Forrige

(Kort bemærkning). Troels Lund Poulsen (V):
Først og fremmest tak til hr. Holger K. Nielsen for svaret. Men vi dykker lidt længere ned i Hans Blix' rapporter, og derfor vil jeg spørge hr. Holger K. Nielsen om nogle konkrete ting fra Hans Blix' rapport.
     Først og fremmest fra rapporten fra den 27. januar, hvor Blix konstaterer, at der stadig væk er udeståender med hensyn til kemiske våben, biologiske våben og missiler, hvor man ikke har haft det øjeblikkelige samarbejde, man har krævet. Fra rapporten den 14. februar, hvor der stadig væk ikke lægges den samarbejdsvilje for dagen, som man har krævet i resolution 1441. Alt sammen beviser på, at viljen ikke er til stede.
     Så stiller jeg bare det meget banale spørgsmål til hr. Holger K. Nielsen: Hvor lang tid skal man blive ved med at finde sig i, at der ikke er et øjeblikkeligt samarbejde, og hvor lang tid har SF tænkt sig at blive ved med at finde sig i, at man ikke får svar på de spørgsmål, der bliver stillet?
     Der er og har været meget, meget, meget minimale fremskridt kun med det ene formål fra Saddam Husseins side at trække tiden, og han har ikke bevist noget eller fremlagt de dokumentationer, han har fået besked på.

Næste