Til socialministeren (13/2 01) af:

Aase D. Madsen (DF):

»Vil ministeren tage reglerne om varmetillæg op til revision på baggrund af, at blandt andet de såkaldte barmarksværker i stigende omfang flytter betalingen af varme fra det reelle varmeforbrug til faste afgifter, som der ikke ydes varmehjælp til, og som derfor medfører meget store økonomiske problemer for pensionister i ejerboliger?«

Barmarksværkerne har meget store økonomiske problemer, som i mange tilfælde blandt andet søges kompenseret gennem højere faste afgifter. Da varmeregningen i disse områder kan ligge på fra 24.000 til 30.000 kr. om året for et almindeligt parcelhus, betyder det naturligvis, at økonomien for pensionisterne forringes yderligere, da den stigende faste afgift ikke omfattes af varmetilskudsreglerne. Det finder spørgeren er en økonomisk skævvridning, idet pensionister i lejeboliger kan få afgifter til drift overført til beregningsgrundlaget for boligstøtte, og lejerne bliver således økonomisk kompenseret.

Socialministeren (Henrik Dam Kristensen):

Jeg kan indledningsvist oplyse, at efter reglerne i lov om social pension, jf. bekendtgørelse nr. 1046 af 17. december 1997 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1067 af 1. december 2000, kan varmetillæg udbetales til varmeudgifter til en benyttet helårsbolig. Der kan ydes tillæg til de egentlige opvarmningsudgifter, dvs. udgifter til køb af el, gas, olie og andre brændselsformer. Der kan ikke ydes tillæg til andre udgifter, der vedrører varme i boligen, herunder udgifter til drift og vedligeholdelse af opvarmnings- og forsyningsanlæg.

Som en del af finanslovsaftalen for 2001 mellem Regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten blev reglerne for varmetillæg ændret med virkning fra den 1. januar 2001, jf. L 54 fremsat den 11. oktober 2000. Ændringerne medfører, at pensionisternes udgifter til varmt vand fremover indgår i beregningsgrundlaget for varmetillæg, og at beløbsgrænserne for beregning af varmetillæg bliver reguleret efter prisudviklingen på flydende brænd sel og fjernvarme m.v. ifølge Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks.

Baggrunden for disse ændringer er at få skabt en større ensartethed ved beregning af varmetillæg. Ændringerne har bidraget til at forenkle regelsættet og øge gennemskueligheden af varmetillægsberegningen. Endvidere vil varmetillæggets størrelse i højere grad følge ændringer i energipriserne.

Bl.a. i forbindelse med indførelsen af ændringerne af varmetillægsreglerne pr. 1. januar 2001 pegede flere kommuner og interesseorganisationer på ønsket om at lade alle udgifter til opvarmning {{SPA}} anlæg og drift {{SPA}} indgå i beregningsgrundlaget.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af Socialministeriet, By- og Boligministeriet, Finansministeriet og Energistyrelsen, som i fællesskab skal belyse de gældende regler og overveje muligheden for at få indført en mere standardiseret løsning, som er enklere at administrere for kommunerne og som ikke medfører dobbeltkompensation i kombination med boligstøttesystemet. I den forbindelse skal en entydig sammenhæ ng mellem de to regelsæt, som i samspil er relativt komplicerede, sikres.