Forrige

(Kort bemærkning). Mogens Lykketoft (S):
Udenrigsministeren kan ikke være bare noget som helst i tvivl om, hvad Socialdemokratiets holdning har været til dansk militær deltagelse. Vi sagde allerede i november, at er der en klar, positiv beslutning i FN om, at krigen er den eneste og sidste udvej, er vi med, så mener vi, at Danmark skal deltage, ellers er vi imod. Jeg sagde det meget udtrykkeligt til udenrigsministeren. Det var mit indtryk, at det også var udenrigsministerens holdning.
     Jeg synes i hvert fald, det er fuldstændig ufatteligt til dette øjeblik, hvorfor Danmarks statsminister synes, det er vigtigere at tale præsident Bush efter munden i telefonen end at fastholde en bred enighed om, hvordan dansk udenrigspolitik skal være forankret - så meget mere ufatteligt, som vi nu må konstatere, at vi står helt alene i EU-kredsen sammen med premierminister Blair som krigsdeltagere på amerikansk side.

Næste