Forrige

(Kort bemærkning). Ole Sohn (SF):
Der kan være situationer, hvor lovgivningsmagten må gribe ind
i en overenskomst. Vi har set det i forbindelse med overenskomstfornyelser og konfliktvarsler, at der griber Folketinget ind. Det kan man være enig eller uenig i, men det er sket. Man kan have forståelse for, at det er en ekstraordinær situation, men det kan man vel næppe tale om i den her sammenhæng. Det er jo en mulighed, der har eksisteret
i 100 år. Det er en indgroet del af et aftalesystem på nøjagtig samme måde, som eksempelvis feriepengereglerne og arbejdsgivernes mulighed for at have en likviditetsfordel er en indgroet del af et overenskomstkompleks. Det, der er tale om, er jo, at en gruppe personer frivilligt har aftalt et sæt spilleregler, og så er det vel også naturligt, at den gruppe siger: Jamen ønsker man at være en del af dette fællesskab, må man selvfølgelig også være en del af hele fællesskabet, og griber man ind, griber man faktisk ind i et finmasket system på nøjagtig samme måde, som hvis det var arbejdsgiverne, man greb ind over for.

Næste