Til justitsministeren (4/10 2000) af:

Eva Kjer Hansen (V):

»Vil ministeren redegøre for sagen om Peter Lundin, herunder hvorfor manden ikke blev overvåget af politiet efter ankomsten til Danmark, samt hvilke initiativer ministeren vil tage for at undgå en lignende situation fremover?«

Justitsministeren (Frank Jensen):

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Politimesteren i Gladsaxe om en udtalelse.

Når denne udtalelse foreligger, vil jeg vende tilbage til sagen.

Justitsministeren (Frank Jensen):

Politidirektøren i København har overfor Justitsministeriet oplyst, at den pågældende danske statsborger den 4. juni 1999 ankom til Københavns Lufthavn ledsaget af fire amerikanske polititjenestemænd. Ved ankomsten blev den pågældende modtaget af Københavns Politi, men løsladt umiddelbart efter ankomsten, da han ikke var eftersøgt i Det Centrale Kriminalregister.

Interpol-København blev forud for ankomsten til Københavns Lufthavn underrettet herom af de amerikanske myndigheder, uden at Interpol-København dog modtog yderligere oplysninger om den pågældende danske statsborger. Interpol-København underrettede Københavns Politi om ankomsten, og da den pågældendes fader på daværende tidspunkt havde bopæl i Gentofte politikreds, underrettede Interpol-København tillige Politimesteren i G entofte.

Politimesteren i Gladsaxe har overfor Justitsministeriet oplyst, at den pågældende danske statsborger efter ankomsten til Danmark tog ophold hos en kæreste i Ballerup, hvorfor sagsakter vedrørende den pågældende blev oversendt fra Gentofte politi til Politimesteren i Gladsaxe. Kriminalpolitiet i Gladsaxe gennemgik de fremsendte akter, og på et efterfølgende personalemøde blev personalet i overensstemmelse med sædvanlig praksis orienteret om f orholdene vedrørende den pågældende, og personalet blev gjort bekendt med, at de skulle være opmærksomme på den pågældendes adfærd, når de traf ham, eller de på anden måde modtog oplysninger om ham, f.eks. i forbindelse med indgivne anmeldelser.

Om den konkrete sag kan det i øvrigt oplyses, at Justitsministeriet allerede i 1996 rettede henvendelse til de amerikanske myndigheder med henblik på en overførelse af den pågældende danske statsborger til straffuldbyrdelse i Danmark, hvilket de amerikanske myndigheder imidlertid afslog. En overførelse af den pågældende til straffuldbyrdelse i Danmark ville have gjort det muligt at bringe straffelovens regler om prøveløsladelse og tilsyn i anvendelse. Når straffuldbyrdelsen imidlertid {{SPA}} som i det foreliggende tilfælde {{SPA}} i det hele har fundet sted i udlandet, giver straffeloven ikke mulighed for, at danske myndigheder kan fastsætte vilkår i overensstemmelse med straffelovens regler om prøveløsladelse og tilsyn.

I de tilfælde, hvor en person bliver løsladt efter at have afsonet en frihedsstraf, uden at der her i landet fastsættes vilkår i forbindelse hermed, har politiet ikke i øvrigt mulighed for at iværksætte særlige foranstaltninger efter retsplejelovens regler, medmindre den pågældende mistænkes for et strafbart forhold.

Principielle hensyn taler efter min opfattelse imod en mere systematisk og intensiv overvågning af tidligere dømte personer, når der ikke foreligger mistanke om yderligere strafbare forhold.

Generelt er det imidlertid hensigtsmæssigt, at danske statsborgere, der idømmes frihedsstraf i udlandet og efterfølgende vil blive udvist og tilbagesendt til Danmark, i videst muligt omfang overføres til straffuldbyrdelse her i landet, således at prøveløsladelse og særlige foranstaltninger i forbindelse hermed vil kunne ske efter danske regler.

Dette synspunkt agter Justitsministeriet at gentage som led i de løbende drøftelser mellem de danske og amerikanske myndigheder vedrørende det bilaterale samarbejde på det strafferetlige område.