(Kort bemærkning).
Jens Rohde (V):
Se, når det kommer til den diskussion om, hvorvidt der er den
ene eller den anden vurdering fra Hans Blix om, at man kunne
blive ved med at finde våben osv., så skal vi bare huske på,
hvem det er, der jf. et enigt Sikkerhedsråd har bevisbyrden.
Når man måler på villigheden til at afruste, så måler
man på, hvorvidt et land selv fremlægger dokumentation for
alt, hvad det har gjort. Sådan var det også med Sydafrika i
sin tid i starten af 1990'erne.
Her er det jo åbenlyst og klart og også klargjort fra
Hans Blix, at Saddam Hussein ikke samarbejder fuldt og helt.
Og nøjagtig, som vi havde i forbindelse med diskussionen i
1998, hvor jeg igen må erklære mig enig med den tidligere
udenrigsminister, så må der komme et tidspunkt, hvor man
siger: Nu er nok nok.
Saddam Hussein har gennem 12 år og 3 måneder haft alle
muligheder for at samarbejde, for at fremlægge dokumentation
for, at han vil afruste. Det har han ikke gjort. Han bliver
ved med at køre verdenssamfundet rundt ved næsen. Og vi har
ingen tillid til, at dette ikke ophører, for vi har ikke set
nogle klare indikationer på, at dette ophører.
Derfor er vi nået til den konklusion, at nu må stolen
endeligt sættes for døren, for hvad er igen alternativet? Ja,
alternativet er jo, at alle løber i hver sin retning, løber
væk fra hinanden, og presset på Saddam Hussein forsvinder, og
hvad sker der så? Saddam Hussein kan sidde og genopruste, han
kan sidde og grine i sit skæg og sige: Fint, jeg fik
nøjagtigt det ud af det, som jeg ville med min
tidsudtrækning. Og det ønsker Venstre ikke at stå model til.
