Forrige

(Kort bemærkning). Elisabeth Arnold (RV):
Der har været så meget usikkerhed om, hvordan man skulle definere terrorbegrebet, så jeg tror, at der er mange lande, der sidder og venter på, hvad vi gør, lige så vel som vi kunne have ventet på at se på, hvad andre gør. Der er simpelt hen ingen lande, der har løsningen. FN's Sikkerhedsråd har den heller ikke. Det er simpelt hen et meget vanskeligt område, og jeg er ikke sikker på, at man kommer det nærmere, end vi gør i denne her betænkning.
     Det var også med i nogle af de høringssvar eller nogle af de bemærkninger, der kom på en af de høringer, der blev holdt, at hvis man endelig skulle finde en definition, der var tæt på det, vi alle sammen opfattede som terrorisme, så var det her nok noget af det tætteste, man kunne komme.
     Jeg tror også, at der er andre, der sidder og kigger efter, hvad Danmark gør i øjeblikket, og det synes jeg godt vi kan være bekendt. Jeg har ikke noget imod, at der er nogle, der kopierer denne her terrorismedefinition.

Næste