Forrige

(Kort bemærkning). Jann Sjursen (KRF):
Det kunne jo selvfølgelig udvikle sig til en selvstændig debat om, hvem der trækker hvem rundt ved næsen i denne her sammenhæng. Men det synes jeg faktisk sagen er for alvorlig til.
     Men det er dog paradoksalt, at det skulle være Danmark, USA, Spanien og England, der alene beslutter sig for, at nu bliver vi altså trukket rundt ved næsen. Et flertal i Sikkerhedsrådet mener det åbenbart ikke. En række lande i Sikkerhedsrådet har faktisk forsøgt at fremlægge en ny resolution, som på baggrund af våbeninspektørernes rapporter har sat andre tidsfrister end dem, som USA og regeringen nu er parat til at sætte.
     Derfor må man spørge: Hvilke konsekvenser mener Venstre, at den beslutning, Danmark nu træffer med få andre lande for verdenssamfundet i den forstand, at verdenssamfundet er repræsenteret ved FN, får? Hvad vil Venstre med FN fremover i det hele taget, må man spørge?

Næste