Kim Behnke (UP):
Når jeg vælger at tage ordet i den her sag, så er det, fordi
der er et synspunkt, der ikke er blevet fremført, men som
hører til debatten.
Når det gælder de dele af forslagets argumentation og
ikke mindst justitsministerens besvarelse, der drejer sig om
at gribe ind over for hælerivirksomhed, våbenbesiddelse,
vold, og hvad der ellers foregår i disse miljøer, ja, så er
det naturligt, at disse klare overtrædelser af straffeloven
naturligvis skal efterforskes af politiet, og i det omfang
det er enkeltsteder, der er genstand for sådan nogle
aktiviteter, ja, så må man naturligvis gribe ind dér.
Men selve overskriften på denne her debat er jo noget
andet. Selve overskriften og den måde, som også Dansk
Folkeparti lancerer det her på, efterlader det indtryk, at
problemet er, at der er nogle mennesker, der har valgt at
ryge hash. Og det har vi i Danmark valgt - desværre - at
kriminalisere, oven i købet i et sådant omfang, at når nogle
mennesker med bestemte sygdomme har brug for hash i
forbindelse med deres sygdomsbehandling, ja, så skal vi til
at lave alle mulige krumspring med særlove osv., for ellers
så kan vi ikke håndtere, at det kan lade sig gøre.
Min opfattelse er den, at uanset hvor mange gange vi
kriminaliserer og forbyder og sender politiet af sted, jamen
så vil den hash blive røget, og jo mere vi jagter de
mennesker, der ryger hashen, jo større sandsynlighed er der
for, at vi skræmmer dem hen til miljøer, hvor de er i
hænderne på forskellige kriminelle pusherbander, rockere og
andre.
Derfor er mit spørgsmål, om vi ikke bør anskue denne her
problemstilling på en anden måde. Og jeg mener, at der er et
aldeles glimrende civiliseret samfund ganske tæt på os,
nemlig Holland, som har vist, at der er en anden metode at
håndtere det her på.
I Holland foregår hashindtagelse fuldstændig åbent. Der
er veletablerede butikker, restauranter, såkaldte coffee
shops, hvor folk kan gå ind og spise og ryge hash, hvis de
har lyst til det. Der skal man altså ikke som den, der har
lyst til at indtage hash, bevæge sig ud i de kriminelle
miljøer.
For det, der sker, er, at når man bliver en del af det
kriminelle miljø, ja, så er det jo ikke længere bare et
spørgsmål om længere at ryge hash, næh, så kan man også
deltage i handel med tyvekoster, hælerivirksomhed; man kan
begynde alle mulige andre former for kriminalitet.
Og det er ikke kun i store byer som Rotterdam og
Amsterdam. En lille bitte flække på grænsen mellem Holland og
Belgien, der hedder Roosendaal, en lille bitte by på 3.000
indbyggere, har to coffee shops. Den ene hedder meget
charmerende Christiania, og den anden hedder Liberty, begge
velrenommerede steder. Man kunne også købe øl og kaffe og
andre ting dér. Men i sådan en lille by gik de borgere, der
havde lyst til det, på coffee shop, når de havde lyst til at
ryge hash. Det var ikke en kriminel handling. De skulle ikke
skjule sig for politiet. Tværtimod, hvis man ønskede at købe
det med hjem derfra, fik man oven i købet nogle meget
charmerende poser med et hamplogo på. Så der var ingen som
helst problemer.
Sådan foregår det helt uproblematisk i Holland. Og jeg
synes, de hollandske erfaringer efterhånden også bør gøre
indtryk i Danmark, frem for at vi tror, at bare vi laver
nogle flere love, bare politiet laver nogle flere razziaer,
så holder folk nok på et eller andet tidspunkt op med at ryge
hash. Nej, det gør de ikke. Så vil jeg hellere have, at folk
går hen på en coffee shop, hvor der er en registreret
indehaver, som betaler moms og afgifter, frem for at vi
skræmmer folk under jorden.
Men justitsministeren skal have min fulde opbakning til,
at de andre kriminelle aktiviteter, der foregår de steder,
naturligvis bliver stoppet, for det er åbenlyse overtrædelser
af straffeloven.
