Forrige

Mogens Lykketoft (S):
Jeg skal bare kort begrunde den af forespørgslerne, som hr. Jeppe Kofod og jeg har rettet til statsministeren og udenrigsministeren.
     Vi er jo enige om, at det har varet alt for længe at sikre, at Irak afvikler sine masseødelæggelsesvåben i overensstemmelse med de forpligtelser, det har påtaget sig. Vi har lagt overordentlig stor vægt på, at det blev håndteret
i enighed i verdenssamfundet. Derfor er vi jo selvfølgelig lige nu i en fase, der giver anledning til en vis optimisme, når et enigt Sikkerhedsråd har kunnet stille betingelserne og procedurerne op på en måde, som jeg nok lidt til forskel fra hr. Holger K. Nielsen mener er rimelig klar. Men det, som i fortsættelsen bliver aldeles afgørende, er, at vi så bliver i det multilaterale spor, at vi holder fast i, at det også er FN's Sikkerhedsråd, der drager konklusionerne, når våbeninspektørerne har gjort deres arbejde. Derfor vil det selvfølgelig også være en del af den debat, vi har i dag. Men jeg synes, det er værd at hæfte sig ved, at verdenssamfundet i helt usædvanlig klarhed og i helt usædvanlig grad står sammen om nu at sikre, at de beslutninger, der er truffet for længst, de forpligtelser, der er indgået for længst, også bliver håndhævet.

Besvarelse

Kl. 10.10

Næste