Forrige

(Kort bemærkning). Jens Rohde (V):
Så glæder jeg mig til, at det bliver De Radikales tur, for så må vi spørge hr. Kim Sejr om, hvornår det arbejde så er færdigt, og hvilken tidshorisont man skulle stille op, når det ikke er efter 12 år og 3 måneder, hvor man har ladet Saddam Hussein blive ved med at udnytte splittelserne i verdenssamfundet, hvor man har ladet ham blive ved med at torturere sin egen befolkning og fuldstændig skrupelløst drive verden og sine egne folk rundt i manegen.
     Spørgsmålet må jo uanset hvad være, om en befrielse af irakerne for Saddam Hussein ikke under alle omstændigheder vil gøre det irakiske folk lykkeligere og forhåbentlig også medvirke til at stabilisere situationen i Mellemøsten og fjerne truslen mod menneskeheden.

Næste