Spm. nr. S 1433 - besvaret 07/02-2001
1) Til statsministeren af:
Villy Søvndal (SF):
»Hvilke juridiske godkendelser skal foreligge, før der kan
indsættes danske soldater mod danske statsborgere i fredstid
på dansk territorium (herunder søterritorium), og er det
alene en beslutning, der kan træffes af forsvaret, og
forudsætter det forsvarsministerens udtrykkelige godkendelse,
eller skal regeringens sikkerhedspolitiske udvalg inddrages?«
Skriftlig begrundelse
Grænserne for, hvad regeringen har kunnet bruge embedsmænd til, har længe været uklare. Det er imidlertid en ganske alvorlig sag, når regeringen nu begynder at indsætte forsvarets elitestyrker mod »ikke-voldelige« miljøaktivister, som ved Greenpeace-aktionen i Århusbugten.
Villy Søvndal (SF):
Jeg har et ønske om at få præciseret det regelsæt, der
gælder, hvis der skal indsættes danske soldater i forbindelse
med et eller andet, der sker. Hvad er proceduren for det? Og
ligger den beskrevet?
Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Jamen jeg vil meget gerne i dag redegøre for de procedurer,
der gælder i tilfælde af, at der er en situation, hvor ikke
alene politiet, men også forsvaret deltager. Jeg har også
noteret mig, at spørgeren refererer til Greenpeace-aktionen
her for ganske nylig som baggrund for spørgsmålet.
Jeg har naturligvis forhørt mig i Justitsministeriet og
kan på den baggrund oplyse, at løsningen af de politimæssige
opgaver som alt overvejende hovedregel fortsat skal løses af
politiets personale og med det materiel, som politiet nu
engang råder over. I helt særlige situationer kan politiet
dog få bistand til at løse opgaven fra andre myndigheder,
herunder også fra forsvaret.
Forsvarets bistand består hovedsagelig i, at politiet
kan drage nytte af materiel, som politiet ikke selv har,
f.eks. særlige luftfartøjer eller skibe. I almindelighed yder
forsvaret ikke bistand til politiet til løsning af opgaver,
hvor der bliver tale om direkte kontakt mellem forsvarets
personel og eventuelle lovovertrædelser.
I helt særlige tilfælde og efter en nærmere
godkendelsesprocedure kan forsvaret dog yde en sådan bistand
til politiet i situationer, hvor det ikke kan udelukkes, at
der kan blive tale om direkte kontakt mellem forsvarets
personel og eventuelle lovovertrædelser.
Jeg kan også sige, at ved sager, hvor der skal ske
anholdelser til søs, er det ganske enkelt nødvendigt for
politiet at få en sådan bistand, idet politiet, som jeg sagde
det, ikke råder over skibe. Forsvarets primære opgave i
sådanne situationer består i transportstøtte og i materiel
bistand. Bistanden indhentes af rigspolitiet hos forsvaret
efter Justitsministeriets godkendelse.
Villy Søvndal (SF):
Jeg skal sige tak for svaret, som jo var lidt gummiagtig, kan
man sige, på den måde, at det er den altovervejende
hovedregel, sagde statsministeren, at det er politiet, der
løser opgaverne. Det skal være en helt særlig situation, der
så skal defineres, og det går så hovedsagelig på at låne
materiel, men efter nærmere godkendelse kan det altså finde
sted.
Jeg har et direkte spørgsmål. Fandt det sted ved
aktionen i Århus Havn i forbindelse med Greenpeace? Var der
tale om ikke alene udlån af materiel, men også om, at
Frømandskorpset deltog direkte?
Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Med hensyn til den konkrete situation i Århus Havn står jeg
ikke med informationer om selve aktionen dér, men vil simpelt
hen foreslå, at spørgeren retter henvendelse til
justitsministeren eller forsvarsministeren om sagen.
Men jeg vil måske godt lige gentage for klarhedens
skyld, at hvis politiet skønner, at de har behov for bistand,
der har at gøre med transport, og der har at gøre med
materiel indsats, retter rigspolitiet henvendelse til
forsvaret efter Justitsministeriets godkendelse.
Så kan der være nogle andre situationer, hvor forsvaret
anmodes om særlig hjælp til politiet. Det vil sige, hvor der
kan blive tale om at bistå politiet direkte under udøvelse af
politiets magtbeføjelse.
I sådan nogle situationer kræves der en godkendelse fra
forsvarsministerens side i hvert enkelt tilfælde.
Forsvarsministeriet godkender desuden i hvert enkelt tilfælde
et direktiv, der nøje fastlægger bl.a. opgaven, de deltagende
myndigheder og enheder, kommando- og kontrolforhold samt
reglerne for magtanvendelse for de militære enheder og
personer.
Men i det konkrete tilfælde, Århus Havn, må jeg simpelt
hen bede om, at man forhører sig hos de to direkte
involverede ministre: forsvarsministeren og
justitsministeren.
Villy Søvndal (SF):
Tak for svaret. Det vil jeg gøre, stille det konkrete
spørgsmål.
Jeg vil bare sige, at når det har principiel betydning,
er det jo, fordi det er klart, at der er direkte sager, hvor
ingen formentlig har noget imod det. Jeg kan ikke forestille
mig, at nogen havde noget imod, at bæltekøretøjer anvendes
til snerydning. Jeg kan heller ikke forestille mig, at nogen
havde noget imod, at man udveksler materiel. Men vil
statsministeren ikke medgive, at i et demokratisk samfund går
der en knivskarp grænse mellem politiets opgaver som
ordenshåndhævere og militærets opgaver?
Og for mig at se går grænsen lige præcis ved en aktion
som den i Århus Havn, hvor der ikke er tale om en voldelig
aktion. For ellers kan man jo frygte, at hvis landbruget for
eksempel i vrede over manglende kompensation over et eller
andet - og der kan man jo forestille sig mange ting -
pludselig lukker broen over Vejle Fjord, så er det jo
afgørende at være helt sikker på, om det er en politiopgave,
eller om kunne der blive tale om, at militæret bliver sat ind
mod landmænd i den situation. Eller hvis der er en voldsom
protest på Esbjerg Havn mod udlicitering, er det så en
politiopgave, eller kunne der også dér være tale om, at
militæret sættes ind?
Jeg synes, det er helt afgørende i et demokratisk
samfund, at vi kender institutionernes spilleregler.
Men jeg skal følge det op med et skriftligt spørgsmål.
Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Jamen det noterer jeg med glæde og med tilfredshed at hr.
Villy Søvndal gerne vil.
Jeg skal for min part bare sige sammenfattende, at i
tilfælde, hvor forsvaret yder bistand, enten i kraft af en
indsats til søs, fordi man mangler materiellet til det i
politiet, eller hvor der kan blive tale om at bistå politiet
direkte under udøvelse af magtbeføjelser, så kræves der altså
godkendelse både fra justitsministeren og fra
forsvarsministeren. Derimod kræves der ikke godkendelse af
andre instanser.
Men hr. Villy Søvndal er meget velkommen til at følge
det konkrete op.
Hermed sluttede spørgsmålet.