Til justitsministeren (19/6 02) af:

Frank Jensen (S):

»Er ministeren indstillet på at etablere et beskyttelsesprogram for ofrene for rockergruppernes »dummebøder« og anden afpresning?«

Efter politiets tilkendegivelser til pressen har der været en eksplosiv stigning i antallet af ofre for rockergruppernes »dummebøder« og anden afpresning i den seneste tid. I det lys bør justitsministeren sammen med politiledelsen og de sociale myndigheder etablere et beskyttelsesprogram for ofrene. Programmet har til formål, at ofrene i større omfang opsøger og anmelder de konkrete forhold til politiet. Politiet bør straks etablere beskyttelse af ofret. Akut beskyttelse kan bestå i tilbud om overnatning det første døgn på politigården. De sociale myndigheder inddrages umiddelbart for at aftale den videre indkvartering, eventuelt i en anden del af landet på f.eks. en pension eller et herberg. Denne løsning bør naturligvis være af midlertidig karakter. Ofret skal naturligvis kunne vende tilbage til de vante omgivelser, når politiet har fået sagen efterforsket og eventuelt anholdt gernings mændene, og jorden således ikke længere brænder under ofret. Justitsministeren bør eventuelt i samarbejde med socialministeren straks sætte dette beskyttelsesprogram i gang og skabe opmærksomhed omkring det, så der kan sætte en effektiv stopper for rockergruppernes afpresning.

Justitsministeren (Brian Mikkelsen, fg.):

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Rigspolitichefen, Foreningen af Politimestre i Danmark og Politidirektøren i København om en udtalelse.

Når disse udtalelser foreligger, vil jeg vende tilbage til sagen.

Justitsministeren (Lene Espersen):

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet udtalelser fra Rigspolitichefen, Politidirektøren i København og fra Foreningen af Politimestre i Danmark.

Rigspolitichefen har oplyst følgende:

»Rockerrelateret kriminalitet udgør et særdeles stort kriminalitetsproblem. I forbindelse med politiets indsats mod den rockerrelaterede kriminalitet er det af stor betydning, at der er størst mulig tilskyndelse hos befolkningen til at anmelde kriminaliteten, herunder vold, trusler, afpresning med videre.

I den forbindelse er det vigtigt, at det i politikredsene konkret vurderes, hvilke foranstaltninger det, når behovet er til stede, er hensigtsmæssigt at iværksætte med henblik på at beskytte vidner mod repressalier med videre.

I langt de fleste tilfælde vil sagerne kunne håndteres lokalt i politikredsene – eventuelt i samarbejde med de sociale myndigheder. Patruljering, bevogtning og overnatning et sikkert sted er blandt de foranstaltninger, der kan tages i anvendelse.

I de helt alvorlige tilfælde, hvor de foranstaltninger, som kan iværksættes af politikredsene, ikke anses for tilstrækkelige, kan Rigspolitichefen iværksætte særlige beskyttelsesforanstaltninger.

Særlige beskyttelsesforanstaltninger iværksættes blandt andet på baggrund af en vurdering af den trussel, der har givet anledning til iværksættelse af særlige tiltag samt en vurdering af det vidne, som skal beskyttes.«

Politidirektøren i København har oplyst følgende:

»Det er Københavns politis opfattelse, at rockerne repræsenterer det mest massive samlede kriminalitetsproblem i Danmark.

I forbindelse med kriminalitetsudøvelsen, der dækker et meget bredt og velkendt mønster, ses anvendt såvel »dummebøder« som stedfortræderkriminalitet.

I mange sager ses et forbehold fra sigtede og vidner med hensyn til at afsløre det miljø, der egentlig står bag kriminaliteten, hvilket beror på en vis frygt for reaktionerne fra rockermiljøet.

Der har igennem mange år været drøftet mulighederne for beskyttelse af vidner og ofre. Ud over de begrænsninger, der følger af retssikkerhedshensynet, er det erfaringen, at der individuelt tages de nødvendige skridt til beskyttelse af ofre og vidner, når behovet vurderes at være til stede.

Der er i praksis tale om et relativt beskedent antal sager. De spænder vidt fra det ultimative med flytning og identitetsskift til helt beskedne sikkerhedsforanstaltninger. Tiltagene og metoderne afpasses efter den konkrete situation.

Københavns politi har erfaring for, at kommunerne medvirker positivt ved iværksættelse af beskyttelsesforanstaltninger, også når det medfører økonomiske udgifter.

Det er min opfattelse, at der ikke aktuelt er behov for et egentlig regelsæt for iværksættelse af beskyttelsesprogrammer, idet problemerne løses individuelt, når en konkret situation, hvor der er behov for beskyttelse, opstår.«

Foreningen af Politimestre i Danmark har oplyst følgende:

»Det er Politimesterforeningens erfaring, at politiet allerede gør, hvad der er muligt og realistisk for at hjælpe og beskytte de vidner og ofre, der er truede eller bange.

Der må erkendes, at landets geografi, infrastruktur m.v. sætter grænser for beskyttelsen i alle tænkelige situationer. Det reelle behov for beskyttelse skønnes imidlertid i langt overvejende grad at angå midlertidige, beroligende og/eller beskyttende foranstaltninger.

Inden for de gældende rammer og med de eksisterende regler er det muligt at etablere konkrete beroligende og beskyttende ordninger af vidt forskelligt indhold, afpasset efter situationen og den enkelte person.

Beskyttelsen kan i visse situationer ophæves, når gerningsmanden/gerningsmændene er anholdt og fængslet. I visse situationer må beskyttelsesforanstaltningerne opretholdes i længere tid.

I visse situationer er beskyttelse ikke muligt p.g.a. ofrets egen indstilling og levevis.

Politimesterforeningen er grundlæggende enig i de intentioner om myndighedssamarbejde om offer-/vidnebeskyttelse, der ligger bag det stillede spørgsmål, men mener, at det vil være unødvendigt og reelt umuligt at udarbejde et egentligt formaliseret »beskyttelsesprogram«.

Vidnebeskyttelse skal afpasses efter den konkrete situation, de konkrete gerningsmænd og det konkrete offer. I visse tilfælde er selve anmeldelsen og politiets involvering tilstrækkelig beskyttelse, i visse tilfælde kræves en lidt større politiindsats, og i særlige tilfælde kræver etableringen af en beskyttelsesforanstaltning samarbejde med de sociale myndigheder og andre myndigheder og organisationer.

Det er Politimesterforeningens opfattelse, at den nødvendige og realistiske beskyttelse allerede etableres, og at den fortsat etableres bedst på politiets initiativ i samarbejde med andre myndigheder, uden de formelle bånd, et nedskrevet beskyttelsesprogram kunne risikere at lægge på samarbejdet.«

På linie med, hvad politiet har givet udtryk for, er jeg helt enig i spørgerens intentioner om myndighedssamarbejde og opmærksomhed om beskyttelse af ofre for rockernes kriminalitet.

I overensstemmelse med politiets udtalelser er det samtidig min opfattelse, at der ikke er behov for at formalisere et fast beskyttelsesprogram for ofrene, idet den nødvendige støtte og beskyttelse til et offer i det enkelte tilfælde som i dag må bero på og etableres på grundlag af offerets situation og de konkrete omstændigheder, der gør sig gældende i vedkommende sag.

Jeg vil samtidig gerne understrege, at jeg anser det for væsentligt, at der udover en fortsættelse og intensivering af politiets indsats over for rockermiljøet er et samarbejde mellem de involverede myndigheder, som kan medvirke til at sikre en samlet og effektiv bekæmpelse af rockerkriminaliteten. Jeg kan oplyse, at jeg har indbudt Kommunernes Landsforening og berørte borgmestre til et møde i Justitsministeriet den 14. august 2002 med henblik på at drø fte indsatsen mod rockerkriminalitet. Endvidere har jeg aftalt med Rigspolitichefen, at han i løbet af sommeren sammen med politikredsene og anklagemyndigheden udarbejder et samlet oplæg til den videre indsats over for rockermiljøet.