Birthe Rønn Hornbech (V):
Politilove har der jo været i flere hundrede år i Danmark,
men i de sidste 150 år meget sparsomt. I virkeligheden har
politiet klaret sig indtil for nogle år siden med en enkelt
eller to bestemmelser i en gammel politilov og så
generalfuldmagten i retsplejeloven ud over de mange regler,
der så i øvrigt er i retsplejeloven.
Men kendsgerningen er jo, at beskrivelsen af
magtbeføjelserne, instrukserne til politiet om
magtbeføjelserne er gået helt uden om Folketinget.
I den juridiske teori, men heller ikke andre steder, har
man jo igennem årene moret sig med at diskutere, om det
overhovedet var lovligt, at man satte folk i detentionen.
Befolkningen har for længst accepteret de almindelige
magtbeføjelser, som politiet efter praksis efterhånden har
fået.
Det har faktisk været et stort område, der har været
ulovbestemt. Det er det, der gøres op med nu med et
lovforslag om politiets virksomhed.
Det er også første gang, vi får en egentlig målsætning,
en politisk bestemt målsætning for politiets virke og for
politiets opgaver mere detaljeret, end det fremgår af den
nuværende generalfuldmagt i retsplejeloven.
Det siger jo også noget om tiden, at regeringen
foreslår, at formålet skal være, at politiet først og
fremmest skal virke for tryghed, for sikkerhed, for fred og
orden i samfundet, og at politiet skal fremme formålet gennem
forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Det er
altså understreget, at tryghed og sikkerhed er lige så vigtig
som fred og orden, og at det forebyggende og det hjælpende er
lige så vigtigt som den håndhævende virksomhed.
Det er tidstypisk, og det er en formulering, vi kan
tilslutte os i Venstre. Vi synes, det er en god balance, at
det understreges, at politiet altså ikke bare er reaktivt,
men i høj grad er proaktivt og i høj grad er borgernes
beskytter.
Kl. 11.15
Om alle de forskellige magtmidler, politiet har i dag,
som har været beskrevet i Rigspolitichefens kundgørelser, er
der kun at sige, at det jo mere eller mindre er en
kodificering af gældende praksis med hensyn til anvendelse af
stave, hunde, pistoler, gas osv.
Det er naturligvis en forbedring af retssikkerheden, at
det nu skrives i loven, at det er Folketinget, der skal ændre
det og ikke mindst, at frihedsberøvelsen uden for
strafferetsplejen nu også beskrives nærmere i en lov, så det
er Folketinget, der bestemmer.
Der, hvor jeg ser en diskussion, er ved spørgsmålet om
visitation. Vi mener i Venstre, og så vidt jeg kan se, så gør
alle høringssvarene det også, at der skal være en mulighed
for politiet, som det er beskrevet i lovforslaget, til at
foretage visitationer.
Jeg synes, at jeg af alle høringssvar kan se, at der kan
være en præventiv virkning i det. Men vi er naturligvis
opmærksomme på, at der er et par høringssvar, der er meget
kritiske over for selve formuleringen, om formuleringen måske
er for vagt bestemt, om der altså er overladt for meget til
politiets skøn. Det synes jeg vi skal stille nogle
præciserende spørgsmål til ministeren om.
Mit gæt er, at det ender med denne her bestemmelse eller
i hvert fald noget, der ikke ligger så langt derfra. Men jeg
synes, det er er vigtigt, at vi nu får stillet spørgsmålene,
og også, at de, der kritiserer det, kommer i deputation, så
vi får lejlighed til at stille spørgsmål.
Det, der altid er meget væsentligt, når man får kritiske
høringssvar, er jo at få afdækket: Er det en lovteknisk
uenighed? Er det en retspolitisk uenighed? Og har de, der
kritiserer, i så fald et alternativ til, hvordan de ønsker en
lovteknisk udformning eller af retspolitiske grunde ønsker en
strammere udformning?
Det mener vi naturligvis skal diskuteres grundigt i
Retsudvalget, det er derfor, vi har en grundlovsbestemmelse
om, at et lovforslag skal igennem Folketinget.
Men med disse bemærkninger kan jeg sige, at Venstre til
fulde tilslutter sig dette forslag. Det er et rigtig godt
forslag, og det er et fremskridt, at vi nu får samlet i en
lov, hvad politiet må og ikke må.
