L 13
Forslag til lov om indgåelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og
Chile.
Af skatteministeren (Svend Erik Hovmand).
Lov nr 968 af 4. december 2002
Beh sammen: L 13, L 14, L 15 og L 16.
Ordførere: (1.beh) Freddy Dam (V), Jacob Buksti (S),
Mikkel Dencker (DF), Nils-Ole Heggland (KF), Morten Homann
(SF) og Mogens Nørgård Pedersen (KRF).
Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).
Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.
Resume:
Loven bemyndiger regeringen til at tiltræde en
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Chile og
dermed gennemføre dens bestemmelser i Danmark, når
overenskomstens betingelser herfor er opfyldt.
Baggrund:
Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at
overenskomsten i vidt omfang baserede sig på den af OECD
udarbejdede modeloverenskomst, men at den også indeholdt
elementer fra den i FN-regi udarbejdede model for
overenskomster mellem industrialiserede lande og
udviklingslande. Der eksisterede ikke i forvejen en
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Chile.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 95 stemmer (V, S, KF, SF, RV,
EL og KRF) mod 16 (DF).