L 163
Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og
private grundskoler m.v. (Krav til skolen og styrkelse
af tilsynet m.v.).
Af undervisningsministeren (Ulla Tørnæs).
Lov nr 413 af 6. juni 2002
Ordførere: (1.beh) Leif Mikkelsen (V), Carsten Hansen
(S), Louise Frevert (DF), Helle Sjelle (KF), Aage Frandsen
(SF), Marianne Jelved (RV), Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
og Bodil Kornbek (KRF).
Efter 1.beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).
Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.
Resume:
Loven indebærer, at det præciseres, at de frie grundskoler
skal forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed
og folkestyre, samt at det offentlige tilsyn med
undervisningen på de frie grundskoler bliver styrket.
Baggrund:
Lovforslaget var et led i regeringens ønske om, at
eleverne i de frie grundskoler blev lige så godt rustet til
at begå sig på det danske arbejdsmarked som eleverne i
folkeskolen. Regeringen ville derfor præcisere skolernes
forpligtelse til at forberede eleverne på samfundets
realiteter og styrke tilsynet med de frie grundskoler.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 92 stemmer (V, S, KF, SF, RV og
KRF) mod 13 (DF); 2 (EL) stemte hverken for eller imod.