(Kort bemærkning).
Jens Rohde (V):
Men ikke desto mindre står der jo i konklusionen fra
Folkeretskontoret: »Sammenfattende er det vurderingen, at der
i den foreliggende situation med resolution 1441 for så vidt
foreligger et klarere og mere opdateret juridisk grundlag for
iværksættelse af militære forholdsregler over for Irak med
henblik på at fjerne Iraks kapacitet til at opbygge og
anvende masseødelæggelsesvåben, end tilfældet var, da den
daværende regering i februar 1998 fremlagde
beslutningsforslag nr. B 114.«
Det er konklusionen, og den forbeholder jeg mig ret til
at henholde mig til. Jeg er ikke jurist. Der er kommet en
folkeretlig vurdering af det her, som vi henholder os til, i
øvrigt fuldstændig som den tidligere regering gjorde i 1998.
Så vil jeg spørge hr. Per Kaalund og i øvrigt også hr.
Jann Sjursen: Hvem var det, der undsagde det folkeretlige
grundlag i 1998? Det var Sverige. Sverige undsagde
regeringens folkeretlige grundlag også i 1998, nøjagtig som
de gør det nu. Gav det anledning til nogen anfægtelser eller
nye holdninger i den daværende danske regering? Svaret giver
vist sig selv.
Til hr. Keld Albrechtsen vil jeg bare sige: Der står
ikke noget som helst om, at der skulle træffes en ny
beslutning. Der står, og det har vi drøftet, det står i
øvrigt også i svar på spørgsmål nr. 30, ordet »consider«, og
det er med velberåd hu, at man har brugt det. Det skal altså
overvejes, hvad man gør, såfremt ifald Saddam Hussein ikke
afvæbner. Men der skulle ikke, som hr. Keld Albrechtsen
insinuerer heroppefra, træffes nogen ny beslutning, før man
kunne tale om en FN-forankring.
Kl. 9.50
