(Kort bemærkning).
Jens Rohde (V):
Fru Line Barfod forsøger at få det til at fremstå, som om vi
overhovedet ikke bekymrer os om, hvad der sker mellem Israel
og det palæstinensiske folk. Regeringen har jo i flere
omgange gjort det meget, meget klart, navnlig under
formandskabet, hvor vi har haft en meget aktiv
udenrigsminister på det her område, at man finder den
israelske fremfærd i de palæstinensiske områder særdeles
kritisabel. Den legitime israelske kamp mod palæstinensiske
terrornetværk kan på ingen måde retfærdiggøre det store antal
civile palæstinensiske ofre. Det har vi gjort meget, meget
klart. Det har udenrigsministeren gjort klart over for sine
kolleger i Mellemøsten. Det skal der ikke herske nogen tvivl
om.
Jeg synes rent faktisk, at det da i forhold til
Mellemøsten og i forhold til Israel-Palæstina-konflikten er
en sejr, at vi nu har fået USA til at tilslutte sig den
såkaldte road map. Det mener jeg faktisk er et stort skridt
på vejen. For ingen skal være i tvivl om, at vi alle sammen
mener, det er bydende nødvendigt, at vi får løst den
konflikt, og at det er bydende nødvendigt, at USA også
påtager sig et stort ansvar for at få løst konflikten i
Mellemøsten.
Jeg vil godt lige understrege over for hr. Per Kaalund,
at det med at gå Saddams ærinde - hvis man bruger det udtryk
- ikke har noget at gøre med, at jeg mener, at der er noget
tilsigtet i det, at nogen ønsker at gå Saddam Husseins
ærinde. Men jeg mener stadig væk, at det er Saddam Hussein,
som kan sidde tilbage og grine i skægget, når han ser,
hvordan presset over for ham er aftagende, at han kan
vedblive med at lege kispus med verdenssamfundet, at han ikke
skal bevise, at han har destrueret de bl.a. 1000 t kemiske
våben, som vi ikke har fået en redegørelse for, og de 6.500
bomber, som vi ikke har fået nogen redegørelse for, at han
kan blive ved og ved og ved.
På trods af at man har vedtaget et hav af resolutioner
og nu er nået til et punkt, hvor man flere gange har sagt: Nu
må det være stop, og at det skulle være øjeblikkeligt - der
står jo »øjeblikkeligt« i 1441 - så er man ikke villig til at
handle. Det mener jeg er katastrofalt ...
