Forrige

Justitsministeren (Frank Jensen):
Hr. Skaarup spurgte mig, om det lovforslag, som vi arbejder med i Justitsministeriet, vil have en generel karakter, så det ikke alene er imod aktiviteter i lokaler, hvorfra der foregår en handel med hash, at forbudet kan bruges.
     Det sagde jeg allerede i min indledning. Det har hr. Sjursen været henne og kvittere for. Jeg kan så sige til hr. Skaarup, at jeg svarede, at det er det. Det bliver af generel karakter. Det kan bruges imod de former for kriminalitet, som er strafbare allerede i dag. Og er der et bordel, hvor der er rufferivirksomhed, så vil lovgivningen, som vi arbejder med, også kunne anvendes her.
     Det ville hr. Skaarup kunne have hørt allerede i første runde, hvis hr. Skaarup havde brugt sin hørelse til at høre min besvarelse af det beslutningsforslag, som hr. Skaarup har fremsat i dag.

Næste