(Kort bemærkning).
Margrete Auken (SF):
Jeg vil godt gå videre i det spor, som fru Anne Baastrup tog
op her. Folketingets Præsidium var i september i USA og havde
drøftelser med medlemmer af Kongressen, og der erindrer jeg,
hvad der var det vigtigste argument imod den krig, hvorom man
jo allerede dengang sagde, at den kommer, fordi der var den
dér stemning af, at uanset hvordan, så havde USA en så vital
interesse i at få magten over Irak, at vi kunne gøre, hvad vi
ville, så var den stemning der fra dem, der var kritiske, og
det var ikke engang bare en stemning, det blev meget tydeligt
udtalt: USA ved jo overhovedet ikke, hvad man skal stille op
med situationen bagefter. Og det ved Venstre heller ikke.
Der er nogle enkelte fantaster, der siger, at så vil
demokratiet bryde frem, det hørte vi også derovre, så vil der
straks blive jubel i gaderne - det kan der muligvis godt
blive - men så vil der komme demokrati, og det vil jo brede
sig, og så kommer det demokratiske Israel, det blev
minsandten sagt, det demokratiske Israel, og sammen med dem
kommer der demokrati i Saudi-Arabien, osv. Det var den eneste
konkrete vision, vi mødte derovre. Og så ellers den dybe
skepsis: Hvad skal der ske bagefter i Irak, hvad sker der i
regionen? Har Venstre skygge af bud på det, der kommer ud
over fantasteriet?
