Anne Baastrup (SF):
...får på bånd og skrevet ned, således at vi kan se, at de
fortolkninger, som hr. Helge Adam Møller kom med, er noget
mere nuancerede. Under høringen i går oplevede vi nemlig en
række professorer, der satte spørgsmålstegn ved definitionen,
satte spørgsmålstegn ved, om definitionen var konkret nok.
Det er min fortolkning af høringen.
Var definitionen således konkret, at den enkelte
lovbryder præcist kan få at vide, hvad han eksempelvis
overtræder med den konsekvens, at han står til en
strafferamme på livstid, hvis han begår eksempelvis grov
vold, hvor der er en almindelig strafferamme i dag på 4 år?
Det er også vigtigt at understrege i den her
forbindelse, at der ikke er internationale regler. Der er
hverken i EU eller i FN krav om, at alle de lovovertrædelser,
der er listet op i § 114, skal have en strafferamme på
livstid. Der står bare i samtlige rammer, samtlige afgørelser
og resolutioner, at det skal være strenge straffe - intet om
livstid.
Det er også vigtigt at få understreget, at en stor del
af lovforslaget ikke er en del af de ændringer, som Danmark
af internationale grunde er forpligtet til. Det drejer sig
bl.a. om ændringerne i retsplejeloven, hvor vi jo i går fik
nogle oplysninger om overvågning, hvor der var diskussion om,
i hvilket omfang overvågning skulle finde sted, hvor meget
det kom til at betyde, hvem der skulle overvåges, hvor langt
man kunne gå osv. Det skal vi have afklaret. Det er i hvert
fald ikke internationale forpligtelser, der i givet fald skal
føre frem til, at vi skal vedtage noget af den her karakter,
hvis vi ikke finder, at det er det rigtige.
Tilsvarende gælder for udleveringsloven. Vi er i et vist
omfang forpligtet via EU-rammeafgørelsen. Jeg stillede i går
spørgsmålet, som jeg desværre ikke kunne få besvaret, men som
jeg naturligvis skal have besvaret under udvalgsbehandlingen,
om en person, der bor i Frankrig 2 år. Han vender tilbage, og
der går så 10 år. Så finder den franske domstol ud af, at han
ligesom har stjålet for 5 kr. slik. Han har begået en
forbrydelse, hvor der er en strafferamme på 1 år i Danmark.
Spørgsmålet er: Kan den franske stat forlange, at han kommer
derned? Er der en forældelsesfrist? Det fik vi ikke at vide i
går, men det skal vi have undersøgt.
Et punkt, som slet ikke blev berørt i går omkring
udleveringsloven, er spørgsmålet om grundlovens § 63. Det er
min bestemte opfattelse, at en beslutning om udlevering er en
afgørelse, der ifølge grundloven kan indbringes for en dansk
domstol, men det skal vi også lige have helt styr på.
Noget af det, der interesserer os i SF overordentlig
meget, er medvirkenbestemmelserne. Medvirkenbestemmelserne,
forsæt til en medvirken, som ligger i de bestemmelser i
lovforslaget, er meget, meget vidtgående. Forsæt til
brandstiftelse er udlevering af en æske tændstikker til en,
man ikke helt kan udelukke kan finde på at sætte ild på,
sådan kort fortalt. Dolus eventualis, ske, hvad der vil. Det
er en udvidelse af forsætbegrebet, der efter min bedste
overbevisning ligger i den her medvirkensbestemmelse, og det
er relativt langt at gå efter min opfattelse.
Ifølge Jørn Vestergaard i går er der en anden opfattelse
i Norge af, hvor langt man behøver at gå. Det norske forslag
om tilsvarende forsøg på at gennemføre såvel
EU-rammeafgørelsen som FN-resolutionen har tilsyneladende en
anden formulering. Det skal vi dyrke i Retsudvalget.
Noget af det, som jeg også synes kunne være interessant,
er, om man, i og med at man får retten til at indsamle penge
til en given solidaritetsbevægelse i udlandet, på forhånd
kunne få en sådan dobbeltgodkendelse. Får man godkendelse til
at indsamle penge til en bestemte organisation, betyder det
så også, at man under alle omstændigheder er uden for alt
det, der ligner § 114?
Kl. 14.00
Noget andet er spørgsmålene om ytringsfriheden. Den
begrænses jo - det fandt vi jo meget nøje ud af i går - fordi
fladen er større. Det må vi kigge på. Hvad bliver
konsekvensen dér?
Der er en gråzone, der går fra, at en legitim stat
bliver illegitim, fordi der kommer diktatur, til, at den
demokratibevægelse, der ønsker at fastholde staten som
legitim, går i gang. Hvornår må denne bevægelse gå i gang med
at arrangere solidaritetsarbejde verden rundt?
Professor Henning Koch kom med et forsøg på at definere,
hvor grænsen går mellem den illegitime og den legitime stat.
Hvor grænsen går mellem terrorisme kontra det, han kaldte den
kvalitative værdistat. Vi skal prøve at se, om vi ikke kan
anvende professor Henning Kochs definition og så putte den
ind i § 114, således at man ved, hvad det er, man i givet
fald bliver dømt for, hvad det er, man under alle
omstændigheder skal undgå at begå af kriminalitet for ikke at
blive dømt efter § 114.
Mit indlæg her handler ikke om, at SF er en del af den
såkaldte bekymringsindustri. Det handler heller ikke om, at
vi deltager i et hylekor. Det handler heller ikke om, at vi
på nogen måde vil beskytte folk, der agter at begå
terrorisme. Det handler i korthed om, at vi er ret tilfredse
med at leve i et demokratisk samfund. Faktisk mener vi det så
alvorligt, at den type samfund må andre mennesker
rundtomkring i verden også have lov at leve i. Derfor vil vi
arbejde hårdt med det her lovforslag, så det bliver
ordentligt.
