PDF udgave (236 KB) Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 84) Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, lov om erhvervsuddannelser, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og lov om produktionsskoler (Fornyelse af vekseluddannelsesprincippet, finansieringsomlægning m.m.) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 5. december 2003 (L 84 - bilag 23) stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 31: ”Hvor lang en periode må eleven være i virksomhedsforlagt undervisning før godtgørelse samt taxameter til skolen ifølge lovforslaget bortfalder? ” Svar: Efter den gældende bestemmelse i erhvervsuddannelses lovens § 19 b, bortfalder tilskud til skolerne, hvis en elev er mere end 3 måneder i virksomhedsforlagt undervisning. Det er ikke reguleret, hvor længe en elev må være i virksomhedsforlagt undervisning, og bevare godtgørelsen/skolepraktikydelsen, men det er forudsat i erhvervsuddannelseslovens § 66, stk. 1, at en elev kun må deltage i en virksomheds produktion, hvis dette sker på baggrund af en uddannelsesaftale. For sådanne aftaler gælder lovens almindelige regler om løn, der betales af arbejdsgiveren. Disse regler ændrer lovforslaget ikke på, og ændringen i § 2, nr. 4 til ændring af § 19 b, stk. 2, er en konsekvens af finansieringsomlægningen. Spørgsmål 32: ”Hvad vil konsekvenserne af lovforslaget være for elever der p.t. er i grundforløb?” Svar: For elever, der afslutter deres grundforløb efter 2003, betyder lovforslaget, at de i karensperioden på 2 måneder må kvalificere sig yderligere til at indgå uddannelsesaftale, herunder eventuelt til at skifte uddannelsesspor, jf. forslaget i § 2, nr. 12. De vil møde en styrket indsats for at skaffe dem en uddannelsesaftale og en forbedret vejledning, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, For elever, der vælger at tage et kompetencegivende trin af en uddannelse, vil det være muligt at gennemføre uddannelsens efterfølgende trin enten med uddannelsesaftale eller, fra 2005, gennem eud+, jf. lovforslaget i § 2, nr. 19. Det vil også være muligt at fortsætte i skolepraktik, jf. lovforslagets § 2,

1 nr. 12, hvis uddannelsen udbydes hermed. For elever, der vælger at fortsætte deres uddannelse udenfor erhvervsuddannelsesloven, vil der være en forøget mulighed for at få mobilitetsfremmende tilskud i forbindelse med søgning m.v. til uddannelserne efter lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, og som hidtil i forbindelse med overgang til uddannelse efter lov om landbrugets grunduddannelse. Elever, der afslutter deres grundforløb efter 2003, vil fra 2005 kunne blive mødt med, at yderligere uddannelse er omfattet af negativlisten, og derfor ikke udbydes med skolepraktik, og de kan blive mødt med adgangsbegrænsning til skolepraktik i visse uddannelser Elever, der afslutter deres grundforløb efter 2003, vil i skolepraktik modtage en skolepraktikydelse, jf. lovforslagets § 2, nr. 18, der vil udgøre henholdsvis 2.236 kr. for elever under 18 år og 5.365 kr. for elever over 18 år pr. måned. Det er en højere ydelse end SU, den er på samme niveau som produktionsskoleydelse og lavere end den godtgørelse, som skolepraktikelever, der er optaget i skolepraktik inden udgangen af 2003, modtager. Disse sidstnævnte elever vil bevare den hidtil gældende elevgodtgørelse. Spørgsmål 33: ”Hvilke specialer bevares og hvilke adgangsbegrænsninger kommer der på disse skolepraktikpladser?” Svar: Lovforslaget indebærer ikke i sig selv, at der skal oprettes eller nedlægges specialer. Det vil som i dag i det væsentlige være de faglige udvalgs opgave at foreslå oprettelse og nedlæggelse af specialer som led i den løbende udvikling af erhvervsuddannelserne. Forslaget indebærer, at der som noget nyt etableres adgangsbegrænsning til skolepraktik i visse uddannelser. Der kan ikke fastsættes adgangsbegrænsning til de enkelte specialer. Reglerne om hvilke specialer i uddannelser med skolepraktik, der kan gennemføres på denne måde, ændres ikke med lovforslaget. Spørgsmål 34: ”Hvad betyder aldersbegrænsningen, og hvilke konsekvenser vil lovforslaget have både økonomisk og uddannelsesmæssigt for elever over 25 år?” Svar: Lovforslaget omfatter elever i alle aldersgrupper.

2 Dog indføres der som en ny mulighed eud+, som er et tilbud til elever, der endnu ikke er fyldt 25 år. Når denne mulighed kun er åben for disse elever, skal det ses i sammenhæng med, at personer over 25 år kan gennemføre et tilsvarende forløb som eud+ efter reglerne om GVU, jf. § 2, nr. 19. Godtgørelsen til elever i skolepraktik ændres til en skolepraktikydelse. Ydelsen vil være forskellig for elever under 18 år og elever, der er 18 år og derover. Der er ingen andre regler i lovforslaget, der specielt vedrører en aldersgrænse på 25 år. Spørgsmål 35: ”Hvordan skal uddannelsesgarantien forstås, og hvorledes vil den blive udfoldet i praksis? Er det sikret, at alle kan gennemføre en faglig uddannelse, og kan det ske efter eget valg?” Svar: Den hidtidige ”uddannelsesgaranti” indebærer, at elever har sikkerhed for at kunne gennemføre en uddannelse: hvortil det gennemførte grundforløb giver adgang og som udbydes med skolepraktik, hvortil kommer, at eleven skal opfylde EMMA-kriterierne. ”Garantien” indebærer derimod ikke, at eleven har garanti for at kunne gennemføre enhver erhvervsrettet uddannelse, som vedkommende er begyndt på. Elevens sikkerhed for at blive optaget og for at kunne gennemføre gælder i sagens natur ikke ubetinget adgang til et adgangsbegrænset hovedforløb og heller ikke optagelse i skolepraktik i en uddannelse på negativlisten. Eleven kan heller ikke forlange optagelse til et speciale, som skolen ikke udbyder med skolepraktik. I disse tilfælde betyder ”uddannelsesgaranti”, at eleven har ret til om nødvendigt at få tilbudt et overgangskursus eller anden eventuel supplering og derpå få tilbud om praktik eller skolepraktik i en anden erhvervsuddannelse end den oprindeligt ønskede. ”Uddannelsesgarantien” justeres efter det foreliggende forslag samlet set således: mulighed for eud+ på trindelte uddannelser der gennemføres en styrket efterlevelse af EMMA-kriterierne mobilitetskravet udvides til også at gælde andre erhvervsrettede uddannelser på ungdomsuddannelsesniveau (grundlæggende niveau)

3 mulighed for mobilitetsfremmende ydelser udvides tilsvarende flere uddannelser kommer på negativlisten og flere uddannelser bliver adgangsbegrænset, Spørgsmål 36: ”Skal der være praktikpladser på uddannelser, der er korte og trinopdelte, og vil der være en titel og et svendebrev forbundet med disse halve uddannelser, og hvor skal praktikpladserne i givet fald findes?” Svar: Både korte og trindelte uddannelser vil som alt overvejende hovedregel være vekseludddannelser, jf. svaret på spørgsmål 25. Uddannelserne er professionsuddannelser og de uddannede vil som sådan behøve en titel eller en stillingsbetegnelse. Uddannelserne afsluttes med en prøve. Om det bliver en svendeprøve afhænger af vedkommende faglige udvalg, jf. de gældende regler, jf. lovens § 33, som ikke ændres med lovforslaget. Jeg er således ikke enig i betegnelsen ”halve uddannelser”. Spørgsmål 37: ”Eud+ forudsætter, at man har arbejdet 6 mdr. på et for området relevant arbejde. Vil ministeren definere dette nærmere, og hvad forstås ved et for området relevant arbejde?” Svar: Som det fremgår af forslaget under § 2, nr. 19, til § 66 m, skal der være tale om lønnet beskæftigelse i mindst 6 måneder efter afslutningen af trin 1 med arbejdsopgaver, der falder inden for det pågældende uddannelsesområde. Spørgsmål 38: ”Vil ministeren give en redegørelse over hvilke grupper, der i dag er i skolepraktik fordelt på voksne, unge, personer med anden etnisk baggrund end dansk, revalidender m.v.?” Svar: Aldersfordelingen for skolepraktikbestanden ultimo september 2003 så således ud: Tabel 1: Skolepraktikbestand fordelt på alder Alder Skolepraktikbestand ultimo sept. 2003, antal elever Procentandel Under 18 657 8

4 18-19 2.254 29 20-24 2.570 33 25-29 908 12 30 og derover 1.408 18 Total 7.797 100 Kilde: EASY-P-udtræk medio oktober 2003 Undervisningsministeriet har ikke oplysninger om den enkelte elevs etniske baggrund eller deres evt. revalideringsmæssige status før eller under eud-forløbet. Der kan henvises til AER’s oplysninger i rapporten: ”EUD, SKP og voksenelever” (AER september 2001). Det fremgår heraf (jf. tabel III.15), at tilgangen til skolepraktikken i 1999 var i alt på 4.236 elever. Heraf var 2.211 elever uden aktiverings- eller revalideringsydelse såvel før, ved og efter skolepraktikforløbets start. Elever, der ved skolepraktikforløbets start oppebar aktiverings- eller skolepraktikydelse, udgjorde 1.492 elever, svarende til ca. 35 pct. af totalen på 4.236 elever. For så vidt angår herkomst (etnisk baggrund) er den seneste opgørelse foretaget med direkte baggrund i placering af eleverne på praktikpladsområdet fra 1998. Dengang blev der lavet en tredeling af status på praktikpladsområdet, nemlig i aftalehavere, praktikpladssøgende uden for skolepraktik og praktikpladssøgende i skolepraktik. Den etniske baggrund blev belyst ud fra grupperne indvandrere (født i udlandet af forældre med ikke-dansk statsborgerskab eller født i udlandet), efterkommere (født af forældre der ikke er danske statsborgere født i Danmark) og endelige dansk oprindelse (hvor mindst én af forældrene er dansk statsborger født i Danmark). Status ud fra disse grupperinger målt ved udgangen af 1998 fremgår af nedenstående tabel. Tabel 2. Oversigt over aftalehavere, praktikpladssøgende fordelt på herkomst Aftalehavere Praktikpladssøgende udenfor skolepraktik Praktikpladssøgende i skolepraktik Elevtal Procentandel Elevtal Procentandel Elevtal Procentandel Dansk oprindelse 31.907 95 4.177 86 3.028 81 Efterkommere 338 1 145 3 95 3 Indvandrere 1.390 4 538 11 598 16 Total 33.635 100 4.860 100 3.721 100 Spørgsmål 39: ”Hvad sker der med restgruppen af elever, eventuelt revalidender og unge med anden etnisk baggrund, der ikke kan skaffe sig en praktikplads eller kan komme i gang med en kort uddannelse?” Svar: Jeg vil henvise til mit svar på spørgsmål 29. Jeg er således af den overbevisning, at vi med L 84 vil stille elever i de nævnte målgrupper bedre, og at deres chancer for at gennemføre en relevant erhvervsuddannelse i

5 praktik i en virksomhed og med gode beskæftigelsesmuligheder styrkes. Spørgsmål 40: ”Hvor motiverede engagerede elever får man ud af at "tvinge" dem over i en anden uddannelse, som ikke er deres 1. prioritet?” Svar: Jeg mener ikke, at det kan lade sig gøre at have et uddannelsessystem, hvor alle elever har krav på at gennemføre netop deres drømmeuddannelse. Dette gælder i særlig grad erhvervsuddannelsessystemet, hvor udbuddet af praktikpladser udgør et væsentligt element i dimensioneringen af uddannelsessystemet. Fx gør det sig gældende, at ca. halvdelen af uddannelserne i dag ikke udbydes med skolepraktik. Elever, der ønsker at gennemføre disse uddannelser, må enten søge praktikplads til de finder én, eller også må de søge over i andre områder, hvor de lettere kan få en plads. Det er efter min vurdering vigtigt, at der er det bedst mulige match mellem virksomhedernes udbud af og elevernes efterspørgsel efter praktikpladser. Et væsentligt element i at fremme denne balance er, at eleverne er fagligt og geografisk mobile, hvilket der allerede stilles krav om i dag. Elever må med initiativerne i lovforslaget i højere grad være indstillet på, at de ikke nødvendigvis kan gennemføre en uddannelse efter eget valg, men derimod en uddannelse, hvor de kan få praktikplads, og hvor der er rimelige beskæftigelsesudsigter. Spørgsmål 41: ”I hvilke andre ungdomsuddannelser er der plads til den restgruppe, der i dag er i skolepraktik?” Svar: Der er i lovforslaget redegjort indgående for de forventede elevbevægelser, som følge af initiativerne i forslaget, og der skal herudover henvises til mit svar på spørgsmål 14. Herudover kan jeg oplyse, at der er ledige uddannelsespladser i en række erhvervsuddannelser, og der kan også forventes at være pladser i uddannelser under lov om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og § 2, nr. 15 om henholdsvis mobilitetsfremmende ydelser til søgning udenfor erhvervsuddannelseslovens område og til reglerne om EMMA-kriterier. Spørgsmål 42: ”Vil ministeren redegøre for, hvilken rolle skolepraktik kommer til at spille i

6 fremtiden? Skal der være et løbende optag af elever?” Svar: Det fremgår af lovforslaget, at skolepraktiktilbuddet reformeres og anvendes i den nye form målrettet områder, hvor der kan forudses behov for uddannet arbejdskraft og til elever, der uforskyldt har mistet deres praktikplads. Samtidig skal virksomheders og branchers uhensigtsmæssige brug af skolepraktiktilbuddet reduceres. Elever skal fortsat kunne uddannes i skolepraktik, men det vil indgå i overvejelserne om at optage uddannelser på negativlisten, eller begrænse tilgangen ved hjælp af adgangsbegrænsning, om elever, der er uddannet i skolepraktik har en beskæftigelsesfrekvens, der matcher elever uddannet i virksomhedspraktik. Skolepraktik vil således fortsat være en del af ”uddannelsesgarantien”, jf. svaret på spørgsmål 35. Der er ikke planer om at ændre på optagelsesterminerne til skolepraktik. Reglerne findes i bekendtgørelse nr. 1418 af 27. december 2000 om elevers og praktikvirksomheders retsforhold mv. i erhvervsuddannelserne med senere ændringer. Spørgsmål 43: ”Hvis en elev uberettiget mister sin elevplads og skal tilbydes skolepraktik, skal eleven så ned på den nye godtgørelse? Hvad sker der, hvis eleven er i gang med en uddannelse, hvor skolepraktik er på negativlisten?” Svar: Der henvises til svaret på spørgsmål 24 (L 84 – bilag 22), hvoraf det fremgår, at den nye ydelse gælder for alle, der begynder skolepraktik efter 31. december 2003. Elever, der mister deres uddannelsesaftale, og er i gang med en uddannelse, der ikke udbydes med skolepraktik, vil kun kunne optages på en beslægtet uddannelse. Sådanne elever er stillet som hidtil, og de kan ikke optages i skolepraktik i en uddannelse, hvortil ingen skole har indrettet skolepraktikundervisning. Spørgsmål 44: ”Hvilke krav er der blevet stillet til arbejdsgiverne i lovforslaget? Der blev i sin tid i den tidligere trepartsaftale lovet 36.000 praktikpladser, men der er nu kun p.t. 28.000.” Svar:

7 Det er en forudsætning for lovforslaget, at arbejdsgiverne – lige så vel som de øvrige interessenter (skoler, elever og faglige udvalg) – går aktivt ind i processen med at udnytte praktikpladskapaciteten bedre, end i dag. Som det blev understreget under 1. behandlingen af lovforslaget har især arbejdsgiverne et stort ansvar for at sørge for de relevante praktikpladser for derved at sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft, jf. også svaret på spørgsmål 26 (L 84 – bilag 22). Indirekte vil anvendelsen af de forskellige instrumenter i aftalen synliggøre kravet til arbejdsgiverne - fx i de tilfælde, hvor der indføres adgangsbegrænsning til skolepraktik i en uddannelse. Et sådant initiativ vil betyde, at det ikke længere vil være muligt for virksomheder at afvente, at eleverne kvalificeres i en periode i skolepraktik, før de indgår delaftale eller restlæreaftale med en virksomhed. Endelig vil muligheden for at indgå korte uddannelsesaftaler betyde, at fx virksomheder med særlig kort planlægningshorisont, som hidtil af den grund har afstået fra at indgå uddannelsesaftaler, fremover vil kunne bidrage med praktikpladskapacitet. Spørgsmål 45: ”Vil ministeren redegøre for jobmulighederne for alle de unge mennesker, der fremover ikke vil kunne færdiggøre en faglig uddannelse som følge af den manglende skolepraktik?” Svar: Skolepraktik vil fortsat eksistere, men anvendes i en mere målrettet form. Men jeg vil gerne fremhæve, at det jo netop, som senest dokumenteret i AER’s rapport ”Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse” fra marts 2003, er sådan, at en stor del af de elever, som i dag færdiggør deres uddannelse i skolepraktik, ikke får efterfølgende beskæftigelse. Derfor ser jeg det lige så meget som en håndsrækning til eleverne, at de tidligere i deres uddannelsesforløb bliver bevidstgjort om beskæftigelsesudsigterne for uddannelserne, jf. også mit svar på spørgsmål 40. Jeg deler ikke den pessimisme, som spørgsmålet er udtryk for, bl.a. fordi jeg har tillid til, at de unge allerede foretrækker at melde sig til en uddannelse, selv om det måske ikke er ønskeuddannelsen frem for ikke at få nogen erhvervsrettet uddannelse. Spørgsmål 46: ”Hvad er forskellen mellem en butik beliggende i Århus centrum under skolepraktikordningen kontra en tilsvarende butik, hvor alle arbejder 37

8 timer ugentligt, som gør at elever i skolepraktik have mindre i løn? Er det lige løn for lige arbejde?” Svar: Under skolepraktik deltager eleverne ikke i en virksomheds produktion, med mindre de har en uddannelsesaftale i form af en delaftale. Derfor er skolepraktik ikke arbejde for en arbejdsgiver, og skolepraktikydelsen er ikke løn. Det kan endvidere bemærkes, at skolepraktikelever ikke betaler arbejdsmarkedsbidrag eller den særlige pensionsopsparing af ydelsen. Elever med uddannelsesaftale er omvendt medarbejdere i en virksomhed helt på linie med andre medarbejdere og omfattet af de almindelige regler på arbejdsmarkedet i det omfang, det er foreneligt med uddannelserne efter erhvervsuddannelsesloven, jf. lovens § 56, stk. 1, som ikke ændres ved dette lovforslag. Spørgsmål 47: ”Kan man ændre loven med tilbagevirkende kraft, når de elever, der er startet på grundforløbet, har fået uddannelsesgaranti?” Svar: En erhvervsuddannelse består af et grundforløb og et hovedforløb. Der er 7 grundforløb og ca. 90 erhvervsuddannelser med ca. 300 specialer, der er knyttet til et eller flere grundforløb. Elever, der begynder på et grundforløb uden uddannelsesaftale med en virksomhed, har ikke noget retskrav på at kunne afslutte deres uddannelse med et bestemt hovedforløb. Det følger i øvrigt af erhvervsuddannelsernes opbygning, at elever ikke er begyndt på en bestemt uddannelse, før de har indgået en uddannelsesaftale eller er i gang med de afsluttende uddannelsesrettede områdefag i slutningen af grundforløbet. Hvis der med spørgsmålets formulering sigtes til, at eleverne har garanti for at gennemføre enhver uddannelse, som er knyttet til det grundforløb, som de er begyndt på, bygger dette på en misforståelse allerede fordi kun ca. halvdelen af uddannelserne og kun en del af de udbudte uddannelsers specialer udbydes med skolepraktik. Ændringer i den såkaldte negativliste, dvs. bestemmelser om, hvilke uddannelser der ikke udbydes med skolepraktik, har altid været administreret sådan, at ændringerne kunne få betydning for elever, der endnu ikke har afsluttet et grundforløb, men ikke for elever, der har afsluttet grundforløbet. Skolernes udbud af specialer har tilsvarende udgjort en begrænsning af ”garantien”, der har kunnet få virkning for elever i grundforløbet.

9 Der er således ingen elever, bortset fra de elever, der har eller kan skaffe sig en uddannelsesaftale, der har haft et retskrav på at gennemføre en bestemt uddannelse. Der indføres ikke med lovforslaget indskrænkninger i de enkelte elevers rettigheder med tilbagevirkende kraft. Der er alene tale om en række ændringer, der har virkning for fremtiden. Spørgsmål 48 ”Vil ministeren redegøre for målsætningen for, hvor mange nye praktikpladser denne aftale forventes at skabe?” Svar: Formålet med de initiativer, som aftalen omhandler, er at flere elever gennemfører deres erhvervsuddannelse med en uddannelsesaftale, og at færre elever er henvist til skolepraktik. Bag dette ligger der en forventning om, at elever og virksomheder vil indgå flere uddannelsesaftaler end i dag. Jeg kan bl.a. pege på følgende initiativer, der skal sikre, at flere elever får uddannelsesaftaler: Permanentgørelsen og forhøjelsen af praktikpladstaxameteret styrker og målretter skolernes praktikpladsopsøgende arbejde. Flere korte erhvervsuddannelser og øget anvendelse af trindelte uddannelser skaber generelt rum for at flere elever får mulighed for at opnå en praktikplads i en virksomhed. De skærpede krav til elevernes mobilitet kan også være med til at sikre at flere ledige praktikpladser fremover bliver besat af søgende elever. Hertil kommer, at gennemsigtigheden på praktikpladsmarkedet øges. Det gælder bl.a. i forhold til styrkelse af internetportalen ”praktikpladsen.dk” og sagsbehandlingsværktøjet ”praktik+”. Der skabes endvidere større fleksibilitet i godkendelse af virksomheder og indgåelse af uddannelsesaftaler. Jeg forventer, at der på grundlag af lovforslaget og de øvrige fase II-initiativer bliver grundlag for, at der i alt skabes ca. 3.800 nye aftaler, også jf. svar på spørgsmål 14. Der er tale om en skønnet effekt, der forudsætter, at både elever, erhvervsskoler, virksomheder og faglige udvalg yder deres bidrag til, at målet nås. Spørgsmål 49:

10 ”Vil ministeren redegøre for den nuværende AER-ordning, herunder den økonomiske incitamentsstruktur, samt den nuværende finansiering af godtgørelsen for voksne på efteruddannelse?” Svar: AER-ordningen er baseret på den grundidé, at arbejdsgiverne gennem en kollektiv bidragsordning har et fælles ansvar for at oprette flest mulige praktikpladser og dermed imødekommer behovet for fremtidig kvalificeret arbejdskraft. Konstruktionen af AER-ordningen giver i udgangspunktet de enkelte virksomheder et økonomisk incitament til at oprette praktikpladser, og det ligger dermed i princippet, at det er de virksomheder, der indgår praktikaftaler, som drager fordel af ordningen. Den nuværende AER-ordning består af en række forskellige ydelser og tilskudsordninger, der videreføres: Lønrefusion og befordringstilskud til arbejdsgivere under elevers skoleophold Forskellige mobilitetsfremmende ydelser til elever uden uddannelsesaftale med henblik på indgåelse af uddannelsesaftale Forskellige mobilitetsfremmende ydelser til elever og arbejdsgivere med henblik på at skaffe praktikpladser i ind- eller udland Tilskud til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg til vejledningsopgaver i overgangen fra grundforløb til hovedforløb, fx om uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder og hjælp til aftaleindgåelse. Endvidere har AER i 2003 administreret det særlige statstilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse til praktikpladsopsøgning og vejledning af elever om praktik- og beskæftigelsesmuligheder. En ordning som efter lovforslaget foreslås udvidet og gjort permanent på grundlag af aftalen om fase II. Herudover finansierer AER i dag skolepraktikordningen, som foreslås overført til staten i forbindelse med finansieringsomlægningen. Finansiering af voksnes deltagelse i voksen- og efteruddannelse er opdelt på to ordninger afhængigt af  uddannelsesniveau. Voksne, der deltager i erhvervsrettet efteruddannelse på erhvervsuddannelsesniveau, har mulighed for at modtage VEU-godtgørelse, der svarer til maksimale dagpenge. Der er i udgangspunktet ingen begrænsninger for, hvor lang tid den enkelte kan modtage godtgørelse inden for samme år. Dog kan personer under 25 år i dag kun modtage VEU-godtgørelse i op til 30 uger årligt. Personer, der modtager VEU-godtgørelse, deltager typisk i korterevarende forløb fra 2 dage til ca. 2 ugers varighed.

11 VEU-godtgørelse finansieres i dag inden for en fast økonomisk ramme til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og skal derfor ses i sammenhæng med de samlede udgifter på området, herunder udgifterne til drift af AMU og enkeltfag fra erhvervsuddannelser. Herudover har voksne, der deltager i almen uddannelse og videregående uddannelse udbudt som åben uddannelse, mulighed for at søge støtte til dækning af leveomkostninger gennem statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) i en afgrænset periode på mellem 52 og 80 uger. For personer, der deltager i de videregående uddannelser forudsættes, at uddannelsen foregår på heltid. SVU er en lovbunden bevilling, hvilket betyder, at trækket på bevillingen alene afhænger af antallet af støtteberettigede personer. Spørgsmål 50: ”Vil ministeren redegøre fyldestgørende for de økonomiske konsekvenser for henholdsvis staten, uddannelsesinstitutionerne, arbejdsgiverne eleverne samt voksne på arbejdsmarkedet med hensyn til efteruddannelse, som finansieringsomlægningen har?” Svar: Med henblik på at sikre en klarere og mere sammenhængende fordeling af ansvaret for finansieringen af hhv. skolepraktik og VEU-godtgørelse foreslås en ændring af den nuværende finansieringsstruktur på disse områder. Omlægningen indebærer, at arbejdsgiverne fremover helt eller delvist får det økonomiske ansvar for beskæftigedes forsørgelsesgrundlag ved deltagelse i uddannelse – uanset, om det drejer sig om elever med uddannelsesaftale i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser eller om beskæftigede, der er under erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Parallelt med at arbejdsgiverne fremover som noget nyt bidrager til finansieringen af VEU-godtgørelsen, overtager staten det økonomiske ansvar for elever uden en uddannelsesaftale, da disse ikke har en direkte tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette svarer til situationen på de øvrige uddannelsesområder. Der indføres med finansieringsomlægningen ikke noget nyt arbejdsgiverbidrag i AER, men med finansieringsomlægningen øremærkes en fast bestanddel af det nuværende AER-bidrag fremover til finansiering af VEU-godtgørelse og tilskud til kost, logi og befordring i forbindelse med voksnes deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. AER bidraget og den del af arbejdsgiverbidraget, der øremærkes til VEU-godtgørelse, fastfryses i AER-loven. Finansieringsomlægningen indebærer en omlægning af det overordnede finansieringsansvar og har derfor primært betydning for staten og arbejdsgiverne som gruppe. Ved fastsættelsen af arbejdsgivernes bidrag til VEU-godtgørelse tages udgangspunkt i AER’s forventede udgifter til

12 skolepraktik i 2004 under de hidtil gældende forudsætninger, og omlægningen er derfor som udgangspunkt provenuneutral for staten og arbejdsgiverne. Da AER-bidraget fastfryses på det nuværende niveau, får omlægningen ikke økonomisk betydning for den enkelte arbejdsgiver. Elever i ungdomsuddannelse, voksne i voksen- og efteruddannelse samt uddannelsesinstitutioner vil ikke blive påvirket af finansieringsomlægningen isoleret set. For de økonomiske konsekvenser af fornyelse af vekseluddannelsessystemet henvises til svar på spørgsmål 2 til L84 bilag 5. Med finansieringsomlægningen får arbejdsmarkedets parter en klar rolle, fordi arbejdsgiverne nu vil bidrage direkte til finansieringen af godtgørelsen til beskæftigede. For at styrke arbejdsmarkedets parters rådgivning bl.a. om mulighederne for en endnu mere målrettet arbejdsmarkedsrettet VEU-indsats er der også behov for en styrkelse og udvidelse af de styringsinstrumenter, der er til rådighed. Det indgår derfor i lovforslaget, at der tilvejebringes mulighed for at anvende yderligere økonomiske styringsredskaber. Spørgsmål 51: ”Vil ministeren redegøre for, hvordan det er gået på andre uddannelsesområder under ministerens ressort, hvor staten har forsøgt at bruge adgangsbegrænsning som en reguleringsmekanisme?” Svar: På de korte videregående uddannelser er der som hovedregel frit optag. Dvs. at institutionen kan fastsætte kapaciteten under hensyn til muligheden for at give en forsvarlig undervisning med kvalificerede lærerkræfter og tilstrækkelig bygningskapacitet. På nogle af de mellemlange videregående uddannelser er der også frit optag efter de samme principper, men på en del af uddannelserne har ministeriet fastsat et maksimumsoptag. Antallet af dimensionerede uddannelser varierer fra år til år, og begrundelsen for at dimensionere varierer også. De faktorer, som indgår i vurderingen af, om den enkelte uddannelse skal dimensioneres, er: regionale hensyn (det gælder f.eks. læreruddannelsen, hvor dimensioneringen bruges til at fastholde regional spredning i optagelsen) antallet af praktikpladser, specialiseringen i uddannelsen arbejdsmarkedsforhold/-efterspørgsel og eventuelt økonomiske hensyn. Dimensioneringen fastsættes ved inddragelse af institutionerne,

13 rektorforsamlinger, praktikpladsværter og aftagere. Det er mit indtryk, at reguleringen virker efter hensigten og bidrager til et samarbejde om at udnytte uddannelseskapaciteten optimalt, og reguleringen er i høj grad med til at sikre en vis overensstemmelse mellem tilgangen til uddannelserne og den reelle praktikpladskapacitet. Spørgsmål 52: ”Vil ministeren redegøre for hvilke erhvervsuddannelser, der er underlagt adgangsbegrænsning i dag, samt hvilke erhvervsuddannelser ministeren forestiller sig, der fremover skal være adgangsbegrænsning - evt. øget adgangsbegrænsning på?” Svar: Der er for tiden indført adgangsbegrænsning til følgende 9 uddannelser:   Ædelsmed Fotograf Mediegrafiker Film- og TV produktion Veterinærsygeplejerske Frisør Teater- og udstillingsteknisk assistent Digital Media Beklædningshåndværker I forlængelse af lovændringen og aftalen om fase II vil Undervisningsministeriet foretage en styrket overvågning af uddannelsernes relevans på arbejdsmarkedet, baseret på de nyeste oplysninger om beskæftigelsesfrekvenser for de færdiguddannede. Den forstærkede overvågning vil blive udført i samarbejde med Rådet for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Overvågningen kan føre til, at der kan blive tale om, at der indføres yderlige adgangsbegrænsning til erhvervsuddannelser. Med lovforslaget indføres mulighed for adgangsbegrænsning til skolepraktik, som skal udmøntes konkret efter samme model, som benyttes ved adgangsbegrænsning til selve uddannelserne. Dette vil ske dels med udgangspunkt i beskæftigelsesfrekvensen for den enkelte uddannelse, dels ud fra konkrete vurderinger af, hvorledes skolepraktiktilbuddet spiller sammen med indgåelse af uddannelsesaftaler inden for de enkelte uddannelser. Det er vigtigt for regeringen og aftalepartierne at understrege, at skolepraktik

14 ikke må være en sovepude, hverken for virksomhederne (og deres evne og vilje til at løfte ansvaret for sikring af vekseluddannelsesprincippet) eller for eleverne, som tilskyndes til at søge uddannelser, der har et beskæftigelsesmæssigt sigte. Derfor er det udtrykkeligt fremhævet i lovforslagets tekst, at hensynet bl.a. de efterfølgende beskæftigelsesmuligheder kan begrunde en given adgangsbegrænsning. Der er endnu ikke truffet beslutning om yderligere uddannelser, hvor der skal indføres adgangsbegrænsning, eller om uddannelser, hvor der skal indføres adgangsbegrænsning til skolepraktik. Beslutninger om indførelse af adgangsbegrænsning til uddannelser og adgangsbegrænsning til skolepraktik forventes at blive truffet med henblik på virkning fra 2005. Spørgsmål 53: ”Hvordan vil elever i skolepraktik være stillet økonomisk fremover?” Svar: Elever i skolepraktik, der påbegynder denne efter 31. december 2003, vil modtage en skolepraktikydelse, der er på niveau med den ydelse, som produktionsskoleelever modtager og dermed højere end SU. Ydelsen udgør i 2004 2.236 kr. for elever under 18 år, og 5.365 kr. for elever over 18 år pr. måned. Beløbene vil for de følgende år blive fastsat på de årlige finanslove. Spørgsmål 54 ”Ministeren bedes redegøre for, hvordan trinopdelingen af eud vil blive sat i værk, - herunder hvor mange uddannelser der vil blive tale om og hvilke - beskrive de faglige udvalgs rolle i denne trinopdeling, - hvor mange elever ministeren regner med der vil tage disse korte uddannelser, samt hvordan de økonomiske forhold for elever med 1. trin vil være?” Svar: Der er allerede i dag mulighed for at trindele uddannelser. Der er 25 trindelte uddannelser, svarende til godt en fjerdedel af erhvervsuddannelserne. Der er en samlet tilgang til disse uddannelser på ca. 8.700 elever årligt. Det er de faglige udvalg, som har ansvar for at stille forslag til fornyelse af uddannelserne, både med hensyn til indhold og opbygning og herunder også trindeling. Jeg har opfordret de faglige udvalg til at udnytte de gældende muligheder i loven for dels at trindele de eksisterende uddannelser dels at opbygge nye korte uddannelser, hvor der er et arbejdsmarked for det. Jeg forventer, at de faglige udvalg vil leve op til deres ansvar og påtage sig

15 denne opgave. Jeg forventer derfor også, at der bliver flere trindelte uddannelser, end de 25 vi har i dag. Det er selvfølgelig vanskeligt at skønne over, hvor mange flere elever, der vil gennemføre trindelte uddannelser. I forbindelse med aftalen om fase II er det vurderet, at yderligere ca. 1.400 elever vil gennemføre korte erhvervsuddannelser, hvor trin 1 i én trindelt uddannelse er en af mulighederne. Den anden mulighed er at gennemføre en kort uddannelse, der ikke er trindelt. Elever som gennemfører trin 1 med en uddannelsesaftale modtager løn fra virksomheden. Elever i skolepraktik modtager den nye skolepraktikydelse. Spørgsmål 55: ”Vil ministeren redegøre for, hvorfra anbefalingerne af modellen med korte faglige uddannelser kommer, hvilke af elevorganisationerne, faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationer, der har anbefalet denne løsning samt fremlægge evt. dokumentation herfor?” Svar: Udvalget bag rapporten om fornyelse af de merkantile uddannelser, der blandt andet bestod af repræsentanter for bl.a. DA, LO, Handelsskolernes Forstanderforening og Handelsskolernes Lærerforening og repræsentanter for elevorganisationer, pegede på, at introduktion af flere afgangsniveauer i uddannelserne betyder, at uddannelserne kan afsluttes på et niveau, som i højere grad passer til elevens ønsker, virksomhedernes behov og muligheder samt elevernes grundlæggende kvalifikationer ved uddannelsernes begyndelse. Rapporten blev afgivet den 14. august 2002, og dannede blandt andet baggrund for de lovændringer, som blev gennemført i foråret 2003. Endvidere afgav Udvalget om fornyelse af vekseluddannelsesprincippet m.v. for visse tekniske erhvervsuddannelser rapport den 30. januar 2003. Udvalget var sammensat af repræsentanter for arbejdsgiver- og arbejdstagerside, Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler, Dansk Teknisk Lærerforbund samt Erhvervsskolernes ElevOrganisation. Udvalget så positivt på anbefalingerne i rapporten om fornyelse af de merkantile uddannelser, og indarbejdede de merkantile anbefalinger i flere af udvalgets anbefalinger. Udvalget anbefaler, at delforløb i uddannelserne skal have en klar jobprofil, der modsvares af beskæftigelsesområder på arbejdsmarkedet og dermed give erhvervskompetence. Endelig var det et af resultaterne af samtaler mellem Undervisningsministeriet og arbejdsmarkedets parter i foråret 2003, at der

16 burde sættes ekstra ind på etablering af nye korterevarende uddannelser med en klar jobprofil og med mulighed for fortsat uddannelse. Det fremgår af den offentliggørelse af samtalernes resultat, som fandt sted den 2. april 2003. Senest har en række organisationer bakket offentligt op om initiativet i forbindelse med Det Økonomiske Råds formandskabs debatoplæg om bl.a. uddannelser. Spørgsmål 56: ”Hvilke elever skal tage disse "halve uddannelser", hvilke omstændigheder skal der til for at kvalificere sig til en "halv uddannelse", samt hvilken godtgørelse eleven vil modtage?” Svar: Jeg vil fastslå, at der ikke er tale om ”halve uddannelser”, da trinene i en trindelt uddannelse skal give erhvervskompetence og have en selvstændig jobprofil – og dermed giver uddannelserne mulighed for direkte adgang til arbejdsmarkedet. Elever i trin 1 vil modtage elevløn, hvis de har en uddannelsesaftale med en virksomhed. Elever, der begynder i skolepraktik efter den 31. december 2003, vil modtage den nye skolepraktikydelse. Målgruppen for uddannelse på trin 1 vil være alle elever, som ønsker en kortere erhvervsuddannelse. Men trin 1 kan også være et tilbud til unge, som lægger særlig vægt på de praktiske elementer i en uddannelse, og som ønsker at komme hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Elever, der har gennemført trin 1, vil kunne indgå uddannelsesaftale om de følgende trin i uddannelsen. Derved har de mulighed for senere at kvalificere sig til et højere niveau, hvis de ønsker det. Herudover vil jeg særligt fremhæve, at vi med lovforslaget indfører en helt ny uddannelsesmulighed for unge under 25 år i form af eud+ fra den 1. januar 2005. Med denne mulighed kan unge gennemføre efterfølgende trin i en uddannelse uden uddannelsesaftale, hvis de har haft relevant lønnet beskæftigelse i mindst et halvt år på baggrund af 1. trin i uddannelsen. Spørgsmål 57: ”Kan en elev forsætte på det såkaldte 2. trin uden en praktikaftale, hvordan kan man komme på 2. trin, hvis dette ikke er tilfældet?” Svar: Elever, der har gennemført 1. kompetencegivende trin af en trindelt uddannelse, vil efter lovforslaget have to muligheder for at gennemføre de følgende trin uden uddannelsesaftale. Den kan gennemføres ved nyskabelsen

17 eud+ fra 2005, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, eller i skolepraktik, hvis uddannelsen udbydes med skolepraktik, jf. forslagets § 2, nr. 12. Spørgsmål 58: ”Vil ministeren redegøre for, hvad de skærpede krav til eleverne om geografisk og faglig mobilitet indebærer, og hvilke sanktionsmuligheder der er, hvis eleverne ikke efterkommer de nye krav?” Svar: Elever, der ønsker at komme i eller er optaget i skolepraktik, skal i forbindelse med optagelse og under hele forløbet opfylde de såkaldte EMMA-kriterier. Opfylder eleven ikke disse, må eleven forlade skolepraktik, jf. erhvervsuddannelseslovens § 66 j.  Det er de til enhver tid gældende EMMA-kriterier, der skal følges. Som noget nyt indføres der også vejledning til eleverne om mulighed for uddannelse inden for andre lovområder end erhvervsuddannelsesloven. Jeg henviser til lovforslagets § 2, nr. 15. I tilslutning hertil indføres der også mulighed for mobilitetsfremmende ydelser i forbindelse med overgang til anden uddannelse. Det fremgår dog af forslaget i § 2, nr. 17, at elever ikke er pligtige til at overtage en tilbudt plads, hvis dette vil bevirker, at den tilbudte uddannelse vil blive afsluttet senere end den uddannelse, som elever er i gang med i skolepraktik. Justeringen af EMMA-kriterierne vil blive foretaget ved ændring af de gældende regler i bekendtgørelse nr. 1418 at 27. december 2000 om elevers og praktikvirksomheders retsforhold mv. i erhvervsuddannelserne efter høring af Rådet for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Jeg forventer, at reglerne vil få virkning fra den 1. april 2004. Spørgsmål 59: ”Hvordan definerer ministeren "et tilstødende fagområde", jf. kravet om, at eleven aktivt skal reagere på tilbudte praktikpladser, som eleven har adgang til efter supplerende undervisning i et tilstødende fagligt område efter højst 10 ugers (ca. 2 måneders supplerende undervisning på grundforløbsvilkår, og hvad indebærer den pågældende undervisning?” Svar: Et ”tilstødende fagligt område” indgår ikke i aftalen eller i lovforslaget. Derimod tales om ”beslægtede job- og  uddannelsesområder inden for erhvervsuddannelserne (eud)” og om ”anden relevant og beslægtet grundlæggende erhvervsrettet uddannelse” samt om ”beslægtede job- og uddannelsesområder uden for erhvervsuddannelserne. Der kan eksempelvis være tale om uddannelsen til smed eller til industritekniker for elever, der ønsker at blive automekaniker, en social- og

18 sundhedsuddannelse for elever, der ønsker en serviceassistentuddannelse, køkkenassistent for elever, der ønsker at blive kok, eller faglært landmand for elever, der ønsker en uddannelse som dyrepasser. Spørgsmål 60: ”Hvad var begrundelsen for, at daværende undervisningsminister Margrethe Vestager i 1999 på Danmarks vegne modtog Carl Bertelsmann Prisen for verdens bedste erhvervsuddannelser?” Svar: Motiveringen for udpegningen blev i forbindelse med overrækkelsen af prisen sammenfattet i følgende punkter: Det tætte samarbejde mellem alle aktørerne inden for området. Det danske koncept blev karakteriseret som udtryk for subsidiaritet, og arbejdsmarkedets parters rolle på alle niveauer blev fremhævet, herunder arbejdet i råd, faglige udvalg, de lokale uddannelsesudvalg og i skolebestyrelserne. Den fleksible organisering af erhvervsuddannelserne. Her fremhævedes bl.a. den kontinuerlige tilpasning til arbejdsmarkedets behov gennem skolernes fleksible arbejde med de lokale undervisningsplaner. Mål- og rammestyringsprincipperne i styringen af skolerne og skolernes selvstændige tilrettelæggelse af undervisningen inden for bekendtgørelsernes rammer og deres budgetansvar i forbindelse med taksametertilskudsordningen. Skolerne blev også fremhævet som regionale kvalifikations- og teknologicentre. Det blev fremhævet  at eleverne får en god forberedelse til fremtidens krav gennem styrkelse af deres selvstændighed og ansvarlighed, bl.a. ved arbejdet i ”open-learning” centre. Herved får de unge også afprøvet egne styrker og forudsætninger. Kombinationen af erhvervsfaglige, personlige og almene kvalifikationer i alle erhvervsuddannelserne. Også den store pædagogiske udfordring for skolerne og lærerne i denne forbindelse blev fremhævet. Den kontinuerlige kvalitetsudvikling. Her blev der peget på det systematiske arbejde med kvalitetsudvikling og resultatvurdering, herunder princippet om selvevaluering på alle niveauer. I den sammenfattende konklusion hedder det, at det danske erhvervsuddannelsessystem er eksemplarisk, fordi det udviser en høj grad af fleksibilitet og høje kvalitetsstandarder i den løbende fornyelsesproces, og resultaterne imødekommer behovene både hos den enkelte – især den enkelte elev – og på arbejdsmarkedet og i virksomhederne.

19 Efter min opfattelse vil ovenstående vurdering af det danske vekseluddannelsessystem også gælde fremover. Med lovforslaget ændres således intet i forhold til Bertelsmann’s fondens motivering fra 1999. I mine øjne bliver vekseluddannelsessystemet  oven i købet bedre, idet målet med fornyelsen af vekseluddannelsesprincippet netop er, at færre unge fremover vil afslutte deres erhvervsuddannelse uden rigtig praktik. Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Ulla Tørnæs