Til trafikministeren (9/8 01) af:

Svend Erik Hovmand (V):

»Hvad agter ministeren at gøre for at forhindre, at rastepladser, havnearealer m.v. misbruges som campingpladser?«

Der har været adskillige eksempler på, at især udenlandske turister har benyttet offentlige rastepladser m.v. som campingplads til gene for både almindelige trafikanter og for campingpladser, der føler sig udsat for en unfair konkurrence.

Trafikministeren (Jacob Buksti):

Det er i § 18 i lov om offentlige veje fastsat, at der ved hovedlandeveje, der er eller bliver udbygget som motorveje, skal drages omsorg for tilvejebringelse af drift af supplerende sideanlæg, hvis beliggenhed umiddelbart i forbindelse med motorvejen skønnes af særlig betydning for transporterne og rejselivet. Efter trafikministerens bestemmelse finder bestemmelsen tillige anvendelse på andre hovedlandevejsstrækninger.

Rastepladserne, som indgår i disse sideanlæg, er først og fremmest etableret af trafiksikkerhedsmæssige årsager, således at trafikanterne kan søge ind på disse, når trætheden melder sig, og et hvil er nødvendigt for fortsat sikker kørsel. I lighed med lastbilchauffører, der i henhold til køre- og hviletidsbestemmelserne skal holde pauser og hviletid i op til 12 timer, og i et vist omfang anvender rastepladser hertil , skal de øvrige trafikanter have mulighed for at gøre ophold på disse pladser.

I henhold til færdselslovens § 92 kan vejbestyrelsen med samtykke fra politiet træffe færdselsmæssige bestemmelser, herunder indføre parkeringsrestriktioner. Sådanne foranstaltninger tilkendegives ved afmærkning det pågældende sted i overensstemmelse med de bestemmelser, der fastsættes i medfør af færdselslovens § 95, stk. 1 og 3.

Der findes ikke i færdselsloven eller i vejlovgivningen generelle regler om forbud mod overnatning i et parkeret, registreret køretøj.

Vejlovens § 102, stk. 1, nr. 1, og privatvejlovens § 49, stk. 1, nr. 1, som er enslydende bestemmelser, angiver, at det til en offentlig vej hørende areal (herunder rastepladser og offentligt tilgængelige havnearealer) ikke uden vejbestyrelsens tilladelse må anvendes til varig eller midlertidig anbringelse af affald, materiel, materialer, løsøregenstande, skure, skurvogn, boder, automater, skilte, hegn eller lignende. Denne bestemmelse omfatter ikke overnatning, eller par kering af nogen varighed på offentlige vejarealer, herunder offentligt tilgængelige havnearealer, med et indregistreret køretøj.

Vejdirektoratet har hidtil kunnet konstatere, at selv om der er mange overnattende på rastepladserne i sommersæsonen, forlader trafikanterne pladsen i løbet af den efterfølgende formiddag. Der er således ikke tale om campingophold, men om ophold i overensstemmelse med formålet med rastepladserne.

Det er bestemt ikke hensigten, at rastepladserne langs statsvejnettet eller offentligt tilgængelige havnearealer o.l. offentlig vej eller plads, skal være en konkurrent til landets campingpladser. Dette følger af formålet med den nævnte bestemmelse i vejlovens § 18 og reglerne i naturbeskyttelseslovgivningen, herunder campingreglementet og bekendtgørelse nr. 842 af 4. september 2000 om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen, der nær mere afgrænser disse aktiviteter.

Med rastepladsernes placering, hvor adgangen i hovedreglen udelukkende sker fra motorvejen, må man i øvrigt formode, at dette begrænser lysten til at bruge dem som egentlig campingplads. Campingpladser har jo som regel mere spændende faciliteter og omgivelser at byde på.

Vejdirektoratet er opmærksom på situationen, og hvis det skønnes, at problemet med tiden får et større omfang, vil direktoratet overveje, hvilke muligheder der er for at gribe ind.