionsprocessen er iværksat. Det skal dog bemærkes, at der opretholdes en mindre restbeholdning med henblik på uddannelse af ammunitionsrydningspersonel fra alle tre værn.