Jens Rohde (V):
Der skal ikke herske tvivl om, at Venstre finder det både
dybt tragisk og sørgeligt, at vi i dag står over for en
meget, meget ubehagelig beslutning. Ingen mennesker kan være
tilhængere af krig. Alle mennesker må naturligvis have de
største betænkeligheder, når det kommer dertil, at man skal
træffe en afgørelse om, hvorvidt et samfund skal ty til
militær magtanvendelse.
Vi har haft lange og indgående drøftelser i Venstres
folketingsgruppe om den beslutning, som vi skal træffe i dag.
Det har været gode drøftelser med mange nuancer, og ét står
fast: Alle i gruppen er dybt berørte over den situation, vi
nu står i. Men det er en fuldstændig enig folketingsgruppe,
som i dag giver sin opbakning til den meget svære beslutning,
det er at støtte en militær aktion. Vi mener, at grænsen, og
dermed afgørelsens time, er nået.
Saddam Hussein har fået et klart ultimatum: Enten
afvæbnes Irak, eller også må Saddam tage ansvaret for en
militæraktion. Tiden er inde til, at FN's utallige
resolutioner gennem 12 år gennemføres helt betingelsesløst og
med det samme.
Derfor støtter Venstre også, at Danmark bidrager såvel
militært som humanitært til en aktion. Danmark må stå ved sit
internationale ansvar for at få gennemført FN's resolutioner
og naturligvis sikre humanitær hjælp og en efterfølgende
genopbygning af Irak.
Det var et vilkår for våbenhvilen efter Kuwaitkrigen i
1991, at Irak skulle afskaffe sine masseødelæggelsesvåben.
Nu, 12 år senere, er det ikke muligt for FN at konstatere, at
dette er sket. Tværtimod mangler Irak ifølge
våbeninspektørerne stadig at redegøre for bl.a. 6.500 bomber
og 1.000 t kemiske våben - våben, som Saddam Hussein har
vist, at han er klar til at bruge, endda over for sin egen
befolkning. Saddam har overtrådt og overtræder langt over 40
FN-resolutioner, heraf 17 Sikkerhedsrådsresolutioner.
Der er tre helt centrale resolutioner, nemlig resolution
678 og 687 samt 1441.
I forbindelse med den seneste resolution 1441, som et
enigt Sikkerhedsråd vedtog i november sidste år, er det
vigtigt at holde sig for øje, at denne resolution bekræfter
alle tidligere vedtagne resolutioner. Dermed bekræfter 1441
også resolution 678, der giver mandat til anvendelse af magt
i henhold til FN-Pagtens kapitel 7, og den bekræfter
resolution 687, som etablerede våbenhvilen efter Golfkrigen
på omfattende betingelser. Disse betingelser er ikke
overholdt.
Vi har nu gennem alt for mange år gentaget os selv. Det
internationale samfund kan ikke leve med, at en stat
vilkårligt nægter at opfylde de krav, som efter grundige
forhandlinger er opstillet af Sikkerhedsrådet. Saddam Hussein
er og bliver det egentlige problem.
Kl. 9.05
Han kunne have undgået den her situation. Han kan stadig
undgå den for sig selv og for sit folk. Det er Venstres
opfattelse, at der desværre ikke længere er nogen anden udvej
end endegyldigt at sætte Saddam Hussein stolen for døren.
Det er dybt ulykkeligt, men spørgsmålet, man må stille
sig selv, er: Hvad er alternativet? Mere tid, siges der fra
forskelligt hold. Men hvor lang tid er mere tid, og hvad så,
hvis mere tid ikke rækker? Skal man så igen have mere tid?
Saddam Hussein har haft 12 år og 3 måneder til at efterleve
FN's resolutioner. Det har et enigt Sikkerhedsråd senest i
november konkluderet at han ikke gør.
Tillad mig at gøre vores tidligere udenrigsminister, hr.
Niels Helveg Petersens, ord fra en kronik i dagbladet
Politiken den 19. december 1998 til mine egne: »Jeg har ingen
tro på, at Irak, så længe Saddam Hussein er ved magten, vil
samarbejde seriøst med FN om at opfylde betingelserne. Når
væsentlige betingelser for en våbenhvile ikke opfyldes,
ophører våbenhvilen. Det ligger i Sikkerhedsrådets
vedtagelser, og Saddam Hussein har utvetydigt klart fået at
vide, at næste gang han forbrød sig mod indgåede aftaler og
betingelser, ville han ikke få flere advarsler.«
Det var jo klar tale. Vi deler den tidligere
udenrigsministers syn på tingene i Venstre, og derfor støtter
vi også regeringens forslag.
