PDF udgave (20 KB)
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København KDato J.nr.: :5 . december 2003
602-785 Trafikudvalget har i brev af 24. oktober 2003 stillet mig følgende spørgsmål 78 - 82
(Alm. del - bilag 107), som jeg hermed skal besvare.
Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.
Spørgsmål 78:
Ministeren bedes oplyse, hvad Banestyrelsen eller Baneteknik betaler Atkins for, at en
medarbejder fra Atkins underviser medarbejdere fra Per Aarsleff A/S ifbm. dennes overtagelse af
vedligeholdelse af banestrækningen Vejle - Århus - Grenå.
Svar:
Banestyrelsen oplyser, at Banestyrelsen er forpligtet til at uddanne jernbaneteknisk personale fra
andre virksomheder jfr. Bekendtgørelse af lov om jernbanevirksomhed § 6. I den forbindelse har
Banestyrelsen, Ressource, indgået aftale med Baneteknik og Atkins om at levere undervisere til at
gennemføre teoridelen af uddannelsen som sikringstekniker for Aarsleff/Wicotec. Banestyrelsen
har betalt Atkins Danmark A/S kr. 156.132,32, som dækker perioden fra 1. september 2003 og til
november 2003. I resten af 2003 er der ikke behov. I hvilket omfang, der eventuelt bliver behov i
2004 for at købe uddannelsesydelser af Atkins, er ikke afklaret.
Spørgsmål 79:
Ministeren bedes oplyse, hvorledes lønnen til Per Aarsleff A/S' medarbejdere under deres
uddannelse, hhv. teoretisk undervisning og praktik, finansieres.
Svar:
Banestyrelsen oplyser, at i forbindelse med uddannelser, der gennemføres i perioden indtil
kontraktens igangsættelse den 1. januar 2004, afholder Aarsleff/Wicotec alle egentlige
lønomkostninger. Undtaget herfra er sikkerhedsuddannelserne, hvor Banestyrelsen dækker
lønomkostninger svarende til forskellen mellem den i udbuddet oplyste uddannelsesperiode og
den faktiske uddannelsesperiode. Udgifter til rejser og ophold samt overtidstillæg afholdes af
Banestyrelsen i henhold til dokumenterede opgørelser og overenskomstmæssige regler i øvrigt.
I forbindelse med sikringsuddannelser, der gennemføres i perioden efter 1. januar 2004, afholder
Banestyrelsen alle lønomkostninger inkl. udgifter til rejser og ophold samt overtidstillæg til
Aarsleff/Wicotecs medarbejdere.
Særligt gælder det for omkostninger til sporteknik- og svejseuddannelsen, at disse fordeles
mellem Aarsleff/Wicotec og Banestyrelsen afhængigt af uddannelsernes omfang, fordeling af
teori og praktik samt lokalitet. Forholdene omkring uddannelseskrav er endnu ikke helt afklaret.
For praktikforløb, der gennemføres i Banetekniks regi og efter 1. januar, gælder, at
Aarsleff/Wicotec fakturerer Banestyrelsen for en timesats, der udregnes som differensen mellem
den pågældende fagmedarbejders aftalte timesats og den aftalte timesats, som Aarsleff/Wicotec
fakturerer hos Baneteknik.
Spørgsmål 80:
Ministeren bedes oplyse, hvorledes rejseomkostningerne for Per Aarsleff A/S' medarbejdere
ifbm. disses uddannelse forskellige steder i landet finansieres.
Svar:
Jeg henviser til svar på spm. 79.
Spørgsmål 81:
Kan ministeren bekræfte, at medarbejdere fra Per Aarsleff A/S under deres uddannelsesforløb
ikke aflønnes på en særlig uddannelseskonto, men indgår i produktionen og derved betales af de
forskellige projekters lønomkostninger? Hvis ja, kan ministeren så bekræfte, at det sker med
risiko for at der ikke er løn nok til fastansatte?
Svar:
Banestyrelsen har oplyst følgende:
Ja, det kan bekræftes at Per Aarsleff A/S medarbejdere ikke aflønnes på en særlig
uddannelseskonto.
Nej, der vil ikke være nogen risiko for, at Banestyrelsen ikke har løn til sine medarbejdere.
Spørgsmål 82:
Ministeren bedes oplyse, i hvilket omfang Baneteknik får tilført ekstra midler fra Banenet til
uddannelse.
Svar:
Banestyrelsen oplyser, at Baneteknik ikke får tilført ekstra midler fra Banenet til uddannelse.
Med venlig hilsen
Flemming Hansen