(Kort bemærkning).
Jens Rohde (V):
Hr. Aage Frandsens spørgsmål har jeg jo svaret på. Sådan er
det rent faktisk, den situation har vi stort set ved alle
kapitel 7-vedtagelser ifølge FN-Pagten, og det kunne man
faktisk også have gjort i 1998. Jeg ved ikke, om det var
derfor, SF var så meget imod, at den daværende regering
dengang sagde, at der var et folkeretligt grundlag, men reelt
set vil det altid forholde sig sådan.
Man skal spørge sig selv, hvad der er hypotetisk, og
hvad der ikke er hypotetisk, og så skal man huske, at ingen
af de FN-resolutioner giver nogen ret til at erobre noget
territorium fra nogen. Det giver FN-resolutionerne
overhovedet ikke belæg for, og det er vigtigt at holde sig
det for øje.
Kl. 10.35
Derudover vil det altid være sådan, at når man som i
1998 har en beslutning om, at man kan gå tilbage til
resolution 678 og anvende magt, er der selvfølgelig denne
hypotetiske, teoretiske åbning for, at lande kan gøre det.
Sådan er det, men det er stadig hypotetisk, og det spørgsmål
har jeg altså svaret på.
Fru Marianne Jelved synes, det er en underlig måde at
argumentere på. Jeg ved det ikke, for det kommer an på, hvad
det er, vi diskuterer, og hvis vi diskuterer Hans Blix'
rapporter, synes jeg, de er meget klare. Der tales om
fremskridt, javel, men er det fremskridt, der er blevet bedt
om fra FN, eller er det øjeblikkeligt samarbejde fuldt ud, og
at Irak selv beviser, hvad de har? Er det dét,
FN-resolutionerne taler om?
