Forrige

(Kort bemærkning). Birthe Rønn Hornbech (V):
Nu må jeg sige, at hvor meget lufthavnsmyndighederne tiltager sig beføjelser, hvor meget de egentlig kan - vi kan jo bare lade være at gå op i flyveren - ved jeg ikke præcis, så jeg mener ikke, at vi skal sammenligne. Det, jeg bare konstaterer er, at borgerne jo affinder sig med, at der er den kontrol i lufthavnen, og at vi bliver set efter. Men jeg vil helst ikke foretage den sammenligning, fordi det er frivilligt, om man går op i en flyver.
     Politiet må naturligvis have nogle andre magtbeføjelser end et lufthavnspersonale, som formentlig også har ordrer til at tilkalde politiet. Men lad os prøve at få det afdækket, hvis det betyder så meget for fru Line Barfod, i Retsudvalget ved spørgsmål til ministeren. Det, jeg bare siger, er, at nu skal vi ikke overdrive, for som sagt kan alle borgere forstå, at vores tasker skal ses efter i lufthavnen.

Næste