Forrige

(Kort bemærkning). Aage Frandsen (SF):
Jeg forstår da godt, at også udenrigsministeren har behov for at læse en hel masse op, inden man kommer til selve konklusionen. Men konklusionen er jo entydig.
     Jeg går ud fra, at regeringen lægger meget vægt på, at det, når det drejer sig om Udenrigsministeriets notat, er konklusionen, der er udtryk for regeringens synspunkt, eller som kan understøtte regeringens synspunkt. Udenrigsministeriets notat understøtter regeringens synspunkt. På samme måde er det jo også konklusionen fra den norske statsminister, der må være det, man skal hæfte sig ved.
     Så kan vi andre jo sagtens sige, at vi synes, der er noget andet, der er interessant deroppe, men hvis man skal citere, hvad den danske regerings juridiske rådgivere siger som konklusion, så vil de altid citere det her. Det kan være, at jeg er uenig. På samme måde må man da også forlange, at hvis man skal citere, hvad den norske regering siger, så er det konklusionen, man hæfter sig ved, i stedet for, og det synes jeg også udenrigsministeren prøver på, at tvære det lidt ud ved hele tiden at sige: Der var også en hel masse andet undervejs. Men konklusionen er entydig, ligesom regeringens konklusion i Danmark er entydig.

Kl. 15.05

Næste