2003-04 - L 159 (som fremsat): Forslag til lov om politiets virksomhed.

L 159 (som fremsat): Forslag til lov om politiets virksomhed.

Fremsat den 4. februar 2004 af justitsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

Lov om politiets virksomhed

Kapitel 1

Politiets form�l og virke

� 1. Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet. Politiet skal fremme dette form�l gennem forebyggende, hj�lpende og h�ndh�vende virksomhed.

Kapitel 2

Politiets opgaver

� 2. Politiet har til opgave

1) � at forebygge strafbare forhold, forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed,

2) � at afv�rge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed,

3) � at bringe strafbar virksomhed til oph�r samt efterforske og forf�lge strafbare forhold,

4) � at yde borgerne bistand i andre faresituationer,

5) � at udf�re kontrol og tilsynsopgaver efter g�ldende ret,

6) � at yde andre myndigheder bistand efter g�ldende ret, og

7) � at udf�re andre opgaver, der f�lger af g�ldende ret eller i �vrigt har en naturlig tilknytning til politiets virksomhed.

Kapitel 3

Politiets indgreb

Almindelig bestemmelse

� 3. Politiet kan uden for de tilf�lde, hvor indgreb er hjemlet i anden lovgivning, alene foretage indgreb over for borgerne i det omfang, det f�lger af bestemmelserne i dette kapitel.

Orden og sikkerhed

� 4. Politiet har til opgave at forebygge fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.

Stk. 2. I det omfang, det er n�dvendigt for at forebygge fare som n�vnt i stk. 1, kan politiet rydde og afsp�rre omr�der samt etablere adgangskontrol til omr�der.

� 5. Politiet har til opgave at afv�rge fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.

Stk. 2. Med henblik p� at afv�rge fare som n�vnt i stk. 1 kan politiet foretage indgreb over for den eller de personer, der giver anledning til faren. Politiet kan herunder

1) � udstede p�bud,

2) � besigtige en persons legeme samt unders�ge t�j og andre genstande, herunder k�ret�jer, i den p�g�ldendes besiddelse, n�r vedkommende formodes at v�re i besiddelse af genstande bestemt til at forstyrre den offentlige orden eller bestemt til at udg�re fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, samt

3) � fratage personer genstande.

Stk. 3. Findes mindre indgribende midler, jf. stk. 2, ikke tilstr�kkelige til at afv�rge faren, kan politiet om n�dvendigt frihedsber�ve den eller dem, der giver anledning til faren. Frihedsber�velsen skal v�re s� kortvarig og sk�nsom som mulig og m� s� vidt muligt ikke udstr�kkes ud over 6 timer.

Stk. 4. Politiet kan skaffe sig adgang til et ikke-frit tilg�ngeligt sted uden retskendelse, n�r det er n�dvendigt for at afv�rge fare som n�vnt i stk. 1.

� 6. P� steder, hvor der efter lov om v�ben og eksplosivstoffer � 4, stk. 1, g�lder forbud mod at besidde eller b�re knive mv., kan politiet besigtige en persons legeme samt unders�ge t�j og andre genstande, herunder k�ret�jer, med henblik p� at kontrollere, om nogen besidder eller b�rer v�ben, jf. stk. 2.

Stk. 2. Besigtigelse og unders�gelse som n�vnt i stk. 1 kan ske, hvis der er grund til det med henblik p� at forebygge, at nogen foretager strafbare handlinger, som indeb�rer fare for personers liv, helbred eller velf�rd.

Stk. 3. Beslutning om besigtigelse og unders�gelse efter stk. 1 tr�ffes af politimesteren (politidirekt�ren) eller den, som denne bemyndiger hertil. Beslutningen skal v�re skriftlig og indeholde en begrundelse og en angivelse af det sted og tidsrum, som beslutningen g�lder for.

Offentlige forsamlinger og opl�b

� 7. Politiet har til opgave at beskytte borgernes ret til at forsamle sig.

Stk. 2. Politiet har ret til at overv�re offentlige forsamlinger. Offentlige forsamlinger skal anmeldes til politiet i det omfang, det f�lger af regler fastsat i medf�r af denne lovs � 23.

Stk. 3. Politiet kan give p�bud om, at en forsamling skal afholdes et andet sted end det p�t�nkte eller fasts�tte andre vilk�r for forsamlingens afholdelse, n�r der er begrundet frygt for fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden, herunder betydelig forstyrrelse af f�rdslen, eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

Stk. 4. Politiet kan forbyde forsamlinger under �ben himmel, n�r der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.

Stk. 5. Er en forsamling under �ben himmel til fare for den offentlige fred, kan politiet give p�bud om, at forsamlingen skal opl�ses.

Stk. 6. Efterkommes et forbud efter stk. 4 eller et p�bud efter stk. 5 ikke, anses m�ngden for opl�st, og politiet kan da skride ind som ved opl�b.

� 8. Politiet kan ved offentlige forsamlinger under �ben himmel gribe ind over for forsamlingsdeltagere, der giver anledning til fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

Stk. 2. Ved andre offentlige forsamlinger end dem, der er n�vnt i stk. 1, kan politiet efter anmodning fra forsamlingens leder gribe ind over for forsamlingsdeltagere, der giver anledning til fare for ordensforstyrrelse. Politiet kan uden anmodning fra forsamlingens leder gribe ind over for forsamlingsdeltagere, der giver anledning til fare for alvorlig ordensforstyrrelse eller fare for sikkerheden.

Stk. 3. Med henblik p� at afv�rge fare som n�vnt i stk. 1 og 2 kan politiet foretage indgreb over for den eller de personer, der giver anledning til faren. Politiet kan herunder

1) � udstede p�bud,

2) � besigtige en persons legeme samt unders�ge t�j og andre genstande, herunder k�ret�jer, i den p�g�ldendes besiddelse, n�r vedkommende formodes at v�re i besiddelse af genstande bestemt til at forstyrre den offentlige fred eller orden eller bestemt til at udg�re fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, samt

3) � fratage personer genstande.

Stk. 4. Findes mindre indgribende midler, jf. stk. 3, ikke tilstr�kkelige til at afv�rge faren, kan politiet om n�dvendigt frihedsber�ve den eller de personer, der giver anledning til faren. Frihedsber�velsen skal v�re s� kortvarig og sk�nsom som mulig og m� s� vidt muligt ikke udstr�kkes ud over 6 timer.

Stk. 5. Politiet kan skaffe sig adgang til et ikke-frit tilg�ngeligt sted uden retskendelse, n�r det er n�dvendigt for at afv�rge fare som n�vnt i stk. 1 og 2.

� 9. Politiet har til opgave at afv�rge opl�b, der indeb�rer fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

Stk. 2. Med henblik p� at afv�rge fare som n�vnt i stk. 1 kan politiet foretage indgreb over for den eller de personer, der giver anledning til faren. Politiet kan herunder

1) � udstede p�bud,

2) � besigtige en persons legeme samt unders�ge t�j og andre genstande, herunder k�ret�jer, i den p�g�ldendes besiddelse, n�r vedkommende formodes at v�re i besiddelse af genstande bestemt til at forstyrre den offentlige fred eller orden eller bestemt til at udg�re en fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, samt

3) � fratage personer genstande.

Stk. 3. Findes mindre indgribende midler, jf. stk. 2, ikke tilstr�kkelige til at afv�rge faren, kan politiet om n�dvendigt frihedsber�ve den eller de personer, der giver anledning til faren. Frihedsber�velsen skal v�re s� kortvarig og sk�nsom som mulig og m� s� vidt muligt ikke udstr�kkes ud over 6 timer.

Stk. 4. Politiet kan skaffe sig adgang til et ikke-frit tilg�ngeligt sted uden retskendelse, n�r det er n�dvendigt for at afv�rge fare som n�vnt i stk. 1.

Stk. 5. Politiet kan sprede et opl�b, hvis de tilstedev�rende tre gange i kongens og lovens navn forinden forg�ves er opfordret til at spredes. Angribes politiet, kan et opl�b spredes, uden at de tilstedev�rende forinden er opfordret hertil. Politiet kan anvende magt for at sprede et opl�b.

Svage og udsatte persongrupper

� 10. Politiet skal tage sig af en person, der er ude af stand til at tage vare p� sig selv p� grund af sygdom, tilskadekomst eller hj�lpel�shed i �vrigt, og som tr�ffes under forhold, der indeb�rer fare for den p�g�ldende selv eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed. Er der mistanke om, at personen umiddelbart har behov for l�gehj�lp, skal den p�g�ldende straks unders�ges af en l�ge.

Stk. 2. Politiet kan besigtige den syge eller hj�lpel�se persons legeme, unders�ge t�j og andre genstande, herunder k�ret�jer, i den p�g�ldendes besiddelse samt skaffe sig adgang til et ikke-frit tilg�ngeligt sted uden retskendelse med henblik p�

1) � at vurdere personens tilstand og faren for den p�g�ldende,

2) � at afv�rge faren for personen eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed, eller

3) � at fastl�gge den p�g�ldendes identitet.

Stk. 3. Med henblik p� at afv�rge faren for den syge eller hj�lpel�se person eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed kan politiet foretage andre indgreb over for den p�g�ldende, herunder udstede p�bud og fratage vedkommende genstande.

Stk. 4. Findes mindre indgribende midler, jf. stk. 2 og 3, ikke tilstr�kkelige til at afv�rge faren for den syge eller hj�lpel�se person eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed, kan den syge og hj�lpel�se person om n�dvendigt frihedsber�ves med henblik p� hjemtransport, l�geunders�gelse eller overgivelse til andre, der p� forsvarlig m�de kan tage sig af den p�g�ldende. Frihedsber�velsen skal v�re s� kortvarig og sk�nsom som muligt.

� 11. Politiet skal tage sig af en person, der er ude af stand til at tage vare p� sig selv p� grund af indtagelse af alkohol eller andre berusende eller bed�vende midler, og som tr�ffes under forhold, der indeb�rer fare for den p�g�ldende selv eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed. Er der mistanke om, at personen er syg eller har p�draget sig skader af ikke ringe omfang, skal den p�g�ldende straks unders�ges af en l�ge.

Stk. 2. Politiet kan besigtige personens legeme, unders�ge t�j og andre genstande, herunder k�ret�jer, i den p�g�ldendes besiddelse samt skaffe sig adgang til et ikke-frit tilg�ngeligt sted uden retskendelse med henblik p�

1) � at vurdere personens tilstand og faren for den p�g�ldende,

2) � at afv�rge faren for personen eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed, eller

3) � at fastl�gge personens identitet.

Stk. 3. Med henblik p� at afv�rge faren for den berusede eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed kan politiet foretage andre indgreb over for den berusede, herunder udstede p�bud og fratage vedkommende berusende eller bed�vende midler eller andre genstande.

Stk. 4. Findes mindre indgribende midler, jf. stk. 2 og 3, ikke tilstr�kkelige til at afv�rge faren for den berusede eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed, kan den berusede om n�dvendigt frihedsber�ves med henblik p� hjemtransport, overgivelse til andre, der p� forsvarlig m�de kan tage sig af den p�g�ldende, indbringelse til hospital, forsorgshjem eller lignende eller inds�ttelse i detention. Frihedsber�velsen skal v�re s� kortvarig og sk�nsom som muligt.

Stk. 5. Justitsministeren fasts�tter n�rmere bestemmelser om anbringelse i detention, herunder om l�geunders�gelse og tilsynet med den anbragte.

� 12. Et barn under 12 �r, der tr�ffes under de i � 11 n�vnte omst�ndigheder, m� ikke anbringes i detention.

Stk. 2. Et barn under 15 �r, der tr�ffes under de i � 11 n�vnte omst�ndigheder, m� kun anbringes i detention, hvis anden anbringelse er sikkerhedsm�ssig uforsvarlig som f�lge af barnets adf�rd. Tr�ffes der beslutning om anbringelse af et barn under 15 �r i detention, skal barnet hurtigst muligt unders�ges af en l�ge. Detentionsanbringelsen skal v�re s� kortvarig og sk�nsom som mulig og m� ikke udstr�kkes ud over 4 timer, medmindre det ikke er muligt inden for denne tid at overgive barnet til andre, der p� forsvarlig m�de kan tage sig af barnet.

Stk. 3. Har politiet frihedsber�vet et beruset barn under 15 �r, skal der hurtigst muligt ske underretning til for�ldremyndighedens indehaver, de sociale myndigheder eller andre, der p� forsvarlig m�de kan tage sig af barnet.

Stk. 4. Anbringes et barn i alderen 15 til og med 17 �r i detentionen, skal politiet rette henvendelse til hjemmet med henblik p� at underrette om detentionsanbringelsen.

� 13. Tr�ffes et barn i andre tilf�lde end n�vnt i �� 10 og 11 under forhold, som indeb�rer fare for barnets sikkerhed eller sundhed, skal politiet tage sig af barnet. Er der mistanke om, at barnet er sygt eller har p�draget sig skader af ikke ringe omfang, skal barnet straks unders�ges af en l�ge.

Stk. 2. Politiet kan besigtige et barns legeme, unders�ge t�j og andre genstande, herunder k�ret�jer, i barnets besiddelse samt skaffe sig adgang til et ikke-frit tilg�ngeligt sted uden retskendelse med henblik p�

1) � at vurdere faren for barnet,

2) � at afv�rge faren for barnet, eller

3) � at fastl�gge barnets identitet.

Stk. 3. Med henblik p� at afv�rge faren for barnet kan politiet foretage indgreb over for barnet, herunder udstede p�bud og fratage barnet genstande.

Stk. 4. Findes mindre indgribende midler som n�vnt i stk. 2 og 3 ikke tilstr�kkelige for at afv�rge faren for barnet, kan barnet om n�dvendigt frihedsber�ves med henblik p� overgivelse til for�ldremyndighedens indehaver, de sociale myndigheder eller andre, der p� forsvarlig vis er i stand til at tage sig af barnet. Frihedsber�velsen skal v�re s� kortvarig og sk�nsom som mulig og m� s� vidt muligt ikke udstr�kkes ud over 6 timer.

Kapitel 4

Politiets anvendelse af magt

Almindelige bestemmelser

� 14. Bestemmelserne i dette kapitel g�lder for politiets magtanvendelse s�vel inden for som uden for strafferetsplejen.

� 15. Politiet m� anvende magt

1) � med henblik p� at forebygge og afv�rge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed,

2) � med henblik p� at kontrollere, om nogen besidder eller b�rer v�ben,

3) � med henblik p� at bringe strafbar virksomhed til oph�r eller i forbindelse med efterforskning og forf�lgning af strafbare forhold,

4) � som led i bistand til andre myndigheder,

5) � som led i udf�relse af kontrol- og tilsynsopgaver, samt

6) � med henblik p� at vurdere, om et barn eller en beruset, syg eller hj�lpel�s person, befinder sig i fare.

� 16. Politiets magtanvendelse skal v�re n�dvendig og forsvarlig og m� alene ske med midler og i en udstr�kning, der st�r i rimeligt forhold til den interesse, der s�ges beskyttet. Det skal indg� i vurderingen af forsvarligheden, om magtanvendelsen indeb�rer risiko for, at udenforst�ende kan komme til skade.

Stk. 2. Magt skal anvendes s� sk�nsomt, som omst�ndighederne tillader, og s�ledes at eventuelle skader begr�nses til et minimum.

S�rlige bestemmelser om visse magtmidler

� 17. Skydev�ben m� kun anvendes med henblik p�

1) � at afv�rge et p�begyndt eller overh�ngende farligt angreb p� person,

2) � at afv�rge overh�ngende fare i �vrigt for personers liv eller for, at personer p�drager sig alvorlige helbredsskader,

3) � at afv�rge et p�begyndt eller overh�ngende farligt angreb p� samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller anl�g,

4) � at sikre p�gribelsen af personer, der har eller med rimelig grund mist�nkes for at have p�begyndt eller gennemf�rt et farligt angreb p� person, medmindre der ikke sk�nnes at v�re risiko for, at den p�g�ldende p� ny vil g�re sig skyldig i et s�dant angreb,

5) � at sikre p�gribelsen af personer, der har eller med rimelig grund mist�nkes for at have p�begyndt eller gennemf�rt et farligt angreb p� samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller anl�g, eller

6) � at sikre p�gribelsen af personer, der har eller med rimelig grund mist�nkes for at have beg�et alvorlige forbrydelser mod statens selvst�ndighed og sikkerhed, mod statsforfatningen eller de �verste statsmyndigheder.

Stk. 2. F�r politiet afgiver skud, der indeb�rer risiko for skade p� person, skal det s� vidt muligt f�rst ved advarselsr�b og dern�st ved varselsskud tilkendegives vedkommende, at politiet har til hensigt at skyde, hvis ikke politiets p�bud efterkommes. Det skal endvidere s� vidt muligt sikres, at vedkommende har mulighed for at efterkomme p�buddet.

Stk. 3. Er der n�rliggende risiko for, at udenforst�ende kan blive ramt, m� der kun skydes i yderste n�dsfald.

Stk. 4. En polititjenestemand, der er under direkte kommando, m� kun anvende skydev�ben efter ordre fra en leder, medmindre der foreligger en situation som n�vnt i stk. 1, nr. 1 eller nr. 2.

Stk. 5. Har politiets skudafgivelse medf�rt skade p� person, skal den p�g�ldende straks unders�ges af en l�ge.

� 18. Stav m� kun anvendes med henblik p�

1) � at afv�rge et p�begyndt eller overh�ngende angreb p� person,

2) � at afv�rge overh�ngende fare i �vrigt for personers liv eller helbred,

3) � at afv�rge et p�begyndt eller overh�ngende angreb p� samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller anl�g,

4) � at afv�rge et p�begyndt eller overh�ngende angreb p� ejendom,

5) � at sikre gennemf�relse af tjenestehandlinger, mod hvilke der g�res aktiv modstand, eller

6) � at sikre gennemf�relse af tjenestehandlinger, mod hvilke der g�res passiv modstand, s�fremt tjenestehandlingens gennemf�relse sk�nnes uops�ttelig, og anden og mindre indgribende magtanvendelse sk�nnes �benbart uegnet.

Stk. 2. F�r stav tages i brug med henblik p� rydning af gader, bygninger mv. for et st�rre antal personer, skal det s� vidt muligt tilkendegives vedkommende, at politiet har til hensigt at bruge stav, hvis politiets p�bud ikke efterkommes. Det skal endvidere s� vidt muligt sikres, at vedkommende har mulighed for at efterkomme p�buddet.

Stk. 3. Har politiets brug af stav mod person medf�rt skade, skal den p�g�ldende straks unders�ges af en l�ge, medmindre det sk�nnes �benbart ubet�nkeligt at undlade l�geunders�gelse.

� 19. Hunde m� kun anvendes med henblik p�

1) � at afv�rge et p�begyndt eller overh�ngende angreb p� person,

2) � at afv�rge overh�ngende fare i �vrigt for personers liv eller helbred,

3) � at afv�rge et p�begyndt eller overh�ngende angreb p� samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller anl�g,

4) � at afv�rge et p�begyndt eller overh�ngende angreb p� ejendom,

5) � at sikre p�gribelse af personer,

6) � at sikre gennemf�relse af tjenestehandlinger, mod hvilke der g�res aktiv modstand, eller

7) � at sikre gennemf�relse af tjenestehandlinger, mod hvilke der g�res passiv modstand, s�fremt tjenestehandlingens gennemf�relse sk�nnes uops�ttelig, og anden og mindre indgribende magtanvendelse sk�nnes �benbart uegnet.

Stk. 2. F�r hund tages i brug, skal det s� vidt muligt tilkendegives vedkommende, at politiet har til hensigt at bruge hund, hvis ikke politiets p�bud efterkommes. Det skal endvidere s� vidt muligt sikres, at vedkommende har mulighed for at efterkomme p�buddet.

Stk. 3. Har politiets brug af hund mod person medf�rt skade, skal den p�g�ldende straks unders�ges af en l�ge, medmindre det sk�nnes �benbart ubet�nkeligt at undlade l�geunders�gelse.

� 20. Gas m� kun anvendes med henblik p�

1) � at afv�rge et p�begyndt eller overh�ngende angreb p� person,

2) � at afv�rge overh�ngende fare i �vrigt for personers liv eller helbred,

3) � at afv�rge et p�begyndt eller overh�ngende angreb p� samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller anl�g,

4) � at afv�rge et p�begyndt eller overh�ngende angreb p� ejendom, eller

5) � at sikre gennemf�relse af tjenestehandlinger, mod hvilke der g�res aktiv eller passiv modstand.

Stk. 2. F�r gas tages i brug, skal det s� vidt muligt tilkendegives vedkommende, at politiet har til hensigt at bruge gas, hvis ikke politiets p�bud efterkommes. Det skal endvidere s� vidt muligt sikres, at vedkommende har mulighed for at efterkomme p�buddet.

Stk. 3. Har politiets brug af gas mod person medf�rt gener, der sk�nnes at kr�ve l�gehj�lp, skal den p�g�ldende straks unders�ges af en l�ge.

� 21. Justitsministeren fasts�tter n�rmere regler om politiets anvendelse af skydev�ben, stav, hund og gas.

Stk. 2. Justitsministeren kan i �vrigt fasts�tte n�rmere regler om politiets anvendelse af magt.

Kapitel 5

Politiets selvhj�lpshandlinger

� 22. Politiet kan lade foranstaltninger udf�re, n�r

1) � den ansvarlige har undladt at efterkomme p�bud udstedt i medf�r af denne lov eller regler udstedt med hjemmel i loven, og den ansvarlige er gjort bekendt med, at undladelse af at efterkomme p�buddet kan f� denne f�lge, eller

2) � �jeblikkelig indgriben er n�dvendig til beskyttelse af enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed eller for at undg� betydelige forstyrrelser af den offentlige orden.

Stk. 2. Den ansvarlige er forpligtet til at d�kke politiets udgifter i forbindelse med foranstaltninger udf�rt i medf�r af stk. 1. Der er udpantningsret for disse udgifter.

Kapitel 6

Bemyndigelsesbestemmelser

� 23. Justitsministeren fasts�tter regler om sikring af den offentlige orden samt beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, forebyggelse af fare eller ulempe for f�rdslen, dyr p� offentligt sted, offentlige anl�g, husnumre og opslag, erhvervsvirksomhed p� veje, offentlige forlystelser, renholdelse af veje mv.

Stk. 2. De i medf�r af stk. 1 fastsatte bestemmelser kan indeholde regler om, at politimesteren (politidirekt�ren) kan udstede midlertidige p�bud eller forbud med henblik p� at forebygge fare for den offentlige orden eller enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

Stk. 3. Det kan i regler fastsat i medf�r af stk. 1 og 2 fasts�ttes, at overtr�delse af reglerne eller overtr�delse eller manglende efterkommelse af p�bud eller forbud udstedt i medf�r af s�danne regler straffes med b�de. Det kan endvidere fasts�ttes, at der ved overtr�delser beg�et af selskaber mv. (juridiske personer) kan p�l�gges selskabet mv. strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

� 24. Justitsministeren kan for hver af landets politikredse fasts�tte en politivedt�gt, hvis s�rlige lokale forhold tilsiger det.

Stk. 2. Forslag til en politivedt�gt udarbejdes af politimesteren (politidirekt�ren) efter dr�ftelse med den eller de ber�rte kommuner.

Stk. 3. En politivedt�gt kan indeholde bestemmelser om sikring af den offentlige orden, bestemmelser om beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed samt bestemmelser om udstedelse af midlertidige forbud eller p�bud.

Stk. 4. Det kan i en politivedt�gt fasts�ttes, at overtr�delse af vedt�gtens bestemmelser eller overtr�delse eller manglende efterkommelse af p�bud eller forbud udstedt i medf�r af vedt�gten straffes med b�de. Det kan endvidere fasts�ttes, at der ved overtr�delser beg�et af selskaber mv. (juridiske personer) kan p�l�gges selskabet m.v. strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 5. Politivedt�gter offentligg�res i Lovtidende.

Kapitel 7

Ikrafttr�delsesbestemmelser mv.

� 25. Loven tr�der i kraft den 1. august 2004.

� 26. Lov af 11. februar 1863 angaaende Omordning af Kj�benhavns politi m.v. og lov nr. 21 af 4. februar 1871 om Politiet uden for Kj�benhavn oph�ves.

Stk. 2. De i medf�r af de i stk. 1 n�vnte love udstedte politivedt�gter forbliver i kraft indtil den 1. juli 2005.

� 27. I retsplejeloven, jf. lovbekendtg�relse nr. 815 af 30. september 2003, oph�ves � 108.

� 28. Loven g�lder ikke for F�r�erne og Gr�nland, men kan ved kongelig anordning s�ttes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de s�rlige f�r�ske eller gr�nlandske forhold tilsiger.

Bem�rkninger til lovforslaget

Almindelige bem�rkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning ...............................................................................................

1.1.

Lovforslagets form�l ..................................................................................

1.2.

Lovforslagets hovedpunkter ........................................................................

Baggrunden for lovforslaget ...................................................................

Politiets form�l og virke .........................................................................

3.1.

G�ldende ret .............................................................................................

3.2.

Politikommissionens overvejelser .................................................................

3.3.

Justitsministeriets overvejelser ....................................................................

Politiets opgaver .....................................................................................

4.1.

G�ldende ret .............................................................................................

4.2.

Politikommissionens overvejelser .................................................................

4.3.

Justitsministeriets overvejelser ....................................................................

Politiets indgreb ......................................................................................

5.1.

Generelt om orden og sikkerhed ..................................................................

5.1.1.

G�ldende ret .............................................................................................

5.1.2.

Politikommissionens overvejelser .................................................................

5.1.3.

Justitsministeriets overvejelser ....................................................................

5.2.

Visitation mv. p� bestemte steder ................................................................

5.2.1.

G�ldende ret .............................................................................................

5.2.1.1.

Retsplejelovens regler om legemsbesigtigelse og visitation inden for strafferetsplejen ................................................................................

5.2.1.2.

Legemsbesigtigelse og visitation i �vrigt .............................................

5.2.2.

Rigsadvokaten, Politidirekt�ren i K�benhavn og Politimesterforeningens redeg�relse om overtr�delser af v�benlovgivningen med hensyn til knive mv.

5.2.3.

Fremmed ret ..............................................................................................

5.2.4.

Justitsministeriets overvejelser ....................................................................

5.2.5.

Forholdet til Den Europ�iske Menneskerettighedskonvention ........................

5.3.

Offentlige forsamlinger og opl�b .................................................................

5.3.1.

G�ldende ret .............................................................................................

5.3.1.1.

Offentlige forsamlinger .....................................................................

5.3.1.2.

Opl�b ..............................................................................................

5.3.2.

Politikommissionens overvejelser .................................................................

5.3.2.1.

Offentlige forsamlinger .....................................................................

5.3.2.2.

Opl�b ..............................................................................................

5.3.3.

Justitsministeriets overvejelser ....................................................................

5.4.

Svage og udsatte persongrupper ..................................................................

5.4.1.

G�ldende ret .............................................................................................

5.4.2.

Politikommissionens overvejelser .................................................................

5.4.3.

Justitsministeriets overvejelser ....................................................................

Politiets anvendelse af magt ..................................................................

6.1.

G�ldende ret .............................................................................................

6.2.

Politikommissionens overvejelser .................................................................

6.3.

Justitsministeriets overvejelser ....................................................................

Politiets selvhj�lpshandlinger ...............................................................

7.1.

G�ldende ret .............................................................................................

7.2.

Politikommissionens overvejelser .................................................................

7.3.

Justitsministeriets overvejelser ....................................................................

Bemyndigelsesbestemmelser ................................................................

8.1.

G�ldende ret .............................................................................................

8.1.1.

Politivedt�gter ...........................................................................................

8.1.2.

Midlertidige foranstaltninger ........................................................................

8.2.

Politikommissionens overvejelser .................................................................

8.3.

Justitsministeriets overvejelser ....................................................................

Erstatning ................................................................................................

9.1.

G�ldende ret .............................................................................................

9.2.

Politikommissionens overvejelser .................................................................

9.3.

Justitsministeriets overvejelser ....................................................................

10.

Lovforslagets �konomiske og administrative konsekvenser ...............

11.

H�rte myndigheder mv . ..........................................................................

1. Indledning

1.1. Lovforslagets form�l

Form�let med lovforslaget er at etablere et samlet og tidssvarende lovgrundlag for politiets virksomhed og herunder fastl�gge de grundl�ggende principper for politiets magtanvendelse som led i den almindelige ordensh�ndh�velse.

Forslaget til politiloven indeholder bl.a. bestemmelser om politiets form�l og virke samt politiets opgaver. Endvidere foresl�s bestemmelser om politiets indgreb, herunder i forhold til orden og sikkerhed, offentlige forsamlinger og opl�b samt svage og udsatte persongrupper. Forslaget regulerer herudover politiets anvendelse af magt og betingelserne for brug af s�rlige magtmidler samt politiets adgang til at lade foranstaltninger udf�re som selvhj�lpshandlinger.

Lovforslaget bygger p� Politikommissionens bet�nkning om politilovgivning (1410/2002) og svarer med nogle �ndringer navnlig af redaktionel karakter til kommissionens lovudkast. Herudover er der indsat en ny bestemmelse om visitation mv. p� bestemte steder med henblik p� at kontrollere, om nogen er i besiddelse af eller b�rer v�ben. Denne bestemmelse skal ses i sammenh�ng med justitsministerens lovforslag L 97 om �ndring af v�benloven (Forbud mod at b�re kniv samt sk�rpelse af straffen for ulovlig besiddelse af kniv mv.).

1.2. Lovforslagets hovedpunkter

Forslaget til lov om politiets virksomhed indeholder 7 kapitler.

Kapitel 1 (� 1) indeholder en bestemmelse om politiets form�l og virke, hvorefter politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet. Politiet skal fremme dette form�l gennem forebyggende, hj�lpende og h�ndh�vende virksomhed. Der henvises til pkt. 3 nedenfor.

Kapitel 2 (� 2) beskriver politiets opgaver, jf. pkt. 4 nedenfor.

Kapitel 3 (�� 3-11) regulerer politiets indgreb. Det f�lger heraf, at politiet ikke uden for de tilf�lde, hvor det f�lger af bestemmelserne i dette kapitel eller anden lovgivning, kan foretage indgreb over for borgerne. Det f�lger endvidere af bestemmelserne, at politiet bl.a. har til opgave at forebygge og afv�rge fare for orden og sikkerhed, at beskytte borgernes ret til at forsamle sig, og at tage sig af svage og udsatte persongrupper, som er ude af stand til at tage vare p� sig selv, og som tr�ffes under s�danne omst�ndigheder, at de er til fare for sig selv eller andre. Politiet kan bl.a. udstede p�bud og foretage legemsbesigtigelse og frihedsber�velse for at varetage de anf�rte hensyn. Politiet kan endvidere foretage stikpr�vevis visitation p� bestemte steder af personer mv. for at kontrollere, om nogen besidder v�ben. Der henvises n�rmere til pkt. 5 nedenfor.

Kapitel 4 (�� 12-19) indeholder bestemmelser om politiets anvendelse af magt. Bestemmelserne indeholder en udt�mmende opregning af de form�l, som kan begrunde magtanvendelse. Endvidere fremg�r det af bestemmelserne, at magtanvendelse skal v�re n�dvendig og forsvarlig samt proportional i forhold til den interesse, der s�ges beskyttet. Kapitlet regulerer herudover anvendelse af de s�rlige magtmidler skydev�ben, stav, gas og hund. Der henvises n�rmere til pkt. 6 nedenfor.

Kapitel 5 (� 20) regulerer politiets adgang til under visse betingelser at lade foranstaltninger udf�re som selvhj�lpshandlinger, jf. pkt. 7 nedenfor.

Kapitel 6 (�� 21-22) indeholder bemyndigelsesbestemmelser til justitsministeren, hvorefter ministeren kan fasts�tte regler, herunder om b�destraf, til varetagelse af de hensyn til orden og sikkerhed, som i dag er reguleret af normalpolitivedt�gten. Kapitlet er n�rmere behandlet under pkt. 8 nedenfor.

Kapitel 7 (�� 23-26) indeholder ikrafttr�delsesbestemmelser mv., herunder om oph�velse af den g�ldende bestemmelse i retsplejelovens � 108 samt oph�velse af Lov angaaende Omordning af Kj�benhavns politi mv. og Lov om Politiet uden for Kj�benhavn.

2. Baggrunden for lovforslaget

2.1. Det lovm�ssige grundlag for politiets virksomhed findes i dag i en lang r�kke love, der d�kker vidt forskellige omr�der af samfundslivet. De mere generelle lovbestemmelser om politiet findes i loven om K�benhavns politi fra 1863 og i loven om politiet uden for K�benhavn fra 1871, som fortsat danner grundlag for politiets arbejde s�rligt p� det ordensm�ssige omr�de. P� det retsplejem�ssige og strafferetlige omr�de er politilovene i vidt omfang suppleret og erstattet af bestemmelser i retsplejeloven og straffeloven.

I de seneste �rtier er der gennemf�rt en trinvis revision og modernisering af retsplejelovens regler om de straffeprocessuelle tvangsindgreb. Inden for strafferetsplejen er politiets adf�rd over for borgerne s�ledes undergivet en detaljeret lovm�ssig regulering af nyere dato.

I mods�tning hertil er der kun f� og meget generelle lovregler om politiets magtanvendelse som led i den almindelige ordensh�ndh�velse. De centrale bestemmelser er de almindelige regler om n�dret og n�dv�rge i straffelovens � 13 og � 14, herunder � 13, stk. 3, om lovlig retsh�ndh�velse, samt bestemmelsen om politiets s�kaldte generalfuldmagt i retsplejelovens � 108, stk. 1, der fastsl�r, at �Politiets opgave er at opretholde sikkerhed, fred og orden, at p�se overholdelsen af love og vedt�gter samt at foretage det forn�dne til forhindring af forbrydelser og til efterforskning og forf�lgning af s�danne�.

I kommissoriet for Politikommissionen, der blev nedsat den 8. juli 1998, er det anf�rt, at disse bestemmelser fra en praktisk synsvinkel formentlig i det v�sentlige danner en velfungerende og almindeligt accepteret ramme for politiets magtanvendelse, der p� en r�kke omr�der er n�rmere reguleret ved mere detaljerede administrativt fastsatte forskrifter, bl.a. om anvendelsen af magtmidler som skydev�ben, politistav og politihunde. Samtidig m� det konstateres, at en s� sparsom og generelt holdt lovregulering af et s� centralt omr�de som politiets magtanvendelse, herunder f.eks. i form af detentionsanbringelser, n�ppe i dag kan forekomme tilfredsstillende. Der henvises i den forbindelse ogs� til den lovgivningstradition, der har udviklet sig her i landet inden for andre omr�der, og til, at der i flere lande, vi normalt sammenligner os med, inden for de senere �r er gennemf�rt ny lovgivning om politiets virksomhed.

P� den baggrund blev Politikommissionen anmodet om at gennemg� og vurdere regelgrundlaget for politiets virksomhed. I den forbindelse skulle kommissionen overveje, om der � ogs� i lyset af erfaringerne fra besl�gtede nabolande � b�r udformes en mere samlet politilovgivning, herunder med henblik p� en lovm�ssig fastl�ggelse af de grundl�ggende principper for politiets magtanvendelse som led i den almindelige ordensh�ndh�velse.

Politikommissionen var bredt sammensat med repr�sentanter fra advokatsektoren, universiteterne, de forskellige politiorganisationer, anklagemyndigheden, dommerne, kommuner og amter og Justitsministeriet. Formand for kommissionen var H�jesterets pr�sident.

2.2. Politikommissionen har i forbindelse med sit arbejde udarbejdet en redeg�relse for politiets virksomhed og den g�ldende regulering af omr�det. Der henvises n�rmere til bet�nkningens kapitel 4. Kommissionen har endvidere til brug for udvalgets overvejelser indhentet oplysninger fra Norge, Sverige og Finland om retstilstanden i disse lande. Der henvises n�rmere til bet�nkningens kapitel 5.

Politikommissionen anbefaler efter en gennemgang af den g�ldende regulering af politiets virksomhed, at der gennemf�res en s�rlig lovgivning p� omr�det.

Kommissionen henviser i den forbindelse bl.a. til, at omr�det i dag i lovm�ssig henseende er reguleret af f� generelt udformede bestemmelser, og at det er vanskeligt umiddelbart at udlede sikre og pr�cise retningslinier af disse bestemmelser for politiets indgreb uden for strafferetsplejen og for politiets magtanvendelse. Politikommissionen anser det for at v�re i bedre overensstemmelse med nutidens krav til legalitetsgrundlaget for myndighedsud�velse, at politiets virksomhed reguleres direkte af lovgivningsmagten. Dette g�lder ikke mindst p� centrale omr�der som politiets magtanvendelse og indgreb over for borgerne. Udtrykkelige og klare regler p� omr�det vil endvidere bl.a. styrke borgernes retssikkerhed samtidig med, at politiet f�r et klarere grundlag at arbejde p�.

Politikommissionen bem�rker, at kommissionens udkast til lov om politiets virksomhed tilsigter i det v�sentlige at videref�re og pr�cisere g�ldende ret p� de omr�der, hvor retsplejelovens � 108 i dag danner grundlag for indgreb over for borgerne, som i vidt omfang er n�rmere reguleret ved administrative forskrifter fra Rigspolitichefen. Det er ikke hensigten at begr�nse eller udvide de eksisterende indgrebsmuligheder.

2.3. Justitsministeriet er enig med Politikommissionen i, at det vil v�re bedst stemmende med nutidens krav til legalitetsgrundlaget for myndighedsud�velse, at politiets virksomhed, herunder s�rligt de grundl�ggende principper for politiets indgreb og magtud�velse over for borgerne, er mere udf�rligt reguleret ved lov.

Klare lovregler p� omr�det vil efter Justitsministeriets opfattelse styrke borgernes retssikkerhed samtidig med, at politiet vil have et klart retligt grundlag at arbejde ud fra i de situationer, hvor politiets varetagelse af de p�lagte opgaver g�r det n�dvendigt at foretage indgreb over for borgerne, eventuelt under anvendelse af magt.

Justitsministeriet kan s�ledes tiltr�de Politikommissionens forslag om at samle de grundl�ggende regler for politiets virksomhed i en lov om politiets virksomhed.

3. Politiets form�l og virke

3.1. G�ldende ret

Der findes ikke i dag en generel lovbestemmelse om politiets form�l og virke.

Politiets form�l og virke m� navnlig udledes af retsplejelovens � 108, som beskriver de centrale opgaver for politiet � opretholdelse af sikkerhed, fred og orden, overholdelse af love og vedt�gter samt forhindring, efterforskning og forf�lgning af forbrydelser � jf. pkt. 4.1. nedenfor.

I Rigspolitichefens publikation �Id�grundlag og overordnede m�l for dansk politi� (januar 1998) er der med udgangspunkt i retsplejelovens � 108 om politiets opgaver en beskrivelse af de overordnede m�l for politiets arbejde. Det fremg�r bl.a. heraf, at politiet skal v�re trygheds- og sikkerhedsskabende og synligt. Politiet skal ved en aktiv forebyggende indsats i samarbejde med lokalsamfundet forhindre, at konflikter, uro og kriminalitet opst�r. Politiet skal effektivt efterforske og forf�lge beg�et kriminalitet. Politiet skal ved tilsyns- og kontrolvirksomhed sikre overholdelse af g�ldende regler og forhindre, at ulykker sker. Politiets administrations- og forvaltningsvirksomhed skal v�re effektiv og af h�j kvalitet. Det anf�res endelig, at grundlaget for politiets arbejde er respekten for borgernes retssikkerhed.

I forbindelse med de politiske forhandlinger, som fastl�gger politiets bevillingsm�ssige forhold, opstilles normalt en r�kke konkrete resultatm�l for politiets virksomhed.

Endelig har lovgivningsinitiativer p� s�rlige omr�der, f.eks. sk�rpelse af indsatsen mod vold, betydning for politiets prioritering af opgaver, ligesom mere generelle tendenser i den offentlige forvaltning � f.eks. stigende fokus p� borgernes krav til service fra de offentlige myndigheder � har betydning for politiets virksomhed.

Der henvises n�rmere til bet�nkningens side 21 og 22.

3.2. Politikommissionens overvejelser

Politikommissionen har overvejet behovet for en bestemmelse, der beskriver form�let med politiets virksomhed. Kommissionen har i den forbindelse bl.a. anf�rt, at en lovbestemmelse om form�let med politiets virksomhed alene vil have karakter af en hensigtserkl�ring. Det betyder imidlertid ikke, at en s�rlig bestemmelse om politiets form�l og virke vil v�re overfl�dig.

En form�lsbestemmelse indeb�rer, at lovgivningsmagten overordnet fastl�gger, i hvilken retning politiets udvikling skal styres, og en form�lsbestemmelse indeb�rer, at den overordnede planl�gning og tilrettel�ggelse af politiets virksomhed inden for de bevillingsm�ssige rammer skal foretages under hensyntagen til de form�l, der er anf�rt i bestemmelsen, og under anvendelse af de anf�rte midler.

En form�lsbestemmelse vil endvidere have indflydelse p� den overordnede tilrettel�ggelse af den praktiske polititjeneste. En form�lsbestemmelse vil samtidig kunne medvirke til at sikre, at der blandt politiets ansatte forankres holdninger til arbejdet, der stemmer overens med form�lsbestemmelsen.

Politikommissionen har p� denne baggrund fundet, at der er behov for en s�rlig bestemmelse om politiets form�l og virke.

Kommissionen foresl�r, at det i en bestemmelse om politiets form�l og virke angives, at politiet skal skabe og opretholde tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet, samt at politiet skal fremme dette form�l gennem forebyggende, hj�lpende og h�ndh�vende virksomhed, jf. � 1 i Politikommissionens lovudkast.

Den foresl�ede bestemmelse fremh�ver alene tryghed, sikkerhed, fred og orden som m�l for politiets virksomhed. Herudover vil naturligvis g�lde m�l, der er f�lles for de offentlige myndigheder, f.eks. m�l om effektiv forvaltningsvirksomhed.

Politikommissionen har bem�rket, at der med den foresl�ede bestemmelse levnes plads til, at udviklingen vil kunne medf�re visse �ndringer i politiets fokusomr�der samtidig med, at de grundl�ggende form�l med politiets virksomhed fremh�ves i en s�rlig bestemmelse.

De enkelte udtryk �tryghed, sikkerhed, fred og orden� afspejler grundl�ggende almene samfundsbehov, og det understreges hermed, at politiet er en integreret del af samfundet, at politiet skal beskytte almene samfundsinteresser, og at politiet ikke m� v�re ude af trit med det omgivende samfunds behov og opfattelse af politiets rolle.

Der henvises i �vrigt til bet�nkningens side 104-106.

3.3. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet er enig i, at en lov om politiets virksomhed b�r indeholde en bestemmelse om politiets form�l og virke som foresl�et af Politikommissionen. Lovforslaget er med en redaktionel �ndring udformet i overensstemmelse med kommissionens lovudkast. Der henvises til lovforslagets � 1 og bem�rkningerne hertil.

4. Politiets opgaver

4.1. G�ldende ret

Den f�rste n�rmere regulering af politiets opgavevaretagelse var politilovene af 1863 og 1871. De fleste bestemmelser i lov af 11. februar 1863 angaaende Omordning af Kj�benhavns Politi mv. og i lov nr. 21 af 4. februar 1871 om Politiet udenfor Kj�benhavn er med tiden blevet oph�vet eller i praksis erstattet af andre regler, herunder retsplejelovens � 108.

Politilovene indeholder s�ledes kun f� bestemmelser, som i dag har selvst�ndig betydning for politiets virksomhed. Disse bestemmelser ang�r forsamlinger og opl�b, udstedelse af politivedt�gter og midlertidige foranstaltninger, det vil sige midlertidige generelle forbud og/eller p�bud rettet til borgerne, f.eks. forbud mod f�rdsel p� isen i bestemte omr�der i vinterperioden. Forsamlinger og opl�b er n�rmere behandlet under pkt. 5.3. nedenfor. Midlertidige foranstaltninger og udstedelse af politivedt�gter er n�rmere beskrevet under pkt. 8 nedenfor.

Den v�sentligste lovbestemmelse i dag om politiets opgaver er retsplejelovens � 108. Politiet har efter retsplejelovens � 108, stk. 1, til opgave at opretholde sikkerhed, fred og orden, at p�se overholdelsen af love og vedt�gter samt at foretage det forn�dne til forhindring af forbrydelser og til efterforskning og forf�lgning af s�danne. Efter retsplejelovens � 108, stk. 2, kan politiet med justitsministerens samtykke p�l�gges andre opgaver.

Politiets opgaver inden for strafferetsplejen kan sammenfattes s�ledes, at politiet skal bringe strafbar virksomhed til oph�r samt efterforske og forf�lge overtr�delse af strafsanktionerede bestemmelser i det omfang, overtr�delserne er undergivet offentlig p�tale. Politiet kan i forbindelse hermed iv�rks�tte en r�kke n�rmere angivne straffeprocessuelle indgreb, herunder f.eks. indgreb i meddelelseshemmeligheden, anholdelse, legemsbesigtigelse og ransagning, i det omfang retsplejelovens betingelser herfor er opfyldt. Politiets opgaver inden for strafferetsplejen er underlagt en deltaljeret regulering i retsplejelovens kapitel 61-93 d.

Politiets opgaver uden for strafferetsplejen er derimod ikke i samme omfang undergivet lovregulering. Retsplejelovens � 108 fastl�gger vigtige dele af politiets opgaver uden for strafferetsplejen, men bestemmelsen er ikke udt�mmende.

Politiet varetager imidlertid ogs� andre opgaver end dem, der er fastlagt i � 108. Nogle af de opgaver, som politiet i dag varetager uden for strafferetsplejen, ligger i naturlig forl�ngelse af politiets kerneopgaver med opretholdelse af sikkerhed, fred og orden. Politiet varetager imidlertid i et vist omfang ogs� opgaver, som har en svagere tilknytning til den egentlige politivirksomhed.

Politiets opgaver kan inddeles i opgaver, hvor der er mulighed for, at politiet kan foretage indgreb over for borgerne i form af f.eks. p�bud, legemsbesigtigelse, fratagelse af genstande eller frihedsber�velse, og opgaver, som mere har karakter af bistand og service over for borgere og andre myndigheder, samt varetagelse af opgaver af mere administrativ og civilretlig karakter.

Opgaver, som indeb�rer mulighed for indgreb over for borgerne, er navnlig forbundet med varetagelse af sikkerhed, fred og orden. Disse opgaver er behandlet under pkt. 5 nedenfor om politiets indgreb.

Blandt de opgaver, som politiet varetager i dag, og som ikke i sig selv indeb�rer mulighed for indgreb over for borgerne, er bistand til borgerne som f.eks. hjemk�rsel af spiritusp�virkede personer, opsamling af personer, der er faret vild, hjemtransport af personer efter trafikuheld, efterlysning af savnede samt vejledning og kontaktskabende indsats over for syge og hj�lpel�se.

Herudover har politiet efter s�rlovgivningen visse tilsynsopgaver i forhold til bl.a. dyrev�rnslovgivningen, restaurationslovgivningen, lov om vagtvirksomhed og v�benloven. Politiet kan i den forbindelse foretage de indgreb, der er hjemlet i s�rlovgivningen.

Politiet yder endvidere bistand til andre myndigheder i forbindelse med disse myndigheders varetagelse af kontrolopgaver efter s�rlovgivningen.

Politiet varetager endelig en r�kke mere civilretlige og administrative opgaver som f.eks. kriminalpr�ventivt arbejde, underretning af p�r�rende ved d�dsfald, samtaler af social karakter i forbindelse med husspektakler, st�vningsforkyndelser og udstedelse af pas, k�rekort, alkoholbevillinger mv. Politiets opgaver i forbindelse med udstedelse af pas, k�rekort, alkoholbevillinger mv. f�lger af lovgivningen p� disse omr�der.

Der henvises n�rmere til bet�nkningens side 29-44.

4.2. Politikommissionens overvejelser

Som anf�rt ovenfor under pkt. 4.1., har politiet efter retsplejelovens � 108 til opgave at opretholde sikkerhed, fred og orden, at p�se overholdelsen af love og vedt�gter samt at foretage det forn�dne til forhindring af forbrydelser og til efterforskning og forf�lgning af s�danne.

Denne opgavebeskrivelse er efter Politikommissionens opfattelse ikke fuldt ud d�kkende for politiets virksomhed. Beskrivelsen omfatter f.eks. ikke en lang r�kke serviceopgaver, som politiet udf�rer, eller politiets bistand til borgere eller andre myndigheder. Vil man i dag opn� et samlet billede af politiets opgaver, m� beskrivelsen i retsplejelovens � 108 derfor efter kommissionens opfattelse suppleres p� grundlag af politiets opgaver efter �vrige lovbestemmelser, s�dvane og administrativt fastsatte forskrifter.

Kommissionen finder det p� denne baggrund naturligt at medtage en d�kkende og ajourf�rt bestemmelse om politiets opgaver i en lov om politiets virksomhed, hvilket vil kunne medvirke til at tydeligg�re politiets funktion i samfundet.

Det er almindeligt antaget, at retsplejelovens � 108 giver hjemmel til, at politiet kan foretage en r�kke indgreb over for borgerne. I den juridiske litteratur har der imidlertid v�ret stillet sp�rgsm�lstegn ved, om det er i fuld overensstemmelse med legalitetsprincippet, at en hjemmel til fareafv�rgende indgreb over for borgerne kan findes i en generelt udformet opgavebeskrivelse for politiet. En ny bestemmelse om politiets opgaver giver s�ledes mulighed for at tage udtrykkeligt stilling til dette sp�rgsm�l.

Det er kommissionens opfattelse, at en almindeligt holdt beskrivelse af politiets opgaver ikke l�ngere b�r give hjemmel til indgreb over for borgerne, men at hjemlen for s�danne indgreb skal s�ges andetsteds i politiloven. Kommissionens forslag til s�rskilte bestemmelser om politiets indgreb fremg�r under pkt. 5 nedenfor.

Kommissionen foresl�r en bestemmelse, der indeholder en udt�mmende opregning af de opgaver, som politiet varetager. Bestemmelsen medvirker til at tydeligg�re den funktion, som politiet har i samfundet. Med bestemmelsen tilsigtes ikke en udvidelse af politiets opgaver i forhold til i dag.

Den foresl�ede bestemmelse erstatter retsplejelovens � 108, stk. 1, der derfor foresl�s oph�vet. Kommissionen har i den forbindelse tillige fundet, at der ikke l�ngere vil v�re behov for at opretholde bestemmelsen i retsplejelovens � 108, stk. 2, hvorefter politiet med justitsministerens samtykke kan p�l�gges andre opgaver.

Der henvises til bet�nkningens side 106-108 og side 150-151.

4.3. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet kan tiltr�de Politikommissionens forslag til en bestemmelse om politiets opgaver, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed. Der henvises til lovforslagets � 2 samt bem�rkningerne hertil.

5. Politiets indgreb

5.1. Generelt om orden og sikkerhed

5.1.1. G�ldende ret

5.1.1.1. Efter retsplejelovens � 108 har politiet bl.a. til opgave at opretholde sikkerhed, fred og orden.

Opretholdelse af sikkerhed indeb�rer beskyttelse af borgerne mod at blive udsat for forbrydelser samt beskyttelse af personer eller v�rdier mod fare ved ulykker eller lignende, uanset om disse er natur- eller menneskeskabte.

Politiet varetager i dag en lang r�kke opgaver med henblik p� at v�rne om sikkerheden. Det er bl.a. foranstaltninger over for enkeltpersoner, f.eks. hjemtransport af berusede personer, rekvirering af l�gehj�lp til syge og hj�lpel�se eller efters�gning af potentielle selvmordere. Politiet varetager endvidere mere generelle foranstaltninger som f.eks. f�rdselsregulering i forbindelse med f�rdselsuheld eller afsp�rring af et omr�de med nedstyrtningsfare.

Ved begrebet den offentlige fred forst�s if�lge bet�nkningen den indre �samfundsfred�. Den offentlige fred er mods�tningen til en samfundsomv�ltning eller et opr�r. For at der kan v�re tale om angreb p� freden, foruds�tter det s�ledes, at der er tale om anslag mod almene interesser af betydelig v�rdi, f.eks. trusler mod borgernes liv eller velf�rd, omfattende tings�del�ggelser, angreb p� offentlige bygninger og kontorer eller p� samfundsvigtige institutioner. Begrebet �fred� er sn�vrere end begrebet �orden�, jf. nedenfor.

Det er vanskeligt mere pr�cist at angive indholdet af opretholdelse af orden . Det antages, at �opretholdelse af orden� henviser til rammerne for, hvad der m� anses for en almindeligt accepteret adf�rd i samfundet, og begrebet kan s�ledes �ndre sig med tiden og samfundsudviklingen.

5.1.1.2. If�lge bet�nkningen kan politiets indsats i forbindelse med opretholdelse af sikkerhed, fred og orden deles op i tre hovedgrupper.

Den f�rste hovedgruppe omfatter situationer, hvor der foreligger en konkret og n�rliggende fare for sikkerhed, fred eller orden. I disse tilf�lde er det almindeligt antaget, at politiet med henblik p� at afv�rge fare kan foretage indgreb over for den enkelte borger med hjemmel i retsplejelovens � 108. Detentionsanbringelse af berusede personer er et i praksis ofte forekommende eksempel herp�.

Den anden hovedgruppe omfatter situationer, hvor der ikke foreligger en konkret og n�rliggende fare for sikkerhed, fred eller orden, men hvor omst�ndighederne i den p�g�ldende situation i �vrigt tilsiger, at der er behov for en politim�ssig indsats. Politiet kan i disse tilf�lde iv�rks�tte foranstaltninger af mere alment forebyggende karakter som f.eks. at rydde og afsp�rre omr�der med henblik p� at forebygge ulykker. Foranstaltningerne kan ogs� tilsigte at forebygge ordensforstyrrelser og lign., f.eks. at forskellige grupper kommer i slagsm�l i forbindelse med demonstrationer eller sportsarrangementer, eller at et arrangement indeb�rer problemer for trafikken. Det vil ogs� kunne v�re f.eks. afsp�rring af forfaldne bygninger eller omr�der med jordskred, ops�tning af forbudsskilte, f.eks. mod at f�rdes p� en s� med tynd is, og afsp�rring af ulykkessteder med henblik p� at forebygge forstyrrelser af hj�lpearbejde mv.

I visse situationer kan det v�re n�dvendigt med andre foranstaltninger end de n�vnte. F.eks. foretager politiet af og til visitation og lign. af publikum i forbindelse med fodboldkampe, der erfaringsm�ssigt udvikler sig til uroligheder. Ved arrangementer, som indeb�rer s�rlige sikkerhedsrisici for enkeltpersoner, f.eks. bes�g af statsoverhoveder, etablerer politiet efter omst�ndighederne mere omfattende sikkerhedsforanstaltninger, herunder i sj�ldne tilf�lde fuldst�ndig adgangskontrol til omr�der, som normalt er offentlig tilg�ngelige.

Den tredje hovedgruppe omfatter situationer, hvor der � uden for de ovenn�vnte tilf�lde � er en st�rre eller mindre politim�ssig interesse i, hvordan situationen h�ndteres. Politiet yder efter omst�ndighederne bistand til borgerne i disse situationer, men er i �vrigt afsk�ret fra at iv�rks�tte mere indgribende foranstaltninger. Som eksempler p� s�danne hj�lpeopgaver kan n�vnes hjemtransport af personer efter trafikuheld, hjemk�rsel af spiritusp�virkede personer, der sk�nnes hj�lpel�se uden at v�re til konkret fare for sig selv eller andre, opsamling af personer, der er faret vild eller sidder fast i sneen, efterlysning af savnede samt vejledning og kontaktskabende indsats over for syge og hj�lpel�se, der s�ttes i forbindelse med rette myndighed eller f�lges til deres hjem eller bestemmelsessted.

5.1.1.3. Det kan ikke umiddelbart af retsplejelovens � 108 udledes, om politiet i dets virksomhed ogs� uden for strafferetsplejen er forpligtet til at gribe ind i en given situation.

Det antages almindeligvis, at politiet uden for strafferetsplejen ikke altid har pligt til at gribe ind over for konstaterede ordensforstyrrelser mv. Politiet har s�ledes mulighed for at vurdere, om det i en given situation vil v�re mere hensigtsm�ssigt ikke at gribe ind, f.eks. for ikke at optrappe situationen. Hertil kommer, at ogs� politiets opgaver uden for strafferetsplejen � p� samme m�de som opgaverne inden for strafferetsplejen � er underlagt politiets prioritering af sine ressourcer.

Muligheden for at foretage et s�dant sk�n afh�nger imidlertid af karakteren af den konkrete situation. Navnlig hvis der er overh�ngende fare for enkeltpersoners sikkerhed, m� det antages, at sk�nnet er indsn�vret s� meget, at der reelt foreligger en pligt for politiet til at reagere. Herudover findes der enkelte lovbestemmelser, som udtrykkeligt p�l�gger politiet at gribe ind, f.eks. retsplejelovens � 151, stk. 4, hvorefter politiet er forpligtet til uv�gerligt og �jeblikkeligt at yde retten bistand til im�deg�else af forstyrrelse af en retshandling.

5.1.1.4. Det er almindeligt antaget, herunder i retspraksis, at politiet som led i dets opgaver uden for strafferetsplejen kan foretage en r�kke indgreb over for borgerne med henblik p� at opretholde sikkerhed, fred og orden. Det har i den juridiske teori v�ret omdiskuteret, hvor hjemlen til s�danne indgreb skal s�ges. Den overvejende opfattelse er nu, at retsplejelovens � 108 (politiets generalfuldmagt) som hovedregel er hjemmelsgrundlag for politiets indgreb i disse tilf�lde. Herudover indeholder s�rlovgivningen, f.eks. f�rdselsloven, beredskabsloven, udl�ndingeloven og psykiatriloven s�rskilt hjemmel for politiets indgreb, n�r indgreb sker til varetagelse af de hensyn, der omfattes af den p�g�ldende lov.

De indgreb, som politiet kan foretage over for borgerne, herunder i forhold til borgernes frihed eller ejendom, er af varierende intensitet.

Politiet vil ofte fors�ge at l�se en given situation ved mundtligt at p�byde eller forbyde en eller flere personer en bestemt adf�rd, f.eks. at oph�re med en handling, der forstyrrer den offentlige orden. Politiet kan endvidere fratage en person genstande, som er til fare for den p�g�ldende selv eller andre, eller skaffe sig adgang til et ikke-frit tilg�ngeligt sted for at afv�rge en konkret forstyrrelse af sikkerhed, fred eller orden.

Som det mest indgribende middel kan politiet frihedsber�ve personer. Frihedsber�velse kan alene ske, n�r mindre indgribende midler ikke er eller sk�nnes at v�re tilstr�kkelige til at afv�rge den konkrete fare. Frihedsber�velsen m� endvidere ikke v�re ude af proportioner med den fare, indgrebet skal afv�rge.

Lovligheden af et indgreb afh�nger af den konkrete situation og er n�rmere reguleret af almindelige forvaltningsretlige principper, herunder proportionalitetsprincippet og kravet om saglig kompetence.

Politiets indgreb i forhold til offentlige forsamlinger og opl�b er n�rmere behandlet pkt. 5.3. nedenfor. Politiets indgreb i forhold til svage og udsatte personer gennemg�s under pkt. 5.4. nedenfor.

Der henvises i �vrigt til bet�nkningen side 32-53.

5.1.2. Politikommissionens overvejelser

5.1.2.1. Som anf�rt ovenfor under pkt. 4.2., har Politikommissionen fundet, at der b�r v�re s�rskilte bestemmelser, som regulerer politiets indgreb uden for strafferetsplejen.

Politikommissionen foresl�r en almindelig bestemmelse om, at politiet ikke kan foretage indgreb over for borgerne, medmindre indgrebet f�lger af bestemmelser i lovudkastets kapitel 3 eller er hjemlet i anden lovgivning. Der henvises til � 3 i Politikommissionens lovudkast.

Der henvises i �vrigt til bet�nkningen side 158-159.

5.1.2.2. Som anf�rt ovenfor under pkt. 5.1.1., har politiet efter g�ldende ret bl.a. til opgave at beskytte den offentlige orden og enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

Disse opgaver - uden for strafferetsplejen � indeb�rer, at politiet dels m� s�ge at forebygge, at der opst�r fare for den offentlige orden eller enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, og dels, hvor en s�dan fare er aktualiseret, at politiet m� s�ge at afv�rge denne.

Politiets opgaver i relation til forebyggelse af fare indeb�rer undertiden, at politiet tr�ffer foranstaltninger, som indeb�rer visse begr�nsninger i borgernes bev�gelsesfrihed, eller at politiet m� foretage visse indgreb i borgernes integritet.

Politiets forebyggende indgreb best�r oftest i, at politiet rydder eller afsp�rrer omr�der med henblik p� at forebygge ordensforstyrrelser eller forebygge, at farlige situationer opst�r.

Efter Politikommissionens opfattelse er afsp�rring af omr�der og etablering af adgangskontrol til omr�der � uanset, at der typisk er tale om generelle foranstaltninger rettet mod en ubestemt kreds af borgere � i princippet indgreb over for borgerne. Kommissionen finder, at en lov om politiets virksomhed b�r indeholde en s�rlig bestemmelse om s�danne forebyggende foranstaltninger, jf. � 4 i Politikommissionens lovudkast. Bestemmelsen tilsigter alene at pr�cisere g�ldende ret.

Der henvises i �vrigt til bet�nkningen side 108-110.

5.1.2.3. Politiets opgave med at beskytte den offentlige orden og enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed indeb�rer bl.a., at politiet m� s�ge at afv�rge fare for den offentlige orden eller enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, n�r en s�dan fare foreligger.

Politiets fareafv�rgende opgaver i relation til orden og sikkerhed kan indeb�re, at politiet foretager forskellige indgreb over for borgerne. Politiets valg af indgrebsmiddel afh�nger af en konkret vurdering af den enkelte situation. I praksis anvendes oftest udstedelse af p�bud, legemsunders�gelse, fratagelse af genstande samt frihedsber�velse.

Efter Politikommissionens opfattelse b�r der i en lov om politiets virksomhed tilvejebringes en udtrykkelig hjemmel til, at politiet uden for strafferetsplejen kan foretage indgreb med henblik p� at afv�rge en konkret og n�rliggende fare for den offentlige orden eller enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

Kommission finder i den forbindelse, at der er behov for en mere generelt affattet hjemmel for politiets indgreb, idet fare for sikkerheden, freden og ordenen kan opst� i et utal af � mere eller mindre forudsigelige � situationer. Efter kommissionens opfattelse er det s�ledes n�ppe muligt i en lovbestemmelse at foretage en udt�mmende og pr�cis opregning af de situationer, hvor det vil kunne v�re aktuelt at iv�rks�tte s�danne indgreb.

Politikommissionens forslag til en bestemmelse om politiets fareafv�rgende opgaver findes som � 5 i Politikommissionens lovudkast og tilsigter alene at pr�cisere g�ldende ret i de tilf�lde, hvor retsplejelovens � 108 i dag danner grundlag for indgreb over for borgerne.

Politikommission har overvejet, i hvilket omfang den foresl�ede bestemmelse b�r regulere, hvilke indgreb politiet kan benytte sig af.

Som anf�rt ovenfor, anvender politiet i praksis oftest udstedelse af p�bud, legemsbesigtigelse, unders�gelse af t�j og genstande i en persons besiddelse, fratagelse af genstande og frihedsber�velse i forbindelse med afv�rgelse af fare for orden og sikkerhed. Kommissionen finder det naturligt, at der i bestemmelsen medtages en udtrykkelig hjemmel til disse indgreb, idet det efter kommissionens opfattelse ikke alene vil stemme bedst overens med legalitetsprincippet, men samtidig ogs� vil give mulighed for at beskrive udtrykkelige og mere pr�cise retningslinier for politiets anvendelse af disse indgreb.

Politikommissionen har s�rligt overvejet sp�rgsm�let om frihedsber�velse i forbindelse med afv�rgelse af fare for orden og sikkerhed, herunder s�rligt forholdet til Den Europ�iske Menneskerettighedskonvention. I det omfang der er tale om frihedsber�velser i konventionens forstand, skal disse v�re forenelige med konventionens artikel 5, stk. 1.

Det f�lger bl.a. af artikel 5, stk. 1, at en frihedsber�velse skal have hjemmel i national lovgivning, jf. formuleringen �den ved lov foreskrevne fremgangsm�de� og �lovlig�, og at national lovgivning skal v�re overholdt i den konkrete sag. Det er endvidere et krav, at den nationale lovgivning opfylder de kvalitative krav, der f�lger af konventionen, herunder kravet om, at retsreglerne skal v�re tilg�ngelige, at de skal v�re tilstr�kkeligt klare og pr�cise, og at retstilstanden skal v�re forudsigelig. De nationale regler skal beskytte mod vilk�rlige frihedsber�velser.

Efter kommissionens opfattelse opfylder frihedsber�velser, som foretages i overensstemmelse med retsplejelovens � 108 � henset til den m�de, hvorp� bestemmelsen fortolkes og anvendes i teori og praksis � hjemmelskravet i konventionens artikel 5, stk. 1.

Konventionen stiller endvidere krav til form�let med frihedsber�velsen. For at v�re forenelig med konventionen, skal en frihedsber�velse varetage mindst �t af de form�l, der er opregnet i artikel 5, stk. 1, litra a til f. Opregningen er udt�mmende og skal efter Menneskerettighedsdomstolens praksis fortolkes indskr�nkende.

De frihedsber�velser, som politiet foretager i medf�r af retsplejelovens � 108, vil efter kommissionens opfattelse kunne henf�res til mindst �n af de grunde, der er n�vnt i artikel 5, stk. 1, litra a til f.

Kommissionen henviser i den forbindelse til, at Den Europ�iske Menneskerettighedsdomstol har antaget, at en person, der er p�virket af alkohol, og som p� grund af sin adf�rd og handlem�de udg�r en trussel mod den offentlige orden eller den p�g�ldende selv, kan frihedsber�ves for at beskytte offentlighedens eller den p�g�ldendes egne interesser, herunder personens helbred eller personlige sikkerhed. En s�dan frihedsber�velse er omfattet af artikel 5, stk. 1, litra e (se Litwa mod Polen, dom af 4. april 2000).

Kommissionen har overvejet, om man i lovteksten burde begr�nse adgangen til frihedsber�velse , s�ledes at frihedsber�velse alene undtagelsesvis vil kunne finde sted. Baggrunden herfor er, at frihedsber�velse m� anses for det mest indgribende middel, og at dette kan tale for at understrege, at frihedsber�velse kun b�r ske i s�rlige situationer.

Frihedsber�velse kan imidlertid d�kke over en lang r�kke af indgreb lige fra meget kortvarige frihedsber�velser p� stedet til indbringelse p� en politistation og anbringelse i venterum. Frihedsber�velse kan s�ledes d�kke over situationer, som den frihedsber�vede vel knap nok selv vil opfatte som en frihedsber�velse, f.eks. hvis politiet af hensyn til en persons sikkerhed kortvarigt tilbageholder denne for at holde ham v�k fra et farligt sted, f.eks. i forbindelse med tumulter under afholdelse af sportsarrangementer.

Politikommissionen har endvidere henvist til, at det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip indeb�rer, at muligheden for at frihedsber�ve personer under alle omst�ndigheder er begr�nset til situationer, hvor et s�dant indgreb st�r i et rimeligt forhold til den fare, der s�ges afv�rget ved indgrebet. Hertil kommer, at politiet normalt kun m� frihedsber�ve personer, hvis andre og mindre indgribende midler er virkningsl�se.

Politikommissionen har s�ledes p� denne baggrund ikke fundet behov for at fasts�tte yderligere begr�nsninger i muligheden for at foretage frihedsber�velse af personer.

Dog b�r der efter kommissionens opfattelse fasts�ttes udtrykkelige begr�nsninger i varigheden af en frihedsber�velse. S�ledes foresl�s en udtrykkelig regel om, at en frihedsber�velse skal v�re s� kortvarig som mulig og s� vidt muligt ikke m� udstr�kkes ud over 6 timer.

Baggrunden herfor er, at frihedsber�velse efter den foresl�ede bestemmelse alene kan ske med henblik p� at afv�rge fare for de i bestemmelsen n�vnte politiretlige beskyttelsesinteresser (orden og sikkerhed). Frihedsber�velse efter bestemmelsen kan s�ledes ikke ske med henblik p� efterforskning eller iv�rks�ttelse af strafferetlige foranstaltninger, og behovet for en (fortsat) frihedsber�velse vil dermed som udgangspunkt oph�re samtidig med, at den konkrete fare er afv�rget. Kommissionen foruds�tter i den forbindelse, at der som udgangspunkt kun kan blive tale om at overskride fristen p� 6 timer i forbindelse med aktioner med frihedsber�velse af et st�rre antal personer, hvor den tid, der vil medg� med transport til politistationen, registrering og identifikation af de frihedsber�vede, i praksis ikke vil g�re det muligt at overholde fristen.

Kommissionen har i den forbindelse anf�rt, at det kunne overvejes at etablere en indberetningsordning for alle frihedsber�velser, som udstr�kkes over 6 timer.

Politikommissionen har herudover fundet, at bestemmelsen b�r indeholde udtrykkelig hjemmel til, at politiet kan skaffe sig adgang til ikke-frit tilg�ngeligt sted uden retskendelse.

Kommissionen l�gger i den forbindelse afg�rende v�gt p�, at politiet i en r�kke situationer kan have umiddelbart behov for at skaffe sig adgang til ikke-frit tilg�ngeligt sted for at afv�rge fare for ordensforstyrrelser eller fare for sikkerheden.

Behovet for, at politiet kan skaffe sig adgang til et ikke-frit tilg�ngeligt sted, kan efter kommissionens opfattelse opst� i en r�kke forskellige situationer. Det kan v�re i forbindelse med ulykker eller uheld, ved kemikalieudslip fra en virksomhed, gasudslip fra en lejlighed eller brud p� vandr�r i en beboelsesejendom mv., hvor der ikke er andre personer til stede, som p� forsvarlig m�de kan tage h�nd om situationen. Det kan ogs� v�re i forbindelse med husspektakler, hvor det er n�dvendigt, at politiet skaffer sig adgang til private hjem, fordi det kan befrygtes, at nogen ellers lider personlig overlast.

Kommissionen har i tilknytning hertil bem�rket, at kommissionen er opm�rksom p�, at hensynet til, at politiet kan skaffe sig adgang til et ikke-frit tilg�ngeligt sted, skal afvejes over for v�sentlige hensyn til privatlivets fred og boligens ukr�nkelighed. Kommissionen har derfor overvejet, om man i lovteksten skulle begr�nse adgangen til et ikke-frit tilg�ngeligt sted s�ledes, at politiet alene vil kunne skaffe sig adgang i helt s�rlige situationer.

Henset til, hvorn�r politiet, jf. ovenfor, kan have behov for at skaffe sig adgang til et ikke-frit tilg�ngeligt sted, finder kommissionen det imidlertid rigtigst ikke at foretage en s�dan begr�nsning i bestemmelsen, idet adgangen i s� fald vil f� en teoretisk undtagelsespr�get karakter, som ikke fuldt ud vil afspejle det praktiske liv.

Kommissionen har dog samtidig understreget, at en adgang for politiet til ikke-frit tilg�ngeligt sted ligesom politiets �vrige indgreb naturligvis er underlagt det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. For at politiet m� skaffe sig adgang til et ikke-frit tilg�ngeligt sted, skal dette indgreb s�ledes st� i forhold til den konkrete fare for sikkerhed eller orden. I denne vurdering skal hensynet til privatlivets fred og boligens ukr�nkelighed indg� med s�rlig v�gt.

Der henvises i �vrigt til bet�nkningen side 69-71 og 110-114.

5.1.3. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet er enig med Politikommissionen i, at politiets adgang til at foretage indgreb uden for strafferetsplejen b�r reguleres s�rskilt. Justitsministeriet kan endvidere med enkelte �ndringer af redaktionel karakter tiltr�de Politikommissionens udkast til � 4 om politiets fareforebyggende opgaver og � 5 om politiets fareafv�rgende opgaver. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.

Der henvises til lovforslagets �� 3-5 samt bem�rkningerne hertil.

5.2. Visitation mv. p� bestemte steder

5.2.1. G�ldende ret

5.2.1.1. Retsplejelovens regler om legemsbesigtigelse og visitation inden for strafferetsplejen

5.2.1.1.1. Som led i en strafferetlig efterforskning kan politiet foretage legemsbesigtigelse og visitation af det t�j, som den p�g�ldende er if�rt, efter reglerne i retsplejelovens kapitel 72 om legemsindgreb. Kapitlet suppleres af bestemmelsen i retsplejelovens � 758 om besigtigelse mv. af en anholdt.

Retsplejelovens kapitel 72 om legemsindgreb blev indsat ved lov nr. 332 af 24. maj 1989. Samtidig blev � 758 �ndret i overensstemmelse hermed. Der henvises til Folketingstidende 1988-89, till�g A, sp. 2227-2254. Bestemmelserne er udarbejdet p� grundlag af Strafferetsplejeudvalgets bet�nkning nr. 1104/1987 om legemsindgreb under efterforskning.

If�lge retsplejelovens � 792, stk. 1, nr. 1, omfatter legemsbesigtigelse af en person besigtigelse af legemets ydre, optagelse af fotografier, aftryk og lignende af legemets ydre samt visitation af det t�j, som den p�g�ldende er if�rt. Andet t�j og genstande i personens besiddelse er ikke omfattet af reglerne om legemsbesigtigelse.

Ved legemsbesigtigelse sondres mellem besigtigelse af sigtede og ikke-sigtede personer.

Legemsbesigtigelse af en sigtet m� kun foretages, hvis den p�g�ldende med rimelig grund er mist�nkt for en lovovertr�delse, der er undergivet offentlig p�tale, og indgrebet m� antages at v�re af v�sentlig betydning for efterforskningen, jf. retsplejelovens � 792 a, stk. 1. Beslutning om legemsbesigtigelse af en sigtet tr�ffes af politiet, jf. � 792 c, stk. 1.

Legemsbesigtigelse af en person, som ikke er sigtet , er ikke omfattet af retsplejelovens bestemmelser, hvis den p�g�ldende giver sit samtykke til legemsbesigtigelsen, jf. retsplejelovens � 792 d, stk. 1. Foreligger der ikke samtykke, kan legemsbesigtigelse, der ikke kr�ver afkl�dning, kun foretages af en ikke-sigtet person, hvis efterforskningen vedr�rer en lovovertr�delse, der efter loven kan medf�re f�ngsel i 1 �r og 6 m�neder eller derover, og indgrebet m� antages at v�re af afg�rende betydning for efterforskningen, jf. � 792 d, stk. 2. Beslutning om legemsbesigtigelse af en ikke-sigtet skal tr�ffes af retten ved kendelse, jf. � 792 d, stk. 3.

Herudover kan politiet i medf�r af retsplejelovens � 792 d, stk. 4, under efterforskning p� gerningsstedet i umiddelbar tilknytning til ud�velsen af en alvorlig voldsforbrydelse eller frems�ttelse af trussel herom samt i andre efterforskningssituationer, hvor der er begrundet mistanke om, at nogen tilstedev�rende p� sin person skjuler v�ben, foretage visitation af t�jet hos alle personer, der tr�ffes p� stedet, med henblik p� at finde v�ben. Politiet kan s�ledes i disse tilf�lde foretage visitation efter v�ben, uden at der er konkret grundlag for at rette mistanke eller sigtelse mod bestemte af de tilstedev�rende, og uden at det konkrete indgreb over for den enkelte er af afg�rende betydning for efterforskningen.

Legemsindgreb skal altid foretages s� sk�nsomt som muligt, og m� ikke foretages, hvis det efter indgrebets form�l, sagens betydning og den kr�nkelse og det ubehag, som indgrebet m� antages at forvolde, ville v�re et uforholdsm�ssigt indgreb, jf. retsplejelovens � 792 e.

Politiet kan endelig i forbindelse med en anholdelse, hvor en person er mist�nkt for et strafbart forhold, foretage bl.a. besigtigelse af den anholdtes legeme og t�j med henblik p� at fratage denne genstande, som kan benyttes til vold eller undvigelse, eller som i �vrigt kan medf�re fare for den anholdte eller andre, jf. retsplejelovens � 758. Besigtigelsen skal ske under iagttagelse af bestemmelsen i � 792 e.

5.2.1.1.2. Bestemmelserne om legemsbesigtigelse, jf. pkt. 5.2.1.1.1. ovenfor, giver kun politiet hjemmel til at unders�ge det t�j, som den p�g�ldende er if�rt. Unders�gelse af andet t�j og genstande, f.eks. tasker eller k�ret�jer, som den p�g�ldende er i besiddelse af, skal inden for strafferetsplejen ske efter reglerne i retsplejelovens kapitel 73 om ransagning.

Retsplejelovens kapitel 73 om ransagning blev indsat ved lov nr. 411 af 10. juni 1997. Der henvises til Folketingstidende 1996-97, till�g A, side 2475-2538. Bestemmelserne er udarbejdet p� baggrund af Strafferetsplejeudvalgets bet�nkning nr. 1159/1989 om ransagning under efterforskning.

Retsplejelovens bestemmelser om ransagning sondrer mellem ransagning hos personer, der er mist�nkt for strafbart forhold, og personer, der ikke er mist�nkt for strafbart forhold.

For ransagning hos mist�nkte sondres endvidere mellem p� den ene side ransagning af boliger og andre husrum, dokumenter, papirer og lignende samt indholdet af afl�ste genstande, og p� den anden side ransagning af andre genstande samt lokaliteter uden for husrum, jf. retsplejelovens � 793, stk. 1. Den f�rste kategori omfatter bl.a. ransagning af boliger og kontorer samt indholdet af afl�ste genstande, f.eks. afl�ste kufferter eller afl�ste biler. Den anden kategori omfatter f.eks. t�j, uafl�ste kufferter, carporte og uafl�ste biler.

For begge kategorier g�lder, at ransagning hos en mist�nkt kun m� foretages, hvis den p�g�ldende med rimelig grund er mist�nkt for en lovovertr�delse, der er undergivet offentlig p�tale, og ransagningen m� antages at v�re af v�sentlig betydning for efterforskningen, jf. � 789, stk. 1. Ved ransagning af kategori 1 kr�ves endvidere, enten at sagen ang�r en lovovertr�delse, der efter loven kan medf�re f�ngselsstraf, eller at der er bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen eller genstande, der kan beslagl�gges, kan findes ved ransagningen, jf. retsplejelovens � 794, stk. 2.

Efter � 796, stk. 1, kan afg�relse om ransagning hos en mist�nkt af kategori 2 tr�ffes af politiet. Derimod tr�ffes afg�relse om ransagning af kategori 1, som en mist�nkt har r�dighed over, af retten, medmindre den mist�nkte giver samtykke til ransagningen. I s� fald kan politiet tr�ffe beslutning om ransagning, jf. � 796, skt. 2 og 5.

Ved ransagning hos ikke-mist�nkte sondres ikke mellem ransagning af forskellige lokaliteter og genstande. Ransagning af husrum, andre lokaliteter eller genstande, som en ikke-mist�nkt person har r�dighed over, er ikke omfattet af bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 73, hvis den p�g�ldende giver samtykke til ransagningen, jf. � 795, stk. 1, 1. pkt.

Forligger der derimod ikke samtykke fra en ikke-mist�nkt til ransagning hos denne, kan ransagning kun finde sted, hvis efterforskningen vedr�rer en lovovertr�delse, der efter loven kan medf�re f�ngselsstraf, og der er bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen eller genstande, der kan beslagl�gges, kan findes ved ransagningen, jf. � 795, stk. 1, 2. pkt. Beslutning om ransagning i disse tilf�lde tr�ffes af retten, jf. � 796, stk. 2. Skal der ske ransagning af et gerningssted i tilslutning til opdagelsen eller anmeldelsen af en forbrydelse, og er det ikke muligt straks at komme i kontakt med den, der har r�dighed over lokaliteten, genstanden mv., kan politiet tr�ffe bestemmelse om ransagning, n�r den, der har r�digheden, ikke er mist�nkt, jf. � 796, stk. 6.

For ransagning hos mist�nkte af f.eks. bolig eller en afl�st bil (kategori 1, jf. ovenfor) og for enhver ransagning uden samtykke hos ikke-mist�nkte g�lder, at politiet kan tr�ffe beslutning om at foretage ransagning, hvis form�let med ransagningen vil forspildes ved, at politiet skal indhente rettens beslutning herom. Politiet skal efterf�lgende indbringe sagen for retten, hvis den, hvis genstande ransagningen har rettet sig imod, anmoder om det, jf. retsplejelovens � 796, stk. 3.

Ransagning m� ikke foretages, hvis det efter unders�gelsens form�l, sagens betydning og den kr�nkelse og ulempe, som unders�gelsen m� antages at forvolde, ville v�re et uforholdsm�ssigt indgreb, jf. retsplejelovens � 797. Enhver ransagning skal foretages s� sk�nsomt, som omst�ndighederne tillader, jf. � 798.

5.2.1.2. Legemsbesigtigelse og visitation i �vrigt

Politiets adgang til uden for strafferetsplejen at foretage legemsbesigtigelse og visitation af t�j, k�ret�jer og andre genstande, som den p�g�ldende er i besiddelse af, er ikke udtrykkeligt lovreguleret.

Efter retsplejelovens � 108 har politiet bl.a. til opgave at opretholde sikkerhed, fred og orden. Det indeb�rer bl.a., at politiet skal medvirke til at forebygge og afv�rge fare for den offentlige orden. Det er almindeligt antaget, herunder i retspraksis, at politiet som led i dets opgaver uden for strafferetsplejen med henblik p� at forebygge og afv�rge fare for den offentlige orden kan foretage visse indgreb over for borgerne, herunder legemsbesigtigelse af publikum og unders�gelse af t�j og genstande i forbindelse med arrangementer, som erfaringsm�ssigt kan udvikle sig til uroligheder, f.eks. visse fodboldkampe eller arrangementer, der indeb�rer s�rlige sikkerhedsrisici for enkeltpersoner, f.eks. bes�g af statsoverhoveder. Det har i den juridiske teori v�ret omdiskuteret, hvor hjemlen til s�danne indgreb skal s�ges. Den overvejende opfattelse er nu, at retsplejelovens � 108 (politiets generalfuldmagt), jf. n�rmere pkt. 5.1. ovenfor, som hovedregel er hjemmelsgrundlaget for politiets indgreb i disse tilf�lde. Det indeb�rer, at politiet kun kan foretage legemsbesigtigelse mv., hvis der foreligger en konkret anledning som f.eks. en fodboldkamp, som erfaringsm�ssigt kan udvikle sig til uroligheder.

5.2.2. Rigsadvokaten, Politidirekt�ren i K�benhavn og Politimesterforeningens redeg�relse om overtr�delser af v�benlovgivningen med hensyn til knive mv.

I l�bet af sommeren 2003 skete der nogle alvorlige overfald, hvor tilf�ldige personer p� offentlige steder blev stukket ned med kniv. Overfaldene gav anledning til debat om behovet for at sk�rpe lovgivningen mv.

Overfaldene gav samtidig anledning til, at justitsministeren for en periode meddelte frit lejde til, at alle straffrit og anonymt kunne aflevere ulovlige knive og andre v�ben til politiet.

Justitsministeren anmodede endvidere Rigsadvokaten, Politidirekt�ren i K�benhavn og Politimesterforeningen om at udarbejde en redeg�relse for omfanget af sager, hvor personer ulovligt har besiddet v�ben eller anvendt knive mv. I redeg�relsen skulle endvidere indg� en vurdering af, om der var behov for en styrket retsh�ndh�velse p� omr�det, herunder i form af lov�ndringer eller gennem en �get kontrolindsats.

Rigsadvokaten, Politidirekt�ren i K�benhavn og Politimesterforeningen afleverede den 15. september 2003 �Redeg�relse om overtr�delser af v�benlovgivningen med hensyn til knive mv.� til justitsministeren.

Redeg�relsen indeholder en vurdering af omfanget af sager, hvor personer ulovligt har besiddet knive, og af, om dette problem er for�get inden for de seneste �r, samt oplysninger fra Kriminalregisteret om antallet af overtr�delser af v�benlovgivningen med hensyn til knive mv.

Det anf�res sammenfattende herom i redeg�relsen, at det ud fra unders�gelserne m� antages, at der i de senere �r er sket en vis stigning i antallet af overtr�delser vedr�rende v�benlovgivningens regler om knive, men stigningens omfang kan dog ikke angives mere pr�cist. Samtidig anf�res det, at de fleste lovovertr�delser med hensyn til knive omfatter besiddelse af kniv p� steder med almindelig adgang, og at mere end halvdelen af afg�relserne ogs� omfatter anden kriminalitet end ulovlig besiddelse af kniv.

For s� vidt ang�r omfanget af ulovlig anvendelse af knive fremg�r det af redeg�relsen fra politiet og anklagemyndigheden, at de eksisterende nyere statistiske oplysninger ikke g�r det muligt at belyse, i hvilket omfang knive anvendes i forbindelse med voldskriminalitet. I de tilf�lde, hvor en kniv er blevet anvendt ulovligt, drejer det sig imidlertid typisk om vold efter straffelovens �� 245-246, voldt�gt efter � 216, drab efter � 237, trusler efter � 266 eller r�veri efter � 288 eller om fors�g p� disse forbrydelser.

Efter Rigsadvokatens, Politidirekt�ren i K�benhavns og Politimesterforeningens opfattelse er det n�ppe muligt p� grundlag af de nug�ldende regler i retsplejeloven, jf. n�rmere ovenfor pkt. 2, at �ge politiets kontrol, s�dan at der i videre omfang end hidtil kan foretages visitation af personer med henblik p� at finde v�ben. Heller ikke gennemf�relse af en bestemmelse som � 5 i Politikommissionens udkast til politilov, jf. n�rmere ovenfor pkt. 5.1.2., vil efter Rigsadvokatens, Politidirekt�ren i K�benhavns og Politimesterforeningens opfattelse give mulighed herfor.

En adgang for politiet til at foretage stikpr�vevis kontrol efter v�ben vil efter Rigsadvokatens, Politidirekt�ren i K�benhavns og Politimesterforeningens opfattelse indeb�re en v�sentlig forbedret mulighed for at h�ndh�ve v�benlovgivningen, da risikoen for opdagelse vil blive markant for�get. Det vurderes endvidere, at en s�dan mulighed vil kunne medvirke til at begr�nse omfanget af voldskriminalitet, hvor der benyttes v�ben. Det anbefales derfor at overveje, om der i lovgivningen b�r inds�ttes en bestemmelse i stil med bestemmelsen i den norske politilovs � 7 a, som indeholder regler om forebyggende visitation p� bestemte steder mv. med visse formelle krav med hensyn til beslutningsniveau, skriftlighed og tidsbegr�nsning. Bestemmelsen i den norske politilovs � 7 a er n�rmere beskrevet nedenfor i pkt. 5.2.3.1.

Rigsadvokaten, Politidirekt�ren i K�benhavn og Politimesterforeningen anbefaler endvidere, at det i givet fald fasts�ttes, at visitation af personer eller unders�gelse af k�ret�jer, som gennemf�res efter en s�dan bestemmelse, ikke kan medf�re, at der skal udbetales erstatning, selv om der ikke findes v�ben ved unders�gelsen. Der henvises herved til, at der som udgangspunkt heller ikke ved visitationer inden for strafferetsplejen i medf�r af retsplejelovens regler om legemsbesigtigelse betales erstatning for en kortvarig, resultatl�s visitation og ransagning i tilknytning hertil, jf. Rigsadvokatmeddelelse 1/2003. Dette udgangspunkt g�lder ogs�, selv om mistankegrundlaget ikke har v�ret tilstede, og fraviges kun i s�rlige tilf�lde.

5.2.3. Fremmed ret

5.2.3.1. I Norge sker ransagning (legemsbesigtigelse) af en person, der er mist�nkt for en strafbar handling, og ransagning af f.eks. k�ret�jer i forbindelse med mistanke om en strafbar handling efter reglerne i straffeprocesloven.

Uden for strafferetsplejen reguleres politiets indgreb af politiloven. Efter politilovens � 7 kan politiet gribe ind for at standse forstyrrelser af den offentlige ro og orden, eller n�r omst�ndighederne giver grund til at frygte for s�danne forstyrrelser. Politiet kan endvidere gribe ind for at tage vare p� enkeltpersoners eller almenhedens sikkerhed og for at afv�rge eller standse lovbrud. Politiet kan til varetagelse af disse form�l bl.a. visitere personer og k�ret�jer. Politiets indgreb efter � 7 kan ske for at standse en aktuel og igangv�rende ordensforstyrrelse eller fare for sikkerheden og for at forhindre eller afv�rge en s�dan. Indgreb foruds�tter en konkret og n�rliggende fare for ordensforstyrrelser eller enkeltpersoners eller almenhedens sikkerhed. Ved forebyggende indgreb skal der foreligge fare for v�sentlige forstyrrelser af den almindelige ro og orden. Bestemmelsen svarer i det v�sentligste til bestemmelserne i �� 4 og 5 i Politikommissionens lovudkast, jf. pkt. 5.1.2. ovenfor.

I den norske politilovs � 7 a findes en s�rlig bestemmelse om visitation for at afsl�re v�ben. Form�let med bestemmelsen er bl.a. at forebygge strafbare handlinger, herunder alvorlig voldskriminalitet ved at udvide politiets muligheder for at opdage ulovlig v�benbesiddelse.

Bestemmelsen blev vedtaget i sin nuv�rende udformning i juni 2002 p� baggrund af politiets positive erfaringer med en lignende midlertidig bestemmelse i politilovens � 10 a, som var blevet indsat i 1999. I forbindelse med evalueringen af den midlertidige bestemmelse i � 10 a fremh�vede politiet bl.a., at bestemmelsen fandtes at have en forebyggende effekt, idet den medvirkede til st�rre forsigtighed med at medbringe v�ben mv. p� offentlige steder. Politiet henviste endvidere til, at borgernes reaktioner havde v�re positive i de tilf�lde, hvor bestemmelsen var blevet anvendt. Politiet anbefalede samtidig, at bestemmelsen blev udvidet til at give adgang til ransagning af k�ret�jer, da det var erfaringen, at v�ben ofte opbevares i biler mv. i stedet for p� personen.

Bestemmelsen i politilovens � 7 a giver politiet adgang til p� offentligt sted at visitere person eller k�ret�j, n�r der er grund til at unders�ge, om nogen er i besiddelse af eller opbevarer v�ben. S�dan visitation kan kun foretages for at forhindre strafbare handlinger, som kr�nker nogens liv, helbred eller velf�rd, og kun i situationer eller p� steder, hvor s�danne strafbare handlinger erfaringsm�ssigt finder sted, eller i situationer eller p� steder, hvor der er grund til at antage, at nogen planl�gger eller forbereder s�danne strafbare handlinger. Med v�ben menes v�ben og andre genstande, som er omfattet af v�benlovgivningen, kniv eller lignende skarpt redskab, som det er forbudt at b�re p� offentligt sted, jf. den norske straffelovs � 352 a, samt andre farlige genstande, som kan tages i forvaring efter politilovens � 7. Beslutningen om visitation skal tr�ffes af politimesteren, eller den han bemyndiger dertil. Det foruds�ttes i lovens bem�rkninger, at kompetencen til at tr�ffe beslutning om visitation efter bestemmelsen ikke l�gges p� for lavt niveau. Beslutningen skal nedskrives og v�re skriftligt begrundet, s� vidt muligt f�r visitationen finder sted. Beslutningen skal g�lde for et n�rmere angivet tidsrum. Visitationen skal gennemf�res s� hensynsfuldt og sk�nsomt som muligt.

Visitation af en person indeb�rer en ydre besigtigelse af personens krop samt unders�gelse af p�g�ldendes t�j, taske og �vrige h�ndbagage.

Visitation efter � 7 a kan som anf�rt ske, �n�r der er grund til at unders�ge, om nogen er i besiddelse af eller opbevarer v�ben�. Form�let med unders�gelsen skal s�ledes v�re at afd�kke, om personen b�rer v�ben, og der skal foreligge objektive oplysninger, som kan tyde p�, at dette er tilf�ldet. Det vil sige ydre konstaterbare oplysninger, som kan efterpr�ves. Det er ikke et krav, at sandsynligheden for at finde v�ben er st�rre end sandsynligheden for, at den p�g�ldende ikke er i besiddelse af v�ben. Der skal kunne p�vises �grund til at unders�ge� for hver person, der skal visiteres.

Adgangen til at foretage visitation �i situationer eller p� steder, hvor s�danne strafbare handlinger erfaringsm�ssigt finder sted� sigter f�rst og fremmest til gennemf�relse af stikpr�vevisitationer. Visitation �i situationer eller p� steder, hvor der er grund til at antage, at nogen planl�gger eller forbereder s�danne strafbare handlinger� sigter til situationer, hvor politiet p� baggrund af konkrete oplysninger har grund til at antage, at en strafbar handling planl�gges eller er under forberedelse.

Bestemmelsen i � 7 a er bl.a. blevet anvendt ved visitationer i omr�der ved og inde p� restauranter, diskoteker og v�rtshuse, hvor der erfaringsm�ssigt opst�r voldelige situationer, hvor der bliver anvendt knive eller andre v�ben. Bestemmelsen er ogs� blevet anvendt p� �faste m�desteder� for rivaliserende grupper, som erfaringsm�ssigt anvender trusler og v�ben mod hinanden, og i forbindelse med st�rre forsamlinger af rockere p� offentlige steder.

Visitationen medf�rer ikke, at den visiterede f�r status som sigtet. Findes den p�g�ldende i besiddelse af ulovlige v�ben, kan der rejses en straffesag efter de almindelige regler i straffeprocesloven.

En resultatl�s visitation medf�rer endvidere ikke, at den visiterede har krav p� erstatning, s� l�nge visitationen er gennemf�rt i overensstemmelse med lovens krav og �vrige g�ldende forskrifter for politiet.

Det f�lger af den norske politilovs � 6, at politiet kan anvende magt under udf�relsen af tjenesten, herunder i forbindelse med visitation efter � 7 a i det omfang, det er n�dvendigt og forsvarligt.

5.2.3.2. I svensk ret findes bestemmelser om visitation og husunders�gelse, herunder ogs� unders�gelse af k�ret�jer mv. i r�tteg�ngsbalken (den svenske retsplejelov) og politiloven. R�tteg�ngsbalkens bestemmelser finder anvendelse, n�r der er konkret mistanke om, at en strafbar lovovertr�delse er beg�et.

Uden for strafferetsplejen finder politilovens bestemmelser anvendelse. Efter politilovens � 19, stk. 1, kan en politimand, som anholder eller p� anden m�de tager h�nd om en person, i tilknytning til indgrebet kropsvisitere denne, n�r det af sikkerhedsm�ssige grunde er n�dvendigt for at finde v�ben eller andre farlige genstande eller for at kunne fastsl� den p�g�ldendes identitet.

Politilovens � 19, stk. 2, indeholder s�rskilt hjemmel til, at politiet uden konkret mistanke om, at en forbrydelse er beg�et, kan visitere personer med henblik p� at finde v�ben. Efter bestemmelsen i � 19, stk. 2, kan politiet s�ledes kropsvisitere i den udstr�kning, det er n�dvendigt for at s�ge efter v�ben eller andre farlige genstande, som er egnede til at anvendes ved forbrydelser mod liv eller helbred. Visitation kan dog kun ske, hvis det ud fra omst�ndighederne kan antages, at en s�dan genstand kan beslagl�gges efter bestemmelsen i brottsbalken (den svenske straffelov) kapitel 36 � 3. Efter brottsbalken kapitel 36 � 3 kan en genstand bl.a. beslagl�gges, hvis den p� grund af sin s�rlige beskaffenhed og omst�ndighederne i �vrigt kan frygtes at blive anvendt til en forbrydelse, eller hvis genstanden er egnet til at anvendes som v�ben mod liv eller helbred og er fundet under s�danne omst�ndigheder, som giver anledning til at befrygte, at genstanden vil blive anvendt hertil.

Form�let med bestemmelsen i � 19, stk. 2, er at forebygge vold ved at give politiet mulighed for at visitere personer i situationer, hvor der erfaringsm�ssig er stor risiko for, at knive og andre farlige genstande vil blive anvendt i forbindelse med voldsforbrydelser. Bestemmelsen giver s�ledes politiet hjemmel til at foretage rutinem�ssige visitationer af personer, som er tilstede ved offentlige arrangementer, der erfaringsm�ssigt indeb�rer n�rliggende risiko for vold, f.eks. i forbindelse med visse sportsarrangementer. Bestemmelsen kan ogs� finde anvendelse, hvis der p� offentligt sted er opst�et en hadefuld stemning mellem to rivaliserende grupper, hvor situationen kan befrygtes at udvikle sig til vold. Det er ikke et krav, at der har fundet voldelig sammenst�d sted, f�r politiet kan foretage visitation. Provokationer af forskellig karakter mellem grupperne kan s�ledes v�re tilstr�kkelig til at begrunde, at politiet visiterer �n eller flere tilstedev�rende for at s�ge efter v�ben eller andre farlige genstande. Visitation kan ogs� finde sted, selv om det endnu ikke i det konkrete tilf�lde er kommet til en konfrontation mellem to grupper, men hvor tidligere erfaringer tilsiger, at der kan opst� voldelige sammenst�d, f.eks. hvis en gruppe indfinder sig p� et sted, hvor en rivaliserende gruppe normalt holder til.

Kropsvisitation indeb�rer besigtigelse af personens legeme samt unders�gelse af h�ndtasker og anden h�ndbagage, som den p�g�ldende medbringer.

Kompetencen til at tr�ffe beslutning om visitation efter � 19, stk. 2, tilkommer den enkelte politimand. Ved rutinem�ssige visitationer i forbindelse med f.eks. et sportsarrangement el.lign. er det i forarbejderne til bestemmelsen forudsat, at beslutningen om visitation tr�ffes af en chargeret politimand.

Politiloven indeholder endelig i � 23 hjemmel til, at politiet med henblik p� at forebygge eller afv�rge en forbrydelse kan skaffe sig adgang til et hus eller afsp�rre, r�mme eller forbyde personer adgang til et hus mv. for at s�ge efter v�ben, eksplosivstoffer eller andre farlige genstande, n�r der er s�rlig grund til at antage, at der er risiko for en forbrydelse, som indeb�rer alvorlig fare for liv eller helbred eller for omfattende �del�ggelse af ejendom. Foreligger der alvorlig risiko for en s�dan forbrydelse, kan politiet visitere personer, som befinder sig p� stedet, med henblik p� at finde farlige genstande.

Politiet kan, n�r andre midler er utilstr�kkelige, og n�r det efter omst�ndighederne er forsvarligt, anvende magt til at gennemtvinge bl.a. en kropsvisitation.

5.2.3.3. I Finland finder reglerne i �tvangsmedelslagen� anvendelse p� visitationer og ransagning i anledning af konkret mistanke om et strafbart forhold.

Uden for strafferetsplejen har politiet efter politilovens � 22 adgang til at foretage visitation for at varetage sikkerheden for deltagere i retssager, almene sammenkomster og ved offentlige arrangementer, som foruds�tter s�rlig beskyttelse. Visitation kan foretages af personer, som ankommer til arrangementet mv., eller som f�rdes i umiddelbar n�rhed heraf, og indeb�rer kropsvisitation og unders�gelse af de genstande, som den p�g�ldende er i besiddelse af.

5.2.4. Justitsministeriets overvejelser

5.2.4.1. Som det fremg�r ovenfor under pkt. 5.2.1., er politiets adgang til at kontrollere, om nogen b�rer v�ben, efter g�ldende ret begr�nset til situationer, hvor der foreligger en konkret mistanke mod den p�g�ldende, hvor den p�g�ldende giver sit samtykke til legemsbesigtigelsen, eller hvor det er n�dvendigt for at opretholde sikkerhed, fred og orden

Politiet har derimod ikke efter g�ldende ret mulighed for at foretage stikpr�vevise visitationer af personer med henblik p� at unders�ge, om nogen b�rer v�ben. Dette g�lder uanset, om visitationen �nskes foretaget p� steder, hvor der erfaringsm�ssigt er en for�get risiko for strafbare handlinger, der indeb�rer fare for personers liv, helbred eller velf�rd, eller i et omr�de, hvor der for nylig har fundet et alvorligt knivoverfald sted.

Justitsministeriet finder, at der i tilknytning til justitsministerens lovforslag nr. L 97 om �ndring af v�benloven, som bl.a. indeb�rer en stramning af adgangen til uden et anerkendelsesv�rdigt form�l at besidde eller b�re kniv p� offentligt tilg�ngelige steder, p� uddannelsessteder, i ungdomsklubber og lign., b�r skabes mulighed for en mere effektiv pr�ventiv indsats mod ulovlig besiddelse og anvendelse af knive mv.

Det vil efter Justitsministeriets opfattelse have en v�sentlig pr�ventiv effekt, hvis politiet, uden at der foreligger konkret mistanke mod enkeltpersoner, kan foretage stikpr�vevisitationer af personer og genstande, herunder k�ret�jer, med henblik p� at kontrollere, om nogen besidder eller b�rer v�ben.

I forbindelse med h�ringen over et udkast til denne del af lovforslaget er det i flere h�ringssvar blevet anf�rt, at det er for vidtg�ende at give politiet adgang til at foretage et s� intensivt indgreb som stikpr�vevis visitation over for borgere, der ikke er under konkret mistanke for et strafbart forhold.

Justitsministeriet er naturligvis enig i, at visitation uden konkret mistanke mod enkeltpersoner er et indgreb af en vis intensitet. Det m� imidlertid fremh�ves, at den foresl�ede bestemmelse alene indeb�rer en adgang for politiet til at foretage besigtigelse af en persons legeme samt at unders�ge vedkommendes tasker mv. svarende til f.eks. den sikkerhedskontrol, der i dag foretages i de fleste lufthavne. Dette skal sammenholdes med, at en s�dan bestemmelse efter Justitsministeriets vurdering vil have en v�sentlig pr�ventiv effekt og dermed ogs� vil kunne medvirke til at begr�nse omfanget af voldskriminalitet, hvor der benyttes v�ben. Af disse grunde finder Justitsministeriet, at en adgang for politiet til at foretage stikpr�vevisitation ikke vil v�re for vidtg�ende, hvis anvendelsesomr�det for bestemmelsen ikke g�r ud over, hvad der m� anses for n�dvendigt for at sikre en effektiv overholdelse af v�benlovgivningen, og hvis der endvidere opstilles klare betingelser for, hvorn�r bestemmelsens kan anvendes.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil det navnlig v�re p� steder, hvor der erfaringsm�ssigt er en for�get risiko for voldsud�velse og slagsm�l, at der er behov for en udvidet adgang til at foretage kontrol af, om nogen er i besiddelse af v�ben. En generel adgang for politiet til p� et hvilket som helst tidspunkt og sted at foretage visitation mv. af personer med henblik p� at kontrollere, om nogen er i besiddelse af v�ben, vil derfor efter Justitsministeriets opfattelse r�kke videre, end hvad der m� anses for n�dvendigt for at sikre en effektiv overholdelse af forbuddet mod at besidde v�ben p� offentligt tilg�ngeligt sted mv.

P� den baggrund foresl�s det, at politiet p� steder, hvor der efter lov om v�ben og eksplosivstoffer g�lder forbud mod at besidde eller b�re knive mv., kan besigtige en persons legeme samt unders�ge t�j og andre genstande, herunder k�ret�jer, med henblik p� at kontrollere, om nogen besidder eller b�rer v�ben, jf. den foresl�ede bestemmelse � 6, stk. 1. Besigtigelse og unders�gelse kan ske efter beslutning af politimesteren (politidirekt�ren) eller den, som denne bemyndiger hertil, n�r der er grund til det med henblik p� at forebygge, at nogen foretager strafbare handlinger, som indeb�rer fare for personers liv, helbred eller velf�rd, jf. den foresl�ede bestemmelse � 6, stk. 2.

Forslaget indeb�rer, at politiet f�r mulighed for, hvis betingelserne er opfyldt, som et planlagt tiltag uden retskendelse at foretage stikpr�vevisitationer mv. med henblik p� at kontrollere, om nogen besidder eller b�rer v�ben.

5.2.4.2. Efter stk. 1 i den foresl�ede bestemmelse kan besigtigelse af personer mv. alene ske p� steder, hvor der efter lov om v�ben og eksplosivstoffer � 4, stk. 1, g�lder forbud mod at besidde eller b�re knive mv. Det vil efter den foresl�ede �ndring af v�benloven sige offentligt tilg�ngelige steder, p� uddannelsessteder og i ungdomsklubber og lignende. Bestemmelsen omfatter ikke boliger, private garager eller andre steder, hvor der ikke efter lov om v�ben og eksplosivstoffer g�lder forbud mod at besidde eller b�re kniv mv.

Bestemmelsen giver adgang til at besigtige en persons legeme, det vil sige besigtigelse af legemets ydre samt unders�gelse af det t�j, som den p�g�ldende er if�rt. Der vil endvidere v�re adgang til at unders�ge andet t�j og genstande, herunder k�ret�jer, der befinder sig p� det sted, der unders�ges. Politiet kan s�ledes med henblik p� at kontrollere, om nogen besidder eller b�rer v�ben, unders�ge f.eks. tasker, kufferter og biler, som personer, der befinder sig p� stedet, er i besiddelse af.

Visitation mv. efter bestemmelsen kan ske med henblik p� at kontrollere, om nogen p� steder, hvor der efter lov om v�ben og eksplosivstoffer g�lder forbud mod at besidde eller b�re knive mv., besidder eller b�rer v�ben. Form�let med visitationen skal s�ledes v�re at unders�ge, om nogen besidder eller b�rer v�ben. Der kan ikke efter bestemmelsen foretages visitation mv. med henblik p� at unders�ge, om nogen f.eks. er i besiddelse af ulovlige euforiserende stoffer eller redskaber, som kan anvendes ved indbrud. Visitationer med dette form�l vil skulle ske under iagttagelse af retsplejelovens bestemmelser om legemsbesigtigelse mv., jf. ovenfor pkt. 5.2.1.1.

5.2.4.3. Betingelserne for, hvorn�r der p� steder, hvor der g�lder forbud mod at besidde eller b�re knive mv., kan ske visitation og unders�gelse af personer og genstande, fremg�r af stk. 2 i den foresl�ede bestemmelse. Besigtigelse og unders�gelse kan herefter ske, hvis der er grund til det med henblik p� at forebygge, at nogen foretager strafbare handlinger, som indeb�rer fare for personers liv, helbred eller velf�rd.

Visitation mv. er for det f�rste begr�nset til forebyggelse af strafbare handlinger, som indeb�rer fare for personers liv, helbred eller velf�rd. Strafbare handlinger, som indeb�rer fare for personers liv, helbred eller velf�rd, vil navnlig omfatte de forbrydelser, som fremg�r af straffelovens kapitel 25 om forbrydelser mod liv og legeme og straffelovens kapitel 26 om forbrydelser mod den personlige frihed samt de forbrydelser, hvor forbrydelser mod liv og legeme eller den personlige frihed indg�r som et led i den strafbare handling. Visitation vil s�ledes kunne foretages for at forebygge de forbrydelser, hvor ulovlig anvendelse af kniv typisk forekommer, det vil navnlig sige voldsforbrydelser mv., jf. ovenfor pkt. 5.2.2. om redeg�relsen fra Rigsadvokaten, Politidirekt�ren i K�benhavn og Politimesterforeningen. Der vil ikke efter bestemmelsen kunne foretages stikpr�vevisitation mv. for at forebygge forbrydelser, som ikke indeb�rer fare for personers liv, helbred eller velf�rd, s�som f.eks. indbrud.

Den foresl�ede bestemmelse er dern�st udformet s�ledes, at visitation mv. kan ske, �hvis der er grund til det�. Denne formulering indeb�rer, at der skal v�re en for�get risiko for, at nogen p� det p�g�ldende sted foretager strafbare handlinger, som indeb�rer fare for personers liv, helbred eller velf�rd. Det vil afh�nge af en samlet vurdering af de konkrete oplysninger, som politiet har, om der foreligger en s�dan for�get risiko. Det er ikke et krav, at der foreligger en mistanke om konkrete strafbare handlinger, der indeb�rer fare for liv, helbred eller velf�rd, og det er s�ledes heller ikke en betingelse, at der foreligger en konkret mistanke mod enkeltpersoner. Det vil efter omst�ndighederne kunne v�re tilstr�kkeligt for at tr�ffe beslutning om visitation mv., at der for nylig p� det p�g�ldende sted er beg�et strafbare handlinger, der indeb�rer fare for liv, helbred eller velf�rd, f.eks. slagsm�l eller et voldeligt overfald, eller at der foreligger oplysninger om, at der er optr�k til eller planl�gges s�danne strafbare handlinger, og der derfor er for�get risiko herfor.

Ved vurderingen af, om der p� baggrund af tidligere strafbare handlinger er en s�dan for�get risiko for, at nogen foretager strafbare handlinger, der indeb�rer fare for personers liv, helbred eller velf�rd, at der er grund til at foretage visitation mv. for at forebygge dette, vil karakteren og omfanget af de tidligere konstaterede strafbare handlinger skulle indg�. En r�kke mindre overtr�delser af v�benlovgivningen, der er konstateret inden for en kortere periode, vil kunne danne det forn�dne grundlag for at anvende bestemmelsen. Endvidere vil �n alvorlig strafbar handling, hvor der f.eks. er blevet stukket med kniv eller anvendt andre v�ben i forbindelse med et overfald eller r�veri, efter omst�ndighederne kunne begrunde, at der tr�ffes beslutning om visitation mv. med henblik p� at forebygge lignende forhold.

Der m� endvidere v�re en vis tidsm�ssig sammenh�ng mellem det tidligere strafbare forhold, der giver anledning til beslutningen om visitation mv., og selve beslutningen. En beslutning om visitation mv. kan som udgangspunkt ikke begrundes i forhold, som ligger flere m�neder forud, medmindre der i den mellemliggende periode er beg�et andre strafbare handlinger, som sammen med det eller de �ldre forhold kan begrunde en beslutning om stikpr�vevisitation, eller der foreligger helt s�rlige omst�ndigheder, f.eks. at et arrangement, som tidligere har v�ret pr�get af vold mv., afholdes med l�ngere mellemrum, f.eks. �n gang om �ret.

Selve karakteren af et sted, omr�de eller arrangement vil ikke alene kunne danne det forn�dne grundlag for en beslutning om visitation mv. efter bestemmelsen. Det er s�ledes et krav, at politiet kan begrunde, hvorfor der p� det p�g�ldende sted er en forh�jet risiko for strafbare handlinger, der indeb�rer fare for nogens liv, legeme eller velf�rd. Det kan f.eks. v�re tilf�ldet, hvis der tidligere har v�ret slagsm�l eller andre voldshandlinger i forbindelse med det diskotek eller v�rtshus, som beslutningen g�lder for.

En beslutning om stikpr�vevisitation mv., der er baseret p� forekomsten af tidligere strafbare handlinger, kan v�re begr�nset til det bestemte sted eller arrangement, hvor de tidligere handlinger fandt sted. Tidligere strafbare handlinger kan imidlertid v�re af en s�dan karakter, at de tillige giver grundlag for at tr�ffe beslutning om stikpr�vevis kontrol p� andre steder. Det g�lder i tilf�lde, hvor de tidligere strafbare handlinger indeb�rer en for�get risiko for nye strafbare handlinger p� andre n�rmere afgr�nsede steder - f.eks. hvis de beg�ede strafbare handlinger anses for at v�re et led i et opg�r mellem kriminelle bander mv.

Det geografiske anvendelsesomr�de for den konkrete beslutning om stikpr�vevisitation mv. m� fastl�gges p� baggrund af de forhold, som begrunder politiets vurdering af, at der er en for�get risiko for, at nogen foretager strafbare handlinger, som indeb�rer fare for personers liv, helbred eller velf�rd. Dette indeb�rer, at en beslutning om visitation mv. typisk vil omfatte et bestemt afgr�nset omr�de, f.eks. et v�rtshus, et butikscenter, en gade eller en plads, mens der ikke kan tr�ffes beslutning om visitation mv. i f.eks. en hel politikreds eller kommune. Der er derimod ikke noget til hinder for, at der vil kunne tr�ffes flere samtidige beslutninger om stikpr�vevisitation mv. i den enkelte politikreds, hvis betingelserne for hver enkelt beslutning i �vrigt er opfyldt.

5.2.4.4. Det f�lger af den foresl�ede bestemmelse � 6, stk. 3 , at besigtigelse af personer og unders�gelse af t�j mv. alene vil kunne ske efter en forudg�ende beslutning fra politimesteren (politidirekt�ren) eller den, som denne bemyndiger hertil. Det er forudsat, at beslutning om stikpr�vekontrol af v�ben tr�ffes p� ledelsesniveau.

Visitation efter den foresl�ede bestemmelse vil kunne ske uden retskendelse.

Beslutningen om stikpr�vevisitation mv. skal efter bestemmelsen v�re skriftlig, og beslutningen skal n�rmere angive de forhold, der begrunder, at der er en for�get risiko for vold eller andre strafbare handlinger, som indeb�rer fare for personers liv, helbred eller velf�rd. Det skal samtidig angives, hvilket sted og tidsrum beslutningen g�lder for, og beslutningen vil alene kunne danne grundlag for visitationer mv. inden for det tidsrum, som er angivet i beslutningen. Den foresl�ede bestemmelse indeholder ikke en absolut gr�nse for, hvor lang tid en beslutning om at foretage stikpr�vevisitationer mv. kan v�re g�ldende, men det foruds�ttes, at tidsrummet fasts�ttes efter en konkret vurdering af forholdene p� stedet og de foreliggende erfaringer. Medmindre helt s�rlige omst�ndigheder g�r sig g�ldende, vil der ikke v�re grundlag for at fasts�tte en l�ngere periode end �n m�ned. Hvis betingelserne er opfyldt, vil der imidlertid ved udl�bet af den fastsatte periode kunne tr�ffes en ny beslutning om stikpr�vevisitation mv.

Det er endvidere forudsat, at det i beslutningen angives, hvilket sted, omr�de eller arrangement, beslutningen er g�ldende for.

5.2.4.5. Visitation mv. efter den foresl�ede bestemmelse indeb�rer ikke, at den, der visiteres, herved f�r status som sigtet. Findes der ved visitationen mv. ulovlige genstande, som kan danne grundlag for en sigtelse for strafbart forhold, vil retsplejelovens bestemmelser om sigtede personers rettigheder og om beslagl�ggelse mv. skulle finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor den p�g�ldende findes i besiddelse af den ulovlige genstand.

Hvis der ikke findes ulovlige genstande ved visitationen, vil den visiterede ikke have krav p� erstatning for selve indgrebet, medmindre politiet er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsretlige regler. Den visiterede vil s�ledes ikke, n�r der ikke findes ulovlige genstande ved visitationen, kunne kr�ve erstatning efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a om erstatning i anledning af strafferetlig forf�lgning. Der henvises herved til Rigsadvokatens Meddelelse nr. 1/2003 om erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a, hvorefter der som udgangspunkt ikke udbetales erstatning for kortvarige, resultatl�se visitationer og ransagning i tilknytning hertil. Dette g�lder ogs� i tilf�lde, hvor den person, indgrebet er rettet mod, ikke ved sin egen adf�rd har givet anledning til indgrebet, ligesom der som udgangspunkt heller ikke udbetales erstatning, selv om det forn�dne mistankegrundlag i enkeltst�ende tilf�lde ikke findes at have v�ret tilstede.

Forslaget indeholder ikke regler om adgang til p�klage eller domstolspr�velse af en beslutning om stikpr�vevisitationer mv. Politimesterens (politidirekt�rens) beslutning om visitation mv. vil efter dansk rets almindelige regler om administrativ rekurs og domstolspr�velse kunne indbringes for Justitsministeriet og domstolene af personer, der har en s�dvanlig og retlig interesse heri.

5.2.5. Forholdet til Den Europ�iske Menneskerettighedskonvention

Det, at blive standset p� gaden og visiteret af politiet og f� unders�gt sit t�j, andre genstande og k�ret�j, betragtes som et indgreb i privatlivet.

Den Europ�iske Menneskerettighedskonvention fastsl�r i artikel 8, stk. 1, at enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. Ingen offentlig myndighed m� g�re indgreb i ud�velsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er n�dvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets �konomiske velf�rd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller s�deligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. stk. 2.

Form�let med den foresl�ede bestemmelse er at �ge trygheden i befolkningen og forebygge alvorlig voldskriminalitet og anden kriminalitet, der indeb�rer fare for personers liv, helbred og velf�rd, ved at forbedre politiets muligheder for at kontrollere, om nogen besidder eller b�rer v�ben. Den foresl�ede bestemmelse vil s�ledes efter Justitsministeriets opfattelse v�re omfattet af de i artikel 8, stk. 2, anf�rte hensyn til den offentlige tryghed og forebyggelse af uro eller forbrydelser.

Det f�lger dern�st af artikel 8, stk. 2, at indgreb skal ske i overensstemmelse med loven, s�ledes som dette krav fortolkes efter konventionen. Den Europ�iske Menneskerettighedsdomstol har ikke behandlet sp�rgsm�l om, hvorvidt lovgivning, som tillader visitation af personer, lever op til kravet i artikel 8, stk. 2. Det f�lger imidlertid af domstolens praksis i sager om andre sp�rgsm�l, at det ikke er tilstr�kkeligt, at et indgreb har hjemmel i en national lov. Der stilles s�ledes ogs� krav til kvaliteten af denne lovhjemmel. Hvis lovbestemmelsen indeb�rer en sk�nsm�ssig adgang for myndighederne til at foretage indgreb i en rettighed (f.eks. retten til privatliv), m� lovgivningen indeholde mekanismer, som sikrer mod, at indgrebene bliver vilk�rlige. Ved vurderingen af, om lovgivningen indeb�rer tilstr�kkelig beskyttelse, indg�r s�vel lovens materielle som formelle krav.

Den foresl�ede adgang for politiet til uden konkret mistanke om et strafbart forhold at besigtige en persons legeme samt unders�ge t�j og genstande, herunder k�ret�jer, som befinder sig p� et bestemt sted eller i forbindelse med et bestemt arrangement, er ikke ubegr�nset. Politiets adgang til at foretage visitationer mv. efter bestemmelsen er s�ledes begr�nset til at kontrollere, om nogen besidder eller b�rer v�ben p� steder, hvor det er forbudt at besidde knive mv. Det indeb�rer bl.a., at politiet ikke kan anvende bestemmelsen i forhold til personer, som befinder sig i deres eget hjem. Bestemmelsen indeholder endvidere den begr�nsning, at visitation mv. kun kan ske, hvis der er grund til det med henblik p� at forebygge, at nogen foretager strafbare handlinger, som indeb�rer fare for personers liv, helbred eller velf�rd. Politiet kan s�ledes alene anvende bestemmelsen, hvis der er for�get risiko for, at nogen p� et bestemt sted eller ved et bestemt arrangement mv. foretager strafbare handlinger, som kan indeb�re fare for personers liv, helbred og velf�rd. Herudover opstilles der formelle betingelser til en beslutning om at foretage visitation mv. Beslutningen skal tr�ffes af politimesteren (politidirekt�ren) eller den, som denne bemyndiger hertil. Beslutningen skal v�re skriftlig og indeholde en begrundelse og en angivelse af det sted og tidsrum, som beslutningen g�lder for. Der vil s�ledes ikke kunne tr�ffes beslutning om, at der i et ubestemt tidsrum eller i et ubegr�nset omr�de kan foretages visitation i medf�r af bestemmelsen.

Efter Justitsministeriets opfattelse indeholder bestemmelsen p� denne baggrund tilstr�kkelige materielle og formelle begr�nsninger, som sikrer mod, at bestemmelsen kan anvendes vilk�rligt i strid med konventionen.

Menneskerettighedskonventionens artikel 8 foruds�tter endvidere, at indgrebet skal v�re n�dvendigt i et demokratisk samfund. Det vil sige, at indgrebet skal v�re begrundet i et p�tr�ngende samfundsm�ssigt behov og v�re proportionalt i forhold til dette. Det fremg�r af Rigsadvokatens, Politidirekt�ren i K�benhavns og Politimesterforeningens redeg�relse om overtr�delser af v�benlovgivningen med hensyn til knive mv., der er omtalt ovenfor under pkt. 5.2.2., at det m� antages, at der i de senere �r er sket en vis stigning i antallet af overtr�delser vedr�rende v�benlovgivningens regler om knive mv., og at det i de tilf�lde, hvor knive mv. anvendes ulovligt, typisk sker i forbindelse med grov vold, voldt�gt, drab, trusler eller r�veri. Det er p� denne baggrund Justitsministeriets vurdering, at bestemmelsen er n�dvendig af hensyn til den offentlige tryghed og for at forebygge uro og forbrydelser. Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at indgrebet er proportionalt i forhold til det behov, der ligger bag. Bestemmelsen er s�ledes begr�nset til alene at kunne anvendes p� steder eller ved arrangementer, hvor der er for�get risiko for, at der ud�ves vold eller andre strafbare handlinger, som indeb�rer fare for personers liv, helbred eller velf�rd. Endvidere er indgrebet begr�nset til besigtigelse af en persons legeme, t�j og genstande, herunder k�ret�jer. Endelig kan bestemmelsen kun anvendes p� steder, hvor det er forbudt at besidde eller b�re knive mv., hvilket indeb�rer, at det f.eks. er udelukket at visitere personer, som befinder sig i deres eget hjem.

Der henvises til lovforslagets � 6 samt bem�rkningerne hertil.

5.3. Offentlige forsamlinger og opl�b

5.3.1. G�ldende ret

5.3.1.1. Offentlige forsamlinger

5.3.1.1.1. Bestemmelser om politiets opgaver, pligter og bef�jelser i relation til offentlige forsamlinger findes flere forskellige steder i lovgivningen. Hovedbestemmelsen er grundlovens � 79, som suppleres og uddybes i � 12 i politiloven fra 1863 om politiet i K�benhavn og i � 10 i politiloven fra 1871 om politiet uden for K�benhavn samt ved normalpolitivedt�gtens � 8.

5.3.1.1.2. Efter grundlovens � 79 har borgerne ret til uden forudg�ende tilladelse at forsamle sig ubev�bnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overv�re. Forsamlinger under �ben himmel kan forbydes, n�r der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.

Ved en forsamling forst�s i almindelighed den samtidige tilstedev�relse af en flerhed af personer i et f�lles �jemed (for at befordre en meningstilkendegivelse) og under en vis ledelse.

Form�let med forsamlingen kan v�re udtrykkeligt erkl�ret eller stiltiende forudsat ved den blotte tilstedev�relse. Det er ikke et krav, at der er tale om en planlagt forsamling. En forsamling i grundlovens forstand kan s�ledes opst� spontant, f.eks. ved at deltagerne har ladet sig inspirere ved at se en demonstration passere.

Sp�rgsm�let om, hvorvidt en forsamling er under ledelse, kan have betydning for, om den samlede tilstedev�relse kan anses for et opl�b efter grundlovens � 80 med den virkning, at politiet kan skride ind og opl�se m�ngden.

Borgernes ret til uden forudg�ende varsel at samle sig ubev�bnede er undergivet en r�kke begr�nsninger, herunder den begr�nsning, der umiddelbart f�lger af grundlovens � 79, 3. pkt., om, at forsamlinger under �ben himmel kan forbydes, n�r der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.

Den offentlige fred er som n�vnt ovenfor under pkt. 5.1.1.1. udtryk for et sn�vrere omr�de end den offentlig orden. Det er dermed en betingelse for at nedl�gge forbud efter bestemmelsen, at der er tale om fare for kr�nkelser af almene interesser af betydelig v�rdi, det vil sige trusler mod borgernes liv eller velf�rd, omfattende tings�del�ggelser, angreb p� offentlige bygninger og kontorer eller p� samfundsvigtige institutioner, transportv�sen, telefon-, telegraf, radio- eller edb-anl�g, energiforsyningsv�rker, broer, havne, lufthavne m.v.

Politiet kan forbyde forsamlinger under �ben himmel . Det f�lger mods�tningsvis af bestemmelsen, at der ikke i grundlovens � 79 er hjemmel til at forbyde en forsamling, som ikke foreg�r under �ben himmel.

Et forbud foruds�tter ikke, at de n�vnte kr�nkelser skal v�re fuldbyrdet eller fors�gt realiseret. Der skal alene v�re en konkret, n�rliggende fare herfor.

Et forbud kan udstedes b�de f�r og under m�dets eller demonstrationens afvikling. Et forbud under afviklingen vil i praksis v�re ensbetydende med, at forsamlingen opl�ses.

Forbuddet kan v�re et absolut forbud, men kan ogs� v�re begr�nset til, at forsamlingen f.eks. skal m�des p� en anden lokalitet end forudsat, eller at en demonstration skal �ndre rute for at undg� sammenst�d med moddemonstrationer.

Efter grundlovens � 79 er det en betingelse for at kunne nedl�gge forbud, at faren for den offentlige fred udg�r fra forsamlingen. Det er dog i den forfatningsretlige litteratur almindeligt antaget, at en fare for, at udenforst�ende vil for�rsage omfattende uroligheder, vil kunne begrunde et forbud ud fra n�dretsbetragtninger.

Endvidere er det i administrativ praksis antaget, at et forbud ud fra n�dretsbetragtninger kan nedl�gges � ikke alene, hvor n�dretssituationen er aktuel, dvs. under forsamlingen eller umiddelbart f�r denne m�des � men ogs� som et forudg�ende forbud.

Bestemmelsen i grundlovens � 79, 3. pkt., g�r ikke udt�mmende op med de indgrebsmuligheder, der er over for forsamlinger. Det er bl.a. antaget, at der � i det omfang der er hjemmel hertil i anden lovgivning � uafh�ngigt af � 79, 3. pkt., kan udstedes forbud af hensyn til v�sentlige offentlige eller private interesser, forudsat at der ikke med forbuddet er tilsigtet et indgreb i forsamlingens ytringstilkendegivelse som s�dan. Baggrunden herfor er, at et indgreb, der ikke har til hensigt at modvirke form�let med forsamlingsfriheden � hensynet til den offentlige debat og meningstilkendegivelse � ligger uden for det omr�de, som grundlovens � 79 har til form�l at regulere.

I H�jesterets dom af 16. august 1999 om den s�kaldte rockerlov (lov nr. 907 af 15. oktober 1996 om forbud mod ophold i bestemte ejendomme), jf. Ugeskrift for Retsv�sen 1999, side 1798 ff., udtalte H�jesteret bl.a., at bestemmelsen i grundlovens � 79 ikke hindrer, at der ved lov fasts�ttes regler, som uden at v�re rettet mod en forsamlings meningstilkendegivelser begr�nser forsamlingsfriheden, n�r dette sker til beskyttelse af v�sentlige interesser, herunder andres liv og velf�rd. Det hedder i dommen bl.a., at s�danne begr�nsninger ikke m� g� videre end, hvad der er n�dvendigt for en s�dan beskyttelse, jf. herved ogs� Den Europ�iske Menneskerettighedskonventions artikel 11.

Lovgivningsmagten kan endvidere gennemf�re visse almene reguleringer af forsamlingsfrihedens gr�nser, og overtr�delser heraf kan medf�re et strafansvar for forsamlingsdeltagerne, uden dog at forsamlingen af den grund kan forbydes. S�danne reguleringer omfatter almindelige bestemmelser, som ogs� g�lder for deltagere i forsamlinger. Det er f.eks. straffelov, n�rings- og bev�rterlove, epidemilove mv. Lovgivningsmagten kan ogs� fasts�tte regler, der alene retter sig mod forsamlinger, s� l�nge der ikke hermed tilsigtes indgreb i form�let med forsamlingsfriheden. Det kan f.eks. v�re regler om musikud�velse, lotteri, indtagelse af spiritus eller anvendelse af transportmidler.

Der henvises til bet�nkningen side 54-60.

5.3.1.1.3. Politiloven fra 1863 om K�benhavns politi og politiloven fra 1871 om politiet uden for K�benhavn indeholder som henholdsvis � 12 og � 10 enslydende bestemmelser om offentlige forsamlinger.

Efter bestemmelserne skal politiet ved offentlige forsamlinger under �ben himmel yde bistand til at opretholde orden. Opst�r der uorden, som udarter til voldelig adf�rd, kan politiet kr�ve forsamlingen h�vet. Efterkommes politiets krav ikke, kan politiet selv erkl�re forsamlingen for oph�vet og skride ind som ved opl�b, jf. nedenfor under pkt. 5.3.1.2.

Ved offentlige forsamlinger, der ikke foreg�r under �ben himmel, kan politiet efter anmodning fra forsamlingens leder yde bistand til opretholdelse af orden. Politiet kan endvidere p� lederens beg�ring eller, n�r der opst�r ufred eller slagsm�l, anholde eller med magt fjerne fredsforstyrrerne.

Bestemmelserne supplerer grundloven ved bl.a. at regulere politiets bef�jelser over for forsamlinger, som ikke kan forbydes p� forh�nd, jf. grundlovens � 79 mods�tningsvis og ovenfor under pkt. 5.3.1.1.2.

Der henvises til bet�nkningen side 60-62.

5.3.1.1.4. Det f�lger af normalpolitivedt�gtens � 8, stk. 1, at optog og m�der p� veje skal anmeldes ved personlig henvendelse til politiet senest 24 timer f�r, de skal finde sted. Anmeldelsen skal foretages af arrang�ren eller en af denne befuldm�gtiget person og indeholde en angivelse af tidspunkt, rute og m�dested. Politiet kan foreskrive �ndring heraf, n�r det m� anses for p�kr�vet af hensyn til f�rdslen. De anvisninger, som politiet giver vedr�rende ordenens overholdelse, skal iagttages.

Bestemmelsen omfatter optog og m�der p� enhver offentlig eller privat gade, vej, plads, bro, tunnel, passage, sti, trappe eller lignende areal, der benyttes til almindelig f�rdsel af en eller flere f�rdselsarter.

Tilsides�ttes anmeldelsespligten efter bestemmelsen, kan arrang�ren ifalde strafansvar, men forsamlingen bliver ikke ulovlig og kan s�ledes ikke forbydes af den grund. 24 timers fristen i bestemmelsen er ikke absolut. Hvis det ikke har v�ret muligt at overholde fristen, fordi arrangementet ikke har v�ret planlagt s� lang tid i forvejen, er det tilstr�kkeligt, at anmeldelsen indgives til politiet umiddelbart efter, at beslutningen om arrangementet er truffet.

Det antages, at politiet kan give p�bud om �ndring af tidspunkt, rute og m�dested for arrangementet af hensyn til f�rdslen. Et krav om nyt tidspunkt kan derimod ikke begrundes i, at det valgte tidspunkt er ubelejligt for politiet, f.eks. fordi der samtidig er et andet m�de et andet sted i politikredsen. �ndringerne m� ikke v�re af en s�dan art, at optoget eller m�det f�r en anden karakter. I Normalpolitivedt�gten med kommentarer, 2. udgave 1981, s. 123 er det som eksempel anf�rt, at arbejdere, der vil demonstrere foran Arbejdsretten, ikke kan henvises til at demonstrere p� f�lleden, jf. bet�nkningen side 62f, hvor der ogs� henvises til, at det i den n�vnte kommentar til Normalpolitivedt�gten anf�res, at politiet kan give anvisninger af hensyn til opretholdelse af orden, dog ikke ud over, hvad der i �vrigt f�lger af politivedt�gten, f�rdselsloven eller anden lovgivning. Der m� derimod accepteres en vis udvidelse af handlefriheden i forbindelse med lovlige forsamlinger og demonstrationer. Visse gener, f.eks. r�ben, h�jr�stet sang, kortvarige f�rdselshindringer, som vil kunne straffes, hvis de var forvoldt af enkeltpersoner eller af tilf�ldigt sammenstimlede personer, vil ofte v�re acceptable, n�r de fremkaldes af lovlige forsamlinger. Noget ganske andet er gener for�rsaget af forsamlinger, der direkte s�ger at skabe dem.

5.3.1.1.5. Efter Den europ�iske Menneskerettighedskonventions artikel 11, stk. 1, har enhver ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til at oprette og slutte sig til fagforeninger for at beskytte sine interesser.

Det f�lger endvidere af bestemmelsens stk. 2, at der ikke m� g�res andre indskr�nkninger i ud�velsen af disse rettigheder end s�danne, som er foreskrevet ved lov, og er n�dvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller s�deligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

Der henvises til bet�nkningen side 63.

5.3.1.2. Opl�b

5.3.1.2.1. Bestemmelser om politiets bef�jelser i relation til opl�b findes flere forskellige steder i lovgivningen. Hovedbestemmelsen findes i grundlovens � 80, som suppleres af � 12 i politiloven fra 1863 om politiet i K�benhavn, � 10 i politiloven fra 1871 om politiet uden for K�benhavn samt normalpolitivedt�gtens � 7.

5.3.1.2.2. Efter g rundlovens � 80 m� den v�bnede magt, n�r den ikke angribes, kun skride ind ved opl�b, efter at m�ngden tre gange i kongens og lovens navn forg�ves er opfordret til at skilles.

Et opl�b er i den juridiske litteratur defineret som en tilf�ldig og helt uorganiseret sammenstimlen af mennesker, jf. bet�nkningen side 64.

Bestemmelsen i grundlovens � 80 supplerer grundlovens � 79, jf. ovenfor pkt. 5.3.1.1.2., idet � 80 bl.a. giver politiet mulighed for at skride ind i tilf�lde, hvor der efter � 79 er nedlagt forbud mod en forsamling. Et forbud efter � 79 medf�rer, at en forsamling retsteknisk bliver til et opl�b . En forsamling kan endvidere udvikle sig til et opl�b, hvis den mister sin ledelse eller g�r i indre opl�sning, f.eks. p� grund af voldshandlinger.

Grundlovens � 80 er ikke � i mods�tning til grundlovens � 79 � begr�nset til lokaliteter under �ben himmel. Hvis en indend�rs forsamling udvikler sig til et opl�b, kan politiet skride ind efter bestemmelsen.

Der henvises til bet�nkningen side 63-64.

5.3.1.2.3. Det f�lger af � 12 i loven om K�benhavns politi og � 10 i loven om politiet uden for K�benhavn , at politiet med magt m� skille en m�ngde, n�r opl�b finder sted, og politiet forinden tre gange i kongens og lovens navn forg�ves har opfordret de tilstedev�rende til at skilles.

Det f�lger videre af bestemmelserne, at politiet ved offentlige forsamlinger under �ben himmel skal yde sin bistand til at opretholde orden. Opst�r der uorden, som udarter til voldelig adf�rd, kan politiet kr�ve forsamlingen h�vet. Efterkommes politiets krav ikke, kan politiet selv erkl�re forsamlingen for h�vet og skride ind som ved opl�b.

Det antages, at bestemmelserne omfatter s�vel indend�rs menneskem�ngder som menneskem�ngder, der befinder sig under �ben himmel. Bestemmelsernes anvendelsesomr�de svarer til anvendelsesomr�det for grundlovens � 80, jf. pkt. 5.3.1.2.2. ovenfor.

Der henvises til bet�nkningen side 64-65.

5.3.1.2.4. Normalpolitivedt�gtens � 7, stk. 1, bestemmer, at opl�b eller sammenstimlen, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden, ikke m� finde sted p� steder, der er omfattet af normalpolitivedt�gtens � 3, stk. 1. Politiet kan meddele personer, der opholder sig de n�vnte steder, de p�bud, der er p�kr�vede for at forebygge, at den offentlige orden forstyrres p� denne m�de.

Henvisningen til normalvedt�gtens � 3, stk. 1, indeb�rer, at bestemmelsens anvendelsesomr�de ikke alene omfatter veje, men ogs� andre steder, hvortil der er almindelig adgang, f.eks. jernbane- og rutebilstationer, butikker og offentlige kontorer, forlystelsessteder, badeanstalter og befordringsmidler.

Ved afg�relsen af, hvorvidt der er tale om �opl�b eller sammenstimlen�, skal der foretages en afgr�nsning i forhold til en �forsamling�.

I den juridiske litteratur, jf. bet�nkningen side 65, er det antaget, at menneskem�ngder ikke n�dvendigvis er enten forsamlinger eller opl�b - personer, der venter i en baneg�rds ventesal, er ikke en forsamling i grundlovens forstand, men s� l�nge de sidder p�nt og venter p� toget, udg�r de heller ikke et opl�b. Der er ikke nogen ordensforstyrrelse i disse tilf�lde. En forsamling, der er forbudt, fordi dens form�l er til fare for den offentlige fred, antages at v�re et opl�b, selv om der ikke er nogen aktuel ordensforstyrrelse. Andre menneskem�ngder antages ogs� kun at kunne blive til et opl�b, n�r der faktisk sker ordensforstyrrelser, eller der trues med �jeblikkelig anvendelse af vold eller lignende, og situationen pr�ges af tumulter.

Der henvises til bet�nkningen side 65-66.

5.3.2. Politikommissionens overvejelser

5.3.2.1. Offentlige forsamlinger

Politikommissionen har overvejet behovet for at medtage en s�rlig bestemmelse om politiets muligheder for at foretage indgreb over for forsamlinger og forsamlingsdeltagere i de tilf�lde, hvor forsamlingen eller enkelte deltagere heri er til fare for den offentlige orden eller enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

I mods�tning til politiets opgaver i forbindelse med ordensforstyrrelser mv. i �vrigt, jf. ovenfor under pkt. 5.1., er politiets bef�jelser i relation til forsamlinger i dag udtrykkeligt reguleret i lovgivningen, jf. ovenfor under pkt. 5.3.1. om g�ldende ret.

Uanset, at omr�det i dag er reguleret i lovgivningen, finder Politikommissionen, at en ny politilov b�r indeholde s�rlige regler om politiets bef�jelser i relation til forsamlinger.

En forsamling kan forbydes ved fare for den offentlige fred, og anvendelse af andre indgreb over for forsamlingen eller enkelte deltagere heri foruds�tter en konkret og n�rliggende fare for de �vrige politiretlige beskyttelsesinteresser � orden og sikkerhed. Indgreb over for forsamlinger eller enkelte forsamlingsdeltagere kan � med de begr�nsninger, der f�lger af forsamlingsfriheden � s�ledes komme p� tale ud fra de almindelige politiretlige beskyttelseshensyn. Kommissionen finder det p� denne baggrund naturligt at medtage en s�rlig bestemmelse om forsamlinger i forl�ngelse af den foresl�ede regulering i relation til orden og sikkerhed i �vrigt.

Politikommissionen henviser endvidere til, at nogle af de g�ldende regler om forsamlinger findes i politilovene fra 1863 og 1871, som s�vel sprogligt som indholdsm�ssigt er vanskeligt tilg�ngelige. En s�rlig bestemmelse om forsamlinger vil give mulighed for at modernisere disse regler.

Herudover finder kommissionen det hensigtsm�ssigt, at regler om politiets bef�jelser i relation til forsamlinger � ud over i grundloven � er samlet �t sted.

Politikommissionens forslag til bestemmelser om forsamlinger findes i kommissionens lovudkast � 6, der videref�rer de g�ldende indgrebsmuligheder over for forsamlinger som s�dan, og � 7, der regulerer politiets indgreb over for enkelte forsamlingsdeltagere.

I � 6 er medtaget bestemmelser, der i dag findes i grundloven. Kommissionen har fundet, at det vil v�re mest naturligt at medtage grundlovens bestemmelse om adgangen til at forbyde forsamlinger i forl�ngelse af bestemmelser om anvendelse af mindre indgribende midler end forbud. Den foresl�ede bestemmelse indeholder herefter en udt�mmende opregning af politiets indgrebsmuligheder over for forsamlinger.

Endvidere gengiver Politikommissionens forslag til � 6 grundlovens bestemmelse om politiets ret til at overv�re forsamlinger. Denne ret er s� t�t knyttet til � og ofte en foruds�tning for � politiets opgaver i relation til forsamlinger i �vrigt, at det efter kommissionens opfattelse vil v�re naturligt at medtage en bestemmelse herom i forbindelse med politiets bef�jelser i �vrigt p� omr�det.

Kommissionen foresl�r desuden, at der i loven fasts�ttes en bestemmelse om, at politiet har til opgave at beskytte borgernes ret til at forsamle sig. Den g�ldende regulering vedr�rer alene sp�rgsm�let om, hvorn�r politiet kan gribe ind over for forsamlinger. Efter kommissionens opfattelse b�r det imidlertid samtidig understreges, at politiet ogs� har til opgave at beskytte forsamlingsfriheden. Den foresl�ede bestemmelse tager s�ledes sigte p� politiets forebyggende indsats og bistand i forbindelse med afholdelse af forsamlinger, f.eks. i hvilket omfang politiet skal stille personale og materiel til r�dighed med henblik p� at sikre et arrangements fredelige gennemf�relse.

Politikommissionen har endvidere overvejet, i hvilket omfang den foresl�ede bestemmelse b�r indeholde regler om anmeldelse af forsamlinger.

Efter den g�ldende normalpolitivedt�gts � 8, jf. ovenfor under pkt. 5.3.1.1.4., skal optog og m�der p� veje anmeldes ved personlig henvendelse til politiet senest 24 timer, f�r de skal finde sted.

Kommissionen finder, at en lov om politiets virksomhed i videst muligt omfang alene b�r regulere politiets bef�jelser over for borgerne. Anmeldelsespligten retter sig mod arrang�rerne af en forsamling og er en vigtig foruds�tning for politiets mulighed for at g�re brug af retten til at overv�re en forsamling samt adgangen til at forbyde en forsamling. Kommissionen har derfor foresl�et, at anmeldelsespligten opretholdes i et regels�t svarende til politivedt�gterne, og at der b�r medtages en henvisning hertil i bestemmelsen.

I overensstemmelse med grundlovens bestemmelse om, at politiet har ret til at overv�re offentlige forsamlinger, er henvisningen affattet s�ledes, at �offentlige forsamlinger� skal anmeldes til politiet i det omfang, det f�lger af regler udstedt i medf�r af lovudkastets � 21.

Efter politivedt�gterne g�lder anmeldelsespligten som n�vnt ovenfor �optog og m�der p� veje�. Anmeldelsespligten har s�ledes geografisk et mere sn�vert anvendelsesomr�de end grundlovens bestemmelse. Der er ikke med anvendelse af udtrykket �offentlige forsamlinger� i henvisningen tilsigtet nogen �ndring i anmeldelsespligtens omfang i forhold til de g�ldende regler i politivedt�gterne.

Der henvises i �vrigt til bet�nkningen side 114-117.

5.3.2.2. Opl�b

Politikommissionen har overvejet behovet for en s�rlig bestemmelse om opl�b.

Politiets bef�jelser i relation til opl�b er i dag i et vist omfang reguleret af lovgivningen, der dels indeholder formelle regler om, at politiet skal advare m�ngden, f�r et opl�b spredes med magt, dels en regel om politiets indgreb over for opl�b.

Politikommissionen finder, at der i en lov om politiets virksomhed er behov for en s�rlig bestemmelse om opl�b. Begrundelsen herfor er i vidt omfang den samme, som anf�rt ovenfor i relation til forsamlinger.

Indgreb over for opl�b vil kunne ske, n�r opl�bet indeb�rer en konkret og n�rliggende fare for de politiretlige beskyttelsesinteresser sikkerhed, fred og orden. Kommissionen finder det derfor ogs� p� dette omr�de naturligt at medtage en s�rlig bestemmelse om opl�b i forl�ngelse af den foresl�ede regulering i �vrigt.

En s�rlig bestemmelse om opl�b giver endvidere mulighed for at modernisere de g�ldende regler om opl�b, som findes i politilovene af 1863 og 1871, jf. pkt. 5.3.1.2. ovenfor, ligesom reglerne om politiets bef�jelser i relation til opl�b vil kunne samles �t sted � ud over bestemmelserne i grundloven.

Hertil kommer, at en s�rlig bestemmelse om opl�b vil give mulighed for en mere pr�cis og detaljeret regulering af politiets indsats over for opl�b. Uden for de tilf�lde, hvor politiet anvender magt, n�vnes i g�ldende ret s�ledes udtrykkeligt alene muligheden for at give p�bud, jf. normalpolitivedt�gtens � 7.

Kommissionen anf�rer, at der i �vrigt kan henvises til, at opl�sning af en forsamling teknisk medf�rer, at forsamlingen bliver til et opl�b. Det vil derfor ogs� af lovtekniske grunde v�re naturligt at medtage en s�rlig bestemmelse om opl�b.

Politikommissionens forslag til en bestemmelse om opl�b findes i kommissionens lovudkast � 8. Der er med visse pr�ciseringer tale om en videref�relse af den g�ldende regulering p� omr�det.

Efter normalpolitivedt�gtens � 7, jf. � 3, stk. 1, kan politiet give p�bud i forbindelse med opl�b p� steder, hvor der er �almindelig adgang�. Grundlovens � 80 og politilovene indeholder ikke en s�dan geografisk begr�nsning i forbindelse med politiets anvendelse af magt. Den foresl�ede bestemmelse indeholder ikke de geografiske begr�nsninger for meddelelse af p�bud mv., som i dag findes i politivedt�gtens � 7. Normalpolitivedt�gtens formulering er i �vrigt n�ppe udtryk for en reel begr�nsning af politiets bef�jelser. Kan politiet anvende magt p� steder, hvor der ikke er almindelig adgang, m� politiet uanset normalpolitivedt�gtens affattelse ogs� p� disse steder kunne anvende mindre indgribende midler som p�bud og lignende.

For s� vidt ang�r opl�bsformularen stilles der efter politilovene af 1863 og 1871 krav om, at politiet ved anvendelse af anden magt end den v�bnede magt skal anvende formularen, ogs� selv om politiet angribes. Efter grundlovens � 80 indeb�rer det forhold, at politiet angribes, at politiet kan anvende v�bnet magt uden forinden at have benyttet opl�bsformularen.

Politikommissionen foresl�r, at politiet heller ikke ved anden form for magtanvendelse end v�bnet magt skal anvende opl�bsformularen, n�r politiet angribes. Der henvises til, at dette efter den juridiske litteratur m� anses for den g�ldende og ogs� den mest hensigtsm�ssige retstilstand.

Den foresl�ede bestemmelse omfatter opl�b, der indeb�rer fare for forstyrrelser af den offentlige orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. S�danne opl�b kan, da opl�b udg�res af en flerhed af personer, medf�re en kvalificeret fare for de n�vnte beskyttelsesinteresser. Efter kommissionens opfattelse b�r der imidlertid ikke v�re forskel p�, om politiet griber ind over for en eller flere deltagere i et opl�b eller over for enkeltpersoner, der ikke deltager i et opl�b. Politiets muligheder for at anvende indgreb efter den foresl�ede bestemmelses stk. 2 og 3 svarer derfor til bestemmelsen om politiets indgreb for at afv�rge fare for orden og sikkerhed, jf. politikommissionens lovudkast � 5 og ovenfor pkt. 5.1.2.3. Politiet kan s�ledes benytte sig af de s�dvanlige indgrebsmidler over for deltagere i et opl�b, herunder udstedelse af p�bud, legemsbesigtigelse, fratagelse af genstande og om n�dvendigt frihedsber�velse.

Efter bestemmelsen om orden og sikkerhed har politiet endvidere mulighed for uden retskendelse at skaffe sig adgang til et ikke-frit tilg�ngeligt sted. I praksis vil der formentligt kun sj�ldent v�re tale om, at opl�b finder sted p� et omr�de, hvor der ikke er almindelig adgang. Uanset, at det praktiske behov for en s�dan hjemmel m�ske ikke er stort, finder kommissionen, at man ikke p� forh�nd b�r afsk�re politiet fra at skaffe sig adgang til et ikke-frit tilg�ngeligt sted med henblik p� at gribe ind over for et opl�b. Det kan f.eks. t�nkes, at folk stimler sammen p� et ikke-frit tilg�ngeligt sted, f.eks. i forbindelse med ulykker, ligesom der i visse tilf�lde af opl�b p� offentligt tilg�ngelige steder kan v�re behov for, at politiet af polititaktiske �rsager kan skaffe sig adgang til omliggende omr�der, herunder eventuelt ogs� ikke-frit tilg�ngelige steder.

Der henvises til bet�nkningen side 117-120.

5.3.3. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet kan tilslutte sig Politikommissionens udkast til bestemmelser om forsamlinger og opl�b, og lovforslaget er med enkelte redaktionelle �ndringer udformet i overensstemmelse hermed.

Der henvises til lovforslagets �� 7-9 samt bem�rkningerne hertil.

5.4. Svage og udsatte persongrupper

5.4.1. G�ldende ret

5.4.1.1. Politiets indsats uden for strafferetsplejen i relation til b�rn, berusede samt syge og hj�lpel�se foretages i dag med hjemmel i retsplejelovens � 108 eller for visse indgreb med hjemmel i s�rlovgivningen og administrative forskrifter.

5.4.1.2. Politiets indgreb, f.eks. visitation efter farlige genstande eller frihedsber�velse, over for b�rn, berusede samt syge og hj�lpel�se i medf�r af retsplejelovens � 108 foruds�tter, at der foreligger en konkret og n�rliggende fare for sikkerhed, fred og orden, jf. n�rmere ovenfor pkt. 5.1. om orden og sikkerhed generelt. Den konkrete og n�rliggende fare vil i praksis ofte foreligge i forhold til barnet, den berusede eller syge og hj�lpel�ses egen sikkerhed, men kan ogs� foreligge i forhold til den offentlige orden eller sikkerhed, f.eks. hvis en st�rkt beruset person kaster om sig med genstande og derved er til fare for den offentlige orden og andres sikkerhed.

I de tilf�lde, hvor der ikke er konkret og n�rliggende fare for fred, orden og sikkerhed, herunder den p�g�ldendes egen sikkerhed, kan politiet ikke foretage indgreb over for den p�g�ldende. Politiet vil ofte i disse tilf�lde i stedet yde personen bistand, som ikke har karakter af et indgreb, og f.eks. k�re en beruset person, der sk�nnes hj�lpel�s uden at v�re til konkret fare for sig selv eller andre, hjem.

5.4.1.3. Politiets indsats i relation til b�rn er bl.a. s�rskilt reguleret i den sociale lovgivning og i retsplejeloven.

Efter � 48 i lov om social service kan kommunen i forbindelse med anbringelse af b�rn uden for hjemmet forlange politiets bistand til at gennemf�re kommunens afg�relse om anbringelse af barnet.

Det f�lger endvidere af retsplejelovens � 498, stk. 2, at politiet skal yde fogeden bistand ved dennes tvangsfuldbyrdelse af afg�relser om for�ldremyndighed og samv�rsret, jf. retsplejelovens � 536, og h�ndh�velse af for�ldremyndighed, jf. retsplejelovens � 596, stk. 2.

Herudover har politiet i medf�r af Socialministeriets bekendtg�relse nr. 1092 af 8. december 2000 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service pligt til at underrette kommunen, n�r de i forbindelse med tjenesten bliver bekendt med forhold for b�rn eller unge under 18 �r, som m� give formodning om, at barnet eller den unge har behov for s�rlig st�tte. Efter bekendtg�relsens � 2 g�lder underretningspligten bl.a., n�r barnet eller den unge har vanskeligheder i forhold til sine daglige omgivelser, skolen eller samfundet, eller n�r barnet eller den unge i �vrigt lever under utilfredsstillende forhold.

5.4.1.4. Der findes ikke s�rlig lovgivning i relation til politiets indsats over for berusede .

Rigspolitichefens Kundg�relse II, nr. 55 af 27. juni 2001 indeholder derimod detaljerede regler om detentionsanbringelse af berusede personer.

Kundg�relsen omfatter personer, der er ude af stand til at tage vare p� sig selv p� grund af indtagelse af alkohol eller andre berusende og/eller bed�vende midler, og som tr�ffes under forhold, der indeb�rer fare for den p�g�ldende selv eller andre eller den offentlige orden eller sikkerhed.

De n�vnte personer m� kun anbringes i detention, n�r overgivelse til andre, der p� forsvarlig m�de kan tage sig af den p�g�ldende, indbringelse til hospital, forsorgshjem el. lign. ikke er tilstr�kkeligt til at afv�rge fare for den p�g�ldende.

Kundg�relsen indeholder endvidere regler om tilbageholdelse, transport og indbringelse af personer til en politistation. Det fremg�r heraf bl.a., at tilbageholdelse skal ske s� sk�nsomt, som omst�ndighederne tillader, at politiet skal have opm�rksomheden henledt p� den p�g�ldendes tilstand, og at der skal tilkaldes l�ge med henblik p� l�geunders�gelse af den tilbageholdte. B�rn under 15 �r m� ikke anbringes i detentionen, medmindre anden anbringelse er sikkerhedsm�ssigt uforsvarlig som f�lge af barnets adf�rd.

Kundg�relsen fasts�tter samtidig regler om fremgangsm�den ved indbringelse til detentionen. Det f�lger heraf, at den tilbageholdte altid skal unders�ges af en l�ge inden endelig anbringelse i detentionen. Den p�g�ldende skal endvidere visiteres bl.a. med henblik p� at fratage denne farlige genstande. Herudover fasts�ttes, at detentionsanbragte skal tilses mindst hver halve time. Hvis et barn under 15 �r undtagelsesvis anbringes i detentionen, skal der foretages sk�rpet tilsyn.

Kundg�relsen fasts�tter endelig regler om udtagelse af detentionen, anbringelse af berusede personer i institutioner under Kriminalforsorgen og regler om indberetning af detentionsforhold.

5.4.1.5. Politiets indsats i forhold til syge og hj�lpel�se er i et vist omfang reguleret af s�rlovgivningen.

Lov om frihedsber�velse og anden tvang i psykiatrien (lovbekendtg�relse nr. 849 af 2. december 1998) indeholder hjemmel til, at personer, der er sindssyge eller i en tilstand, der m� ligestilles hermed, kan frihedsber�ves i form af tvangsindl�ggelse p� hospital, n�r det vil v�re uforsvarligt ikke at frihedsber�ve den p�g�ldende med henblik p� behandling, eller udsigten til en betydelig bedring af tilstanden ellers vil blive v�sentligt forringet.

Frihedsber�velsen kan alene ske med henblik p� l�gelig behandling. Politiet tr�ffer bestemmelse om tvangsindl�ggelsens iv�rks�ttelse og yder bistand hertil. S�fremt en tvangsindlagt person bortg�r fra hospitalet, kan politiet efter overl�gens anmodning frihedsber�ve den p�g�ldende med henblik p� at f�re denne tilbage til hospitalet.

Politiet kan endvidere efter lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme bist� ved tvangsindl�ggelse af en person p� sygehus til observation eller isolation, hvis den p�g�ldende antages at v�re smittet med en alment farlig sygdom.

Om g�ldende ret vedr�rende politiets indsats i relation til svage og udsatte personer henvises i �vrigt til bet�nkningen side 36-37, side 66-69 og side 120-121.

5.4.2. Politikommissionens overvejelser

5.4.2.1. Det er Politikommissionens opfattelse, at der ved siden af en generel bestemmelse om orden og sikkerhed, jf. pkt. 5.1.2.3. ovenfor, er behov for s�rlige bestemmelser om politiets indsats i relation til b�rn, berusede samt syge og hj�lpel�se personer.

I retlig henseende adskiller politiets indgreb over for disse persongrupper sig ikke fra politiets indgreb i �vrigt. Indgreb over for b�rn, berusede samt syge og hj�lpel�se finder � medmindre der er s�rlig hjemmel hertil i anden lovgivning � i dag sted med hjemmel i retsplejelovens � 108. Politiets indgreb foruds�tter s�ledes en konkret og n�rliggende fare for de politiretlige beskyttelsesinteresser �sikkerhed, fred og orden�, ligesom politiets indgrebsmuligheder er begr�nset af almindelige forvaltningsretlige principper, herunder proportionalitetsprincippet. Politiets indsats over for b�rn, berusede samt syge og hj�lpel�se kunne derfor for s� vidt v�re reguleret af den ovenfor under pkt. 5.1.2.3. n�vnte generelle bestemmelse om indgreb for at afv�rge fare for orden og sikkerhed.

N�r kommissionen imidlertid finder behov for s�rlige regler i relation til b�rn, berusede samt syge og hj�lpel�se personer, h�nger det sammen med, at den politim�ssige indsats over for disse persongrupper ofte har en anden karakter, end n�r politiet griber ind over for andre persongrupper.

Politiets tiltag over for b�rn, berusede samt syge og hj�lpel�se iv�rks�ttes ofte af hensyn til de p�g�ldende selv. Der kan f.eks. v�re tale om at bringe et barn ud af en faresituation og overgive barnet til for�ldremyndighedsindehaverne eller andre, der kan tage sig af barnet, at frihedsber�ve en st�rkt beruset person med henblik p� hjemtransport, l�geunders�gelse eller detentionsanbringelse, eller at frihedsber�ve en syg og hj�lpel�s person med henblik p� hjemtransport, rekvirering af l�gehj�lp eller etablering af kontakt til familie eller sociale myndigheder.

S�rlige bestemmelser om denne persongruppe giver mulighed for at understrege denne hj�lpefunktion, ligesom en mere pr�cis og udtrykkelig regulering af politiets indsats i disse tilf�lde efter kommissionens opfattelse vil medvirke til at sikre, at politiet iv�rks�tter de mest hensigtsm�ssige tiltag.

I relation til politiets indsats over for b�rn henviser kommissionen til, at FN�s B�rnekonvention art. 37, litra b, indeholder en bestemmelse om, at deltagerstaterne skal sikre, at intet barn ulovligt eller vilk�rligt ber�ves sin frihed. Det f�lger videre af bestemmelsen, at bl.a. tilbageholdelse af et barn skal f�lge lovens forskrifter og kun m� bruges som en sidste udvej og for det kortest mulige passende tidsrum. En s�rlig bestemmelse om frihedsber�velse af b�rn vil ogs� i lyset heraf v�re hensigtsm�ssig, idet de omst�ndigheder, hvorunder der kan ske frihedsber�velse af b�rn uden for strafferetsplejens former, hermed tydeligg�res og pr�ciseres.

Hertil kommer, at politiets indsats i relation til b�rn, berusede samt syge og hj�lpel�se d�kker en ikke uv�sentlig del af politiets virksomhed.

Politikommissionen har overvejet, hvordan bestemmelser om de n�vnte persongrupper n�rmere b�r afgr�nses.

Kommissionen har i den forbindelse overvejet, hvorledes en bestemmelse om b�rn b�r afgr�nses for s� vidt ang�r barnets alder og beskyttelsesinteressen i relation til b�rn.

Det foresl�s, at bestemmelsen omfatter personer under myndighedsalderen. Efter for�ldremyndighedslovens � 1, jf. lov nr. 387 af 14. juni 1995, er den almindelige myndighedsalder 18 �r. Denne aldersgr�nse svarer til anvendelsesomr�det for FN�s B�rnekonvention og Europar�dets Konvention om b�rns rettigheder. P� denne baggrund finder kommissionen det naturligt, at der g�lder en tilsvarende aldersgr�nse i relation til den foresl�ede bestemmelse. Udtrykket �barn� i den foresl�ede bestemmelse skal s�ledes forst�s som omfattende personer under 18 �r. Kommissionen foresl�r derimod ikke nogen nedre aldersgr�nse.

Det foresl�s endvidere, at beskyttelsesinteressen afgr�nses s�ledes, at der skal foreligge fare for barnets �sikkerhed og sundhed�.

Udtrykket �sikkerhed� er velkendt bl.a. fra retsplejelovens � 108 og skal forst�s som sikkerheden mod at blive udsat for en ulykke eller en forbrydelse. Udtrykket �sundhed� er valgt p� baggrund af overvejelserne i bet�nkning nr. 1212/1990 om de retlige rammer for indsatsen over for b�rn og unge, hvor det anf�res, at udtrykket �sundhed� er det udtryk, der bedst angiver, at der sigtes til barnets almentilstand, hvori helbredsm�ssige forhold indg�r.

Kommissionen henviser endvidere til, at der efter den nug�ldende regel i lov om social service � 42 kan ske anbringelse af et barn eller ung uden for hjemmet, n�r der er ��benbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade p� grund af 1) utilstr�kkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge, 2) vold eller andre alvorlige overgreb, 3) misbrugsproblemer, kriminel adf�rd eller andre sv�re sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge eller 4) andre adf�rds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge�.

Ved afgr�nsningen af �sundhed� i den foresl�ede bestemmelse i kommissionens lovudkast er det forudsat, at begrebet forst�s i overensstemmelse med den forst�else af begrebet, der er beskrevet i den ovenfor n�vnte bet�nkning.

I en politiretlig sammenh�ng vil et indgreb herefter kunne foretages, hvis der foreligger en konkret og n�rliggende fare for, at et barn vil lide sundhedsm�ssig overlast, hvis politiet ikke umiddelbart griber ind. Om betingelserne er opfyldt, vil afh�nge af en konkret vurdering, hvori bl.a. indg�r barnets alder og udvikling samt det milj� eller de omst�ndigheder, som barnet befinder sig i.

Det foruds�ttes bl.a., at politiet alene vil skulle gribe ind i situationer, hvor det ikke vil v�re tilstr�kkeligt til at afv�rge faren, at de sociale myndigheder kontaktes.

For s� vidt ang�r berusede er det Politikommissionens opfattelse, at en bestemmelse om berusede personer ikke kan begr�nses til beruselse p� grund af indtagelse af alkohol, men at ogs� indtagelse af andre berusende eller bed�vende midler m� sidestilles hermed.

Det afg�rende for politiets indgreb b�r s�ledes v�re personens tilstand, og ikke om denne tilstand er fremkommet alene ved indtagelse af alkohol.

Der kan i den forbindelse peges p�, at detentionsanbringelse i praksis ogs� iv�rks�ttes over for personer, der har indtaget euforiserende stoffer, medicin og lign. � eventuelt sammen med spiritus. I disse tilf�lde vil det ofte v�re vanskeligt at vurdere, om den p�g�ldendes tilstand skyldes indtagelse af alkohol eller andre berusende eller bed�vende midler.

For s� vidt ang�r syge og hj�lpel�se er det efter Politikommissionens opfattelse afg�rende, om de p�g�ldende befinder sig i en s�dan tilstand, at de er ude af stand til at tage vare p� sig selv. Tilstanden kan have sin oprindelse i mange forskellige forhold, f.eks. sindssygdom, fysisk sygdom, en ulykke, alderssv�kkelse mv., og kommissionen har derfor ikke pr�ciseret udtrykket �syge og hj�lpel�se� n�rmere i lovteksten.

5.4.2.2. Politikommissionen finder, at der i de foresl�ede bestemmelser b�r tilvejebringes udtrykkelig hjemmel til indgreb , herunder navnlig en klar og udtrykkelig hjemmel til frihedsber�velse. Begrundelsen herfor er den samme som anf�rt ovenfor i pkt. 5.1.2.3. i relation til kommissionens forslag til en bestemmelse om politiets fareafv�rgende indgreb i forhold til orden og sikkerhed generelt.

I forhold til den generelle bestemmelse om orden og sikkerhed foresl�r Politikommissionen dog visse afvigelser i relation til frihedsber�velse af b�rn, berusede samt syge og hj�lpel�se.

Kommissionen finder for det f�rste ikke, at der for disse persongrupper b�r lovf�stes en tidsfrist p� 6 timer for frihedsber�velsens udstr�kning. I stedet opstilles et krav om, at en frihedsber�velse skal v�re s� kortvarig som mulig, og i forhold til b�rn opstilles nogle sk�rpede regler.

For s� vidt ang�r berusede h�nger dette sammen med, at en detentionsanbringelse b�r kunne opretholdes, indtil den p�g�ldende er nogenlunde �dru. Efter kommissionens opfattelse vil det s�ledes ikke v�re at tilgodese den p�g�ldendes interesser, hvis politiet automatisk efter en vis frist skulle l�slade en person, uanset om personen forsat var meget beruset.

For s� vidt ang�r syge og hj�lpel�se er kommissionens begrundelse for ikke at fasts�tte en tidsfrist p� 6 timer for frihedsber�velsens udstr�kning, at vanskeligheder med at identificere den p�g�ldende, f.eks. en senil dement person bortg�et fra en institution, kan medf�re, at den p�g�ldende m� forblive i politiets varet�gt i flere timer.

Kommissionen finder for det andet, at der b�r g�lde s�rlige regler for detentionsanbringelse af b�rn. Detentionsanbringelse indeb�rer normalt anbringelse i et videooverv�get afl�st mindre rum indrettet alene med en madras og et t�ppe. Der b�r efter kommissionens opfattelse udvises den st�rste varsomhed med at uds�tte navnlig mindre b�rn for denne anbringelsesform.

Kommissionen finder derfor, at b�rn under 12 �r ikke b�r kunne detentionsanbringes.

B�rn i alderen 12 til og med 14 �r b�r efter Politikommissionens opfattelse alene kunne detentionsanbringes, hvis anden anbringelse er sikkerhedsm�ssigt uforsvarlig. Med henblik p� at sikre, at barnet s� hurtigt som sikkerhedsm�ssigt forsvarligt hjemgives eller overgives til det sociale beredskab, foresl�s det, at en detentionsanbringelse af b�rn p� 12-14 �r ikke m� udstr�kkes ud over 4 timer, medmindre vanskeligheder med at overgive barnet til andre, der p� forsvarlig vis kan tage sig af dette, medf�rer, at det er n�dvendigt at overskride fristen.

Det foresl�s endvidere, at politiet ved enhver frihedsber�velse af et beruset barn under 15 �r samt ved detentionsanbringelse af et barn i alderen 15 til og med 17 �r skal fors�ge at tage kontakt til andre personer, der p� forsvarlig vis kan tage sig af barnet.

Politiets indgreb over for b�rn, berusede samt syge og hj�lpel�se i form af f.eks. p�bud, fratagelse af genstande og frihedsber�velse kan p� samme m�de som i den foresl�ede generelle bestemmelse om orden og sikkerhed foretages med henblik p� at afv�rge en konkret og n�rliggende fare for de politiretlige beskyttelsesinteresser orden og sikkerhed.

Politikommissionen finder, at politiet herudover som noget s�rligt i relation til b�rn, berusede samt syge og hj�lpel�se personer har behov for at kunne anvende visse indgreb med henblik p� at vurdere , om personen er i fare, og i givet fald hvilken fare den p�g�ldende befinder sig i.

Kommissionen henviser i den forbindelse til, at politiet ikke altid kan have vished for, om en person p� et ikke-frit tilg�ngeligt sted befinder sig i en fare, f.eks. n�r politiet reagerer p� grundlag af en anmeldelse. Politiet modtager f.eks. j�vnligt henvendelser fra personer, der i dagevis forg�ves har fors�gt at komme kontakt med �ldre sl�gtninge. I s�danne situationer kan politiet have behov for at skaffe sig adgang til den p�g�ldendes bolig for at unders�ge, om beboeren er kommet til skade og er uden mulighed for at alarmere omverdenen. I visse tilf�lde vil der endvidere kunne v�re behov for at finde andet end personen selv, f.eks. kilden til, at et barn eller en beruset person er blevet forgiftet, s�ledes at den rette behandling kan iv�rks�ttes.

Ogs� legemsbesigtigelse og unders�gelse af t�j og genstande kan v�re n�dvendigt for at vurdere den fare, den p�g�ldende befinder sig i. Der kan s�ledes v�re behov for at unders�ge, om et forgiftet barn eller en meget beruset person er i besiddelse af (yderligere) farlige stoffer, om en sindssyg er i besiddelse af farlige genstande, eller om en tilskadekommet person har skader og lignende.

Kommissionen finder p� denne baggrund, at der b�r tilvejebringes udtrykkelig hjemmel til, at politiet kan skaffe sig adgang til et ikke-frit tilg�ngeligt sted, foretage legemsbesigtigelse samt unders�ge t�j og genstande som led i vurderingen af, om der skal iv�rks�ttes initiativer over for et barn, en beruset eller en syg og hj�lpel�s person og i givet fald hvilke initiativer.

5.4.2.3. Politikommissionen har i tilknytning hertil overvejet, om politiet b�r v�re forpligtet til at gribe ind, n�r et barn, en beruset eller en syg og hj�lpel�s person tr�ffes under forhold, der indeb�rer fare for den p�g�ldende selv, eller under omst�ndigheder, hvor den p�g�ldende er ude af stand til at tage vare p� sig selv.

Efter kommissionens opfattelse m� der normalt till�gges politiet en vis adgang til at sk�nne, om det i en given situation er hensigtsm�ssigt at iv�rks�tte et indgreb. Der kan f.eks. v�re tale om, at politiet efter en konkret vurdering afst�r fra at gribe ind over for mindre ordensforstyrrelser med henblik p� at undg�, at en situation optrappes. Endvidere m� det normalt v�re op til politiet selv at prioritere indsatsen p� de mangeartede og forskellige opgaver, som politiet varetager.

Disse hensyn kan imidlertid ikke efter kommissionens opfattelse till�gges v�gt i tilf�lde, hvor politiet � f.eks. i forbindelse med den almindelige patruljetjeneste eller efter anmeldelse � bliver bekendt med, at et barn, en beruset eller en syg og hj�lpel�s person befinder sig i en faresituation. Kommissionen foresl�r derfor, at der i disse tilf�lde best�r en pligt for politiet til at gribe ind.

Det er dog samtidig kommissionens opfattelse, at politiet ikke b�r v�re forpligtet til at ud�ve egentlig ops�gende virksomhed p� omr�det, idet en s�dan forpligtelse vil indeb�re et for vidtg�ende indgreb i politiets prioritering af dets ressourcer. Kommissionen henviser endvidere til, at politiets opgaver i relation til de omhandlede persongrupper er subsidi�re i forhold til for�ldremyndighedsindehavere, sundhedsmyndigheder eller de sociale myndigheder, og at politiets indgreb over for b�rn, berusede samt syge og hj�lpel�se i givet fald alene vil have karakter af en forel�big foranstaltning.

Politikommissionens forslag til bestemmelser om b�rn, berusede samt syge og hj�lpel�se findes i kommissionens lovudkast �� 9-11.

5.4.2.4. S�rligt for s� vidt ang�r detentionsanbringelse af berusede bem�rker Politikommissionen, at kommissionen er bekendt med, at Folketinget den 20. april 1999 behandlede et forslag til folketingsbeslutning om anbringelse af personer til afrusning (Beslutningsforslag B 132 � Folketingssamling 1998/1). Beslutningsforslaget p�lagde regeringen at �freml�gge en plan for, hvorledes detentionsanbringelser i videst muligt omfang afskaffes og erstattes af afrusning i hospitalsregi eller p� institutioner, hvor man har forstand p� afrusning og kan sk�nne, om den berusede er motiveret for behandling.�

Sp�rgsm�let om detentionsanbringelse af berusede personer er herefter indg�et som en del af en udredning af indsatsen p� alkoholbehandlingsomr�det, som er blevet gennemf�rt i et samarbejde mellem Amtsr�dsforeningen og Sundhedsministeriet, og som f�rst vil v�re afsluttet efter afslutningen af Politikommissionens arbejde.

Politikommissionen anf�rer p� denne baggrund, at affattelsen af Politikommissionens forslag til bestemmelse om detentionsanbringelse af berusede m� overvejes p� ny, n�r den n�vnte udredning foreligger.

Om Politikommissionens overvejelser vedr�rende politiets indsats over for b�rn, berusede samt syge og hj�lpel�se henvises til bet�nkningen side 120-128.

5.4.3. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet kan med nogle redaktionelle �ndringer tiltr�de Politikommissionens udkast til bestemmelser om svage og udsatte personer.

Efter ordlyden af Politikommissionens udkastet til bestemmelser om indgreb over for berusede eller syge og hj�lpel�se personer kan politiet alene udstede p�bud, fratage genstande og frihedsber�ve en beruset eller syg og hj�lpel�s person for at afv�rge fare for personen selv. Politiet vil ikke efter ordlyden kunne meddele f.eks. en beruset person, der er til fare for andre eller den offentlige orden eller sikkerhed, et p�bud om at g� hjem eller et p�bud om ikke at kaste med genstande ud fra hensynet til andre eller hensynet til den offentlige orden eller sikkerhed. Et p�bud vil alene kunne meddeles af hensyn til personen selv.

I Politikommissionens bem�rkninger til de n�vnte bestemmelser er det imidlertid angivet, at indgreb efter bestemmelserne ogs� vil kunne ske ud fra hensynet til andre eller den offentlige orden eller sikkerhed.

Justitsministeriet finder, at der ogs� fremover � s�ledes som det er tilf�ldet i dag efter retsplejelovens � 108 � skal kunne meddeles p�bud, ske frihedsber�velse mv. af berusede eller syge og hj�lpel�se personer, n�r de er til fare for andre eller den offentlige orden eller sikkerhed. Lovforslaget er udformet i overensstemmelsen hermed.

Som det fremg�r ovenfor under pkt. 5.4.2.4., har Politikommissionen peget p�, at kommissionens forslag til bestemmelse om detentionsanbringelse af berusede personer i givet fald m� overvejes p� ny, n�r Amtsr�dsforeningens og Sundhedsministeriets udredning om indsatsen p� alkoholbehandlingsomr�det foreligger.

Udredningen �Den offentlige indsats p� alkoholomr�det� blev offentliggjort i 2002. I udredningen peges p� fire forskellige muligheder for organisering af afrusning af berusede personer, herunder som alternativ til detentionsanbringelse. Der finder fortsat dr�ftelser sted mellem navnlig Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Socialministeriet om eventuel udm�ntning af de forslag, som anf�res i udredningen.

Justitsministeriet har p� denne baggrund efter dr�ftelse med de n�vnte ministerier ikke fundet anledning til p� nuv�rende tidspunkt at foretage indholdsm�ssige �ndringer i Politikommissions udkast til bestemmelse om politiets opgaver i relation til berusede personer, herunder detentionsanbringelse af berusede personer.

Justitsministeriet vil i relation til detentionsanbringelse af b�rn i alderen 12-14 �r, som alene foruds�ttes at forekomme undtagelsesvis, overveje behovet for en indberetningsordning herom og dr�fte dette med Rigspolitichefen.

Der henvises til lovforslagets �� 10-13 samt bem�rkningerne hertil.

6. Politiets anvendelse af magt

6.1. G�ldende ret

De magtmidler, som politiet almindeligvis benytter, er � udover almindelig fysisk magt og forskellige greb � h�ndjern, hund, t�regas, stav og skydev�ben.

Der findes i dag ikke lovbestemmelser, som samlet regulerer politiets magtanvendelse.

Politiets magtanvendelse inden for strafferetsplejen er i et vist omfang reguleret i retsplejeloven. Det f�lger af bestemmelserne i retsplejelovens � 758, stk. 1, om anholdelse, � 792 e, stk. 2, om legemsindgreb og � 798, stk. 1, om ransagning, at disse indgreb skal foretages s� �sk�nsomt, som omst�ndighederne tillader�. Politiets magtanvendelse m� s�ledes ikke g� ud over, hvad der er n�dvendigt for at gennemtvinge indgrebet. Bestemmelserne tillader en betydelig margin for politiets ud�velse af det konkrete sk�n.

Uden for strafferetsplejen er politiet efter retsplejelovens � 108 p�lagt visse opgaver, som ikke kan varetages uden lejlighedsvis anvendelse af magt. Der er imidlertid ikke i tilknytning hertil anf�rt, hvilke magtmidler politiet kan anvende, eller betingelser for, hvorn�r politiet kan anvende magt.

Ved vurderingen af berettigelsen af politiets magtanvendelse i konkrete tilf�lde tages undertiden udgangspunkt i n�dv�rgereglerne i straffelovens � 13, som d�kker normalt forekommende magtanvendelsessituationer i form af afv�rgelse af et ulovligt angreb, gennemf�relse af en offentlig myndigheds beslutning og efter omst�ndighederne afv�rgelse af en truende ulykke.

Endvidere har det v�ret diskuteret i den juridiske teori, om straffelovens � 14 om n�dret i visse tilf�lde kan udg�re grundlaget for politiets magtanvendelse i tilf�lde, hvor magtanvendelsen risikerer at ramme tredjemand, f.eks. ved anvendelse af t�regas, hund eller skydev�ben. Det antages, at retsstillingen er uklar p� det punkt, jf. bet�nkningen side 82f.

I bet�nkningen, side 79, n�vnes endvidere, at hjemlen for politiets magtanvendelse � alt efter omst�ndighederne ved den konkrete magtanvendelse � muligvis tillige kan s�ges i andre retskilder. Det vil formentlig navnlig v�re tilf�ldet, n�r politiet anvender magt med henblik p� andet end afv�rgelse af et ulovligt angreb eller gennemf�relse af en offentlig myndigheds beslutning, f.eks. hvis politiet bryder en d�r ned for at finde en savnet person. Som muligt hjemmelsgrundlag i den forbindelse kan der peges p� en almindelig �generalfuldmagt� for politiet hvilende p� retsplejelovens � 108 eller s�dvaneret. Magtanvendelsen vil i givet fald v�re underlagt de krav til proportionalitet, der f�lger af almindelige forvaltningsretlige principper.

Rigspolitichefen har i Rigspolitichefens kundg�relser fastsat n�rmere regler om politiets anvendelse af skydev�ben, hund og stav. Kundg�relserne er bl.a. udtryk for en administrativ udm�ntning af, i hvilke tilf�lde det vil v�re forsvarligt at anvende de enkelte magtmidler.

De administrativt fastsatte retningslinier omfatter betingelserne for henholdsvis faktisk anvendelse og trussel om anvendelse af skydev�ben, hund og stav.

De g�ldende administrative regler for anvendelse af skydev�ben i tjenesten findes i Rigspolitichefens kundg�relse II, nr. 38 af 18. februar 1998. Det f�lger af kundg�relsen, at skydev�ben kun m� anvendes til afv�rgelse af et p�begyndt eller overh�ngende farligt angreb p� person, til afv�rgelse af et p�begyndt eller overh�ngende farligt angreb p� samfundsvigtige institutioner, virksomheder og anl�g, samt for at sikre anholdelse af personer, som efter det foreliggende med f�je m� antages at have beg�et eller at have fors�gt at beg� ovenn�vnte forbrydelser eller alvorlige forbrydelser mod statens selvst�ndighed og sikkerhed, mod statsforfatningen eller de �verste statsmyndigheder.

Kundg�relsen fasts�tter herudover, at det f�r skydev�ben tages i brug s� vidt muligt b�r tilkendegives ved advarselsr�b, at politiet har til hensigt at anvende skydev�ben, ligesom der f�r afgivelse af skud mod person endvidere s� vidt muligt b�r afgives varselsskud. Betingelserne for anvendelse af skud skal v�re til stede, f�r varselsskud m� afgives.

Hvis der er n�rliggende fare for, at udenforst�ende kan blive ramt, m� skydev�ben kun anvendes i yderste n�dsfald.

Kundg�relsen indeholder herudover regler om skud under kommando og om indberetning til Rigspolitichefen om anvendelse af skydev�ben.

De g�ldende regler om anvendelse af stav findes i Rigspolitichefens kundg�relse II, nr. 37 af 30. september 1998. Politiet m� herefter kun anvende stav, n�r det sk�nnes n�dvendigt for at afv�rge personlig overlast mod polititjenestemanden selv, andre polititjenestem�nd eller tredjemand, eller n�r det sk�nnes n�dvendigt for at gennemf�re anholdelse af farlige lovovertr�dere. Stav m� endvidere anvendes, n�r det sk�nnes n�dvendigt, fordi nogen s�ger at hindre en anholdelse eller s�ger at befri en anholdt. Stav vil endelig kunne anvendes, n�r det sk�nnes n�dvendigt, fordi nogen ved anvendelse af magt i �vrigt s�ger at hindre en tjenestehandling, samt n�r det sk�nnes n�dvendigt for at sikre gennemf�relsen af en ordre, hvis �jeblikkelige efterkommelse er p�kr�vet, og mod hvilken der g�res aktiv eller passiv modstand.

Politistaven skal anvendes med besindighed for ikke at p�f�re nogen st�rre overlast end n�dvendigt, og staven m� kun rettes mod arme, ben, ryg og s�de. Staven m� ikke rettes mod hoved, hals, nakke, kraveben, bryst, mave, nyrer, skridt eller rygs�jle, ligesom det i videst muligt omfang b�r undg�s at anvende politistaven mod kn�, albuer og andre led.

Kundg�relsen indeholder endvidere regler om anvendelse af stav under kommando og om indberetning om brug af stav.

Bestemmelser om anvendelse af hund som magtmiddel findes i Rigspolitichefens kundg�relse II, nr. 40 af 6. maj 1998. Efter kundg�relsen m� politihund benyttes til magtanvendelse for at modst� eller afv�rge et p�begyndt eller overh�ngende uretm�ssigt angreb og for at gennemf�re en p�gribelse eller anholdelse. Hund m� endvidere anvendes, s�fremt nogen s�ger at hindre en anholdelse eller befri en anholdt, eller s�fremt nogen ved magt i �vrigt s�ger at hindre en tjenestehandling. Hund m� endelig anvendes for at sikre gennemf�relsen af politiets lovlige p�bud.

Inden politihund benyttes som magtmiddel, skal politiet s� vidt muligt tydeligt tilkendegive over for vedkommende, at politiet har til hensigt at benytte politihund, hvis ikke politiets anvisninger efterkommes. Politiet skal endvidere sikre sig, at vedkommende har mulighed for at efterkomme politiets anvisninger.

Politihund skal anvendes med besindighed, varsomhed og st�rst mulig sk�nsomhed. Anvendelse af politihund skal straks bringes til oph�r, n�r politiets anvisninger er efterkommet.

Kundg�relsen indeholder herudover s�rlige regler om rydningssituationer. Beslutning om eventuelt at anvende politihund til rydning af gader, bygninger mv. for et st�rre antal personer skal forudg�ende v�re forelagt for politikredsens ledelse. Inden rydning effektueres, skal det to gange via megafon tilkendegives, at politiet har til hensigt at benytte politihund, hvis ikke politiets anvisninger efterkommes. Benyttes politihund derefter som magtmiddel, skal det umiddelbart forinden tydeligt tilkendegives, at hunden nu vil blive anvendt.

Endvidere angives s�rlige regler om gennemf�relse af rydninger, om anvendelse af politihund under kommando samt om indberetning.

Der henvises n�rmere til bet�nkningens side 71-87.

6.2. Politikommissionens overvejelser

6.2.1. Politikommissionen har overvejet behovet for at fasts�tte s�rlige lovregler om politiets magtanvendelse.

Som det fremg�r ovenfor under pkt. 6.1., findes der ikke i dag lovregler, der tager s�rligt sigte p� at regulere politiets magtanvendelse. Det kan s�ledes give anledning til tvivl, p� hvilket retligt grundlag politiets magtanvendelse i konkrete situationer skal vurderes.

Det er Politikommissionens opfattelse, at det g�ldende retlige grundlag � uanset dettes uklarhed � i det store og hele hidtil har udgjort en almindeligt accepteret ramme for politiets magtanvendelse. Det er dog i den forbindelse af v�sentlig betydning, at politiets adgang til at anvende magt er n�rmere reguleret i administrative forskrifter, herunder forskrifter om anvendelse af skydev�ben, stav og hund.

I lyset af, at politiet som udgangspunkt har monopol p� magtanvendelse, og den forholdsvis hyppige anvendelse heraf, m� man imidlertid overveje, om det g�ldende retlige grundlag udg�r en tilstr�kkelig regulering af politiets magtanvendelse.

Efter Politikommissionens opfattelse b�r der fasts�ttes n�rmere lovregler om politiets magtanvendelse. Kommissionen henviser i den forbindelse til, at allerede det forhold, at magtanvendelse efter omst�ndighederne kan indeb�re vidtg�ende indgreb i borgernes integritet, taler med betydelig v�gt for, at de grundl�ggende principper for politiets magtanvendelse reguleres direkte af lovgivningsmagten.

Endvidere indeb�rer politiets rolle som magtud�vende myndighed, at politiet ofte m� gribe til magtanvendelse i konfliktsituationer, som kan v�re f�lelsesladede og tilspidsede, og som indeb�rer risiko for, at politiets magtanvendelse af de ber�rte borgere opfattes som utidig indblanding.

Det forekommer da ogs�, at politiets magtanvendelse i konkrete sager bliver genstand for offentlig debat og kritik, ligesom statsadvokaterne ind i mellem modtager klager over politiets magtanvendelse i konkrete situationer.

De g�ldende lovregler m� anses for sv�rt tilg�ngelige for den enkelte borger, som s�ger at udfinde de lovm�ssige gr�nser for politiets magtanvendelse. S�rlige regler m� s�ledes antages at kunne medvirke til at skabe st�rre klarhed om gr�nserne for politiets magtanvendelse og dermed �ge borgernes mulighed for at vurdere, om gr�nserne i de konkrete situationer er overskredet.

Kommissionen bem�rker endelig, at magtanvendelse indg�r som et delelement i politiets virksomhed i forbindelse med at v�rne om de politiretlige beskyttelsesinteresser, og at det derfor vil v�re naturligt at medtage bestemmelser om politiets magtanvendelse i sammenh�ng med den �vrige regulering af politiets virksomhed.

6.2.2. Politikommissionen har dern�st overvejet, om en lovregulering af politiets magtanvendelse b�r indeholde detaljerede regler om politiets anvendelse af enkelte magtmidler, eller om der alene b�r v�re en mere generel regulering af politiets magtanvendelse.

Kommissionen finder, at en regulering b�r indeholde to led.

For det f�rste b�r der fasts�ttes generelle principper for politiets magtanvendelse, som omfatter al politiets magtanvendelse, herunder b�de magtanvendelse over for personer og magtanvendelse, der retter sig mod ting, f.eks. nedbrydning af en d�r, skud mod et bild�k i den hensigt at bringe k�ret�jet til standsning mv.

For det andet b�r der fasts�ttes supplerende og mere detaljerede regler for anvendelse af de mest indgribende magtmidler � det vil sige skydev�ben, stav, hund og t�regas � over for personer.

Det vil efter kommissionens opfattelse ikke v�re �nskeligt at s�ge at foretage en detaljeret regulering af alle de situationer, hvor magtanvendelse vil kunne forekomme. Det vil s�ledes n�ppe v�re muligt at udarbejde en udt�mmende opregning af disse situationer, og et fors�g herp� vil indeb�re den risiko, at politiet kan blive stillet over for situationer, der ikke er d�kket af reguleringen, men hvor politiet utvivlsomt b�r gribe ind. Meget detaljerede regler kan p� den m�de ogs� indeb�re risiko for, at den enkelte polititjenestemand bliver i tvivl om, hvorvidt der kan gribes ind i en situation, hvor �jeblikkelig indskriden er n�dvendig.

Sp�rgsm�let om, hvorvidt politiet i konkrete situationer b�r gribe til magtanvendelse, beror p� en vurdering af en r�kke faktiske omst�ndigheder, herunder bl.a. de involverede personers fysik og sindstilstand. Efter kommissionens opfattelse b�r regler om politiets magtanvendelse derfor ikke blive s� detaljerede, at der ikke fremover levnes plads til politiets sk�n.

En detaljeret regulering af alle de situationer, hvor magtanvendelse kan komme p� tale, vil yderligere indeb�re risiko for, at reguleringen hurtigt bliver utidssvarende.

Med fasts�ttelse af generelle principper for politiets magtanvendelse og supplerende mere detaljerede regler for de mest indgribende magtmidler finder kommissionen, at man kan opn� en balance mellem p� den ene side hensynet til, at politiet i alle relevante situationer p� baggrund af et politim�ssigt sk�n kan gribe ind med de n�dvendige midler, og p� den anden side hensynet til klarheden i lovgrundlaget og forudsigelighed i politiets magtanvendelse.

Der tages med reguleringen h�jde for, at det med tiden eventuelt vil kunne blive aktuelt at indf�re nye magtmidler, idet disse i givet fald vil v�re omfattet af de foresl�ede generelle principper og derfor vil kunne tages i brug, uden at det foruds�tter, at loven f�rst bliver �ndret.

6.2.3. Politikommissionens forslag til bestemmelser om politiets magtanvendelse findes i kommissionens lovudkast �� 12-19.

For s� vidt ang�r de foresl�ede generelle principper for politiets magtanvendelse, som fremg�r af � 14 i kommissionens lovudkast, understreges det i bestemmelsen, at politiets magtanvendelse skal v�re n�dvendig, forsvarlig, s� sk�nsom, som omst�ndighederne tillader, samt proportional i forhold til de interesser, der s�ges beskyttet med magtanvendelsen. Kommissionen foresl�r samtidig, at der fasts�ttes en udtrykkelig bestemmelse om, at det skal indg� i forsvarlighedsvurderingen, om magtanvendelsen indeb�rer risiko for, at udenforst�ende kan komme til skade. Efter kommissionens opfattelse indeb�rer kommissionens forslag en videref�relse af de principper, der i dag g�lder for politiets magtanvendelse uanset uklarheden om det pr�cise hjemmelsgrundlag, jf. ovenfor.

Kommissionens forslag til s�rlige bestemmelser om skydev�ben, stav og hund fremg�r af �� 15-17 i kommissionens lovudkast og bygger p� Rigspolitichefens kundg�relser om disse magtmidler. Bestemmelserne er i vidt omfang en videref�relse � og til en vis grad en sammenskrivning og sproglig justering � af de centrale bestemmelser i Rigspolitichefens kundg�relser. Bestemmelsen om gas i lovudkastets � 18 er ny.

I forhold til den g�ldende administrative regulering af anvendelse af skydev�ben, stav og hund foresl�s dog gennemf�rt visse indholdsm�ssige �ndringer.

De foresl�ede bestemmelser indeholder udtrykkelig hjemmel til, at politiet kan anvende magt over for en person af hensyn til den p�g�ldende selv (n�dhj�lpstilf�lde). De g�ldende kundg�relser regulerer ikke udtrykkeligt s�danne situationer, men kommissionen bem�rker, at det ikke kan antages at have v�ret hensigten at afsk�re politiet fra at anvende magt i n�dhj�lps�jemed, og politiet anvender da ogs� j�vnligt magt i s�danne situationer. Med Politikommissionens forslag pr�ciseres det, at magt kan anvendes i n�dhj�lps�jemed.

Kommissionen har endvidere fundet, at betingelserne for, hvorn�r politiet kan benytte stav og hund i situationer, hvor politiet m�des med passiv modstand, b�r sk�rpes og pr�ciseres.

Magtanvendelse i relation til passiv modstand kan v�re aktuelt i en r�kke situationer. Passiv modstand omfatter f.eks. situationer, hvor en anholdt, der �nskes f�rt v�k, ikke f�lger med, men forholder sig passiv, eller hvor en st�rre menneskem�ngde stimler sammen p� offentlige veje mv. og ikke forlader stedet trods politiets p�bud herom. Passiv modstand omfatter ogs� situationer, hvor en anholdt � uden at sl� eller rive sig fri fra en polititjenestemand � fors�ger at undvige ved f.eks. at l�be fra stedet. Politiets indsats over for passiv modstand som led i l�ngerevarende faglige konflikter og politiske aktioner af forskelligt indhold, f.eks. fysiske blokader af virksomheder, �bes�ttelse� af byggepladser mv., har gennem �rene givet anledning til debat.

Det f�lger af Rigspolitichefens kundg�relse II, nr. 37, � 2, stk. 1, nr. 5, om politiets brug af stav, at stav i dag kan anvendes over for passiv modstand, n�r det sk�nnes n�dvendigt for at sikre gennemf�relsen af en ordre, hvis �jeblikkelige efterkommelse er p�kr�vet. Det f�lger videre af Rigspolitichefens kundg�relse II, nr. 40, � 5, stk. 1, at politihund kan bruges mod passiv modstand, hvis det sker for at sikre gennemf�relse af politiets lovlige p�bud.

Det er kommissionens opfattelse, at der kun under sk�rpede betingelser b�r v�re adgang til at anvende stav og hund over for passiv modstand. Efter kommissionens opfattelse b�r anvendelse af stav og hund over for passiv modstand alene kunne ske for at gennemf�re uops�ttelige tjenestehandlinger, og kun n�r andre og mindre indgribende midler sk�nnes �benbart uegnede. Politikommissionens forslag til bestemmelser om anvendelse af stav og hund over for passiv modstand vil i praksis medf�re, at politiet f�rst og fremmest skal overveje at anvende gas i situationer, hvor en st�rre menneskem�ngde alene yder passiv modstand.

Det fremg�r af den g�ldende kundg�relse om stav � 2, nr. 2, at politiet for s� vidt ang�r gennemf�relse af anholdelser kun m� anvende stav, hvis der er tale om gennemf�relse af anholdelse af �farlige lovovertr�dere�.

Efter kommissionens opfattelse b�r denne bestemmelse ikke opretholdes. Kommissionen finder, at politiet ikke b�r v�re fuldst�ndig afsk�ret fra efter omst�ndighederne � og eventuelt som sidste udvej � at anvende stav med henblik p� at p�gribe en ikke-farlig person.

En r�kke bestemmelser i Rigspolitichefens kundg�relser om skydev�ben, stav og hund, f.eks. regler om anvendelse af stav og hund under kommando og bestemmelser om indberetning, er ikke medtaget i Politikommissionens forslag til bestemmelser om disse magtmidler. Der vil derfor ogs� fremover v�re behov for en supplerende administrativ regulering p� omr�det. Endvidere kan der v�re behov for at fasts�tte andre uddybende regler eller regler om anvendelse af andre magtmidler. Politikommissionens lovudkast indeholder i � 19 hjemmel til, at justitsministeren kan fasts�tte n�rmere bestemmelser om politiets anvendelse af skydev�ben, stav, hund og gas, og at justitsministeren i �vrigt kan fasts�tte n�rmere regler om politiets anvendelse af magt.

Efter kommissionens opfattelse b�r det i den forbindelse overvejes fremover at fasts�tte s�danne regler i bekendtg�relsesform i stedet for ved kundg�relser.

Der henvises til bet�nkningen side 128-134.

6.3. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet kan med enkelte �ndringer, der i det v�sentlige er af redaktionel karakter, tiltr�de Politikommissionens udkast til bestemmelser om politiets anvendelse af magt.

Som f�lge af inds�ttelsen af lovforslagets � 6 om visitation mv. p� bestemte steder, jf. pkt. 5.2. ovenfor, indeholder lovforslagets � 15, der svarer til � 13 i Politikommissionens lovudkast, et nyt nummer, hvorefter politiet kan anvende magt med henblik p� at kontrollere, om nogen besidder eller b�rer v�ben.

Der henvises til lovforslagets �� 14-21 samt bem�rkningerne hertil.

7. Politiets selvhj�lpshandlinger

7.1. G�ldende ret

I loven fra 1871 om politiet uden for K�benhavn er der i � 6, stk. 3, hjemmel til, at politiet kan udf�re eller lade udf�re selvhj�lpshandlinger, n�r den, der efter politivedt�gten er forpligtet til at handle, undlader dette.

Bestemmelsen i politilovens � 6, stk. 3, er i det v�sentligste gentaget i normalpolitivedt�gtens � 62 og i politivedt�gten for K�benhavn � 68 . Det f�lger af stk. 1 i disse bestemmelser, at politiet, n�r nogen undlader, hvad der p�hviler ham eller hende if�lge vedt�gten eller de i medf�r af denne trufne bestemmelser, kan lade det udf�re eller tr�ffe andre foranstaltninger til at forhindre, at fors�mmelsen afstedkommer skade. I stk. 2 bestemmes, at omkostningerne herved skal udredes af den ansvarlige. Det samme g�lder omkostninger ved foranstaltninger, som politiet tr�ffer for at forhindre forest�ende eller standse endnu ikke fuldf�rte handlinger, der er forbudt ved eller i henhold til vedt�gten.

Betingelserne for, at politiet kan foretage selvhj�lpshandlinger er s�ledes, at den ansvarliges handlepligt f�lger af politivedt�gten eller bestemmelser truffet i medf�r af denne, og at den ansvarlige har forholdt sig passiv. Det er endvidere en foruds�tning, at politiets foranstaltninger er n�dvendige for at forhindre, at den ansvarliges fors�mmelse medf�rer skade p� person eller ikke ubetydelig skade p� ting. Politiet m� ikke foretage foranstaltninger, som g�r ud over, hvad der under hensyn til den foreliggende fare er n�dvendigt og forsvarligt. Politiets indgriben er endvidere betinget af, at den ansvarlige har f�et en henstilling om at bringe forholdet i orden.

Herudover er der i s�rlovgivningen hjemmel til, at politiet i n�rmere angivne tilf�lde kan foretage selvhj�lpshandlinger.

Politiet vil endvidere efter almindelige principper om uanmodet forretningsf�relse (negotiorum gestio) kunne foretage handlinger med henblik p� at afv�rge et formueretligt tab i situationer, hvor den, p� hvis vegne handlingen foretages, selv er forhindret i at varetage sine interesser.

Der henvises til bet�nkningens side 238-239.

7.2. Politikommissions overvejelser

Politikommissionen foresl�r i kapitel 5 i kommissionens lovudkast en bestemmelse om politiets selvhj�lpshandlinger.

Bestemmelsen supplerer lovudkastets kapitel 3 om politiets indgreb og kapitel 4 om politiets anvendelse af magt ved at give hjemmel til, at politiet under visse betingelser kan foretage selvhj�lpshandlinger med henblik p� at varetage hensynet til den offentlige orden samt enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.

Iv�rks�ttelse af selvhj�lpshandlinger kan v�re aktuel i situationer, hvor en borger ikke opfylder en handlepligt over for det offentlige. Selvhj�lpshandlingen indeb�rer, at politiet udf�rer eller lader udf�re det arbejde, som p�hviler den p�g�ldende borger, med henblik p� at sikre, at den ansvarlige borgers passivitet ikke f�r skadevirkninger i forhold til omverdenen.

Det er forudsat, at bestemmelsen suppleres af de almindelige regler om handlinger foretaget som led i uanmodet forretningsf�relse (negotiorum gestio), jf. ovenfor under pkt. 7.1.

Kommissionen foruds�tter, at den almindeligt g�ldende praksis, hvorefter politiet alene kr�ver betaling for udgifter til selvhj�lpshandlinger, n�r den ansvarlige har handlet culp�st, videref�res. Kommissionen har i den forbindelse anf�rt, at det kan overvejes at fasts�tte retningslinier for, hvorn�r politiet i disse tilf�lde b�r opkr�ve afholdte udgifter p� omr�det.

Der henvises n�rmere til bet�nkningens side 238-242.

7.3. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet kan tiltr�de Politikommissionens forslag til bestemmelse om politiets selvhj�lpshandlinger, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.

Der henvises til lovforslagets � 22 samt bem�rkningerne hertil.

I lyset af Politikommissionens bem�rkninger vil Justitsministeriet overveje behovet for eventuelt at fasts�tte n�rmere retningslinier for, hvorn�r politiet b�r opkr�ve afholdte udgifter til selvhj�lpshandlinger, og dr�fte dette med Rigspolitichefen.

8. Bemyndigelsesbestemmelser

8.1. G�ldende ret

8.1.1. Politivedt�gter

Politiloven fra 1863 om K�benhavns politi � 8 og politiloven fra 1871 om politiet uden for K�benhavn �� 1-2 indeholder i dag hjemmel til udstedelse af politivedt�gter vedr�rende den offentlige orden, herunder hjemmel til at fasts�tte, at overtr�delse af politivedt�gterne kan straffes med b�de.

Der er i dag udstedt lokale politivedt�gter for samtlige landets 54 politikredse. For at sikre ensartetheden af de enkelte politikredses politivedt�gter har Justitsministeriet udstedt normalpolitivedt�gter, som danner grundlag for udarbejdelsen af de lokale politivedt�gter. Den seneste normalpolitivedt�gt er fra 1968, jf. Justitsministeriets meddelelse nr. 203 af september 1968 med senere �ndringer. Det fremg�r af Justitsministeriets meddelelse, at normalpolitivedt�gten skal tjene som forbillede ved udarbejdelsen af nye politivedt�gter eller �ndringer i g�ldende politivedt�gter. Det anf�res videre, at v�sentlige afvigelser fra normalpolitivedt�gtens tekst ikke kan forventes godkendt af Justitsministeriet, medmindre ganske s�rlige omst�ndigheder taler for det.

Der henvises til bet�nkningens side 26-28.

8.1.2. Midlertidige foranstaltninger

Politiet kan i dag tr�ffe beslutning om midlertidige foranstaltninger, som indeb�rer generelle forbud og/eller p�bud rettet mod borgerne, f.eks. forbud mod brug af �ben ild i eller n�r skove i sommerperioder eller forbud mod f�rdsel p� isen i bestemte omr�der i vinterperioder.

Politiet kan med hjemmel i retsplejelovens � 108 udstede p�bud om midlertidige foranstaltninger med henblik p� opretholdelse af sikkerhed, fred og orden. Det er i disse tilf�lde som udgangspunkt en foruds�tning, at der foreligger en konkret og n�rliggende fare for de n�vnte beskyttelsesinteresser. P�bud i medf�r af retsplejelovens � 108 udstedes som udgangspunkt til de n�rmere angivne personer, der udg�r en fare for sikkerhed, fred og orden.

Politiet kan endvidere i medf�r af �� 8 og 9 i loven om K�benhavns politi og � 7 i loven om politiet uden for K�benhavn tr�ffe midlertidige foranstaltninger i form af forbud eller p�bud af mere generel karakter, som ikke retter sig mod en p� forh�nd n�rmere afgr�nset personkreds. S�danne midlertidige foranstaltninger skal offentligg�res. Manglende efterlevelse af midlertidige foranstaltninger kan straffes med b�de og i visse tilf�lde h�fte.

Der henvises n�rmere til bet�nkningens side 23-26.

8.2. Politikommissionens overvejelser

Politikommissionen foresl�r i kapitel 6 i kommissionens lovudkast bestemmelser, som bemyndiger justitsministeren til at fasts�tte regler, som videref�rer en regulering med strafsanktionerede regler ud fra de hensyn, der i dag ligger bag reglerne i politivedt�gterne .

Efter bestemmelsen i Politikommissionens lovudkast � 21 kan justitsministeren fasts�tte regler om sikring af den offentlige orden mv. Det f�lger heraf, at omr�det fremover skal reguleres ved bekendtg�relse. Politikommissionen finder i den forbindelse, at det vil v�re naturligt, at justitsministeren forinden udstedelsen dr�fter det n�rmere indhold af bekendtg�relsen med de lokale politimestre samt med repr�sentanter for amter og kommuner.

Det foruds�ttes, at en bekendtg�relse om sikring af den offentlige orden mv. som udgangspunkt videref�rer de centrale bestemmelser i normalpolitivedt�gten. Bestemmelsen indeholder derfor en opregning af de omr�der, som efter g�ldende ret er reguleret i normalpolitivedt�gten. Opregningen i bestemmelsen er ikke udt�mmende. Nye regler eller revision af g�ldende regler, som er begrundet i de hensyn, der er n�vnt i bestemmelsen, vil s�ledes kunne udstedes i medf�r af bestemmelsen.

Politikommissionen foresl�r endvidere som � 22 i kommissionens lovudkastet, at der kan fasts�ttes lokale politivedt�gter, hvis s�rlige lokale forhold tilsiger det. Det kan f.eks. v�re lokale regler om f�rdsel p� n�rmere angivne s�er, fiskeri fra n�rmere angivne lokaliteter samt henkastning af genstand p� offentlig badestrand.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til lokalt helt eller delvis at oph�ve den regulering, der fasts�ttes i bekendtg�relsesform efter � 21 i kommissionens lovudkastet. Der kan s�ledes ikke i medf�r af � 22 i kommissionens lovudkast fasts�ttes regler om, at en eller flere bestemmelser i en bekendtg�relse udstedt i medf�r af � 21 ikke skal v�re g�ldende i den p�g�ldende politikreds.

Udstedelse af lokale politivedt�gter vil endelig v�re betinget af, at lokale forhold tilsiger det. Dette indeb�rer, at udstedelse af politivedt�gter skal kr�ve en s�rlig begrundelse.

Lokale politivedt�gter skal udf�rdiges efter forslag fra politimesteren, som dog forinden skal dr�fte forslaget med den eller de ber�rte kommuner.

Der henvises til bet�nkningens side 242-245.

8.3. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet kan med enkelte �ndringer af redaktionel karakter tiltr�de Politikommissionens forslag til bemyndigelsesbestemmelser, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.

Der henvises til lovforslagets �� 23-24 samt bem�rkningerne hertil.

9. Erstatning

9.1. G�ldende ret

Krav om erstatning i anledning af politiets indgreb eller andre dispositioner uden for strafferetsplejen vurderes i dag p� grundlag af dansk rets almindelig erstatningsregler, s�ledes at der ydes erstatning, hvis politiet har handlet culp�st. Rigspolitichefen tr�ffer afg�relse i alle sager med krav om erstatning p� mere end 5.000 kr., mens sager om mindre bel�b afg�res af de lokale politimestre (politidirekt�ren). Afg�relser truffet af Rigspolitichefen eller de lokale politimestre (politidirekt�ren) kan p�klages til Justitsministeriet. I forbindelse med Politikommissionens dr�ftelse af mindretallets forslag, jf. nedenfor under pkt. 9.2., har Rigspolitichefen oplyst, at man ved afg�relse af sp�rgsm�l om erstatning anl�gger en for politiet streng culpavurdering. Rigspolitichefen har endvidere oplyst, at langt de flest erstatningskrav im�dekommes, jf. bet�nkningen side 135 og 138. Et afslag p� erstatning vil endvidere kunne indbringes for retten af den erstatningss�gende.

For s� vidt ang�r politiets beslutninger om at frihedsber�ve personer uden for strafferetsplejen er der efter g�ldende ret en s�rlig nem adgang for borgerne til at f� pr�vet lovligheden af frihedsber�velsen samt krav om erstatning i anledning heraf. Det f�lger af bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 43 a, at den, der administrativt har v�ret ber�vet sin frihed, kan frems�tte beg�ring om pr�velse af lovligheden af frihedsber�velsen over for den myndighed, der har truffet beslutning om frihedsber�velsen. Den p�g�ldende myndighed skal herefter inden for en n�rmere fastsat frist forel�gge sagen for retten. Eventuelt krav om erstatning for ulovlig frihedsber�velse kan efter beg�ring p�d�mmes i forbindelse med sagen om pr�velse af frihedsber�velsens lovlighed.

9.2. Politikommissionens overvejelser

Sp�rgsm�let om erstatning i anledning af politiets indgreb har v�ret dr�ftet i Politikommissionen. Kommissionens flertal anf�rer, at sp�rgsm�let ikke er omfattet af kommissionens kommissorium, og at man derfor ikke har fundet grundlag for at tage n�rmere stilling til sp�rgsm�let om erstatning i anledning af politiets indgreb eller andre dispositioner foretaget med hjemmel i de foresl�ede bestemmelser i kommissionens lovudkast.

Et mindretal (professor, dr. jur. Eva Smith og medlem af det underudvalg, der har lavet udkast til kommissionens lovudkast, professor, lic. jur. Gorm Toftegaard Nielsen) foresl�r, at der i loven fasts�ttes bestemmelser om adgang til erstatning i anledning af politiets indgreb uden for strafferetsplejen svarende til de regler, som efter retsplejelovens kapitel 93 a g�lder for erstatningskrav inden for strafferetsplejen. Det indeb�rer, at borgere, der mener at have et krav p� erstatning p� grund af et indgreb, inden en bestemt frist vil kunne frems�tte kravet over for politiet og, hvis kravet ved endelig administrativ afg�relse afvises, beg�re kravet indbragt for retten. En retssag vil efter mindretallets forslag skulle behandles i strafferetsplejens former, og den erstatningss�gende vil have krav p� beskikkelse af en advokat.

Mindretallet henviser som begrundelse for forslaget bl.a. til, at borgere, som politiet foretager indgreb over for uden for strafferetsplejen, og som mener at have lidt et tab derved, b�r ligestilles med borgere, der mener at have lidt et tab ved politiets indgreb inden for strafferetsplejen.

Der henvises n�rmere til bet�nkningen side 135-139 og side 148.

9.3. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet har i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget overvejet mindretallets forslag om en s�rlig adgang til domstolspr�velse af krav om erstatning i anledning af politiets indgreb mv. uden for strafferetsplejen.

Som det fremg�r af pkt. 9.1., er der i dag mulighed for at f� pr�vet et erstatningskrav uden for strafferetsplejen b�de administrativt og retligt. Hertil kommer, at den s�rlige adgang inden for strafferetsplejen til at f� pr�vet erstatningskrav er begrundet i, at der kan v�re tale om meget intensive indgreb for den enkelte, som f.eks. varet�gtsf�ngsling. Erstatningskrav uden for strafferetsplejen vil normalt ikke vedr�re indgreb af tilsvarende intensitet. Justitsministeriet finder p� den baggrund ikke, at der er behov for bestemmelser om en s�rlig let adgang til domstolspr�velse af krav om erstatning i anledning af politiets indgreb mv. uden for strafferetsplejen.

10. Lovforslagets �konomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget sk�nnes ikke at have �konomiske eller administrative konsekvenser for politiet af betydning.

Lovforslaget har ingen �konomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne, erhvervslivet og borgerne.

Lovforslaget har ingen milj�m�ssige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

	Positive konsekvenser/ mindre udgifter	Negative konsekvenser/ Merudgifter
�konomiske konsekvenser for staten.	Ingen	Ingen af betydning
�konomiske konsekvenser for kommuner og amtskommuner.	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner	Ingen	Ingen af betydning
�konomiske konsekvenser for erhvervslivet og borgerne	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgerne	Ingen	Ingen
Milj�m�ssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Ingen EU-retlige aspekter

11. H�rte myndigheder mv.

Politikommissionens bet�nkning nr. 1410/2002 om politilovgivning har v�ret sendt i h�ring hos f�lgende myndigheder og organisationer:

Pr�sidenterne for �stre og Vestre Landsret, S�- og Handelsretten, K�benhavns Byret samt retterne i �rhus, Odense, �lborg og Roskilde, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldm�gtigforeningen, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Rigsadvokaten, Politidirekt�ren i K�benhavn, Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen af vicestatsadvokater, assessorer og statsadvokatfuldm�gtige, Politiforbundet i Danmark, Landsklubben HK Politiet, Det Kriminalpr�ventive R�d, Advokatr�det, Landsforeningen af beskikkede advokater, Foreningen af Advokater og Advokatfuldm�gtige, Det Danske Center for Menneskerettigheder, N�vnet for Etnisk Ligestilling, Amtsr�dsforeningen, Kommunernes Landsforening, K�benhavns og Frederiksberg Kommune.

Lovforslagets bestemmelser om visitation mv. p� bestemte steder med henblik p� at kontrollere, om nogen er i besiddelse af eller b�rer v�ben, har v�ret sendt i h�ring hos f�lgende myndigheder og organisationer:

Pr�sidenterne for �stre og Vestre Landsret, Pr�sidenten for K�benhavns Byret, Pr�sidenterne for retterne i �rhus, Aalborg, Odense og Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldm�gtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirekt�ren i K�benhavn, Foreningen af Politimestre i Danmark, Erstatningsn�vnet, Kommunernes Landsforening, Amtsr�dsforeningen, Advokatr�det, Landsforeningen af beskikkede advokater, Dansk Retspolitisk Forening, Institut for Menneskerettigheder, Danmarks Idr�ts-Forbund, B�rne- og Ungdomsorganisationernes Samr�d, Danmarks J�gerforbund, Dansk Land- og Strandjagt og Vaabenhistorisk Selskab.

Bem�rkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Politiets form�l og virke

Til � 1

Lovforslagets � 1 beskriver form�let med politiets virksomhed.

Bestemmelsen er en hensigtserkl�ring og indeb�rer, at politiets udvikling skal styres under hensyntagen til de n�vnte form�l.

Efter bestemmelsens 1. pkt. har politiet til form�l at �virke� for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet. Det indeb�rer, at politiet ikke kan begr�nse sin virksomhed til reaktivt at s�tte ind over for aktuel eller allerede beg�et kriminalitet. Politiet m� ogs� ved en offensiv indsats s�ge at forbedre den almindelige tryghed mv. i samfundet, f.eks. ved at have en s�dan viden om og kontakt med lokalsamfundet, at konflikter og uroligheder kan tages i opl�bet. Det indeb�rer endvidere, at politiet i dets virksomhed har som m�l at afv�rge de farer, der m�tte true de n�vnte beskyttelsesinteresser.

Udtrykket �tryghed� indeb�rer, at politiet har til form�l at bidrage til befolkningens almindelige tryghed. Dette skal ske ved, at politiets virksomhed ud�ves p� en betryggende m�de, og herudover skal virksomhedsud�velsen fremst� betryggende. Politiet skal arbejde for, at borgerne skal v�re trygge, og at borgerne skal have f�lelsen af tryghed.

Udtrykkene �sikkerhed, fred og orden� omfatter i overensstemmelse med en nutidig forst�else heraf samfundets og enkeltpersoners sikkerhed mod at blive udsat for forbrydelser, ulykker eller ordensforstyrrelser mv. Sikkerheden mod at blive udsat for forbrydelser omfatter enhver strafbelagt bestemmelse. Herudover er enkeltpersoners sikkerhed mod at blive udsat for overgreb fra statsmagtens side omfattet. Politiet skal s�ledes ogs� medvirke til at sikre borgernes retssikkerhed.

Efter bestemmelsens 2. pkt. skal politiet fremme dets form�l gennem �forebyggende, hj�lpende og h�ndh�vende virksomhed�. Politiets form�l skal s�ledes ikke alene fremmes gennem traditionelle politim�ssige opgaver som forebyggelse og afv�rgelse af strafbare forhold, opretholdelse af den offentlige orden og sikkerhed mv., men bl.a. ogs� ved at yde borgerne bistand i andre faresituationer eller ved at udf�re andre opgaver, som f�lger af g�ldende ret, eller i �vrigt har en naturlig tilknytning til politiets virksomhed.

Der henvises i �vrigt til pkt. 3.2. og 3.3. i lovforslagets almindelige bem�rkninger.

Til kapitel 2

Politiets opgaver

Til � 2

Lovforslagets � 2 angiver politiets opgaver.

Bestemmelsen indeholder en udt�mmende opregning af de opgaver, som politiet varetager i dag. Bestemmelsen indeb�rer ikke, at politiet har en forpligtelse til altid at handle i de angivne tilf�lde. Politiets handlepligt vil afh�nge af, hvad der i forhold til den konkrete situation m� antages at f�lge af lovforslagets �vrige bestemmelser eller anden lovgivning, herunder navnlig retsplejelovens regler.

� 2, nr. 1 , indeb�rer, at politiet skal medvirke til at forebygge strafbare forhold, forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

Bestemmelsen omfatter politiets forebyggende virksomhed, herunder politiets holdningsbearbejdende, vejledende og generelt regulerende arbejde, som f.eks. politiets kriminalitets-forebyggende og kriminalpr�ventive virksomhed, SSP-samarbejdet mellem politi, skole og socialforvaltning samt arbejdet i forbindelse med Det Kriminalpr�ventive R�d.

Bestemmelsen omfatter endvidere foranstaltninger i relation til konkrete situationer, som har til hensigt umiddelbart at regulere borgernes adf�rd. Det kan f.eks. v�re afsp�rring af farlige omr�der med henblik p� at forebygge fare for ulykker eller afsp�rring af omr�der og visitation af publikum i forbindelse med st�rre arrangementer for at forebygge fare for ordensforstyrrelser.

� 2, nr. 2, angiver, at politiet har til opgave at afv�rge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed. Bestemmelsen henviser til politiets fareafv�rgende opgaver uden for strafferetsplejen, hvor der foreligger en konkret og n�rliggende fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.

� 2, nr. 3, angiver, at politiet har til opgave at bringe strafbar virksomhed til oph�r samt efterforske og forf�lge strafbare forhold. Bestemmelsen henviser til politiets virksomhed inden for strafferetsplejen, der er n�rmere reguleret i retsplejeloven.

� 2, nr. 4, indeb�rer, at politiet kan yde borgerne bistand i andre faresituationer end de, der er n�vnt i nr. 2 og 3. Bestemmelsen henviser til en lang r�kke opgaver, der bedst kan karakteriseres som hj�lp til borgerne i situationer, der ligger i forl�ngelse af de prim�re politiopgaver eller i �vrigt har en saglig tilknytning til politiets prim�re opgaver. Bestemmelsen omfatter alene situationer, hvor der (endnu) ikke foreligger en konkret og n�rliggende fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, og hvor politiet derfor ikke kan benytte sig af indgreb.

Politiets bistand til borgerne i disse tilf�lde kan f.eks. v�re hjemtransport af personer efter et trafikuheld, hjemtransport af spiritusp�virkede personer, der sk�nnes hj�lpel�se uden at v�re til konkret fare for sig selv eller andre, opsamling af personer, der er faret vild eller sidder fast i sneen, efterlysning af savnede samt vejledning og kontaktskabende indsats over for syge og hj�lpel�se.

Politiet er som udgangspunkt ikke forpligtet til at udf�re s�danne hj�lpeopgaver. Politiet skal imidlertid � som andre forvaltningsmyndigheder � ud�ve �god forvaltningsskik�. R�kkevidden heraf m� bero p� en konkret vurdering af den aktuelle situation. Ved vurderingen af, om politiet b�r udf�re en hj�lpeopgave, m� navnlig indg�, om varetagelse af den konkrete hj�lpeopgave har en naturlig tilknytning til politiets virksomhed, om der i offentligheden er en almindelig forventning om, at politiet varetager en s�dan opgave, og om varetagelse af opgaven er udtryk for en fornuftig prioritering af politiets ressourcer.

� 2, nr. 5, angiver, at politiet har til opgave at udf�re kontrol- og tilsynsopgaver efter g�ldende ret. Bestemmelsen henviser til de tilsyns- og kontrolopgaver, som politiet efter en r�kke s�rlove selvst�ndigt skal varetage inden for den p�g�ldende lovgivnings omr�de. Det g�lder f.eks. inden for f�rdselsloven, dyrev�rnsloven, restaurationsloven, inkassoloven, lov om vagtvirksomhed og v�benloven.

� 2, nr. 6, omhandler politiets bistand til andre myndigheder efter g�ldende ret. Bestemmelsen omfatter navnlig tilf�lde, hvor politiet efter anmodning fra en s�rmyndighed bist�r med at p�se overholdelse af love og vedt�gter inden for s�rmyndighedens omr�de. Det kan f.eks. v�re bistand til toldv�snet, arbejdstilsynet eller milj�myndighederne.

Bestemmelser om politiets bistand kan v�re affattet s�ledes, at politiet er forpligtet til at yde den beskrevne bistand. Politiets bistand til andre myndigheder vil ofte foruds�tte anvendelse af magt, f.eks. ved at skaffe s�rmyndigheden adgang til en afl�st lokalitet. Det er i s�danne tilf�lde politiet, der sk�nner, om betingelserne for at anvende magt er til stede, herunder om magtanvendelse i den konkrete situation vil v�re i overensstemmelse med de almindelige krav om n�dvendighed, proportionalitet og anvendelse af mindst indgribende middel, jf. lovforslagets � 16. Politiet kan s�ledes � uanset om politiet efter lovgivningen er forpligtet til at yde s�rmyndigheden bistand � efter en konkret vurdering afst� fra at im�dekomme en anmodning om bistand, hvis bistanden vil foruds�tte magtanvendelse, som der efter politiets sk�n ikke er grundlag for.

Bistand til andre myndigheder er som politiets �vrige opgaver underlagt politiets prioritering af ressourcerne. Politiet vil derfor i givet fald kunne afsl� en konkret anmodning om bistand til en anden myndighed ud fra hensynet til at kunne varetage mere presserende opgaver.

� 2, nr. 7, indeb�rer, at politiet kan udf�re andre opgaver, som f�lger af g�ldende ret eller i �vrigt har en naturlig tilknytning til politiets virksomhed. Bestemmelsen er en opsamlingsbestemmelse for opgaver, der er p�lagt politiet, eller som politiet selv har p�taget sig, og som ikke er omfattet af � 2, nr. 1-6.

Bestemmelsen omfatter navnlig de mange opgaver af forvaltningsm�ssig karakter, som politiet er p�lagt ved lov eller i kraft af at v�re underlagt Justitsministeriet. Politiets opgaver herefter kan v�re som afg�relsesmyndighed eller kan udg�re forberedende sagsbehandling for en anden myndighed. Som eksempler kan n�vnes forvaltning af hittegods, pas, k�rekort, motorv�sen, jagttegn, sager om udl�ndinges ophold her i landet og n�ringsvirksomhed. Endvidere kan n�vnes hj�lpeopgaver, som gennem �rene er p�lagt politiet, idet ingen anden myndighed varetager disse opgaver, f.eks. underretning af sl�gtninge ved d�dsfald og visse samtaler af social karakter, herunder med parterne i sager om husspektakel .

Der henvises i �vrigt til pkt. 4.2. og 4.3. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.

Til kapitel 3

Politiets indgreb

Lovforslagets kapitel 3 regulerer politiets indgreb og indeholder f�rst en almindelig bestemmelse om politiets indgreb i � 3. I �� 4-6 reguleres politiets indgreb i forhold til orden og sikkerhed. �� 7-9 regulerer politiets opgaver og indgreb i forbindelse med offentlige forsamlinger og opl�b, og i �� 10-13 er fastsat bestemmelser om politiets opgaver og indgreb i forhold til svage og udsatte personer.

Almindelig bestemmelse

Til � 3

Lovforslagets � 3 indeholder en almindelig bestemmelse om, at politiets indgreb over for borgerne foruds�tter hjemmel i lovgivningen. Bestemmelsen fastl�gger, hvorn�r politiet kan foretage indgreb over for borgerne uden for strafferetsplejen. Politiet kan s�ledes ik ke foretage indgreb over for borgerne i andre situationer end dem, der f�lger af lovforslagets �� 4-13 eller af anden lovgivning.

Anden lovgivning omfatter f�rst og fremmest lovbestemmelser, f.eks. retsplejelovens bestemmelser om straffeprocessuelle indgreb. Anden lovgivning omfatter endvidere bestemmelser udstedt i medf�r af lov. Efter omst�ndighederne kan hjemmel til politiets indgreb ogs� f�lge af en analogi af s�danne bestemmelser.

Der kan v�re andet grundlag for politiets indgreb, herunder s�dvaneret og almindelige n�dretlige principper. De situationer uden for strafferetsplejen, der � ud over, hvad der p� s�rligt regulerede omr�der f�lger af lov eller bestemmelser fastsat i medf�r af lov � kan berettige indgreb, er i videst muligt omfang s�gt d�kket ind af de foresl�ede bestemmelser i lovforslagets �� 4-13. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der i praksis vil kunne forekomme andre situationer, hvor indgreb vil kunne foretages p� andet grundlag, herunder s�dvane eller almindelige n�dretlige betragtninger.

Der henvises i �vrigt til pkt. 5.1.2.1. og 5.1.3. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.

Orden og sikkerhed

Til � 4

Lovforslagets � 4 regulerer politiets opgaver og indgreb i relation til fare for orden og sikkerhed.

Bestemmelsen tilsigter alene at pr�cisere g�ldende ret i de tilf�lde, hvor retsplejelovens � 108 allerede i dag danner grundlag for indgreb over for borgerne.

� 4, stk. 1, indeb�rer, at politiet skal forebygge fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

Bestemmelsen omfatter tilf�lde, hvor der ikke foreligger en konkret og n�rliggende fare, men hvor omst�ndighederne ved situationen i �vrigt tilsiger, at der er behov for en politim�ssig indsats i form af forebyggende foranstaltninger med henblik p� at regulere borgernes adf�rd.

Foranstaltninger af mere alment forebyggende karakter som f.eks. kriminalpr�ventivt arbejde eller anden holdningsbearbejdende og vejledende virksomhed, almindelig patruljering p� offentlige steder mv. er derimod ikke omfattet af bestemmelsen.

Politiets adgang til med hjemmel i anden lovgivning, f.eks. f�rdselslovens � 4, at iv�rks�tte forebyggende foranstaltninger, der har karakter af indgreb over for borgerne, ber�res ikke af bestemmelsen i lovudkastets � 4.

� 4, stk. 2, angiver de indgreb, politiet kan foretage for at forebygge fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

Form�let med foranstaltninger efter � 4 skal v�re at forebygge fare for forstyrrelse af den offentlige orden, eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

Forebyggelse af �fare for forstyrrelse af den offentlige orden� eller fare for enkeltpersoner kan f.eks. v�re n�dvendigt i forbindelse med st�rre arrangementer som cykell�b i byomr�der, hvor politiet kan afsp�rre omr�der med henblik p� at forebygge, at der opst�r farlige situationer i forhold til trafikken og publikum. Fare for forstyrrelse af den offentlige orden kan endvidere foreligge ved arrangementer, som indeb�rer risiko for voldelige sammenst�d mellem forskellige grupperinger. Det kan f.eks. v�re i forbindelse med demonstrationer, der indeb�rer en risiko for sammenst�d med moddemonstranter, eller ved fodboldkampe, der indeb�rer risiko for sammenst�d mellem tilh�ngere af de forskellige fodboldhold. Politiet kan i s�danne tilf�lde p� forh�nd afsp�rre omr�der for at holde disse grupperinger adskilt eller foretage adgangskontrol ved indgangen til omr�det for at finde kasteskyts eller lignende.

Forebyggelse af �fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed� kan f.eks. ogs� v�re n�dvendigt for at modvirke, at personer uds�tter sig selv for at komme til skade som f�lge af ulykker. Politiet vil s�ledes f.eks. kunne afsp�rre forfaldne bygninger eller kystomr�der med jordskred for at forebygge, at en eller flere personer kommer til skade.

Form�let med politiets indgreb kan ogs� v�re at forebygge forstyrrelser af hj�lpearbejde mv., hvor tilskueres tilstedev�relse vil kunne forhindre redningsmandskab i at komme frem med deraf f�lgende fare for tilskadekomnes sikkerhed.

Efter bestemmelsen kan politiet rydde og afsp�rre omr�der og etablere adgangskontrol til omr�der i det omfang, det er n�dvendigt for at forebygge faren.

Udtrykket �omr�der� skal forst�s bredt og omfatter bl.a. udend�rs arealer, overd�kkede arealer, bygninger, bygningskonstruktioner mv.

De indgreb politiet kan foretage efter bestemmelsen er for det f�rste at �rydde og afsp�rre omr�der�. Dette indeb�rer, at politiet kan p�byde personer at fjerne sig fra omr�det. Politiet kan endvidere og som mindre indgribende foranstaltninger give de p�bud inden for omr�det, der er n�dvendige for at forebygge faren. Ofte vil et omr�de blive ryddet med henblik p�, at omr�det kan afsp�rres. Det er imidlertid ikke en betingelse for at kunne rydde et omr�de, at form�let hermed er at afsp�rre omr�det. Der stilles ikke krav til, hvordan politiet afsp�rrer omr�det. Afsp�rring kan ske ved etablering af egentlig fysisk afsp�rring ved afsp�rringsb�nd eller barrierer, men kan ogs� ske ved, at politiet danner k�deformation eller mundtligt eller ved skiltning forbyder personer at bev�ge sig ind p� omr�det.

Politiet kan efter bestemmelsen endvidere �etablere adgangskontrol til omr�der�.

Etablering af adgangskontrol til et omr�de indeb�rer, at politiet kan afvise personer fra omr�det eller betinge en persons adgang til omr�det af, at politiet visiterer den p�g�ldende, unders�ger t�j eller genstande i den p�g�ldendes besiddelse, herunder k�ret�jer og lignende med henblik p� at vurdere, om det er forsvarligt at give personen adgang til omr�det.

Etablering af adgangskontrol kan f.eks. ske i i forbindelse med arrangementer, der erfaringsm�ssigt kan udvikle sig til uroligheder, f.eks. visse fodboldkampe. Adgangskontrol vil bl.a. ogs� kunne etableres i forbindelse med arrangementer, der indeb�rer s�rlige sikkerhedsrisici for enkeltpersoner, f.eks. bes�g af statsoverhoveder.

Er en person i besiddelse af farlige genstande, som den p�g�ldende ikke vil aflevere, vil politiet kunne afvise vedkommende fra arrangementet. Bestemmelsen indeholder derimod ikke hjemmel til at fratage en person genstande imod den p�g�ldendes vilje. Hjemmel hertil skal i givet fald s�ges i kapitlets �vrige bestemmelser om indgreb om for borgerne, eller hvis der er tale om ulovlige genstande retsplejelovens regler om beslagl�ggelse og straffelovens regler om konfiskation.

De i bestemmelsen n�vnte foranstaltninger kan iv�rks�ttes i det omfang, det er �n�dvendigt� for at forebygge fare for ordensforstyrrelser eller sikkerheden. Bestemmelsen suppleres af det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, hvorefter der skal v�re et rimeligt forhold mellem det konkrete indgreb og den fare, der s�ges forebygget ved indgrebet.

Der kan herefter ikke iv�rks�ttes forebyggende foranstaltninger andre steder end i det geografiske omr�de, hvor der er en potentiel sikkerhedsrisiko, f.eks. ved en bygning med nedstyrtningsfare, i et omr�de med risiko for jordskred, eller i det omr�de, hvor den begivenhed, der giver anledning til foranstaltningerne, skal finde sted. Den n�rmere udstr�kning af det geografiske omr�de vil afh�nge af en konkret vurdering af risikoen i hvert enkelt tilf�lde.

Omfanget af afsp�rring og adgangskontrol m� ikke g� videre, end hvad den konkrete situation berettiger til. Visse arrangementer kan v�re af en s� s�rlig karakter, at det m� accepteres, at politiet iv�rks�tter omfattende forebyggende foranstaltninger, f.eks. i forbindelse med bes�g af s�rligt udsatte statsoverhoveder eller i forbindelse med arrangementer, som erfaringsm�ssigt indeb�rer voldsomme uroligheder.

Det beror p� en konkret vurdering, hvad der i den givne situation er n�dvendigt for at forebygge fare. Der m� till�gges politiet en vis margin i forbindelse med denne vurdering.

Der henvises i �vrigt til pkt. 5.1.2.2. og 5.1.3. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.

Til � 5

Lovforslagets � 5 regulerer politiets opgaver og indgreb i relation til afv�rgelse af fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed generelt.

Form�let med bestemmelsen er f�rst og fremmest at tilvejebringe udtrykkelig hjemmel til de indgreb, der i dag st�ttes p� retsplejelovens � 108. Bestemmelsen angiver samtidig n�rmere betingelser for politiets anvendelse af indgreb.

� 5, stk. 1, indeb�rer, at politiet har til opgave afv�rge fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. Stk. 1 afgr�nser samtidig det omr�de, som kan begrunde politiets indgreb efter bestemmelsens stk. 2-4.

Bestemmelsen er affattet som en generel hjemmel for politiets fareafv�rgende indgreb. Der er s�ledes ikke med bestemmelsen gjort udt�mmende op med, i hvilke situationer politiet kan foretage indgreb for at afv�rge fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.

Bestemmelsens anvendelsesomr�de vil navnlig v�re tilf�lde, hvor en person udg�r en fare for andre eller den offentlige orden eller sikkerhed. Situationer, hvor indgrebet er begrundet i hensynet til den p�g�ldende selv, vil som udgangspunkt v�re omfattet af de s�rlige bestemmelser om b�rn, berusede samt syge og hj�lpel�se i lovforslagets �� 10-13.

Efter bestemmelsen har politiet �til opgave� at afv�rge fare. Dette indeb�rer, at politiet har mulighed for at foretage en konkret afvejning af, om navnlig ordenshensyn er s� tungtvejende, at der b�r gribes ind over for en konkret forstyrrelse. Politiets overordnede forpligtelse til at opretholde sikkerhed, fred og orden, vil f.eks. kunne betyde, at politiet i situationer, hvor der er tale om mindre lovovertr�delser, vil skulle foretage en helt konkret afvejning mellem hensynet til forf�lgning af disse lovovertr�delser og �nsket om at sikre et st�rre gode, nemlig en hindring af, at uroen spredes eller eskalerer.

Omvendt skal politiet som udgangspunkt altid gribe ind i situationer, hvor der foreligger fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. Hensynet til sikkerheden er s� tungtvejende, at politiet i s�danne situationer kun helt undtagelsesvist kan undlade at gribe ind. Det vil i praksis formentlig kun v�re aktuelt i situationer, hvor politiet p� stedet er talm�ssigt underlegne, og det af hensyn til de tilstedev�rende politifolks egen sikkerhed vil v�re uforsvarligt ikke at lade politiets indgreb afvente forst�rkninger.

Efter bestemmelsen har politiet bl.a. til opgave at afv�rge fare for forstyrrelser af �den offentlige orden�.

Forstyrrelse af den offentlige orden omfatter f.eks. gadeuorden, v�rtshusuorden, uanst�ndig adf�rd, st�jende adf�rd og kr�nkelse af f�llesgoder som monumenter og lign. Forstyrrelse af den offentlige orden vil endvidere kunne v�re f.eks. slagsm�l, b�lafbr�nding, uroligheder i tilknytning til fodboldkampe, fysiske blokader, husbes�ttelser, h�j musik p� offentligt sted eller fra en ejendom, skrigen og r�ben, tuden med sirener mv. Ogs� hensynet til myndighedsud�velse kan v�re omfattet. Politiet vil s�ledes af hensyn til en uhindret udf�relse af sine opgaver efter omst�ndighederne kunne p�byde tilskuere at holde en vis afstand til politiforretninger, ulykkessteder og lign.

Den n�rmere fastl�ggelse af udtrykket den offentlige orden afh�nger i �vrigt af, hvad der m� anses for en almindeligt accepteret adf�rd i samfundet, og begrebet kan �ndre sig med tiden og samfundsudviklingen.

Bestemmelsen omfatter alene forstyrrelser af den �offentlige� orden. Forstyrrelser, der er foreg�r inden for hjemmets fire v�gge, falder derimod uden for bestemmelsen. Politiet vil s�ledes ikke efter bestemmelsen kunne gribe ind over for h�j musik, sk�nderier og verbale forulempelser mv., som ikke samtidig forstyrrer omkringboende eller andre. Heller ikke et privat sk�nderi p� offentlig vej vil v�re omfattet, medmindre det er til gene for omkringboende eller andre.

Bestemmelsen omfatter endvidere fare for �enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed�. Dette omfatter fare for borgernes liv, helbred eller ejendom i forbindelse med ulykker, sygdom mv. Det er uden betydning, om faren er opst�et som f�lge af andre personers adf�rd eller skyldes naturskabte begivenheder, som f.eks. kraftig bl�st, der medf�rer risiko for, at en mur v�lter ud over en bef�rdet gade, eller risiko for kemikalieudslip fra en virksomhed eller for jordskred.

Politiet vil i den forbindelse kunne gribe ind over for potentielle ofre ved f.eks. kortvarigt at frihedsber�ve en person for at bringe den p�g�ldende ud af en faresituation. Politiet vil endvidere kunne foretage indgreb over for den eller de personer, der selv har sat et farligt begivenhedsforl�b i v�rk.

Politiet vil endvidere i medf�r af bestemmelsen kunne gribe ind over for farlige opt�jer eller andre forbrydelser, for at bringe den eller de farlige handlinger til oph�r eller for at forhindre, at igangv�rende uroligheder spredes eller kommer ud af kontrol.

Politiet vil ogs� i medf�r af bestemmelsen kunne gribe ind over for husspektakler, hvis der er konkret og n�rliggende fare for enkeltpersoners sikkerhed.

Den foresl�ede bestemmelse indeholder ikke � som retsplejelovens � 108 � udtrykket �fred�. Begrebet er imidlertid d�kket af udtrykkene orden og sikkerhed.

� 5, stk. 2, angiver nogle af de indgreb, som politiet kan foretage for at afv�rge fare for forstyrrelse af orden eller sikkerhed. Bestemmelsens opregning af indgrebsmuligheder er ikke udt�mmende. Der vil s�ledes � afh�ngig af den konkrete situation � kunne foretages andre indgreb end de n�vnte, jf. ogs� nedenfor under stk. 3 og 4.

Indgreb kan foretages med henblik p� at �afv�rge fare�. Indgreb foruds�tter s�ledes, at der er konstateret en konkret og n�rliggende fare for forstyrrelse af den offentlige orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

Hvorvidt der foreligger den til et indgreb forn�dne fare, afh�nger af en konkret vurdering af situationen.

Det er ikke en betingelse, at der er realiseret en kr�nkelse af den offentlige orden eller enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, men der skal v�re en vis sandsynlighed for, at det vil ske. Et indgreb foruds�tter ikke n�dvendigvis viden om, hvorledes en kr�nkelse i detaljer vil udm�nte sig, eller hvilke konkrete interesser der vil blive kr�nket. Endvidere foruds�tter en konkret og n�rliggende fare ikke n�dvendigvis, at faren i tidsm�ssig sammenh�ng er t�t p� at blive realiseret. Det afg�rende er sandsynligheden for, at faren vil blive realiseret, hvis ikke politiet griber ind. Hvis f.eks. en person er ved at opstille et musikanl�g med henblik p� at forstyrre afviklingen af et politisk m�de, kan politiet gribe ind, selvom m�det f�rst starter flere timer senere. Politiet vil efter forslaget f.eks. ogs� kunne gribe ind ved optr�k til slagsm�l foran et v�rtshus el. lign., n�r der er en vis sandsynlighed for, at der ellers vil blive slagsm�l og dermed fare for orden og sikkerhed.

Det forhold, at en person er kendt som uromager, kan ikke i sig selv danne grundlag for et indgreb. Tidligere erfaringer med en person � eller en gruppe af personer � vil imidlertid sammen med de konkrete omst�ndigheder kunne indg� i vurderingen af, om der er en konkret og n�rliggende fare for forstyrrelse af orden eller sikkerhed.

Indgreb efter stk. 2 og efter stk. 3, jf. nedenfor, m� ikke anvendes med henblik p� strafforf�lgning. Hvis et forhold m� antages at ville medf�re strafferetlig forf�lgning mod den, der uds�ttes for indgrebet, skal politiet som udgangspunkt g� frem efter retsplejelovens regler. I den konkrete situation, hvor der er behov for en �jeblikkelig indskriden p� grund af en konkret og n�rliggende fare for sikkerheden eller den offentlige orden, vil politiet imidlertid ikke v�re forpligtet til forinden n�rmere at vurdere, om hjemmelsgrundlaget for et indgreb formelt vil v�re retsplejelovens regler eller bestemmelser i denne lov. Der vil derfor kunne forekomme situationer, hvor f.eks. en frihedsber�velse umiddelbart iv�rks�ttes uden for strafferetsplejen, men senere overg�r til at v�re en anholdelse efter retsplejelovens regler, fordi der sk�nnes at v�re grundlag for strafforf�lgning.

Politiet vil imidlertid i et vist omfang efter en konkret vurdering af situationen kunne v�lge at foretage indgreb efter bestemmelsens stk. 2 eller 3, n�r et strafbart forhold er realiseret, frem for at indlede strafforf�lgning. Det vil navnlig v�re tilf�ldet i forbindelse med ordensforstyrrelser, hvor der ofte realiseres lovovertr�delser, som ikke altid er af en s�dan karakter, at strafforf�lgning ubetinget b�r indledes. Bestemmelsen begr�nser s�ledes ikke politiets mulighed for at fastholde den praksis, at overtr�delse af mindre alvorlige bestemmelser, f.eks. politivedt�gtens � 3 om forstyrrelse af den offentlige orden, efter en konkret vurdering kan afklares ved et p�bud frem for en sigtelse for overtr�delse af politivedt�gten.

Politiet skal om muligt anvende det mindst indgribende middel i en given situation, hvor der er behov for at afv�rge fare. Vurderingen af, hvilke indgreb der b�r iv�rks�ttes, vil afh�nge af en konkret vurdering af situationen.

Endvidere indeb�rer det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, at politiet alene m� foretage indgreb i det omfang, et indgreb er proportionalt i forhold til den fare, der truer de politiretlige beskyttelsesinteresser (orden og sikkerhed). Det kan f.eks. t�nkes, at politiet i en situation, hvor mindre indgrebsmidler har vist sig nyttel�se, alligevel m� afst� fra at gennemf�re en frihedsber�velse, fordi en frihedsber�velse ikke vil st� i forhold til faren. Mindre ordenskr�nkelser vil f.eks. n�ppe altid kunne danne grundlag for frihedsber�velse, og politiet m� derfor i s�danne tilf�lde i stedet overveje at udstede et b�deforel�g i anledning af kr�nkelsen.

Efter bestemmelsens stk. 2 , nr. 1, kan politiet udstede �p�bud�.

P�bud omfatter, hvad der i den almindelige forvaltningsretlige terminologi betegnes som p�bud og forbud, og indeb�rer en ordre om at foretage eller undlade en bestemt adf�rd. P�bud kan v�re meget varierende i intensitet og kan efter omst�ndighederne d�kke over et p�bud om at forlade et farligt offentligt omr�de til et p�bud om ikke at tage ophold i sit hjem. Et s� vidtg�ende indgreb som p�bud om ikke at tage ophold i sit hjem kan f.eks. v�re n�dvendigt, hvis der t�t p� hjemmet skal foretages spr�ngning for at nedrive en bygning, eller der er fare for, at et stort tr� v�lter ned i hjemmet.

Et p�bud vil oftest v�re en mundtlig ordre rettet mod en eller flere personer, men kan ogs� best� i fysiske afsp�rringer af omr�der ved opstilling af barrierer, eller ved, at politiet stiller sig i en k�de og dermed tilkendegiver, at et omr�de er afsp�rret. Bestemmelsen supplerer i den forbindelse bestemmelsen i lovforslagets � 4 om politiets forebyggende afsp�rringer.

Efter bestemmelsens stk. 2 , nr. 2, kan politiet besigtige en persons legeme samt unders�ge t�j og andre genstande i den p�g�ldendes besiddelse, n�r vedkommende formodes at v�re i besiddelse af genstande bestemt til at forstyrres den offentlige orden eller bestemt til at udg�re fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

Bestemmelsen skal ses i sammenh�ng med politiets adgang til efter nr. 3, jf. nedenfor, at fratage genstande. Bestemmelsen indeb�rer, at politiet kan foretage legemsbesigtigelse mv. for at fratage personer genstande bestemt til at forstyrre den offentlige orden eller bestemt til at udg�re fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

Legemsbesigtigelse af en person omfatter besigtigelse af legemets ydre, optagelse af fotografier, aftryk og lign. af legemets ydre samt visitation af det t�j, som den p�g�ldende er if�rt. Afgr�nsningen svarer til retsplejelovens � 792, stk. 1, nr. 1, om legemsbesigtigelse inden for strafferetsplejen.

Bestemmelsen indeholder endvidere hjemmel til unders�gelse af andet t�j end det, personen er if�rt, samt andre genstande, herunder k�ret�jer, i dennes besiddelse. Herefter vil f.eks. tasker, kufferter el. lign. kunne unders�ges. K�ret�jer skal forst�s i overensstemmelse med f�rdselslovens afgr�nsning heraf.

Efter stk. 2 , nr. 3, kan politiet fratage personer genstande. Det er en foruds�tning, at fratagelsen � eventuelt sammen med andre indgreb � kan medvirke til at afv�rge fare for ordensforstyrrelser eller sikkerheden. F.eks. vil en boltsaks og et br�kjern kunne fratages en aktionerende, som n�rmer sig et indhegnet anl�g.

Bestemmelsen indeholder ikke hjemmel til at konfiskere de p�g�ldende genstande. Genstandene vil s�ledes som udgangspunkt skulle tilbageleveres, n�r den fare, der begrundede fratagelsen, ikke l�ngere er til stede. Viser en genstand sig at v�re ulovlig, vil politiet herefter skulle f�lge de regler, der g�lder inden for strafferetsplejen.

Anvendelse af indgreb efter nr. 2 og 3 er betinget af, at vedkommende �formodes� at v�re i besiddelse af genstande bestemt til at forstyrre den offentlige orden eller bestemt til at udg�re fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

Formodningen skal v�re velbegrundet, f.eks. ved at politiet observerer, at en person fors�ger at gemme de omhandlede genstande p� kroppen eller i en medbragt taske el.lign., eller modtager trov�rdige oplysninger om, at en person er i besiddelse af farlige genstande.

Det er endvidere en foruds�tning, at politiet har en formodning om, at en ordensforstyrrelse mv. vil blive realiseret, hvis der ikke gribes ind. Der vil s�ledes kunne v�re grundlag for at gribe ind over for en person, som er i besiddelse af sprayd�ser med maling, hvis den p�g�ldende er ved at forcere indhegningen til et jernbaneterr�n midt om natten. Politiet vil derimod ikke have grundlag for at gribe ind, hvis den p�g�ldende tr�ffes i malert�j ved arbejdstids oph�r.

� 5, stk. 3, indeholder hjemmel til, at politiet om n�dvendigt kan frihedsber�ve den eller de personer, der giver anledning til faren.

Frihedsber�velse kan alene ske, hvis mindre indgribende midler, herunder navnlig p�bud, legemsbesigtigelse og fratagelse af genstande, ikke findes tilstr�kkelige til at afv�rge faren.

En frihedsber�velse skal v�re s� kortvarig som muligt. Form�let med frihedsber�velsen skal indg� i denne vurdering, og personen skal derfor l�slades, n�r de omst�ndigheder, der gav anledning til frihedsber�velsen, ikke l�ngere er til stede. Er form�let med indgrebet at bringe en person ud af en faresituation, vil der normalt ikke v�re grundlag for at indbringe den p�g�ldende til en politistation. Omvendt kan der eventuelt ske indbringelse af en person, der gentagne gange fors�ger at forcere afsp�rringen til et farligt omr�de el.lign.

Frihedsber�velsen m� s� vidt muligt ikke udstr�kkes ud over 6 timer. Fristen skal regnes fra iv�rks�ttelse af frihedsber�velsen. Den tid, der m�tte medg� til transport til en politistation, skal s�ledes medregnes i fristen. Overskridelse af 6 timers gr�nsen foruds�ttes normalt kun at ville kunne ske i forbindelse med aktioner med frihedsber�velse af et st�rre antal personer, hvor den tid, der vil medg� til transport til politistationen, registrering og identifikation af de frihedsber�vede, i praksis ikke vil g�re det muligt at overholde 6-timers fristen.

Det f�lger endvidere udtrykkeligt af bestemmelsen, at frihedsber�velsen skal v�re s� sk�nsom som mulig. Kravet om sk�nsomhed indeb�rer bl.a., at den frihedsber�vede ikke m� transporteres og anbringes p� en un�digt belastende m�de, og at frihedsber�velsen om muligt skal gennemf�res med diskretion.

Efter � 5, stk. 4 , kan politiet skaffe sig adgang til et ikke-frit tilg�ngeligt sted uden retskendelse, n�r det er n�dvendigt for at afv�rge fare for den offentlige orden eller fare for sikkerheden.

Politiet kan alene skaffe sig adgang til et ikke-frit tilg�ngeligt sted, hvis det er n�dvendigt for at afv�rge en konkret og n�rliggende fare den offentlige orden, samt fare for enkelpersoners eller den offentlige sikkerhed.

Bestemmelsen kan f.eks. anvendes i forbindelse med ulykker eller uheld p� erhvervsvirksomheder, kemikalieudslip fra en virksomhed eller anden udledning af sundhedsfarlige stoffer. Er der i disse tilf�lde ikke andre personer til stede, som p� forsvarlig m�de kan tage h�nd om situationen, kan politiet skaffe sig adgang til virksomheden med henblik p� at afv�rge faren eller begr�nse skaden.

Politiet vil endvidere kunne kontakte personer, der f�rdes i farlige afsp�rrede omr�der, f.eks. ved affaldsdepoter, p� byggepladser el.lign.

Politiet vil ogs� kunne skaffe sig adgang til private hjem, hvis der foreligger fare for orden og sikkerhed. Det kan f.eks. v�re n�dvendigt i forbindelse med gasudslip, der indeb�rer fare for omkringboende, eller brud p� en vandhane i en lejlighed, der indeb�rer fare for st�rre materielle skader i ejendommen. Er beboeren ikke til stede, kan politiet eventuelt g� frem efter regler om uanmodet forretningsf�relse. Politiet vil ogs� kunne skaffe sig adgang til et privat hjem i forbindelse med husspektakler, hvis det kan befrygtes, at nogen ellers lider personlig overlast.

Der henvises i �vrigt til pkt. 5.1.2.3. og 5.1.3. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.

Til � 6

Bestemmelsen indeholder en hjemmel til, at politiet p� steder, hvor der efter v�benlovens � 4, stk. 1, g�lder forbud mod at besidde eller b�re kniv mv., kan foretage stikpr�vekontrol af, om nogen besidder eller b�rer v�ben, n�r der er grund til det med henblik p� at forebygge alvorlige strafbare handlinger.

I bestemmelsens stk. 1 defineres bestemmelsens anvendelsesomr�de og de indgreb, som politiet kan foretage i medf�r af bestemmelsen, samt form�let med politiets indgreb.

Visitationsbestemmelsens anvendelsesomr�de er afgr�nset til steder, hvor der efter lov om v�ben og eksplosivstoffer g�lder forbud mod at besidde eller b�re knive mv. Efter v�benlovens � 4 g�lder der et forbud mod at b�re kniv p� steder, hvor der er almindelig adgang. Omr�det svarer til normalpolitivedt�gtens � 3 og omfatter bl.a. gade, vej, pladser, diskoteker, v�rtshuse, offentlige transportmidler, butikker og offentlige garageanl�g. Justitsministeren har i denne Folketingssamling fremsat lovforslag om �ndring af v�benloven, jf. L 97, hvorefter knivforbuddet i v�benlovens � 4 udvides til tillige at omfatte uddannelsessteder samt ungdomsklubber og lign. Knivforbuddet udstr�kkes endvidere til at omfatte besiddelse af kniv mv., f.eks. at man har kniven liggende i et k�ret�j.

Visitationsbestemmelsen i � 6 vil ikke kunne finde anvendelse i boliger, private garager eller andre steder, hvor det ikke er forbudt at besidde eller b�re knive mv.

De indgreb, som politiet efter forslaget kan foretage, er at besigtige en persons legeme samt unders�ge t�j og andre genstande, herunder k�ret�jer. Besigtigelse af en persons legeme indeb�rer besigtigelse af legemets ydre samt unders�gelse af det t�j, som den p�g�ldende er if�rt. Politiets adgang til at unders�ge andet t�j end det, som den p�g�ldende er if�rt, og andre genstande g�lder kun i forhold til t�j og genstande, som befinder sig p� det sted, som er omfattet af visitationsbeslutningen. Ved genstande forst�s bl.a. tasker, kufferter el. lign., som kan v�re skjulested for v�ben. Begrebet k�ret�jer skal forst�s, s�ledes som dette er afgr�nset i f�rdselsloven. Det betyder, at bl.a. biler, knallerter, motorcykler og cykler vil kunne unders�ges.

Unders�gelse af k�ret�jer omfatter gennems�gning af k�ret�jer, som personer, der befinder sig p� stedet, har r�dighed over. Der vil derimod ikke kunne foretages unders�gelse af f.eks. en parkeret bil, n�r den, der har r�digheden over bilen, ikke er tilstede. Er den, der r�der over en genstand, herunder f.eks. en bil, tilstede, vil det v�re uden betydning, om genstanden er afl�st eller uafl�st.

Form�let med politiets indgreb skal v�re at kontrollere, om nogen besidder eller b�rer v�ben. Der kan f.eks. ikke efter bestemmelsen fortages legemsbesigtigelse mv. med henblik p� at unders�ge, om nogen er i besiddelse af euforiserende stoffer eller andre ulovlige genstande, som ikke er omfattet af v�benloven.

Stk. 2 angiver de n�rmere betingelser for, at politiet kan foretage besigtigelse og unders�gelse som angivet i stk. 1. Besigtigelse og unders�gelse kan herefter ske, hvis der er grund til det med henblik p� at forebygge, at nogen foretager strafbare handlinger, som indeb�rer fare for personers liv, helbred eller velf�rd. Bestemmelsen indeb�rer, at der p� det p�g�ldende sted skal v�re en forh�jet risiko for, at der vil forekomme alvorlige strafbare handlinger. Der henvises herom til de almindelige bem�rkninger ovenfor under pkt. 5.2.4.

I stk. 3 angives de formelle betingelser, som skal v�re opfyldt, f�r der kan foretages visitation mv. efter bestemmelsen.

Det foresl�s, at beslutning om besigtigelse og unders�gelse skal tr�ffes af politimesteren (politidirekt�ren) eller den, som denne bemyndiger hertil.

Forslaget indeb�rer, at beslutningen om at foretage visitation mv. kan ske uden retskendelse. Det er efter bestemmelsen en foruds�tning, at visitation af personer og unders�gelse af genstande alene sker efter en forudg�ende beslutning om stikpr�vevis kontrol.

Beslutningen skal v�re skriftlig og indeholde en begrundelse og en angivelse af sted og tidsrum, som beslutningen g�lder for.

Der henvises i �vrigt til de almindelige bem�rkninger pkt. 5.2.4.

Offentlige forsamlinger og opl�b

Til � 7

Lovforslagets � 7 regulerer sammen med lovforslagets � 8 politiets indsats i relation til forsamlinger. Bestemmelsen i � 7 regulerer politiets indsats over for forsamlinger som s�dan, mens � 8 regulerer indgreb over for den enkelte forsamlingsdeltager.

Bestemmelsen i � 7 bygger p� de principper og den praksis, som inden for rammerne af grundlovens � 79 har udviklet sig med hensyn til beskyttelse af forsamlingsfriheden. Bestemmelsen skal s�ledes forst�s og administreres i overensstemmelse med disse principper mv.

� 7, stk. 1 , fastsl�r, at politiet har til opgave at beskytte borgernes ret til at forsamle sig.

Bestemmelsen er en hensigtserkl�ring, og det understreges hermed, at politiet i dets virksomhed skal v�rne om den grundlovssikrede forsamlingsfrihed. Politiet skal endvidere i forbindelse med iv�rks�ttelse af indgreb over for en forsamling tage hensyn til forsamlingsfriheden. Hvis politiet f.eks. forud for en demonstration mod en ambassade afsp�rrer et omr�de for at holde demonstranterne i en vis afstand hertil, skal dette s�ledes ske under hensyntagen til demonstrationens mulighed for at give sin mening til kende.

Politiet kan ogs� mere generelt bist� en forsamlings ledelse ved planl�gningen af et arrangement.

Politiet skal stille personale og materiel til r�dighed i det omfang, politiet sk�nner, dette er n�dvendigt for at sikre et arrangements fredelige gennemf�relse. Politiet er dog ikke forpligtet til at stille sig til r�dighed, hvis der efter en konkret vurdering af oplysningerne om arrangementets karakter og planlagte afvikling ikke er grund til antage, at der kan v�re behov for en politim�ssig indsats. Sp�rgsm�let om, i hvilket omfang politiet skal stille personale og materiel til r�dighed, vil endvidere afh�nge af, hvorn�r politiet f�r kendskab til, at forsamlingen afholdes. Hvis det m� antages, at det ikke vil v�re muligt at forebygge uroligheder med en politistyrke af en st�rrelse, der g�r det muligt at opretholde et forsvarligt politiberedskab i �vrigt, vil der efter omst�ndighederne kunne v�re grundlag for et forudg�ende forbud mod afholdelse af forsamlingen, jf. stk. 4 nedenfor.

Efter � 7, stk. 2, 1. pkt., har politiet ret til at overv�re offentlige forsamlinger. Bestemmelsen er en gengivelse af grundlovens � 79, 2. pkt., og skal forst�s i overensstemmelse hermed.

� 7, stk. 2, 2. pkt., indeb�rer, at offentlige forsamlinger skal anmeldes til politiet i det omfang, det f�lger af regler fastsat i medf�r af lovens � 23.

Med bestemmelsen foruds�ttes det, at den anmeldelsespligt, som i dag f�lger af normalpolitivedt�gtens � 8, opretholdes, s�ledes at optog og m�der p� veje skal anmeldes ved personlig henvendelse til politiet senest 24 timer f�r, de skal finde sted. Tilsides�ttes anmeldelsespligten, bliver forsamlingen ikke af den grund ulovlig. 24 timers fristen i bestemmelsen er ikke absolut. Hvis det ikke har v�ret muligt at overholde fristen, fordi arrangementet ikke har v�ret planlagt s� lang tid i forvejen, skal meddelelse herom blot gives til politiet umiddelbart efter, at beslutningen er truffet.

Det f�lger af lovforslagets � 23, jf. nedenfor, at justitsministeren kan fasts�tte regler svarende til normalpolitivedt�gten.

I � 7, stk. 3, er der hjemmel til, at politiet ved begrundet frygt for fare for betydelige forstyrrelser af den offentlige orden, herunder betydelig forstyrrelse af f�rdslen, eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, kan give p�bud om, at en forsamling skal afholdes et andet sted end det p�t�nkte, eller fasts�tte andre vilk�r for forsamlingens afholdelse.

Bestemmelsen regulerer � sammen med bestemmelserne i stk. 4 � politiets muligheder for at gribe ind over for en forsamling som s�dan, inden forsamlingen afholdes. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 supplerer i den forbindelse lovudkastets � 4 om politiets forebyggende foranstaltninger.

Bestemmelsen er ikke begr�nset til forsamlinger under �ben himmel. Der er s�ledes ogs� i stk. 3 hjemmel til at anvise et andet m�dested for en forsamling, der afholdes indend�rs, f.eks. i en kondemneret ejendom, der udg�r en sikkerhedsrisiko for deltagerne.

Politiet kan give p�bud, n�r der er �begrundet frygt� for fare. Politiets indgreb skal s�ledes bygge p� en konkret vurdering, hvori hensynet til forsamlingens mulighed for at ytre sig skal indg� med betydelig v�gt.

Udtrykket �betydelige forstyrrelser� indeb�rer, at bestemmelsen ikke kan anvendes i anledning af de ordensforstyrrelser, der normalt m� accepteres fra forsamlinger. Betydelig forstyrrelse kan f.eks. foreligge ved afsp�rring eller blokering af veje til gene for trafikken, medmindre afsp�rringen eller blokeringen er en naturlig f�lge af, at der afholdes et m�de p� en offentlig plads, eller at et demonstrationstog passerer gennem byen. Der stilles derimod ikke sk�rpede krav til de farer for sikkerheden, der kan begrunde et indgreb efter bestemmelsen. Fare for sikkerheden kan f.eks. opst�, fordi politiet p� en given rute ikke vil v�re i stand til at forebygge sammenst�d med moddemonstranter, eller fordi den valgte lokalitet i sig selv udg�r en fare for forsamlingens deltagere.

Politiets forpligtelse er at g�re en indsats for at forebygge bl.a. uroligheder, og bestemmelsen kan s�ledes ikke anvendes, alene fordi en given rute ikke er den mest hensigtsm�ssige ud fra et politim�ssigt synspunkt, eller fordi det valgte tidspunkt for forsamlingens afholdelse er ubelejligt for politiet.

Politiet kan efter bestemmelsen bl.a. anvise et andet m�dested. Det er en foruds�tning, at forsamlingens ytringstilkendegivelse ikke herved udelukkes. Dog kan der altid anvises et andet m�dested, hvis en forsamling afholdes eller p�t�nkes afholdt i strid med rettigheder af privat karakter, f.eks. ejendomsretten til det areal eller den lokalitet, der udg�r forsamlingsstedet. Derimod kan forsamlingen ikke flyttes til et andet sted, alene fordi den valgte rute ikke er den mest hensigtsm�ssige ud fra et politim�ssigt synspunkt. Politiet kan heller ikke give p�bud om afholdelse af forsamlingen p� et andet tidspunkt, fordi det valgte tidspunkt er ubelejligt for politiet. Flytning af rute eller tidspunkt m� v�re begrundet i de i bestemmelsen angivne forhold.

Politiet kan fasts�tte vilk�r for forsamlingens afholdelse. Politiets vilk�r kan ikke medf�re indskr�nkninger i, hvad der er tilladt efter lovgivningen i �vrigt, bl.a. politivedt�gten eller f�rdselsloven.

Efter stk. 4 kan politiet forbyde forsamlinger under �ben himmel, n�r der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred. Bestemmelsen svarer til grundlovens � 79, 3. pkt., og skal forst�s i overensstemmelse hermed.

Efter ordlyden af grundlovens � 79 er det en betingelse for at kunne nedl�gge forbud, at faren for den offentlige fred udg�r fra forsamlingen, jf. udtrykket �af dem� (kan befrygtes fare). Det er imidlertid almindeligt antaget i den forfatningsretlige litteratur, at fare for, at udenforst�ende vil for�rsage omfattende uroligheder, vil kunne begrunde et forbud ud fra n�dretsbetragtninger.

Stk. 5 indeb�rer, at politiet, hvis en forsamling under �ben himmel er til fare for den offentlige fred, kan give p�bud om, at forsamlingen skal opl�ses.

Bestemmelsen, der tager sigte p� igangv�rende forsamlinger, er en videref�relse og sproglig modernisering af bestemmelserne i � 12 i loven om politiet i K�benhavn og � 10 i loven om politiet uden for K�benhavn.

Stk. 6 angiver retsvirkningen af, at et forbud efter stk. 4 eller et p�bud efter stk. 5 ikke efterkommes. Efterkommes et forbud eller p�bud ikke, anses forsamlingen for opl�st, og politiet kan herefter skride ind som ved opl�b, jf. nedenfor ad � 9.

Der henvises i �vrigt til pkt. 5.3.2.1. og 5.3.3. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.

Til � 8

Lovforslagets � 8 regulerer politiets indgreb over for den eller de enkelte deltagere, som i en forsamling giver anledning til forstyrrelse eller fare.

Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., angiver, at politiet ved offentlige forsamlinger under �ben himmel kan gribe ind over for forsamlingsdeltagere, der giver anledning til fare for betydelige forstyrrelse af den offentlige orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

Efter bestemmelsen �kan� politiet gribe ind over for forstyrrende forsamlingsdeltagere. Politiet er s�ledes ikke forpligtet til at gribe ind i tilf�lde, hvor et indgreb efter en konkret politim�ssig vurdering ikke kan anses for hensigtsm�ssigt. Det kan f.eks. v�re tilf�ldet, hvor risikoen for, at et indgreb vil skabe eller optrappe en konflikt i forhold til forsamlingen, overskygger hensynet til, at politiet griber ind over for en ordensforstyrrelse mv. Det er dog naturligvis forudsat, at politiet som udgangspunkt griber ind, n�r der er anledning hertil.

Stk. 1 omfatter forsamlinger �under �ben himmel�. Dette udtryk skal forst�s i overensstemmelse med grundlovens � 79, det vil sige, at der normalt vil v�re tale om udend�rs forsamlinger.

Efter bestemmelsen kan alene fare for �betydelige� ordensforstyrrelser danne grundlag for et indgreb. Der m� s�ledes accepteres visse gener fra forsamlingsdeltagere, f.eks. r�ben, h�jr�stet sang og kortvarige f�rdselshindringer, som politiet ellers vil kunne gribe ind overfor, hvis de var forvoldt af enkeltpersoner eller af tilf�ldigt sammenstimlede personer.

Betydelige forstyrrelser kan efter omst�ndighederne omfatte f.eks. brug af sirener, kast med genstande mod bygninger eller skilte samt beskadigelser af beplantninger p� veje eller i anl�g.

Der stilles ikke sk�rpede krav til, hvorn�r politiet kan gribe ind af hensyn til enkeltpersoners eller den offentlige �sikkerhed�. Politiet vil i disse tilf�lde kunne gribe ind i samme omfang, som efter den generelle bestemmelse om orden og sikkerhed i lovforslagets � 5, jf. ovenfor.

Et indgreb over for den enkelte forsamlingsdeltager foruds�tter, at der foreligger en konkret og n�rliggende fare for orden eller sikkerhed.

Hvis faren for betydelig ordensforstyrrelse mv. udg�r fra en person, som ikke deltager i forsamlingen, kan politiet gribe ind over for denne efter den almindelige bestemmelse om orden og sikkerhed i � 5.

Efter � 8, stk. 2, kan politiet ved andre offentlige forsamlinger end dem, der er n�vnt i stk. 1, gribe ind over for forsamlingsdeltagere, der giver anledning til fare for ordensforstyrrelser, efter anmodning fra forsamlingens leder. Giver forsamlingsdeltagere anledning til fare for alvorlig ordensforstyrrelse eller fare for sikkerheden, kan politiet gribe ind uden at v�re opfordret dertil.

Udtrykket �andre offentlige forsamlinger� skal ses i mods�tning til forsamlinger under �ben himmel, og bestemmelsen i 2. pkt. omfatter dermed som udgangspunkt forsamlinger, der ikke foreg�r udend�rs.

Politiets indgreb foruds�tter som udgangspunkt en anmodning fra forsamlingslederen. Foreligger der fare for �alvorlige� forstyrrelser af den offentlige orden kan politiet imidlertid gribe ind, uden at der foreligger en anmodning herom fra forsamlingens leder.

Fare for �alvorlige ordensforstyrrelser� foreligger kun, hvis der er tale om fare for ordensforstyrrelser af en vis voldsomhed, f.eks. fare for slagsm�l eller h�rv�rk. Betydelige ordensforstyrrelser som f.eks. verbale forulempelser og brug af sirener kan derimod ikke danne grundlag for et indgreb, medmindre forsamlingens leder anmoder herom.

Det er i alle tilf�lde en betingelse for et indgreb efter stk. 2, at der foreligger en konkret og n�rliggende fare.

Bestemmelsens stk. 3-5 indeholder en ikke udt�mmende angivelse af de indgreb, som politiet kan foretage for at afv�rge fare som n�vnt i stk. 1 og 2. De indgreb, der kan foretages over for forsamlingsdeltagere, svarer til de indgreb, der kan foretages efter den almindelige bestemmelse om afv�rgelse af fare for orden og sikkerhed, jf. � 5, stk. 2-4, ovenfor, hvortil der henvises.

Der henvises i �vrigt til pkt. 5.3.2.1. og 5.3.3. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.

Til � 9

Lovforslagets � 9 regulerer politiets opgaver og indgreb i relation til opl�b.

� 9, stk. 1, indeb�rer, at politiet har til opgave at afv�rge opl�b, der indeb�rer fare for forstyrrelse af den offentlige fred eller orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

Ved �opl�b� forst�s en tilf�ldig og helt uorganiseret sammenstimlen af mennesker, og hvis en forsamling forbydes eller opl�ses af politiet eller g�r i indre opl�sning, bliver til den ogs� til et opl�b i lovens forstand.

Bestemmelsen omfatter opl�b, der finder sted udend�rs s�vel som indend�rs, uanset om det er et sted, hvortil der er almindelig adgang, eller et sted, hvortil der ikke er almindelig adgang.

I mods�tning til bestemmelserne om orden og sikkerhed i lovudkastets � 4 og � 5, er forstyrrelse af den offentlige fred i denne bestemmelse udtrykkeligt n�vnt som en tilstand, der kan begrunde politim�ssige indgreb. Som det fremg�r af de almindelige bem�rkninger til lovforslaget pkt. 5.1.1., er begrebet fred sn�vrere end begrebet orden. Fred er derfor ikke udtrykkeligt angivet som beskyttelsesinteresse i lovforslagets �vrige bestemmelser. Baggrunden for, at fred er fremh�vet som beskyttelsesinteresse i lovudkastets � 8 om opl�b, er den n�re sammenh�ng med politiets opgaver i forbindelse med forsamlinger, som kan forbydes ved fare for den offentlige fred , jf. grundlovens � 79 og afledt heraf lovforslagets � 7, stk. 4.

Kr�nkelser af den offentlige fred d�kker over kvalificerede ordensforstyrrelser, og anvendelsen af udtrykket medf�rer ikke indholdsm�ssige �ndringer i betingelserne for politiets indgreb i anledning af fare for ordensforstyrrelser og sikkerheden i �vrigt.

Politiet kan alene foretage indgreb med henblik p� at afv�rge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. Indgreb kan derimod ikke foretages alene p� baggrund af fare for opl�b. Indgreb for at afv�rge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed foruds�tter s�ledes, at der er en konkret og n�rliggende fare for forstyrrelse af fred og orden eller fare for sikkerheden.

Stk. 2-4 indeholder en ikke udt�mmende angivelse af de indgreb, politiet kan foretage over for deltagere i et opl�b, n�r der er fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

De indgreb, der kan foretages over for deltagere i et opl�b, svarer til de indgreb, der kan foretages efter den almindelige bestemmelse om afv�rgelse af fare for orden og sikkerhed, jf. lovforslagets � 5, stk. 2-4, hvortil der henvises.

Stk. 5 indeholder hjemmel til, at politiet kan anvende magt for at sprede et opl�b. De tilstedev�rende skal dog forinden, der gribes til magtanvendelse, tre gange i kongens og lovens navn forg�ves v�re opfordret til at spredes (den s�kaldte opl�bsformular). Opl�bsformularen skal dog ikke anvendes, hvis politiet angribes.

Kravet om anvendelse af opl�bsformularen er en formregel, der er s�rligt knyttet til magt-anvendelse i forbindelse med opl�b. Herudover skal politiet iagttage de betingelser for magt-anvendelse, der f�lger af bestemmelserne i lovforslagets kapitel 4.

Der henvises i �vrigt til pkt. 5.3.2.2. og 5.3.3. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.

Svage og udsatte persongrupper

Til � 10

Lovforslagets � 10 regulerer politiets indsats i forhold til personer, der ikke er i stand til at tage vare p� sig selv p� grund af sygdom, tilskadekomst eller hj�lpel�shed i �vrigt.

Form�let med bestemmelsen er at medvirke til at sikre, at politiet iv�rks�tter de mest hensigtsm�ssige tiltag over for denne persongruppe. Samtidig tilvejebringes udtrykkelig hjemmel til, at politiet kan foretage de indgreb, der efter omst�ndighederne er n�dvendige for at bringe den syge eller hj�lpel�se person ud af en faresituation eller for at afv�rge fare, som den p�g�ldende m�tte udg�re for andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed.

Ved ethvert indgreb fra politiets side efter bestemmelsen skal der v�re proportionalitet mellem form�let med indgrebet og det indgreb, der foretages. Kan form�let med indgrebet f.eks. opn�s ved at meddele den p�g�ldende et p�bud, vil der ikke kunne ske frihedsber�velse.

� 10, stk. 1, 1. pkt. , angiver bestemmelses anvendelsesomr�de. Politiet skal herefter tage sig af en person, der er ude af stand til at tage vare p� sig selv p� grund af sygdom, tilskadekomst eller hj�lpel�shed i �vrigt, og som tr�ffes under forhold, der indeb�rer fare for den p�g�ldende selv eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed.

Bestemmelsen omfatter ogs� syge og hj�lpel�se b�rn. Er den syge og hj�lpel�se person samtidig beruset, m� politiet ud fra en vurdering af den p�g�ldendes tilstand sk�nne, hvilke tiltag der i den konkrete situation b�r iv�rks�ttes i forhold til den p�g�ldende, og om dette b�r ske efter denne bestemmelse eller efter bestemmelsen i lovforslagets � 11 om berusede personer.

De foranstaltninger, som politiet m� foretage, kan v�re rene hj�lpeforanstaltninger, som f.eks. at yde f�rstehj�lp eller tilkalde l�gehj�lp. Om n�dvendigt har politiet endvidere mulighed for at foretage en r�kke indgreb i medf�r af bestemmelsens stk. 2-4, jf. n�rmere nedenfor.

Bestemmelsen omfatter personer, der �er ude af stand til tage vare p� sig selv�. Det er denne manglende evne til selv at forhindre eller afv�rge en faresituation, der n�dvendigg�r politiets indsats. Sygdom kan s�ledes ikke i sig selv begrunde, at politiet skrider ind i medf�r af bestemmelsen.

Den p�g�ldende skal endvidere �tr�ffes� under forhold, der indeb�rer fare. Politiet er s�ledes ikke forpligtet til at ud�ve ops�gende virksomhed i videre omfang, end det er tilf�ldet i dag. Bestemmelsen er imidlertid ikke afgr�nset til offentligt tilg�ngelige steder. Tr�ffer politiet p� et privat omr�de en person, der er ude af stand til at tage vare p� sig selv p� grund af sygdom eller hj�lpel�shed, og indeb�rer forholdene fare for personen selv eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed, skal politiet tage sig af personen.

Den p�g�ldende skal tr�ffes under �forhold, der indeb�rer fare for den p�g�ldende selv eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed.� Dette indeb�rer, at politiet ikke alene, hvor der er fare for den syge og hj�lpel�se selv, men ogs� hvor den p�g�ldende udg�r en fare for andre personer eller for mere almene beskyttelsesinteresser som ordenshensyn, skal tage sig af den p�g�ldende.

Foruds�tningen om, at der skal v�re �fare for den p�g�ldende selv�, indeb�rer, at der skal v�re en vis sandsynlighed for, at den syge eller hj�lpel�se person p�drager sig fysiske eller psykiske skader, eller at en eksisterende tilstand forv�rres, hvis politiet ikke griber ind. Ofte vil sygdommen, skaden eller hj�lpel�sheden i sig selv medf�re en fare for den p�g�ldende, f.eks. hvor en �ldre person med faldskade ligger hj�lpel�s i sin lejlighed.

Det kan ogs� v�re en kombination af personens tilstand og de faktiske omst�ndigheder, som indikerer, at der er fare. Hvis politiet f.eks. tr�ffer en senildement person, som flakker forvirret omkring, kan det forhold, at den p�g�ldende ikke selv kan finde hjem, v�re tilstr�kkeligt til, at politiet kan og m� gribe ind efter bestemmelsen.

Ved �fare for andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed� forst�s bl.a. tilf�lde, hvor en psykisk syg person ved sin adf�rd er til fare for andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed. Om forst�else af begreberne den offentlige orden eller sikkerhed kan endvidere henvises til bem�rkningerne til lovforslagets � 5, jf. ovenfor.

Politiets opgaver efter bestemmelsen vil bl.a. kunne omfatte efters�gning af personer, der er bortg�et fra institutioner, hj�lp til personer, der uden m�l flakker omkring p� offentlige steder, f�rstehj�lp eller tilkaldelse af l�gehj�lp. Politiet vil endvidere i visse tilf�lde skulle skaffe sig adgang til en bolig, hvis der er grundlag for at antage, at en syg eller hj�lpel�s person befinder sig i boligen og ikke er i stand til at meddele sig til omverdenen.

Politiets opgaver skal afgr�nses i forhold til andre myndigheders forpligtelser. Politiet f�rer som udgangspunkt ikke tilsyn inden for sundhedsomr�det, herunder med plejen af syge og hj�lpel�se, og bestemmelsen indeb�rer s�ledes ikke, at politiet overtager nogle af de opgaver, som i dag varetages af hospitaler, plejehjem eller andre institutioner p� omr�det.

� 10, stk. 1, 2. pkt. , forpligter politiet til straks at s�rge for l�gehj�lp, hvis der er mistanke om, at den p�g�ldende umiddelbart har behov herfor. Det vil ikke v�re tilstr�kkeligt, at politiet straks tilkalder en l�ge. Kan l�gen ikke komme straks, m� politiet s�rge for, at den syge eller hj�lpel�se bringes til hospitalet.

Det vil i �vrigt bero p� en konkret vurdering, om det er mest hensigtsm�ssigt at tilkalde en l�ge eller bringe den syge eller hj�lpel�se til hospitalet.

� 10, stk. 2, angiver de indgreb, som politiet kan foretage for at vurdere den syge eller hj�lpel�ses tilstand og faren for den p�g�ldende, for at afv�rge faren for personen eller andre eller den offentlige orden eller sikkerhed, eller for at fastl�gge den p�g�ldendes identitet.

Indgreb kan foretages efter � 10, stk. 2, nr. 1 , for at �vurdere� den syge eller hj�lpel�se persons tilstand og faren for den p�g�ldende. Indgreb med dette form�l kan foretages p� baggrund af en formodning om, at der er en konkret og n�rliggende fare for personen selv. Det er s�ledes ikke en foruds�tning for at foretage indgreb med dette form�l, at der er konstateret en konkret og n�rliggende fare. Der kan derimod ikke foretages indgreb efter nr. 1 ud fra en formodning om, at personen er til fare for andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed. Bestemmelsen i stk. 2 g�r udt�mmende op med de indgreb, der kan foretages for at vurdere den syge og hj�lpel�ses tilstand og faren for denne.

Bestemmelsen giver politiet mulighed for at foretage indgreb over for personen i situationer, hvor politiet ikke kan have vished for, at en syg og hj�lpel�s person befinder sig i en faresituation. Det kan f.eks. v�re tilf�ldet, hvor politiet reagerer p� baggrund af en anmeldelse om, at en person muligvis befinder sig syg og hj�lpel�s p� et ikke-frit tilg�ngeligt sted.

Indgreb efter � 10, stk. 2, nr. 2 , kan foretages for at �afv�rge� faren for personen eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed.

Foruds�tningen om, at der skal v�re konkret og n�rliggende fare, indeb�rer, at der skal v�re en vis sandsynlighed for kr�nkelse af de i bestemmelsen n�vnte beskyttelsesinteresser, f�r politiet kan gribe ind. En mere abstrakt fare for skader vil ikke kunne begrunde et indgreb fra politiets side.

Efter � 10, stk. 2, nr. 3, kan indgreb foretages for at fastl�gge den p�g�ldendes identitet. Der vil herefter kunne foretages f.eks. legemsbesigtigelse med henblik p� at finde personlige papirer eller andre kendetegn, som kan afd�kke personens identitet, hvis denne ikke selv er i stand til at oplyse navn mv. Bestemmelsen i stk. 2 g�r udt�mmende op med de indgreb, der kan foretages for at fastl�gge den syges eller hj�lpel�ses identitet.

De indgreb, der kan foretages efter stk. 2, er legemsbesigtigelse, unders�gelse af t�j og andre genstande, herunder k�ret�jer, i den p�g�ldendes besiddelse. Politiet kan endvidere skaffe sig adgang til et ikke-frit tilg�ngeligt sted uden retskendelse. Indgrebene svarer til de indgreb, der kan foretages efter lovforslagets � 5, stk. 2, nr. 2, og stk. 4. Der henvises til bem�rkningerne hertil, jf. ovenfor.

� 10, stk. 3, angiver � sammen med stk. 4 � de mest almindelige indgreb, som politiet kan foretage for at �afv�rge� faren for den syge eller hj�lpel�se person eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed. Indgreb efter stk. 3 kan alene anvendes for at afv�rge fare og foruds�tter, at der er konstateret en konkret og n�rliggende fare for de n�vnte beskyttelsesinteresser.

Politiet kan efter stk. 3 meddele personen et p�bud og fratage vedkommende genstande. Bestemmelsen er ikke udt�mmende, og politiet er s�ledes ikke afsk�ret fra at iv�rks�tte andre indgreb, herunder indgreb efter bestemmelsens stk. 2 eller 4, som efter en konkret vurdering findes mere form�lstjenlige for at afv�rge faren for den syge eller hj�lpel�se.

P�bud og fratagelse af genstande svarer til de tilsvarende indgreb efter lovforslagets � 5, stk. 2, nr. 1 og 3, jf. ovenfor.

� 10, stk. 4 , indeholder hjemmel til, at politiet, hvis mindre indgribende midler ikke er tilstr�kkelige til at afv�rge faren for den syge eller hj�lpel�se person eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed, om n�dvendigt kan frihedsber�ve den syge eller hj�lpel�se person. Indgreb efter stk. 4 kan alene anvendes for at �afv�rge� fare og foruds�tter, at der er konstateret en konkret og n�rliggende fare for de n�vnte beskyttelsesinteresser.

Det vil bero p� en konkret vurdering, om mindre indgribende midler vil v�re utilstr�kkelige til at afv�rge faren, s�ledes at det er n�dvendigt at frihedsber�ve den p�g�ldende.

Frihedsber�velse kan ske med henblik p� hjemtransport, l�geunders�gelse eller overgivelse til andre, der p� forsvarlig m�de kan tage sig af den p�g�ldende. Det m� i den forbindelse bero p� en konkret vurdering, hvad der i situationen vil v�re forsvarligt i forhold til personens tilstand.

En frihedsber�velse skal efter bestemmelsen v�re s� kortvarig som mulig. Bestemmelsen indeholder ikke en absolut tidsgr�nse for frihedsber�velsen, idet vanskeligheder med at identificere en person kan medf�re, at den p�g�ldende m� forblive i politiets varet�gt i flere timer, og det forekommer derfor uhensigtsm�ssigt at opstille faste gr�nser for frihedsber�velsens varighed.

Frihedsber�velsen skal endvidere v�re s� sk�nsom som mulig. Udgangspunktet herfor vil v�re den konkrete tilstand, som personen befinder sig i. Kravet om sk�nsomhed g�lder ikke alene i forbindelse med iv�rks�ttelsen af frihedsber�velsen. Politiet skal ogs� under udf�relsen af frihedsber�velsen tage hensyn til, at personen er syg eller hj�lpel�s.

Der henvises i �vrigt til pkt. 5.4.2. og 5.4.3. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.

Til � 11

Lovforslagets � 11 regulerer politiets indsats over for personer, der er s� p�virket af alkohol eller andre bed�vende eller berusende midler, at de ikke er i stand til at tage vare p� sig selv. Bestemmelsen suppleres af lovforslagets � 12 om detentionsanbringelse af b�rn.

Form�let med bestemmelsen er at medvirke til at sikre, at politiet iv�rks�tter de mest hensigtsm�ssige tiltag over for denne persongruppe. Samtidig tilvejebringes udtrykkelig hjemmel til, at politiet kan foretage de indgreb, der efter omst�ndighederne er n�dvendige for at bringe den berusede person ud af en faresituation eller afv�rge fare, som den p�g�ldende m�tte udg�re for andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed.

Ved ethvert indgreb efter bestemmelsen skal der v�re proportionalitet mellem form�let med indgrebet og det indgreb, der foretages. Kan form�let opn�s ved f.eks. at meddele den p�g�ldende et p�bud, vil der ikke kunne ske frihedsber�velse.

� 11, stk. 1, 1. pkt., angiver anvendelsesomr�det for bestemmelsen. Politiet skal herefter tage sig af en person, der er ude af stand til at tage vare p� sig selv p� grund af indtagelse af alkohol eller andre berusende eller bed�vende midler, og som tr�ffes under forhold, der indeb�rer fare for den p�g�ldende selv eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed .

Bestemmelsen omfatter ogs� berusede b�rn. Er der tale om en beruset, der samtidig er syg og hj�lpel�s, m� politiet ud fra en vurdering af den p�g�ldendes tilstand sk�nne, hvilke tiltag der i den konkrete situation b�r iv�rks�ttes i forhold til den p�g�ldende, og om dette b�r ske efter denne bestemmelse eller efter bestemmelsen i lovforslagets � 10 om syge, tilskadekomne og hj�lpel�se i �vrigt .

De foranstaltninger, som politiet m� foretage, kan v�re rene hj�lpeforanstaltninger som f.eks. at anvise en beruset person vejen hjem, yde f�rstehj�lp eller tilkalde l�gehj�lp. Om n�dvendigt har politiet endvidere mulighed for at foretage en r�kke indgreb i medf�r af bestemmelsens stk. 2-4, jf. n�rmere nedenfor.

Bestemmelsen omfatter personer, der �er ude af stand til tage vare p� sig selv�. Det er denne manglende evne til selv at forhindre eller afv�rge en faresituation, der n�dvendigg�r politiets indsats. Beruselse kan s�ledes ikke i sig selv begrunde, at politiet skrider ind i medf�r af bestemmelsen.

Efter bestemmelsen skal tilstanden v�re begrundet i �indtagelse af alkohol eller andre berusende eller bed�vende midler�. Skyldes personens tilstand indtagelse af euforiserende stoffer, medicin mv. eventuelt i kombination med alkohol vil dette ogs� v�re omfattet af bestemmelsen.

Den p�g�ldende skal endvidere �tr�ffes� under forhold, der indeb�rer fare. Politiet er s�ledes ikke forpligtet til at ud�ve ops�gende virksomhed i videre omfang, end det er tilf�ldet i dag. Bestemmelsen er imidlertid ikke afgr�nset til offentligt tilg�ngelige steder. Tr�ffer politiet p� et privat omr�de en person, der er ude af stand til at tage vare p� sig selv p� grund af beruselse, og indeb�rer forholdene fare for personen selv eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed, skal politiet tage sig af personen.

Den p�g�ldende skal tr�ffes under �forhold, der indeb�rer fare for den p�g�ldende selv eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed.� Dette indeb�rer, at politiet ikke alene, hvor der er fare for den berusede selv, men ogs� hvor den p�g�ldende udg�r en fare for andre personer eller for mere almene beskyttelsesinteresser som ordenshensyn, skal tage sig af den p�g�ldende.

Faren �for personen� vil bl.a. kunne foreligge, fordi personen er s� kraftigt p�virket, at dette i sig selv udg�r en fare for denne. Ofte vil den farlige situation dog skyldes en kombination af, at personen er p�virket af alkohol el. lign. og personens f�rden. Der kan f.eks. v�re tale om tilf�lde, hvor en beruset person flakker omkring p� en trafikeret vej, fors�ger at balancere p� farlige steder eller fors�ger at bestige lysmaster, bropiller el.lign. Bestemmelsen omfatter b�de fare for fysiske skader og alvorligere psykiske skader.

Tilsvarende omfatter �forhold, der indeb�rer fare for andre� fare for, at en beruset person tilf�jer andre fysiske eller alvorligere psykiske skader.

Det praktiske anvendelsesomr�de for dette led af bestemmelsen begr�nses af, at de tilf�lde, hvor en beruset person har fors�t til skade p� andre, normalt behandles inden for strafferetsplejens former. Bestemmelsen giver dog politiet mulighed for at s�ge at l�se konkrete situationer p� en mere smidig m�de, end hvis der altid skal g�s frem efter reglerne inden for strafferetsplejen.

� 11, stk. 1, 2. pkt., bestemmer, at politiet, hvis der er mistanke om, at en syg eller hj�lpel�s person har p�draget sig skader af ikke ringe omfang, straks skal s�rge for, at vedkommende unders�ges af en l�ge. Det vil ikke v�re tilstr�kkeligt, at politiet straks tilkalder en l�ge. Kan l�gen ikke komme straks, m� politiet s�rge for, at den berusede bringes til hospitalet.

Det vil i �vrigt bero p� en konkret vurdering, om det er mest hensigtsm�ssigt at tilkalde en l�ge eller bringe den berusede til hospitalet.

� 11, stk. 2, angiver de indgreb, som politiet kan foretage for at vurdere personens tilstand og faren for den p�g�ldende, for at afv�rge faren for personen eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed, eller for at fastl�gge personens identitet.

Indgreb efter � 11, stk. 2 , nr. 1, kan foretages for at �vurdere� personens tilstand og faren for den p�g�ldende. Indgreb med dette form�l kan foretages p� baggrund af en formodning om, at der er en konkret og n�rliggende fare for personen. Det er s�ledes ikke en foruds�tning for at foretage indgreb med dette form�l, at der er konstateret en konkret og n�rliggende fare. Der kan derimod ikke foretages indgreb efter nr. 1 ud fra en formodning om, at den berusede er til fare for andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed. Bestemmelsen i stk. 2 g�r udt�mmende op med de indgreb, der kan foretages for at vurdere den berusedes tilstand og faren for denne.

Bestemmelsen giver politiet mulighed for at foretage indgreb over for personen i situationer, hvor politiet ikke kan have vished for, at en beruset person befinder sig i en faresituation. Det kan f.eks. v�re tilf�ldet, hvor politiet reagerer p� baggrund af en anmeldelse om, at en beruset person uds�tter sig selv for fare p� et ikke-frit tilg�ngeligt sted eller er i besiddelse af livsfarlige stoffer, som den p�g�ldende agter at indtage.

Indgreb kan foretages efter � 11, stk. 2 , nr. 2, for at �afv�rge� faren for den berusede person eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed.

Politiet vil alene kunne foretage indgreb med dette form�l, hvis der er konstateret en konkret og n�rliggende fare for personen eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed. Det indeb�rer, at der skal v�re en vis sandsynlighed for kr�nkelse af de i bestemmelsen n�vnte beskyttelsesinteresser, f�r politiet kan gribe ind. En mere abstrakt fare for skader s� som fare for social deroute og risiko for at blive kriminel vil ikke kunne begrunde et politim�ssigt indgreb.

Det vil bero p� en konkret vurdering af situationen, om der foreligger eller alene formodes at foreligge en konkret og n�rliggende fare. Politiet har en vis margin i forbindelse med denne vurdering. Det b�r bl.a. ikke v�re s�ledes, at politiet lader en situation udvikle sig p� en s�dan m�de, at en fare realiseres, f�r der gribes ind. Hvis en beruset person f.eks. tr�ffes i f�rd med at kravle over indhegningen til en h�jsp�ndingsmast, vil politiet skulle gribe ind uden at afvente, om den p�g�ldende rent faktisk vil fors�ge at bestige masten.

Bestemmelsen supplerer de fareafv�rgende indgreb, som kan foretages efter bestemmelsens stk. 3 og 4, jf. nedenfor.

Efter � 11, stk. 2, nr. 3, kan indgreb foretages med henblik p� at fastsl� en persons identitet. Der vil herefter kunne foretages f.eks. legemsbesigtigelse med henblik p� at finde personlige papirer eller andre kendetegn, som kan afd�kke personens identitet, hvis denne ikke selv er i stand til at oplyse navn mv. Bestemmelsen i stk. 2 regulerer udt�mmende, hvilke indgreb der kan foretages for at fastl�gge personens identitet.

I relation til legemsbesigtigelse af berusede personer vil dette bl.a. kunne have til form�l at unders�ge, hvorvidt en beruset person er i besiddelse af farlige genstande, herunder f.eks. alkohol eller medikamenter, som p� grund af personens tilstand b�r fratages den p�g�ldende for at afv�rge fare for denne.

Der vil formentlig n�ppe i praksis v�re behov for at optage personfotografier efter bestemmelsen.

For s� vidt ang�r muligheden for at skaffe sig adgang til ikke-frit tilg�ngeligt sted med de i stk. 2 angivne form�l vil dette bl.a. kunne ske i forbindelse med husspektakler, eller hvis der er en formodning om, at en beruset person, som befinder sig p� et ikke-frit tilg�ngeligt sted, er livl�s.

� 11, stk. 3, angiver � sammen med stk. 4 � de mest almindelige indgreb, som politiet kan foretage for at �afv�rge� faren for den berusede eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed. Indgreb efter stk. 3 kan alene anvendes for at afv�rge fare og foruds�tter, at der er konstateret en konkret og n�rliggende fare for de n�vnte beskyttelsesinteresser.

For s� vidt ang�r sp�rgsm�let om, hvorn�r der foreligger en konkret og n�rliggende fare, henvises til bem�rkningerne til bestemmelsens stk. 2, nr. 2, ovenfor.

Politiet kan efter stk. 3 meddele personen et p�bud og fratage vedkommende genstande. Bestemmelsens opregning af indgreb er ikke udt�mmende, og politiet er s�ledes ikke afsk�ret fra at iv�rks�tte andre indgreb, herunder indgreb efter stk. 2 eller 4, som efter en konkret vurdering findes mere form�lstjenlige for at afv�rge faren.

P�bud og fratagelse af genstande svarer til de tilsvarende indgreb efter lovforslagets � 5, stk. 2, nr. 1 og 3, jf. ovenfor.

� 11, stk. 4, indeholder hjemmel til, at politiet, hvis mindre indgribende midler ikke er tilstr�kkelige til at �afv�rge� faren, om n�dvendigt kan frihedsber�ve den berusede. Frihedsber�velse kan ske med henblik p� hjemtransport eller overgivelse til andre, der p� forsvarlig m�de kan tage sig af den p�g�ldende. Herudover kan frihedsber�velse ske med henblik p� at indbringe den p�g�ldende til hospital, forsorgshjem eller lignende, eller inds�ttelse i detention.

Indgreb efter stk. 4 kan alene anvendes for at afv�rge fare for den berusede eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed.

Det beror p� en konkret vurdering, hvad der i situationen vil v�re mest hensigtsm�ssigt i forhold til personens tilstand. Hjemtransport af en beruset vil ofte v�re at foretr�kke. Hvis den p�g�ldende f.eks. sk�nnes at v�re til fare for sig selv, b�r hjemtransport dog ikke ske, medmindre der er andre i hjemmet, som p� forsvarlig m�de vil kunne tage sig af den berusede.

Bestemmelsen indeholder ikke en absolut tidsgr�nse for frihedsber�velsen, men den p�g�ldende skal l�slades efter s� kort tid som mulig. Personen vil derfor skulle l�slades, n�r form�let med detentionsanbringelsen ikke l�ngere er til stede.

Frihedsber�velsen skal endvidere v�re s� sk�nsom som mulig. Kravet om sk�nsomhed indeb�rer, at der ikke alene i forbindelse med iv�rks�ttelse af frihedsber�velsen, men ogs� under udf�relsen af denne skal tages hensyn til, at personen er beruset. Politiet b�r s�ledes bl.a. udvise passende diskretion i forbindelse med frihedsber�velsen og i �vrigt s� vidt muligt sikre, at detentionsanbringelsen ikke bliver un�digt kr�nkende for den p�g�ldende.

� 11, stk. 5, indeholder hjemmel til, at justitsministeren kan fasts�tte n�rmere bestemmelser om anbringelse i detention, herunder om l�geunders�gelse og tilsynet med den anbragte.

Justitsministeriet agter at fasts�tte bestemmelser svarende til de regler om bl.a. l�geunders�gelse og tilsyn med detentionsanbragte, som i dag f�lger af Rigspolitichefens Kundg�relse II, nr. 55, af 27. juni 2001 om detentionsanbringelse af berusede personer.

Der henvises i �vrigt til pkt. 5.4.2. og 5.4.3. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.

Til � 12

Lovforslagets � 12 indeholder s�rlige supplerende bestemmelser om detentionsanbringelse af berusede b�rn, herunder forbud mod detentionsanbringelse af b�rn under 12 �r.

� 12, stk. 1, indeholder et absolut forbud mod at anbringe b�rn under 12 �r, der er p�virket af alkohol eller andre berusende og bed�vende midler, i detentionen.

Politiet skal derfor � uanset barnets opf�rsel og tilstand � altid finde en alternativ anbringelsesform til berusede b�rn under 12 �r, der tr�ffes under forhold, som indeb�rer fare for barnet selv eller for den offentlige orden eller sikkerhed.

� 12, stk. 2, bestemmer, at berusede b�rn under 15 �r, der tr�ffes under forhold, som indeb�rer fare for barnet selv eller for den offentlige orden eller sikkerhed, kun m� anbringes i detention, hvis anden anbringelse er sikkerhedsm�ssigt uforsvarlig som f�lge af barnets adf�rd.

B�rn i alderen 12 til og med 14 �r vil herefter alene kunne anbringes i detention, hvis barnets opf�rsel har karakter af voldelig eller ustyrlig adf�rd, der indeb�rer en alvorlig risiko for skade p� barnet selv eller p� andre, og hvor anden anbringelse af barnet som f�lge heraf ikke sk�nnes forsvarlig. Provokerende og generende optr�den vil derimod ikke i sig selv kunne begrunde detentionsanbringelse.

Tr�ffes der beslutning om, at et barn under 15 �r skal anbringes i detention, skal barnet hurtigst muligt unders�ges af en l�ge. L�geunders�gelse af barnet er i disse tilf�lde obligatorisk

Hvorvidt politiet skal s�rge for l�geunders�gelse af et beruset barn under 12 �r eller et beruset barn i alderen 12 til og med 14 �r, som ikke anbringes i detentionen, vil derimod skulle afg�res efter reglerne i lovforslagets � 11, stk. 1, 2. pkt., om politiets opgaver i forhold til berusede personer generelt. Det foruds�ttes imidlertid, at politiet som udgangspunkt s�rger for, at et beruset barn, der tr�ffes under de i � 11 n�vnte omst�ndigheder, bliver unders�gt af en l�ge.

Det f�lger af bestemmelsens stk. 2, 3. pkt. , at en detentionsanbringelse af et barn i alderen 12 til og med 14 �r skal v�re s� kortvarig som mulig og som udgangspunkt ikke m� udstr�kkes ud over 4 timer, medmindre det ikke er muligt inden for denne tid at overgive barnet til andre, der p� forsvarlig m�de kan tage sig af barnet.

Dette indeb�rer for det f�rste, at et detentionsanbragt barn skal udtages af detentionen, s� snart barnets tilstand ikke l�ngere n�dvendigg�r denne anbringelsesform. Dern�st indeb�rer det, at anbringelsen som udgangspunkt ikke m� udstr�kkes ud over 4 timer. Fristen p� 4 timer vil dog kunne overskrides, hvis det ikke er muligt at overgive barnet til andre inden for fristen.

� 12, stk. 3, bestemmer, at politiet hurtigst muligt efter, at et barn under 15 �r er blevet frihedsber�vet p� grund af beruselse, skal underrette indehaveren af for�ldremyndigheden, de sociale myndigheder eller andre, der p� forsvarlig m�de kan tage sig af barnet, om frihedsber�velsen. Det afg�rende er, at der sker underretning af (mindst) �n person, som p� forsvarlig m�de vil kunne tage sig af barnet. Underretningspligten g�lder enhver frihedsber�velse af et beruset barn under 15 �r, og det er s�ledes ikke afg�rende, om barnet detentionsanbringes.

Politiet b�r som udgangspunkt s�ge at underrette mindst �n af for�ldremyndighedsindehaverne, men sk�nnes det, at for�ldremyndighedsindehaverne ikke kan tage sig af barnet p� forsvarlig m�de, eller kan disse ikke tr�ffes, kan der ske underretning af andre. Har barnet fast ophold hos andre sl�gtninge, er barnet i familiepleje eller lignende, vil det normalt v�re mest naturligt, at der sker underretning til disse. Hvis barnet p� grund af sociale forhold i hjemmet ofte befinder sig hos naboer eller andre bekendte, uden at der er tale om et mere formaliseret fast ophold, vil det kunne v�re mest hensigtsm�ssig at underrette disse bekendte om frihedsber�velsen. Der vil endvidere kunne ske underretning af de sociale myndigheder, hvis for�ldremyndighedsindehaverne eller andre ikke sk�nnes at kunne tage forsvarlig vare p� barnet eller ikke er til at tr�ffe.

� 12, stk. 4, p�l�gger politiet at rette henvendelse til hjemmet, hvis et barn i alderen 15 til og med 17 �r anbringes i detentionen. Henvendelsen skal ske for at underrette hjemmet om detentionsanbringelsen.

Politiet skal herefter s�ge at tage kontakt til de personer, som barnet har fast ophold hos. Det vil som udgangspunkt v�re indehaveren af for�ldremyndigheden, men kan ogs� v�re en v�rge, familiepleje, institution eller andet sted, hvor barnet almindeligvis bor og opholder sig.

Hvis barnet bor alene eller i �vrigt ikke har fast ophold hos nogen, er politiet ikke forpligtet til at give underretning efter bestemmelsen.

Bestemmelsen indeb�rer alene pligt for politiet til at rette henvendelse til hjemmet. Politiet er derimod ikke forpligtet til at ud�ve ops�gende arbejde, hvis for�ldremyndighedsindehaverne mv. ikke er hjemme. Politiet vil dog altid efter en konkret vurdering af barnets modenhed og tilstand kunne ud�ve ops�gende arbejde eller tage kontakt til andre personer uden for hjemmet, der kan tage sig af barnet, herunder de sociale myndigheder.

Der henvises i �vrigt til pkt. 5.4.2. og 5.4.3. i lovforslagets almindelige bem�rkninger.

Til � 13

Lovforslagets � 13 regulerer politiets indsats i forhold til b�rn, der tr�ffes under forhold, som indeb�rer fare for barnets sikkerhed og sundhed.

Form�let med bestemmelsen er at beskytte b�rn. Bestemmelsen skal s�ledes medvirke til at sikre, at politiet iv�rks�tter de mest hensigtsm�ssige tiltag i situationer, hvor et barn er i fare. Samtidig tilvejebringes udtrykkelig hjemmel til, at politiet kan foretage de efter omst�ndighederne n�dvendige indgreb med henblik p� at vurdere og afv�rge faren for barnet.

Ved ethvert indgreb fra politiets side efter bestemmelsen skal der v�re proportionalitet mellem form�let med indgrebet og det indgreb, der foretages.

� 13, stk. 1. 1. pkt., angiver bestemmelsens anvendelsesomr�de. Politiet har herefter pligt til at tage sig af et barn, der i andre tilf�lde end dem, der er omfattet af � 10 om syge og hj�lpel�se og � 11 om berusede, tr�ffes under forhold, som indeb�rer fare for barnets sikkerhed eller sundhed.

Ved udtrykket �barn� forst�s b�rn og unge under myndighedsalderen.

Ved fare for barnets �sikkerhed� forst�s sikkerheden mod at blive udsat for en forbrydelse eller en ulykke. Fare for barnets �sundhed� henviser til barnets almentilstand, herunder ogs� helbredsm�ssige forhold. S�vel fare for sygdom og fysiske skader som fare for alvorlige psykiske skader er omfattet af bestemmelsen. Fysiske skader omfatter skader, der n�dvendigg�r l�gehj�lp, eller kan medf�re sygeleje eller udelukkelse fra normale sociale aktiviteter, skolegang mv. Derimod er fare for h�velser, buler, bl� �jne, bl� m�rker, mindre rifter og s�r som udgangspunkt ikke omfattet af bestemmelsen.

Politiet skal efter bestemmelsen tage sig af et barn, n�r barnet �tr�ffes�. Det indeb�rer, at politiet ikke har pligt til at ud�ve ops�gende virksomhed. Politiets handlepligt opst�r f�rst, n�r politiet bliver bekendt med, at et barns sikkerhed eller sundhed er i fare. Det kan f.eks. v�re ved et tilf�ldigt m�de med barnet p� gaden, efter en anmeldelse, eller i forbindelse med at politiet er tilkaldt til barnets hjem i anden anledning.

Politiet har i givet fald pligt til at �tage sig af barnet�. Det indeb�rer, at politiet skal gribe ind, n�r et barn tr�ffes i en situation, der indeb�rer fare for barnets sikkerhed og sundhed. Det g�lder, uanset om barnet befinder sig p� et privat omr�de eller p� et offentligt tilg�ngeligt sted. Politiet vil s�ledes ogs� v�re forpligtet til at handle, hvis barnet tr�ffes i hjemmet under s�danne omst�ndigheder, at der er fare for barnet.

Politiets ansvar for b�rn er dog subsidi�rt i forhold til for�ldremyndighedsindehaverne mv. samt de sociale myndigheder. Politiets forpligtelser efter bestemmelsen r�kker s�ledes ikke ud over de midlertidige tiltag, der er n�dvendige for at afv�rge en akut fare og eventuelt overgive barnet til andre, der p� forsvarlig m�de kan tage sig af barnet. At politiets ansvar er subsidi�rt udelukker dog ikke, at politiet kan tage vare p� et barn, selv om for�ldremyndighedsindehaveren er til stede. Det vil f.eks. kunne v�re aktuelt, hvis faren for barnet skyldes, at for�ldremyndighedsindehaveren er ude af stand til p� betryggende vis at drage omsorg for barnet, f.eks. p� grund af indtagelse af alkohol eller narkotiske stoffer.

Efter bestemmelsen skal barnet tr�ffes under �forhold, der indeb�rer fare� for barnets sikkerhed eller sundhed. Politiets handlepligt er herefter betinget af, at der konkret foreligger eller formodes at foreligge fare for barnet. Vurderingen af, hvorn�r der foreligger eller formodes at foreligge fare for barnet, vil afh�nge af de konkrete omst�ndigheder. Politiet har en vis margin i forbindelse med denne vurdering, og politiet skal bl.a. ikke v�re n�dt til at lade en situation udvikle sig p� en s�dan m�de, at en fare realiseres, f�r der gribes ind.

Ved vurderingen af, om et barn befinder sig i en faresituation, vil barnets alder og modenhed i �vrigt indg� som et v�sentligt moment. Politiet vil s�ledes ikke have pligt til at tage sig af et f.eks. 12-�rigt barn, som tr�ffes alene p� gaden midt p� dagen, n�r der i �vrigt ikke foreligger omst�ndigheder, som indikerer, at barnet ikke er i stand til at tage vare p� sig selv. Politiet m� derimod tage sig af et f.eks. 2-�rigt, som g�r alene rundt p� gaden.

Er barnet sammen med andre, vil der som udgangspunkt ikke v�re grundlag for, at politiet skal tage sig af barnet. Omvendt kan andre personer, som barnet er i selskab med, p� grund af deres tilstand i sig selv udg�re en fare for barnets sikkerhed og sundhed.

Politiets pligt til at tage sig af barnet er afgr�nset til situationer, hvor der foreligger en fare for �barnets� sikkerhed og sundhed. Bestemmelsen omfatter alene tilf�lde, hvor barnet er til fare for sig selv. Hvis der ikke fare for barnets sikkerhed eller sundhed, kan politiet ikke foretage indgreb efter bestemmelsen. Vurderes det, at der er fare for barnets udvikling p� l�ngere sigt, vil der s�ledes ikke v�re grundlag for et indgreb. Politiet m� i stedet kontakte de sociale myndigheder.

En mere abstrakt fare for skade kan derfor ikke legitimere et politim�ssigt indgreb. Tr�ffes et 15-�rigt barn f.eks. i selskab med personer, der af politiet er kendt som berigelseskriminelle, vil dette som udgangspunkt ikke kunne begrunde, at politiet foretager indgreb efter bestemmelsen. Politiet vil i stedet v�re henvist til efter omst�ndighederne at foretage almindelige kriminalpr�ventive tiltag i forhold til barnet.

Det vil normalt ikke volde s�rlige vanskeligheder at vurdere, om der foreligger den til et indgreb forn�dne fare for et barn i situationer, hvor der er fare for fysiske skader. Det vil derimod kunne v�re mere vanskeligt at vurdere, om der i en given situation er for, at et barn p�drager sig alvorlige psykiske skader. I nogle tilf�lde vil der v�re grundlag for et umiddelbart indgreb, f.eks. ved fare for, at et barn p�drager sig et psykisk traume i forbindelse med voldsomme begivenheder. Det kan derimod v�re vanskeligere at vurdere, om der er sikkerheds- eller sundhedsm�ssig fare for et barn, der tr�ffes i et psykisk belastende milj�. Vurderes det, at der alene er fare for barnets udvikling p� l�ngere sigt, vil politiet ikke kunne gribe ind efter bestemmelsen. Politiet m� i stedet eventuelt underrette de sociale myndigheder om forholdet.

Er barnet til fare for andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed, skal hjemlen til politiets indgreb som udgangspunkt findes i den almindelige bestemmelse om orden og sikkerhed, jf. lovudkastets � 5.

Er barnet beruset, sygt eller hj�lpel�st og som f�lge heraf til fare for sig selv, andre eller den offentlige orden mv., finder de s�rlige bestemmelser herom i lovudkastets �� 10-11 anvendelse.

� 13, stk . 1, 2. pkt., forpligter politiet til straks at lade barnet unders�ge af en l�ge, hvis der er mistanke om, at barnet er sygt eller har p�draget sig skader af ikke ringe omfang. Det vil ikke v�re tilstr�kkeligt, at politiet straks tilkalder en l�ge. Kan l�gen ikke komme straks, m� politiet s�rge for, at barnet bringes til hospitalet.

Det vil i �vrigt bero p� den konkrete situation, om det vil v�re mest hensigtsm�ssigt at tilkalde en l�ge eller s�rge for, at barnet bliver bragt p� hospitalet.

� 13, stk. 2, angiver de indgreb, som politiet kan foretage for at vurdere faren for barnet, for at afv�rge faren for barnet og for at fastl�gge barnets identitet.

Indgreb kan foretages efter � 13, stk. 2, nr . 1 , for at �vurdere� faren for barnet. Indgreb p� dette grundlag kan foretages p� baggrund af en formodning om, at der er fare for barnets sikkerhed eller sundhed. Det er s�ledes ikke en foruds�tning, at der er konstateret en konkret og n�rliggende fare for barnet. Det vil f.eks. kunne v�re n�dvendigt at foretage legemsbesigtigelse af et barn p� grundlag af en formodning om, at barnet er i besiddelse af genstande, der kan skade barnet, eller at skaffe sig adgang til et ikke frit tilg�ngeligt sted p� grundlag af en formodning om, at et barn har behov for hj�lp. Bestemmelsen i stk. 2 regulerer udt�mmende, hvilke indgreb der kan foretages for at vurdere faren for barnet.

Efter � 13, stk. 2, nr. 2 , kan indgreb foretages over for barnet for at �afv�rge� faren for barnet. Indgreb med dette form�l foruds�tter, at der allerede er konstateret en konkret og n�rliggende fare for barnets sikkerhed eller sundhed. Bestemmelsen supplerer de fareafv�rgende indgreb, der kan foretages efter bestemmelsens stk. 3 og 4, jf. nedenfor.

� 13, stk. 2, nr. 3, giver mulighed for, at politiet kan foretage indgreb for at fastsl� barnets identitet. I relation til fastl�ggelse af barnets identitet foruds�ttes det, at politiet som udgangspunkt sp�rger barnet herom, f�r der foretages visitation. Der vil i givet fald kunne optages personfotografi af barnet med henblik p� forevisning til fastl�ggelse af barnets identitet, navnlig i tilf�lde, hvor barnet er blevet borte fra hjemmet og ikke selv er i stand til at give oplysninger om sin identitet. Det foruds�ttes, at politiet l�bende vurderer behovet for fortsat opbevaring af optagne personfotografier, s�ledes at det sikres, at der sker destruktion af personfotografierne (inklusive kopier heraf, herunder i digital form) i tilf�lde, hvor der ikke l�ngere er behov for opbevaring, og hvor opbevaring ikke er hjemlet efter andre regler.

Der vil formentlig kun helt undtagelsesvis v�re behov for at skaffe sig adgang til et ikke-frit tilg�ngeligt sted for at fastsl� et barns identitet. Bestemmelsen regulerer udt�mmende, hvilke indgreb der kan anvendes med henblik p� at fastsl� barnets identitet.

De indgreb, der kan foretages efter stk. 2, er legemsbesigtigelse samt unders�gelse af t�j og andre genstande, herunder k�ret�jer i den p�g�ldendes besiddelse. Politiet kan endvidere skaffe sig adgang til et ikke-frit tilg�ngeligt sted uden retskendelse. Indgrebene svarer med en enkelt undtagelse, jf. nedenfor, til de indgreb, der kan foretages efter lovforslagets � 5, stk. 2, nr. 2 og stk. 4. Der henvises til bem�rkningerne hertil, jf. ovenfor.

� 13, stk. 3, angiver � sammen med stk. 4 � de mest almindelige indgreb, som politiet kan foretage med henblik p� at �afv�rge� fare for barnet. Indgreb efter stk. 3 kan alene anvendes for at afv�rge faren for barnet og foruds�tter, at der er konstateret en konkret og n�rliggende fare for barnets sikkerhed eller sundhed.

Politiet kan efter stk. 3 meddele barnet et p�bud og fratage det genstande. Bestemmelsen er ikke udt�mmende, og politiet er s�ledes ikke afsk�ret fra at iv�rks�tte andre indgreb, herunder indgreb efter stk. 2 eller 4, som efter en konkret vurdering findes mere form�lstjenlige for at afv�rge faren for barnet.

P�bud og fratagelse af genstande svarer til de tilsvarende indgreb efter lovforslagets � 5, stk. 2, nr. 1 og 3, jf. ovenfor.

� 13, stk. 4, indeholder hjemmel til, at politiet, hvis mindre indgribende midler ikke er tilstr�kkelige for at �afv�rge� faren for barnet, om n�dvendigt kan frihedsber�ve barnet med henblik p� at overgive barnet til for�ldremyndighedens indehaver, de sociale myndigheder eller andre, der p� forsvarlig vis er i stand til at tage sig af barnet. Frihedsber�velse efter stk. 4 kan alene anvendes for at afv�rge fare for barnet og foruds�tter, at der er konstateret en konkret og n�rliggende fare for barnets sikkerhed eller sundhed.

Det vil bero p� en konkret vurdering, hvori bl.a. barnets alder og modenhed m� indg�, om mindre indgribende midler vil v�re utilstr�kkelige.

Kan faresituationen afv�rges ved, at politiet udsteder et p�bud, vil der s�ledes ikke kunne anvendes frihedsber�velse af barnet.

Vurderingen af, hvilket indgreb der b�r iv�rks�ttes, beror p� en konkret vurdering ud fra barnets tilstand og modenhed sammenholdt med den konkrete faresituation. Det m� i den forbindelse antages, at det i forhold til et meget lille barn vil kunne v�re n�dvendigt at anvende tilbageholdelse i en situation, hvor der i relation til et �ldre barn alene vil v�re grundlag for at anvende et p�bud.

Frihedsber�velse af et barn kan finde sted med henblik p� overgivelse til for�ldremyndighedens indehaver, de sociale myndigheder eller andre, der p� forsvarlig vis er i stand til at tage sig af barnet.

I praksis m� politiet forventes f�rst at fors�ge at komme i kontakt med for�ldrene, medmindre situationen tilsiger, at dette er nyttel�st. Kan for�ldrene ikke umiddelbart tr�ffes, m� barnet overgives til de sociale myndigheder eller andre, f.eks. familiemedlemmer eller naboer, forudsat, at de p�g�ldende har en s�dan tilknytning til barnet, at det er forsvarligt at anbringe barnet hos dem, og de i �vrigt er indstillet herp�.

En frihedsber�velse skal v�re s� sk�nsom som mulig. Politiet vil s�ledes i forbindelse med b�de iv�rks�ttelse og gennemf�relse af frihedsber�velsen skulle tage s�rligt hensyn til, at der er tale om et barn.

En frihedsber�velse skal endvidere v�re s� kortvarig som mulig og m� s� vidt muligt ikke udstr�kkes ud over 6 timer. Tidsfristen er f�rst og fremmest begrundet i hensynet til barnet. Men tidsfristen understreger ogs�, at beredskabet i forhold til b�rn, som ikke kan overgives til indehaveren af for�ldremyndigheden mv., kun i begr�nset omfang ligger hos politiet. Det er f�rst og fremmest de sociale myndigheder, som skal tage sig af b�rn i disse tilf�lde.

Der henvises i �vrigt til pkt. 5.4.2. og 5.4.3. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.

Til kapitel 4

Politiets anvendelse af magt

Lovforslagets kapitel 4 regulerer politiets anvendelse af magt og indeholder f�rst i �� 14-16 generelle grundl�ggende principper for politiets magtanvendelse. I �� 17-21 er der fastsat n�rmere bestemmelser om anvendelse af visse s�rligt indgribende magtmidler.

Overtr�des bestemmelserne i kapitel 4, kan der efter omst�ndighederne blive tale om et erstatningsansvar for politiet. Sp�rgsm�let om et eventuelt strafansvar for den enkelte polititjenestemand vil fortsat skulle afg�res efter almindelige strafferetlige regler. Endvidere skal sp�rgsm�let om, hvorvidt den enkelte polititjenestemand ifalder disciplin�ransvar fortsat afg�res p� grundlag af almindelige tjenestemandsretlige regler.

Almindelige bestemmelser

Til � 14

Lovforslagets � 14 bestemmer, at reglerne i lovforslagets kapitel 4 g�lder s�vel inden for som uden for strafferetsplejen.

Bestemmelsen indeb�rer, at bestemmelserne i kapitel 4 om magtanvendelse finder anvendelse p� enhver magtanvendelse fra politiets side, uanset om politiet handler inden for eller uden for strafferetsplejen. Der vil s�ledes g�lde de samme betingelser for politiets magtanvendelse for f.eks. en anholdelse inden for strafferetsplejen som for en frihedsber�velse uden for strafferetsplejen.

Retsplejeloven indeholder enkelte bestemmelser, som regulerer politiets anvendelse af magt. F.eks. skal en anholdelse efter retsplejelovens � 758 foretages s� sk�nsomt, som omst�ndighederne tillader. Tilsvarende betingelser g�lder for ransagning, jf. retsplejelovens � 798, stk. 1, og legemsbesigtigelse, jf. � 792 e, stk. 2. Bestemmelsen i lovforslagets � 14 indeb�rer, at bestemmelserne i kapitel 4 p� visse punkter vil erstatte retsplejelovens regler i forbindelse med vurderingen af, om magtanvendelse i konkrete situationer har v�ret berettiget.

Der henvises i �vrigt til pkt. 6.2. og 6.3. i lovforslagets almindelige bem�rkninger.

Til � 15

Lovforslagets � 15 angiver de opgaveomr�der, hvor politiet vil kunne anvende magt.

Bestemmelsen indeholder en udt�mmende opregning af de opgaver, hvor magt kan anvendes. Magtanvendelse vil ikke kunne finde sted i forbindelse med varetagelse af opgaver, som ikke udtrykkeligt f�lger af bestemmelsens nr. 1-6.

De opgaver, der kan begrunde magtanvendelse, svarer til de opgaver, hvor politiet har hjemmel til at benytte indgreb. Politiet er s�ledes ikke berettiget til at anvende magt, medmindre betingelserne for et indgreb efter lovudkastets kapitel 3, retsplejeloven eller anden lovgivning samtidig er opfyldt.

Politiets �vrige opgaver, som f.eks. administrative og kriminalpr�ventive opgaver, vil ikke i sig selv kunne berettige magtanvendelse.

Ved udf�relsen af en af de i bestemmelsen angivne opgaver vil det i �vrigt afh�nge af en konkret vurdering, om magtanvendelse vil v�re berettiget. Grundl�ggende vil betingelserne i lovforslagets � 16, jf. nedenfor, skulle v�re opfyldt. Er der herudover tale om anvendelse af skydev�ben, stav, hund eller gas, vil betingelserne herfor, jf. lovforslagets �� 17-20 nedenfor, endvidere skulle v�re opfyldt.

� 15, nr. 1 , fastsl�r, at politiet kan anvende magt med henblik p� at forebygge og afv�rge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

Bestemmelsen omfatter de situationer, hvor der efter bestemmelserne i lovforslagets kapitel 3 vil kunne foretages politim�ssige indgreb uden for strafferetsplejen. Der vil f.eks. kunne anvendes magt med henblik p� at etablere en afsp�rring og holde personer uden for et afsp�rret omr�de, jf. lovforslagets � 4, eller med henblik p� at gennemf�re et indgreb i anledning af en konkret og n�rliggende fare for orden eller sikkerhed, jf. lovforslagets � 5. Magt vil endvidere kunne anvendes i forbindelse med offentlige forsamlinger og opl�b og ved indgreb over for svage og udsatte persongrupper, n�r betingelserne for indgreb og magtanvendelse i �vrigt er opfyldt. For s� vidt ang�r indgreb for at vurdere, om en svag eller udsat person befinder sig i fare, henvises til nr. 6 nedenfor.

� 15, nr. 2 , indeb�rer, at politiet kan anvende magt med henblik p� at kontrollere, om nogen besidder eller b�rer v�ben. Bestemmelsen giver politiet hjemmel til at anvende magt med henblik p� at gennemtvinge besigtigelse af en persons legeme samt unders�gelse af t�j og genstande, herunder k�ret�jer, i medf�r af den foresl�ede bestemmelse i � 6.

� 15, nr. 3 , fasts�tter, at magt kan anvendes med henblik p� at bringe strafbar virksomhed til oph�r eller i forbindelse med efterforskning og forf�lgning af strafbare forhold. Bestemmelsen omfatter de tilf�lde, hvor politiet efter retsplejeloven har adgang til at iv�rks�tte straffeprocessuelle indgreb, som det efter omst�ndighederne kan v�re n�dvendigt at gennemf�re med fysisk magt.

� 15, nr. 4 , indeb�rer, at politiet om n�dvendigt kan anvende magt i situationer, hvor politiet yder bistand til en anden myndighed i forbindelse med denne myndigheds administration af lovgivningen.

� 15, nr. 5 , indeb�rer, at magt kan anvendes som led i udf�relse af kontrol- og tilsynsopgaver. Det vil bl.a. omfatte kontrol- og tilsynsopgaver efter f�rdselsloven, dyrev�rnsloven, restaurationsloven, inkassoloven, lov om vagtvirksomhed og v�benloven.

� 15, nr. 6 , indeholder hjemmel til, at politiet kan anvende magt med henblik p� at vurdere, om et barn, en beruset eller en syg eller hj�lpel�s person, befinder sig i en fare. Bestemmelsen omfatter de situationer, hvor der efter lovforslagets � 10, stk. 2, nr. 1, � 11, stk. 2, nr. 1 og � 13, stk. 2, nr. 1, kan foretages indgreb over for en syg og hj�lpel�s person, en beruset eller et barn p� baggrund af en formodning om, at den p�g�ldende er i fare. Bestemmelsen i nr. 6 supplerer s�ledes bestemmelsen i nr. 1.

Der henvises endvidere til pkt. 6.2. og 6.3. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.

Til � 16

Lovforslagets � 16 indeholder de grundl�ggende generelle betingelser for politiets magtanvendelse.

Bestemmelsen omfatter f.eks. anvendelse af almindelig fysisk magt, h�ndjern eller s�mm�tter. Bestemmelsen omfatter endvidere anvendelse af de magtmidler, der er udtrykkeligt reguleret af de s�rlige bestemmelser om skydev�ben, stav, hund og gas.

Bestemmelsen omfatter b�de magtanvendelse over for personer og magtanvendelse over for ting, f.eks. opbrydning af en d�r for at p�gribe en person, der har forskanset sig, eller afgivelse af skud mod et bild�k for at bringe et k�ret�j til standsning.

Endvidere omfatter bestemmelsen alle situationer, der kan give anledning til magtanvendelse, det vil sige afv�rgelse af angreb, retsh�ndh�velse og n�dhj�lp. Bestemmelsen omfatter i den forbindelse ogs� magtanvendelse, der rammer eller truer med at ramme udenforst�ende.

� 16, stk. 1 , angiver de grundl�ggende betingelser for politiets konkrete magtanvendelse.

Magtanvendelsen skal for det f�rste v�re �n�dvendig og forsvarlig�. Tilsvarende udtryk findes i straffelovens � 13, og denne bestemmelse skal sammen med retspraksis p� omr�det v�re vejledende for forst�elsen af de n�vnte udtryk.

Kravet om, at magtanvendelsen skal v�re n�dvendig og forsvarlig indeb�rer, at magt kun m� anvendes, hvis mindre indgribende midler ikke findes at v�re tilstr�kkelige. Kan den konkrete opgave l�ses ved, at politiet udsteder et p�bud mv., m� magtanvendelse ikke finde sted.

Det er imidlertid ikke en absolut betingelse, at politiet forinden anvendelse af magt har fors�gt at l�se situationen med et p�bud mv. Hvis �jeblikkelig magtanvendelse efter en konkret vurdering er n�dvendig, f.eks. for at afv�rge et p�begyndt angreb p� en person, kan politiet gribe til magtanvendelse uden forinden at have fors�gt at l�se situationen ved et p�bud mv.

Der m� endvidere kun anvendes den forn�dne magt. Er anvendelse af almindelig fysisk magt tilstr�kkelig, m� der ikke anvendes skydev�ben og som udgangspunkt heller ikke stav eller andre kraftigere midler.

Hvorn�r magtanvendelse er n�dvendig og forsvarlig beror p� en samlet vurdering af hele den konkrete situation. Der skal s�ledes bl.a. foretages en konkret vurdering af, hvilket magtmiddel, der m� anses for mest egnet, og herunder samlet set m� forventes at medf�re mindst skade. Uanset at anvendelse af almindelig fysisk magt m�ske vil kunne sprede et farligt opl�b, vil dette kunne indeb�re en s� n�rliggende risiko for personlig overlast for den enkelte polititjenestemand eller andre, at politiet i situationen vil v�re berettiget til at anvende f.eks. gas eller hund. I andre tilf�lde kan en konkret vurdering f�re til, at f.eks. antallet af betjente (og muligheden for assistance) over for antallet af ordenskr�nkere tilsiger, at der alene m� anvendes almindelig fysisk magt. Politiets vurdering foretages imidlertid ofte i pressede situationer, og der m� derfor tillades politiet en betydelig margin ved ud�velse af det konkrete sk�n.

Bestemmelsen retter sig endvidere mod den faktiske brug af magtmidler. Selv om det i en given situation er forsvarligt at anvende f.eks. stav, gas eller skydev�ben, vil det ikke v�re forsvarligt at sl� ukontrolleret med stav eller at bruge en uforholdsm�ssig stor m�ngde gas, ligesom der normalt kun m� afgives skud i en situation, hvor den p�g�ldende polititjenestemand har kontrol over skudretningen.

Efter bestemmelsen m� magt �alene ske med midler og i en udstr�kning, der st�r i rimeligt forhold til den interesse, der s�ges beskyttet.� Hermed pr�ciseres de krav til politiets magtanvendelse, der f�lger af udtrykkene n�dvendig og forsvarlig i en situation, hvor der er grundlag for at anvende magt. Der skal s�ledes v�re et rimeligt forhold mellem den konkrete magtanvendelse og det beskyttede gode. Der kan derfor v�re tilf�lde, hvor politiet m� afst� fra at gennemtvinge en myndighedshandling, fordi dette vil kr�ve en magtanvendelse, som ikke st�r i forhold til form�let med handlingen. P� den anden side er der ikke absolutte gr�nser for magtanvendelsen. Hvis en person er ved at beg� et drab, og dette kun kan undg�s ved at affyre et potentielt dr�bende skud mod den p�g�ldende, vil dette v�re tilladt.

Bestemmelsens 2. pkt. fremh�ver, at det skal indg� i vurderingen af forsvarligheden, om magtanvendelsen indeb�rer risiko for, at udenforst�ende kan komme til skade. Risikoen for udenforst�ende vil s�ledes kunne medf�re, at en ellers n�dvendig og forsvarlig magtanvendelse i den konkrete situation vil v�re uforsvarlig, eller at der vil v�re s�rlige restriktioner for anvendelsen af magtmidlet, f.eks. at en hund ved s�gning efter en flygtende gerningsmand m� f�res i line, fordi der er sm� b�rn i n�rheden.

� 16, stk. 2 , fremh�ver, at enhver magtanvendelse skal v�re s� sk�nsom, som omst�ndighederne tillader, og s�ledes at eventuelle skader begr�nses til et minimum. Hermed understreges, at politiet skal ud�ve den faktiske magtanvendelse p� en s�dan m�de, at der forvoldes mindst mulig skade, herunder at magtmidler som skydev�ben og stav som udgangspunkt skal rettes mod ikke-vitale legemsdele.

Sk�nsomhed omfatter ogs� et krav om diskretion. I det omfang antallet af anholdte eller omst�ndighederne ved politiforretningen i �vrigt ikke taler afg�rende imod, vil politiet s�ledes skulle s�ge at undg�, at f.eks. personer, der er ilagt h�ndjern, ligger p� gaden.

Der henvises i �vrigt til pkt. 6.2. og 6.3. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.

S�rlige bestemmelser om visse magtmidler

Til � 17

Lovforslagets � 17 indeholder s�rlige regler om politiets anvendelse af skydev�ben.

Bestemmelserne er i vidt omfang en videref�relse af de eksisterende regler i Rigspolitichefens Kundg�relse II, nr. 38, af 18. februar 1998 om politiets brug af skydev�ben.

Skydev�ben omfatter alle politiets tjenestev�ben, som kan skyde med skarp ammunition, og bestemmelsen omfatter s�ledes b�de pistol og maskinpistol.

� 17, stk. 1 , indeholder en udt�mmende opregning af de situationer, hvor skydev�ben m� anvendes som magtmiddel. Bestemmelsen indeholder en pr�cisering og indskr�nkning i forhold til de situationer, der er n�vnt i � 13. De n�vnte situationer svarer til, hvorn�r der efter den g�ldende administrative regulering er adgang til at anvende skydev�ben. Herudover f�lger det udtrykkeligt af bestemmelsen, at skydev�ben kan anvendes i n�dhj�lpstilf�lde, n�r betingelserne for anvendelse af skydev�ben i �vrigt er opfyldt.

Bestemmelsen omfatter den faktiske afgivelse af skud, herunder varselsskud, samt advarsler og andre tilkendegivelser om afgivelse af skud. Politiet m� s�ledes ikke � mundtligt eller ved sin blotte optr�den � bevidst give indtryk af, at skud vil blive afgivet, medmindre betingelserne i bestemmelsen er opfyldt.

Det beror p� en konkret vurdering af den enkelte polititjenestemands h�ndtering af sit v�ben eventuelt sammenholdt med den p�g�ldendes udtalelser, hvorn�r der foreligger en tilkendegivelse om anvendelse af skydev�ben.

Bestemmelsen omfatter ikke situationer, hvor et skydev�ben alene anvendes som slagv�ben.

Stk. 1, nr. 1 , bestemmer, at skydev�ben kan anvendes med henblik p� at afv�rge et p�begyndt eller overh�ngende farligt angreb p� person.

Et overh�ngende angreb omfatter i forhold til det p�begyndte angreb det tidsm�ssigt fjernere, men dog sikre angreb, f.eks. aktivering af en tidsindstillet bombe eller lignende.

Angrebet skal v�re farligt. Det vil sige, at angrebet skal indeb�re eller formodes at indeb�re fare for den angrebne persons liv eller fare for, at den p�g�ldende p�drager sig alvorlige helbredsskader. Dette vil navnlig v�re tilf�ldet, hvis angriberen er bev�bnet med skydev�ben eller et farligt stik- eller slagv�ben. Et angreb kan endvidere v�re farligt, hvis det udf�res s� kraftigt og brutalt � eventuelt af flere i forening � at der af den grund er anledning til at frygte for den angrebne persons liv mv.

Den enkelte polititjenestemand skal vurdere ud fra de foreliggende oplysninger og sine egne observationer i situationen, om et angreb er farligt. Et angreb kan derfor efter omst�ndighederne med rette vurderes som farligt, selv om det senere m�tte vise sig, at gerningsmandens pistol ikke var ladt eller var en attrappistol, eller at angriberen, der havde truet med at skyde og havde f�rt h�nden til lommen som for at fremtage en pistol, viste sig at v�re ubev�bnet.

Efter � 17, stk. 1, nr. 2 , kan skydev�ben anvendes med henblik p� at afv�rge fare i �vrigt for personers liv eller for, at personer p�drager sig alvorlige helbredsskader.

Bestemmelsen sigter navnlig til de situationer, hvor politiet anvender magt over for en person af hensyn til den p�g�ldende selv (n�dhj�lp). Det kan dog ikke fuldst�ndig udelukkes, at anvendelse af skydev�ben ogs� vil kunne v�re berettiget i andre tilf�lde, f.eks. over for personer, der l�gger hindringer i vejen for politiets mulighed for at redde en person i livsfare.

Bestemmelsen vil formentlig sj�ldent finde anvendelse i praksis. Det er dog forekommet, at politiet har skudt p� en person og dermed forhindret den p�g�ldende i at beg� selvmord.

Med udtrykket �alvorlige helbredsskader� pr�ciseres kravet om, at anvendelse af skydev�ben skal st� i rimeligt forhold til den fare, som s�ges afv�rget. Som udgangspunkt vil politiet herefter ikke kunne anvende skydev�ben, medmindre der er fare for skader af en karakter, der vil kunne medf�re varige m�n, l�ngere tids sygeleje el.lign.

I � 17, stk. 1, nr. 3 , bestemmes, at skydev�ben kan anvendes med henblik p� at afv�rge et p�begyndt eller overh�ngende farligt angreb p� samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller anl�g.

Et farligt angreb kan i disse situationer for s� vidt udf�res af en enkeltperson, f.eks. en bombemand, men angrebets farlighed vil formentlig oftere skulle vurderes ud fra angribernes antal og bev�bning sammenholdt med form�let med angrebet, herunder om angrebet eventuelt er et led i omfattende alvorlige uroligheder.

Bestemmelsen omfatter f�rst og fremmest offentlige institutioner med en s�rlig betydning for samfundets funktion, men ogs� private virksomheder af s�rlig betydning kan v�re omfattet. Som eksempler kan n�vnes kongehuset, Folketinget, ministerierne, politi- og retsbygninger, jernbaneanl�g, broer, havne, lufthavne, telefonanl�g, radio- og TV-stationer, elektricitetsv�rker, vandforsyningsanl�g, banker og posthuse, samt st�rre eller livsvigtige industrianl�g.

I praksis m� det antages, at den foresl�ede bestemmelse i � 17, stk. 1, nr. 2, om afv�rgelse af fare for personers liv mv., ofte tillige vil v�re anvendelig, n�r der er tale om et angreb med den forn�dne farlighed p� samfundsvigtige institutioner mv.

Efter � 17, stk. 1, nr. 4 , kan skydev�ben anvendes ved p�gribelse af personer, som har eller med rimelig grund mist�nkes for at have p�begyndt eller gennemf�rt et farligt angreb p� person, medmindre der ikke sk�nnes at v�re risiko for, at den p�g�ldende p� ny vil g�re sig skyldig i et s�dant angreb.

Bestemmelsen omfatter tilf�lde, hvor en person har eller med rimelig grund mist�nkes for at have p�begyndt eller gennemf�rt et angreb. Der skal v�re tale om et aktuelt forhold. Tidligere beg�ede forhold vil ikke i sig selv kunne begrunde anvendelse af skydev�ben.

En persons tidligere forhold kan dog indg� ved vurderingen af, om den p�g�ldende med rimelig grund kan mist�nkes for at have beg�et et angreb mv. som n�vnt i bestemmelserne.

Rene retsh�ndh�velseshensyn vil kun i sj�ldne tilf�lde kunne begrunde, at politiet anvender skydev�ben for at p�gribe en person. I en situation, hvor der er tale om at p�gribe en flygtende person, m� karakteren af det beg�ede forhold, sandsynligheden for at den p�g�ldende p� ny vil g�re sig skyldig i et farlig angreb mv. samt sandsynligheden for, at den p�g�ldende kan p�gribes p� et senere tidspunkt, indg� ved vurderingen af, om det er berettiget at anvende skydev�ben.

Anvendelse af skydev�ben i disse tilf�lde foruds�tter, at der som minimum er et p�begyndt angreb. Et angreb vil som udgangspunkt v�re p�begyndt, n�r forberedelseshandlingerne er afsluttet, f.eks. ved at komme patroner i et skydev�ben. Det er ikke en betingelse, at skadevirkningen af angrebet indtr�der umiddelbart. Bestemmelsen kan s�ledes efter omst�ndighederne ogs� omfatte p�gribelsen af en bombemand med henblik p� at f� oplyst placering og detonationstidspunkt for en tidsindstillet bombe.

Det skal endvidere sk�nnes, at der er risiko for, at den p�g�ldende p� ny vil g�re sig skyldig i et farligt angreb p� person, herunder ogs� ved at forts�tte et p�begyndt angreb. Om den betingelse er opfyldt, beror p� en samlet konkret vurdering af oplysningerne navnlig om personens sindstilstand, det beg�ede forhold, og om den p�g�ldende er bev�bnet.

Udtrykket �farligt angreb p� person� skal forst�s p� samme m�de som i nr. 1.

Efter � 17, stk. 1, nr. 5 , kan skydev�ben anvendes med henblik p� at sikre p�gribelsen af personer, der har eller med rimelig grund mist�nkes for at have p�begyndt eller gennemf�rt et farligt angreb p� samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller anl�g.

Bestemmelsen vil i praksis kun sj�ldent finde anvendelse. Kravet om n�dvendighed og forsvarlighed vil indeb�re, at det formentlig kun vil v�re i forbindelse med handlinger, der har karakter af terrorvirksomhed, at anvendelse af skydev�ben kan komme p� tale.

Angrebsobjekterne samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller anl�g svarer til bestemmelsen i nr. 3.

Endelig kan skydev�ben anvendes efter � 17, stk. 1, nr. 6 , med henblik p� at sikre p�gribelsen af personer, der har eller med rimelig grund mist�nkes for at have beg�et alvorlige forbrydelser mod statens selvst�ndighed og sikkerhed, mod statsforfatningen eller de �verste statsmyndigheder. Bestemmelsen sigter til de forbrydelser, der f�lger af straffelovens kapitel 12 og 13.

Det f�lger af � 17, stk. 2 , at politiet, f�r der afgives skud, der indeb�rer risiko for skade p� person, s� vidt muligt f�rst ved advarselsr�b og dern�st ved varselsskud skal tilkendegive, at politiet har til hensigt at skyde, hvis politiets p�bud ikke efterkommes. Det skal endvidere s� vidt muligt sikres, at vedkommende har mulighed for at efterkomme p�buddet.

De formelle krav om advarselsr�b og varselsskud er en pr�cisering af de almindelige betingelser for magtanvendelse efter bestemmelsen i � 14.

Bestemmelsen omfatter f�rst og fremmest sigtede skud mod person, men ogs� skud mod genstande er omfattet, hvis skuddet kan indeb�re fare for skade p� person, f.eks. p� grund af risiko for rikochetterende projektiler.

Enhver mundtlig ordre fra politiet anses i politilovens forstand som et p�bud. Et p�bud skal s� vidt muligt f�lges op af et advarselsr�b, som udtrykkeligt tilkendegiver, at politiet har til hensigt at skyde, hvis p�buddet ikke f�lges.

Der skal endvidere s� vidt muligt afgives varselsskud.

Hvis der ikke er tid til at give p�bud eller ved advarselsr�b eller varselsskud at tilkendegive, at politiet har til hensigt at skyde, kan politiet skyde umiddelbart. S�danne situationer vil i praksis formentlig kun opst� ved meget pludselige (farlige) angreb. Advarselsr�b og -skud vil herudover f.eks. kunne undlades, hvis det vil indeb�re en optrapning af situationen.

Varselskud skal efter den g�ldende administrative regulering afgives, s� de i den foreliggende situation ikke udg�r en n�rliggende fare for andre. Varselsskud afgives derfor, hvis det sker under �ben himmel, lige op i luften, jf. kundg�relsens � 8, stk. 2. En lignende administrativ bestemmelse foruds�ttes videref�rt, jf. bem�rkningerne til � 21 nedenfor.

Efter � 17, stk. 3 , m� der kun skydes i yderste n�dsfald i en situation, hvor der er n�rliggende risiko for, at udenforst�ende vil blive ramt af skuddet.

En tilsvarende bestemmelse findes i dag i kundg�relsens � 5.

Med bestemmelsen pr�ciseres forsvarlighedsbetingelsen i de situationer, hvor der er n�rliggende risiko for at ramme udenforst�ende.

Betingelsen om �n�rliggende risiko� for udenforst�ende indeb�rer, at situationer, hvor der alene er en mere teoretisk risiko for, at udenforst�ende vil kunne blive ramt af skud, ikke vil v�re omfattet af de sk�rpede betingelser for skudafgivelse. En n�rliggende risiko for, at andre personer kan blive ramt, vil navnlig v�re til stede i situationer med mange mennesker, men ogs� risikoen for gennemskydning og rikochetterende projektiler kan efter omst�ndighederne medf�re en n�rliggende risiko for andre.

Hvorvidt der foreligger �yderste n�dsfald� vil afh�nge af en konkret vurdering af den enkelte situation. Det m� dog som udgangspunkt kr�ves, at der foreligger en h�j grad af sandsynlighed for, at personer p�drager sig alvorlige helbredsskader eller mister livet, hvis politiet ikke griber til anvendelse af skydev�ben.

P�gribelse af en person eller afv�rgelse af fare for tings�del�ggelser vil som udgangspunkt ikke kunne berettige anvendelse af skydev�ben, hvis det vil indeb�re en n�rliggende risiko for, at udenforst�ende kan komme til skade.

I � 17, stk. 4 , angives s�rlige betingelser for anvendelse af skydev�ben, n�r en polititjenestemand er under kommando.

En polititjenestemand m� herefter alene skyde p� eget initiativ, hvis det sker med henblik p� at afv�rge et farligt angreb p� en person, jf. stk. 1, nr. 1, eller i �vrigt for at afv�rge fare for nogens liv eller alvorlige helbredsskader, jf. stk. 1, nr. 2.

En lignende bestemmelse findes i dag i kundg�relsens � 7.

� 17, stk. 5 , indeb�rer, at politiet har pligt til straks at s�rge for l�gehj�lp til personer, der er ramt af politiets skud. Bestemmelsen g�lder, uanset hvor den p�g�ldende er ramt, og uanset om politiet sk�nner, at der alene er tale om overfladiske skader.

Bestemmelsen forpligter dog ikke politiet til med magt at gennemtvinge l�gehj�lp til en person mod den p�g�ldendes vilje, n�r denne sk�nnes at v�re i stand til at varetage sine egne interesser.

Der henvises i �vrigt til pkt. 6.2. og 6.3. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.

Til � 18

Forslagets � 18 indeholder s�rlige regler om politiets anvendelse af stav. Med stav menes den stav, som normalt tilh�rer den enkelte polititjenestemands udrustning.

Bestemmelsen er i vidt omfang en videref�relse af de eksisterende regler i Rigspolitichefens Kundg�relse II, nr. 37 af 30. september 1998 om politiets brug af stav, og indeholder en udt�mmende opregning af de situationer, hvor stav m� anvendes som magtmiddel. Situationerne svarer hovedsagelig til, hvorn�r der efter den g�ldende administrative regulering m� anvendes stav, idet den foresl�ede bestemmelse dog ogs� udtrykkeligt har medtaget n�dhj�lpssituationer. Herudover begr�nser og pr�ciserer bestemmelsen adgangen til at anvende stav over for passiv modstand.

Bestemmelsen omfatter den faktiske anvendelse af politistaven samt advarsler og andre tilkendegivelser om tildeling af slag. Politiet m� s�ledes ikke � mundtligt eller ved sin blotte optr�den � bevidst give indtryk af at ville sl� med stav, medmindre betingelserne i bestemmelsen er opfyldt.

Det beror p� en konkret vurdering af den enkelte polititjenestemands h�ndtering af staven eventuelt sammenholdt med den p�g�ldendes udtalelser, hvorn�r der foreligger en tilkendegivelse om anvendelse af stav.

Efter � 18, stk. 1, nr. 1 , m� stav anvendes med henblik p� at afv�rge et p�begyndt eller overh�ngende angreb p� person.

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i � 17, stk. 1, nr. 1, om anvendelse af skydev�ben med den forskel, at anvendelse af stav ikke er betinget af, at angrebet skal v�re farligt.

Det er dog ikke ethvert personangreb, der kan m�des med anvendelse af stav. Brug af stav skal st� i rimeligt forhold til angrebet. Angreb, der alene kan forvolde mindre skader, som f.eks. bl� m�rker, mindre rifter og lign., kan ikke begrunde anvendelse af stav.

Efter � 18, stk. 1, nr. 2 , m� stav anvendes med henblik p� at afv�rge fare i �vrigt for personers liv eller helbred.

Bestemmelsen er ikke, som ved � 17, stk. 1, nr. 2, om skydev�ben, begr�nset til fare for alvorlige helbredsskader. Det vil dog ikke v�re enhver fare for personskade, der kan berettige anvendelse af stav. Magtanvendelsen skal st� i rimeligt forhold til den fare, der s�ges afv�rget.

Bestemmelsen sigter navnlig til de situationer, hvor politiet anvender magt over for en person af hensyn til den p�g�ldende selv (n�dhj�lp).

Anvendelse af stav vil endvidere kunne v�re berettiget i situationer, hvor nogen s�ger at forhindre politiet i at hj�lpe en person i fare, f.eks. ved at stille sig i vejen for politiets adgang til det sted, hvor personen befinder sig.

I � 18, stk. 1, nr. 3 , er der hjemmel til, at stav kan anvendes med henblik p� at afv�rge et p�begyndt eller overh�ngende angreb p� samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller anl�g.

Udtrykket �samfundsvigtige institutioner, virksomheder og anl�g� har den samme betydning som i bestemmelsen om skydev�ben, jf. bem�rkningerne til � 17, stk. 1, nr. 3, ovenfor.

� 18, stk. 1, nr. 4 , indeb�rer, at stav kan anvendes for at afv�rge et p�begyndt eller overh�ngende angreb p� ejendom.

Udtrykket �ejendom� omfatter angreb p� fast ejendom og andre formuegoder. Den �konomiske v�rdi af godet er ikke i sig selv afg�rende for, om der er tale om et angreb omfattet af bestemmelsen. V�rdien kan dog have betydning ved vurderingen af, om det vil v�re n�dvendigt og forsvarligt at anvende stav.

Efter stk. 1, nr. 5 , kan stav anvendes for at sikre gennemf�relse af lovlige tjenestehandlinger, mod hvilke der g�res aktiv modstand.

Ved �tjenestehandlinger� forst�s bl.a. anholdelse/frihedsber�velse, p�bud, visitation og fratagelse af genstande, eller hvis politiet s�ger at skaffe sig adgang til et ikke-frit tilg�ngeligt sted.

Udtrykket �aktiv modstand� kan omfatte en r�kke situationer fra omfattende uroligheder til situationer, hvor en anholdt/p�grebet person holder fast i en genstand eller andre personer, n�r politiet fors�ger at f�re den p�g�ldende v�k. Det omfatter ogs� situationer, hvor en p�grebet person fors�ger at sl� eller rive sig l�s fra en polititjenestemands greb, eller hvor en person g�r fysisk modstand mod en visitation.

Der kan ogs� v�re tale om, at tredjem�nd fors�ger at l�gge hindringer i vejen for politiets arbejde, f.eks. at personer fors�ger at forhindre en anholdelse eller at befri en anholdt.

Det f�lger af straffelovens � 119, stk. 3, at det er strafbart at fors�ge at l�gge f.eks. politiet hindringer i vejen for udf�relse af deres tjeneste eller hverv. Udtrykket �l�gger hindringer i vejen� omfatter enhver aktivitet, der l�gger hindringer i vejen for ud�velse af politiets tjeneste, og straffelovens � 119, stk. 3, vil s�ledes kunne v�re vejledende for, hvorn�r der foreligger aktiv modstand mod en tjenestehandling.

Efter � 18, stk. 1, nr. 6 , m� stav anvendes med henblik p� at sikre gennemf�relse af tjenestehandlinger, mod hvilke der g�res passiv modstand, s�fremt tjenestehandlingens gennemf�relse sk�nnes uops�ttelig, og anden og mindre indgribende magtanvendelse sk�nnes �benbart uegnet.

Passiv modstand omfatter f.eks. situationer, hvor en anholdt, der �nskes f�rt v�k, ikke f�lger med, men forholder sig passiv, eventuelt l�gger sig ned, og hvor en st�rre menneskem�ngde stimler sammen til en ulykke, blokerer adgangen til virksomheder mv. og ikke fjerner sig trods politiets p�bud herom. Passiv modstand omfatter ogs� situationer, hvor en anholdt fors�ger at undvige ved f.eks. at l�be fra stedet. Hvis den anholdte sl�r eller river sig fri fra en polititjenestemand for at l�be fra stedet, vil situationen v�re omfattet af bestemmelsen i nr. 5 om aktiv modstand.

Passiv modstand, der indeb�rer risiko for nogens liv eller helbred, f.eks. ved at en person blokerer for adgang til en person, der fors�ger selvmord eller p� anden m�de er i fare, vil v�re omfattet af bestemmelsens nr. 2. Bestemmelsen i nr. 6 vil s�ledes i praksis navnlig omfatte tjenestehandlinger med henblik p� at afv�rge fare for ordensforstyrrelser, bringe strafbar virksomhed til oph�r, eller p�gribe personer, der har eller med rimelig grund mist�nkes for at have beg�et en forbrydelse.

Det vil som udgangspunkt ikke v�re forsvarligt at anvende stav mod personer, der alene yder passiv modstand, og der stilles derfor krav om, at tjenestehandlingen skal v�re uops�ttelig, samt at andre og mindre indgribende midler skal sk�nnes �benbart uegnede. Hermed pr�ciseres og uddybes kravet om n�dvendighed og forsvarlighed i en situation, hvor der bliver tale om at gribe ind over for passiv modstand.

Det m� bero p� en konkret vurdering og afvejning af flere forhold, herunder navnlig de mulige konsekvenser ved at undlade at gribe ind, om gennemf�relse af en tjenestehandling er uops�ttelig. Som udgangspunkt m� tjenestehandlinger med henblik p� at afv�rge forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner, f.eks. kollektiv transport, brandslukning, ambulancek�rsel, hjemmepleje mv., eller at bryde en blokade af en st�rre f�rdsels�re anses for uops�ttelige. Endvidere vil p�gribelse/anholdelse af en gerningsmand ofte v�re en uops�ttelig tjenestehandling, navnlig hvis den p�g�ldende tr�ffes under eller i umiddelbar tilknytning til ud�velsen af det forhold, der begrunder anholdelsen.

Passiv modstand kan ud�ves af en eller flere personer, og der kan v�re en forskel i politiets muligheder for at anvende stav i de forskellige situationer. Generelt m� antallet af betjente over for antallet af personer, der mods�tter sig politiets tjenestehandlinger, samt muligheden for forst�rkninger spille en v�sentlig rolle ved vurderingen af, om anvendelse af almindelig fysisk kraft er et �benbart uegnet middel.

Hvis en eller ganske f� personer yder modstand ved at forholde sig passivt, m� det antages, at det n�sten undtagelsesfrit vil v�re muligt at gennemf�re tjenestehandlingen ved brug af almindelig fysisk magt, det vil sige magtanvendelse uden midler.

Yder et st�rre antal personer modstand ved at forholde sig passive, kan det efter omst�ndighederne v�re vanskeligere at gennemf�re tjenestehandlingen ved hj�lp af almindelig fysisk magtud�velse. Politiet m� i s�danne situationer f�rst og fremmest overveje at anvende gas, og kun s�fremt dette middel sk�nnes �benbart uegnet, vil anvendelse af stav v�re berettiget.

Anvendelse af hund, jf. � 19, anses ikke for et mindre indgribende middel end stav.

I � 18, stk. 2 , fasts�ttes det, at politiet, f�r stav tages i brug med henblik p� rydning af gader, bygninger mv. for et st�rre antal personer, s� vidt muligt skal tilkendegive over for vedkommende, at politiet har til hensigt at bruge stav, hvis ikke politiets p�bud efterkommes. Det skal endvidere s� vidt muligt sikres, at vedkommende har mulighed for at efterkomme p�buddet.

Det formelle krav om tilkendegivelse af, at stav i givet fald vil blive brugt, er en pr�cisering af de almindelige betingelser for magtanvendelse efter bestemmelsen i � 16.

Enhver mundtlig ordre fra politiet anses i politilovens forstand som et p�bud. Et p�bud skal s� vidt muligt f�lges op af en tilkendegivelse om, at politiet har til hensigt at bruge stav.

I nogle tilf�lde vil der ikke v�re tid til hverken at give p�bud eller advare om brug af stav. I s�danne tilf�lde kan politiet bruge stav umiddelbart. Dette vil dog formentlig i praksis kun v�re relevant ved meget pludselige (voldelige) opl�b.

Bestemmelsen omfatter alene brug af stav med henblik p� rydning af gader, bygninger mv. for et st�rre antal personer. Undtaget er derimod f.eks. situationer, hvor politiet anvender stav med henblik p� at afv�rge et angreb udf�rt af en enkeltperson. I s�danne tilf�lde m� sp�rgsm�let om, hvorvidt der i den konkrete situation b�r advares om brug af stav, afg�res efter den almindelige bestemmelse om politiets magtanvendelse i lovforslagets � 16, jf. ovenfor.

I � 18, stk. 3 , angives det, at politiet har pligt til straks at s�rge for l�gehj�lp til personer, der er kommet til skade som f�lge af politiets brug af stav, medmindre det sk�nnes �benbart ubet�nkeligt at undlade l�geunders�gelse.

Politiet skal herefter straks s�rge for l�gehj�lp, medmindre et slag med stav alene har medf�rt mindre overfladiske skrammer, bl� m�rker el.lign. Er der tvivl om, hvorvidt eventuelle skader kr�ver l�gehj�lp, skal l�gehj�lp rekvireres.

Bestemmelsen forpligter dog ikke politiet til med magt at gennemtvinge l�gehj�lp til en person mod den p�g�ldendes vilje, hvis denne sk�nnes at v�re i stand til at varetage sine egne interesser.

Der henvises i �vrigt til pkt. 6.2. og 6.3. i lovforslagets almindelige bem�rkninger.

Til � 19

Lovforslagets � 19 indeholder s�rlige regler om politiets anvendelse af hund.

Bestemmelsen er i vidt omfang en videref�relse af de eksisterende regler i Rigspolitichefens Kundg�relse II, nr. 40 af 6. maj 1998 om politiets brug af politihund, og indeholder en udt�mmende opregning af de situationer, hvor politiet kan anvende hund som magtmiddel. Politiet kan herefter anvende hund i de samme situationer, som efter den g�ldende administrative regulering. Dog er der ogs� udtrykkeligt medtaget n�dhj�lpssituationer, ligesom adgangen til at anvende hund over for passiv modstand er begr�nset og pr�ciseret i forhold til de g�ldende administrative regler.

Bestemmelsen regulerer politiets anvendelse af tjenestehund i forbindelse med magtud�velse. Bestemmelsen omfatter derimod ikke anvendelse af hund i forbindelse med andre opgaver som efters�gning af bortg�ede, forulykkede mv., s�gning efter koster og s�gning efter spor fra gerningssteder.

Bestemmelsen omfatter den faktiske anvendelse af hund samt advarsler og andre tilkendegivelser om brug af hund. Tilkendegivelse om brug af hund foruds�tter noget mere �kvalificeret� end hundens blotte tilstedev�relse. �Defensiv� brug af hunden, f.eks. i forbindelse med bevogtning af gerningssteder, afsp�rringer og lign. vil som udgangspunkt ikke v�re omfattet af bestemmelsen, men sp�rgsm�let m� i �vrigt bero p� en konkret vurdering.

Efter � 19, stk. 1, nr. 1-4 , m� anvendelse af hund ske med henblik p� at afv�rge en r�kke n�rmere angivne angrebssituationer eller ved fare for nogens liv eller helbred. Bestemmelserne svarer til stk. 1, nr. 1-4 i lovforslagets � 18 om anvendelse af stav, jf. ovenfor.

Om stav eller hund i en given situation er det mest hensigtsm�ssige middel m� bero p� en konkret vurdering af, hvad der i den p�g�ldende situation er n�dvendigt og forsvarligt.

� 19, stk. 1, nr. 5 , indeholder hjemmel til, at politiet kan anvende hund med henblik p� at sikre p�gribelse af personer.

Denne bestemmelse kunne for s� vidt v�re indeholdt i bestemmelserne om gennemf�relse af tjenestehandlinger, jf. nedenfor om nr. 6 og 7. P�gribelsessituationer er imidlertid medtaget som et selvst�ndigt punkt, da det ofte forekommer i praksis, at hund bliver anvendt for at p�gribe personer, f.eks. en flygtende indbrudstyv, som undlader at standse trods politiets p�bud herom og trods advarsel om brug af hund.

Efter � 19, stk. 1, nr. 6 , m� hund anvendes for at sikre gennemf�relse af tjenestehandlinger, mod hvilke der g�res aktiv modstand. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i � 17, stk. 1, nr. 5, om brug af stav, jf. ovenfor.

Som anf�rt ovenfor under bestemmelsen om stav, omfatter udtrykket �aktiv modstand� bl.a. situationer, hvor en anholdt/p�grebet person holder fast i en genstand eller andre personer, n�r politiet fors�ger af f�re den p�g�ldende fra stedet. Det vil formentlig i praksis n�ppe v�re forsvarligt at anvende hund i s�danne situationer.

Hund kan f.eks. anvendes med henblik p� at sprede opl�b i form af gadeuorden, kollektiv ud�velse af h�rv�rk, b�lafbr�nding mv., rydning i forbindelse med v�rtshusuorden samt rydning i forbindelse med blokader. Anvendelse af hund i forbindelse med anholdelse/frihedsber�velse vil v�re omfattet af bestemmelsens nr. 5, jf. ovenfor.

� 19, stk. 1, nr. 7 , indeb�rer, at hund kan anvendes for at sikre gennemf�relse af tjenestehandlinger, mod hvilke der g�res passiv modstand, s�fremt tjenestehandlingens gennemf�relse sk�nnes uops�ttelig, og anden og mindre indgribende magtanvendelse sk�nnes �benbart uegnet. Bestemmelsen svarer til � 18, stk. 1, nr. 6, om stav, jf. ovenfor.

Passiv modstand omfatter f.eks. situationer, hvor en anholdt, der �nskes f�rt v�k, ikke f�lger med, men forholder sig passivt, eventuelt l�gger sig ned, og hvor en st�rre menneskem�ngde stimler sammen til en ulykke, blokerer adgangen til og fra virksomheder mv. og ikke fjerner sig trods politiets p�bud herom.

Efter bestemmelsen m� hund alene anvendes i disse tilf�lde, hvis gennemf�relse af tjenestehandlingen sk�nnes uops�ttelig, og andre og mindre indgribende midler sk�nnes �benbart uegnede.

Om gennemf�relse af en tjenestehandling er �uops�ttelig�, m� bero p� en konkret vurdering og afvejning af flere forhold, herunder navnlig de mulige konsekvenser ved at undlade at gribe ind. Der kan i �vrigt henvises til det herom anf�rte under bestemmelsen i � 18 om stav.

I en situation, hvor en eller ganske f� personer yder modstand ved at forholde sig passive, f.eks. at en anholdt n�gter at f�lge med, m� det antages, at det n�sten undtagelsesfrit vil v�re muligt at gennemf�re tjenestehandlingen ved hj�lp af almindelig fysisk magtud�velse. I disse tilf�lde vil det formentlig kun sj�ldent v�re n�dvendigt at anvende hund.

Yder et st�rre antal personer modstand ved at forholde sig passive, f.eks. ved ikke at efterkomme politiets p�bud om at fjerne sig fra et omr�de, kan det efter omst�ndighederne v�re vanskeligere at gennemf�re tjenestehandlingen ved anvendelse af almindelig fysisk kraft. Antallet af betjente over for antallet af personer, der yder passiv modstand, m� indg� ved vurderingen af, om hund kan anvendes.

Sk�nnes det uhensigtsm�ssigt at s�ge at gennemf�re tjenestehandlingen ved anvendelse af almindelig fysisk kraft, m� politiet f�rst og fremmest overveje at anvende gas, og kun s�fremt dette middel sk�nnes �benbart uegnet, vil hund kunne anvendes

� 19, stk. 2 og 3 , svarer til bestemmelserne i � 18, stk. 2 og 3 om stav, jf. ovenfor. Der henvises hertil, idet det bem�rkes, at bestemmelsen i � 19, stk. 2, ikke som � 18, stk. 2, er begr�nset til tilf�lde, hvor politiet anvender magt for at rydde gader, bygninger mv. for et st�rre antal personer.

Der henvises i �vrigt til pkt. 6.2. og 6.3. i lovforslagets almindelige bem�rkninger.

Til � 20

Lovforslagets � 20 indeholder s�rlige regler om politiets anvendelse af gas.

Bestemmelsen er ny i forhold til den g�ldende administrative regulering og indeholder en udt�mmende angivelse af de situationer, hvor politiet kan anvende s�kaldt t�regas. Politiet anvender i dag CS-gas som t�regas. Bestemmelsen vil ogs� omfatte andre gasarter, der virker p� lignende m�de, i det omfang disse med tiden m�tte blive en del af politiets magtmidler.

Bestemmelsen omfatter den faktiske anvendelse samt advarsel og andre tilkendegivelser om brug af gas.

� 20, stk. 1, nr. 1-4 , svarer til bestemmelserne ovenfor i � 18, stk. 1, nr. 1-4, om stav og � 19, stk. 1, nr. 1-4, om hund, hvortil der henvises.

Om gas, stav eller hund i en given situation er det mest hensigtsm�ssige middel, m� bero p� en konkret vurdering. Det antages f.eks., at gas ofte vil v�re mindre egnet til at afv�rge angreb udf�rt af �n person, men m�ske ofte er mere egnet til at afv�rge angreb udf�rt af en st�rre menneskem�ngde.

I � 20, stk. 1, nr. 5 , angives, at gas kan anvendes for at sikre gennemf�relse af tjenestehandlinger, mod hvilke der g�res aktiv eller passiv modstand.

Bestemmelsen svarer for s� vidt ang�r aktiv modstand til bestemmelserne i lovudkastets � 16, stk. 1, nr. 5 og � 17, stk. 1, nr. 6.

Gas kan f.eks. anvendes med henblik p� at sprede opl�b i form af gadeuorden, kollektiv ud�velse af h�rv�rk, b�lafbr�nding mv. Gas vil endvidere kunne anvendes til f.eks. at rydde besatte ejendomme eller et omr�de i forbindelse med fysiske blokader, samt for at p�gribe gerningsm�nd, der har forskanset sig i lejligheder mv.

Bestemmelsen indeholder ikke, som bestemmelserne i �� 18 og 19 om anvendelse af stav eller hund over for passiv modstand, krav om, at tjenestehandlingen skal sk�nnes uops�ttelig.

I en situation, hvor politiet griber ind over for en st�rre menneskem�ngde, der yder passiv modstand, og hvor politiets indgriben ikke sk�nnes uops�ttelig, vil politiet kunne anvende gas for at genoprette ro og orden, forudsat magtanvendelse er n�dvendig og forsvarlig, jf. lovforslagets � 16.

Om gas i den konkrete situation b�r anvendes, vil endvidere bl.a. afh�nge af, om gassen vil kunne medf�re gener for udenforst�ende. Navnlig i t�t bebyggede omr�der samt n�r b�rnehaver, skoler og plejehjem mv. kan hensynet til udenforst�ende indeb�re, at gas ikke kan anses for at v�re et anvendeligt middel. Risikoen for udenforst�ende kan dog efter omst�ndighederne begr�nses ved at advare omkringboende, tilskuere, forbipasserende mv. om, at gas vil blive anvendt. Gas kan endvidere naturligvis v�re et uanvendeligt magtmiddel, hvis den eller de personer, politiet griber ind over for, b�rer gasmasker eller p� anden m�de er beskyttet mod virkningerne af gas.

� 20, stk. 2 , svarer til bestemmelserne ovenfor i � 18, stk. 2, om stav og � 19, stk. 2, om hund, hvortil der henvises.

Der m� udvises tilbageholdenhed med at anvende gas over for en st�rre menneskem�ngde, som befinder sig indend�rs. Det g�lder navnlig, hvis det p� grund af d�rlige adgangsforhold er vanskeligt at komme v�k fra stedet, og anvendelse af gas vil kunne f�re til tumulter eller panik.

Efter � 20, stk. 3 , skal politiet straks s�rge for l�gehj�lp til personer, der som f�lge af politiets anvendelse af gas har f�et gener, der sk�nnes at kr�ve l�gehj�lp.

Udgangspunktet er, at personer, der uds�ttes for t�regas, ikke har behov for l�gehj�lp. Normalt medf�rer t�regas s�ledes alene forbig�ende gener og ubehag, der forsvinder efter et kortere ophold i frisk luft. Hertil kommer, at politiet er udstyret med antit�regasmiddel, som kan anvendes til at rense personer, der har v�ret udsat for t�regas.

Det kan dog ikke udelukkes, at nogle personer bliver s� kraftigt p�virket af t�regas, at der er behov for l�gehj�lp, og politiet har i disse tilf�lde pligt til at s�rge for l�gehj�lp til de p�g�ldende. Bestemmelsen forpligter dog ikke politiet til med magt at gennemtvinge l�gehj�lp til en person mod den p�g�ldendes vilje, hvis vedkommende sk�nnes at v�re i stand til at varetage sine egne interesser.

Der henvises i �vrigt til pkt. 6.2. og 6.3. i lovforslagets almindelige bem�rkninger.

Til � 21

Lovforslagets � 21 indeholder en s�rlig bemyndigelsesbestemmelse til justitsministeren vedr�rende regler om magtanvendelse.

Efter bestemmelsen i � 21 fasts�tter justitsministeren n�rmere regler om politiets anvendelse af skydev�ben, stav, hund og gas. Justitsministeren kan i �vrigt fasts�tte n�rmere regler om politiets anvendelse af magt, jf. stk. 2.

Bestemmelserne i �� 17-19 om skydev�ben, stav og hund afl�ser de mest centrale bestemmelser i Rigspolitichefens kundg�relser om disse magtmidler.

En r�kke af de bestemmelser, der i dag f�lger af kundg�relserne, er imidlertid ikke medtaget i lovudkastet. Det g�lder f.eks. n�rmere bestemmelser om afgivelse af varselsskud, hvor p� kroppen det er tilladt at sl� med stav, bestemmelser om anvendelse af stav og hund under kommando, samt bestemmelser om indberetning.

Efter den foresl�ede bestemmelse i � 21, stk. 1 , skal justitsministeren fasts�tte n�rmere regler om anvendelse af skydev�ben, stav, hund. Det foruds�ttes s�ledes, at justitsministeren fasts�tter s�danne regler, som i dag findes i kundg�relserne, og som ikke er medtaget i de foresl�ede bestemmelserne i lovudkastet.

Det f�lger endvidere af bestemmelsen, at justitsministeren skal fasts�tte n�rmere bestemmelser om anvendelse gas. Der findes ikke i dag administrative regler, der s�rligt regulerer politiets anvendelse af gas. Det foruds�ttes, at administrative regler om anvendelse af gas bl.a. vil indeholde bestemmelser om, hvilke typer af gas der m� anvendes, samt pr�ciserende regler for, i hvilke situationer gas m� anvendes, herunder om anvendelse af gas indend�rs.

Justitsministeren kan i �vrigt fasts�tte n�rmere regler om politiets anvendelse af magt, jf. � 21, stk. 2. Justitsministeren kan herefter bl.a. fasts�tte regler for anvendelse af eventuelle nye magtmidler, samt uddybe og pr�cisere de g�ldende regler, hvis der m�tte opst� behov herfor.

Der henvises til pkt. 6.2. i lovforslagets almindelige bem�rkninger.

Til kapitel 5

Politiets selvhj�lpshandlinger

Kapitlet indeholder � 22 om politiets selvhj�lpshandlinger.

Til � 22

Lovforslagets � 22 indeholder hjemmel til, at politiet kan lade selvhj�lpshandlinger udf�re.

� 22, stk. 1, nr. 1 , indeholder hjemmel til, at politiet under visse betingelser selv kan iv�rks�tte n�dvendige handlinger for at sikre, at et p�bud fra politiet efterkommes.

Det er en foruds�tning for politiets iv�rks�ttelse af selvhj�lpshandlinger, at den ansvarlige forinden har f�et et p�bud i medf�r af denne lov eller regler udstedt i medf�r af loven om at bringe forholdet i orden.

P�bud udstedt i medf�r af regler med hjemmel i loven sigter til p�bud udstedt i medf�r af regler fastsat med hjemmel i lovforslagets �� 23-24. P�bud vil herefter typisk indeb�re, at et ulovligt forhold skal bringes til oph�r. Et p�bud kan f.eks. g� ud p�, at farlige istapper skal fjernes, at et b�l p� vejen skal slukkes, eller at en udgravning n�r offentlig vej skal indhegnes.

Der skal v�re proportionalitet mellem iv�rks�ttelse af en selvhj�lpshandling og den fare eller det ulovlige forhold, der skal afv�rges eller bringes til oph�r.

Det er ikke en betingelse for iv�rks�ttelse af selvhj�lpshandlinger, at den ansvarlige kan bebrejdes det forhold, der begrunder politiets p�bud.

Den ansvarlige skal forinden v�re gjort opm�rksom p�, at manglende efterkommelse af p�buddet vil kunne f� den f�lge, at politiet iv�rks�tter de n�dvendige tiltag p� vegne af denne.

Den ansvarlige m�, medmindre �jeblikkelig indgriben er n�dvendig, jf. nr. 2 nedenfor, normalt indr�mmes en vis frist til at efterkomme politiets p�bud.

Efter � 22, stk. 1, nr. 2, kan selvhj�lpshandlinger endvidere foretages, n�r �jeblikkelig indgriben er n�dvendig til beskyttelse af enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed eller for at undg� betydelige forstyrrelser af den offentlige orden.

Det er i disse tilf�lde ikke en betingelse, at der er udstedt et p�bud, og bestemmelsen giver s�ledes politiet mulighed for at skride ind umiddelbart, n�r det er n�dvendigt for at beskytte sikkerheden eller undg� betydelige forstyrrelser af den offentlige orden.

Bestemmelsen sigter navnlig til situationer, hvor der er overh�ngende fare for personers sikkerhed eller ordensforstyrrelser af en vis kvalificeret karakter, jf. kravet om betydelig forstyrrelse. Det kan f.eks. v�re lukning af en gashane, kemikalieudslip fra en virksomhed eller slukning af et b�l p� k�rebanen.

� 22, stk. 2 , angiver, hvem der skal betale for politiets udgifter i forbindelse med udf�relse af selvhj�lpshandlinger.

Efter bestemmelsen er den �ansvarlige� forpligtet til at d�kke politiets udgifter i forbindelse med foranstaltninger udf�rt i medf�r af stk. 1.

Bestemmelsen omfatter alene udgifter afholdt af politiet i forbindelse med iv�rks�ttelsen af selvhj�lpshandlingen som f.eks. udgifter til l�sesmed, teknisk assistance mv. Den ansvarlige kan derimod ikke forpligtes til at betale for politiets tidsforbrug og lignende.

Der henvises i �vrigt til pkt. 7.2. og 7.3. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.

Til kapitel 6

Bemyndigelsesbestemmelser

Kapitlet indeholder �� 23 og 24.

Til � 23

Lovforslagets � 23 indeholder hjemmel til, at justitsministeren kan fasts�tter regler om bl.a. sikring af den offentlige orden og beskyttelse af sikkerheden.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan der i en bekendtg�relse udstedt i medf�r bestemmelsens stk. 1 fasts�ttes regler om, at politimesteren (politidirekt�ren) kan tr�ffe midlertidige foranstaltninger i form af p�bud eller forbud med henblik p� at forebygge fare for den offentlige orden mv.

Bestemmelsen indeb�rer, at der fremover med hjemmel i en bekendtg�relse udstedt i medf�r af stk. 1 kan iv�rks�ttes midlertidige foranstaltninger svarende til de midlertidige foranstaltninger, der hidtil har kunnet iv�rks�ttes i medf�r af loven om politiet uden for K�benhavn og loven om K�benhavns politi.

Stk. 3 indeholder hjemmel til i bekendtg�relsesform at videref�re de g�ldende straffebestemmelser i politivedt�gterne og � for s� vidt ang�r midlertidige foranstaltninger � i de ovenfor n�vnte politilove.

Der henvises i �vrigt til pkt. 8.2. og 8.3. i lovforslagets almindelige bem�rkninger.

Til � 24

Lovforslagets � 24 indeholder hjemmel til, at justitsministeren kan fasts�tte lokale politivedt�gter, hvis s�rlige forhold tilsiger det.

Det pr�ciseres i stk. 3 , at regler i en politivedt�gt skal v�re begrundet i hensynet til den offentlige orden eller beskyttelse af enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

Bestemmelsen i stk. 4 indeholder hjemmel til at videref�re de g�ldende straffebestemmelser i politivedt�gterne og � for s� vidt ang�r midlertidige foranstaltninger � i politilovene.

Der henvises i �vrigt til pkt. 8.2. og 8.3. i lovforslagets almindelige bem�rkninger.

Til kapitel 7

Ikrafttr�delsesbestemmelser mv.

Kapitel 7 (�� 25-28 ) indeholder ikrafttr�delses- og overgangsbestemmelser.

Til � 25

� 25 indeholder lovens ikrafttr�delsesbestemmelse.

Det foresl�s, at loven tr�der i kraft den 1. august 2004.

Til � 26

Lovforslagets � 26 indeholder oph�velses- og overgangsbestemmelser.

Det fremg�r af � 26, stk. 1 , at lov af 11. februar 1863 ang�ende omordning af K�benhavns politi mv. og lov nr. 21 af 4. februar 1871 om Politiet uden for K�benhavn oph�ves.

� 26, stk. 2 , indeholder en overgangsbestemmelse, hvorefter de g�ldende politivedt�gter, som er udstedt i medf�r af lovene om K�benhavns politi og om politiet uden for K�benhavn, bliver i kraft indtil den 1. juli 2005. Bestemmelsen indeb�rer, at de g�ldende politivedt�gter forbliver i kraft indtil justitsministeren senest den 1. juli 2005 har udstedt en bekendtg�relse om den offentlige orden mv. i medf�r af bestemmelsen i lovforslagets � 23.

Til � 27

Det foresl�s, at retsplejelovens � 108 oph�ves.

Til � 28

� 28 indeholder regler om politilovens territoriale anvendelsesomr�de.

L 159

Forslag til lov om politiets virksomhed.

Af justitsministeren (Lene Espersen).

Dokument

Lov nr 444 af 9. juni 2004.

Ordf�rere: (1. beh) Birthe R�nn Hornbech (V), Per Kaalund (S), Per Dalgaard (DF), Lars Barfoed (KF), Anne Baastrup (SF), Elisabeth Arnold (RV), Line Barfod (EL) og Jann Sjursen (KD).

Efter 1.beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Resume:

Loven indeholder bl.a. bestemmelser om - politiets form�l, virke og opgaver, - politiets adgang til uden for strafferetsplejen at foretage indgreb over for borgerne, - politiets opgaver og indgreb ved forsamlinger og opl�b, - visitation p� bestemte steder med henblik p� at kontrollere, om nogen besidder eller b�rer ulovlige v�ben, - angivelse af de opgaver, hvor politiet har adgang til at anvende magt, og betingelser for politiets magtanvendelse b�de uden for og inden for strafferetsplejen, - politiets anvendelse af magtmidler (skydev�ben, hund, stav og gas). Baggrund: Det fremgik af lovforslagets bem�rkninger, at form�let med lovforslaget var at etablere et samlet og tidssvarende lovgrundlag for politiets almindelige virksomhed. Lovforslaget byggede p� Politikommissionens bet�nkning 1410/2002.

Afstemning:

Lovforslaget vedtaget med 96 stemmer (V, S, DF, KF, RV og KD) mod 2 (EL); 7 (SF) stemte hverken for eller imod.