Til skatteministeren (22/6 04) af:

Jens Peter Vernersen (S):

»Vil ministeren udarbejde en skematisk sammenlignende undersøgelse af sambeskatningsreglerne i EU?«

Skatteministeren (Svend Erik Hovmand):

Udarbejdelsen af den ønskede skematiske sammenligning kræver, at der indsamles oplysninger om sambeskatningsreglerne i en lang række lande, hvilket er ganske tidskrævende. Jeg vil vende tilbage med et svar, når de nødvendige oplysninger er indsamlet.

Skatteministeren (Kristian Jensen):

I sit foreløbige svar på spørgsmål S 4497 stillet af Jens Peter Vernersen (S) den 22. juni 2004 lovede den daværende skatteminister at vende tilbage med et endelig svar, når de nødvendige oplysninger om de forskellige landes sambeskatningsregler var indsamlet. Det er nu sket og oplysningerne fremgår af nedenstående oversigter.

Det er fundet hensigtsmæssigt at udarbejde to skemaer – et skema vedrørende lande, der kun tillader sambeskatning med nationale selskaber (national sambeskatning), og et skema vedrørende lande, der også tillader sambeskatning med udenlandske selskaber (international sambeskatning). Det skal understreges, at skemaerne kun kan skabe et overblik over de forskellige sambeskatningssystemer i EU. Mange detaljer – herunder særlige undtagelser fra de generelle krav i de enkelte landes regelsæt - er ikke medtaget.

Det er hensigtsmæssigt at knytte nogle forklarende bemærkninger til kolonerne i skemaerne.

Land: Der er 7 EU-lande som ikke er med i skemaerne. Disse lande har hverken regler om national eller international sambeskatning. Det drejer sig om Belgien, Estland, Grækenland, Litauen, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn.

Type: Den væsentligste konsekvens af sambeskatningsregler er muligheden for at overføre underskud mellem forskellige selskaber i koncernen. EU-landene har forskellige tekniske metoder hertil.

Sambeskatning svarer til de gældende danske regler. Indkomsten opgøres for hvert enkelt selskab. De enkelte selskabers skattepligtige indkomst lægges herefter sammen, hvorved underskud i et selskab kan udligne overskud i et andet selskab i koncernen. Den samlede skat efter nedslag for eventuel udenlandsk skat fordeles på de overskudsgivende hjemmehørende selskaber.

Underskudsoverførsel er en metode, hvor sker der ikke nogen fælles skatteberegning, men alene en korrektion af den skattepligtige indkomst i de involverede selskaber. Det underskudsgivende selskabs indkomst forhøjes med det beløb, der overføres til fradrag i det overskudsgivende selskab. Det underskudsgivende selskab mister således retten til at fremføre det overførte underskud.

Koncernfradragsmodellen adskiller sig fra underskudsoverførselsmodellen ved, at det underskudsgivende selskab beholder sit skattemæssige underskud uændret. Modellen berører således alene de overskudsgivende selskaber.

Koncernbidragsmetoden bygger på princippet om, at et overskudsgivende selskab kan betale et fradragsberettiget bidrag til et underskudsgivende selskab. Det underskudsgivende selskab beskattes af det modtagne bidrag. På denne måde reduceres indkomsten hos det overskudsgivende selskab, mens underskuddet hos det underskudsgivende selskab tilsvarende reduceres.

Ejerskabskrav: Angiver hvilken tilknytning mellem selskaberne, der kræves for at kunne opnå sambeskatning.

Andel af indkomst, som medregnes: Her angives, om et eventuelt underskud (eller overskud) kan overføres (skal medregnes) fuldt ud uanset ejerandel, eller om overførslen sker forholdsmæssigt.

Minimumsperiode: En række lande har regler om bindingsperiode, således at et selskab, der inddrages under sambeskatning, skal forblive under sambeskatning i flere år.

Puljekrav: I de fleste lande er det frivilligt hvilke selskaber, der inddrages under sambeskatning. Nogle lande stiller imidlertid krav om, at inddragelse af et selskab kræver, at også andre selskaber inddrages under sambeskatning.

Andet: Angiver bl.a. om de sambeskattede selskaber selvangiver samlet og om der ved indkomstopgørelsen ses bort fra transaktioner mellem de sambeskattede selskaber.