Susanne Clemensen (CD):
Vi er enige med regeringen i, at arbejdsmiljøet i Danmark kan
og skal forbedres, og vi er også enige i, at Arbejdstilsynet
skal ud på flere virksomheder med et særlig belastet og
dårligt arbejdsmiljø. Men når det så gælder flere af
midlerne, som arbejdsministeren foreslår taget i brug for at
nå målet, er vi ikke enige, langtfra endda.
Lad mig tage hovedpunkterne i lovforslaget et for et og
først udbyderansvaret. Tanken om, at en udbyder skal medvirke
til, at den udbudte opgave kan udføres arbejdsmiljømæssigt
fuldt forsvarligt, har CD's fulde sympati.
Vi kender jo de skrækkelige eksempler på især
bybuschaufførernes dårlige arbejdsmiljø, hvor udbyderen i dag
ikke har noget medansvar for, at arbejdsmiljølovens regler om
et sundt og sikkert arbejdsmiljø kan overholdes. Og så ved vi
jo desværre godt, hvad der sker. De private busselskaber
kæmper nemlig om, hvem der kan klare opgaven til den laveste
pris. Det skal de naturligvis ikke høre for. Det siger mere
noget om, at den lovgivning, vi har på området i dag, ikke er
god nok.
Det samme har vi set på det seneste med kommunernes
udlicitering af rengøringen på de kommunale institutioner og
kontorer. Her kan man nok tillade sig også at stille krav til
de store rengøringsselskaber som f.eks. ISS, der byder på
opgaven. Men det fungerer åbenbart ikke på den måde, må vi
konstatere, og det kan vi naturligvis ikke byde de mennesker,
der er ansat i rengøringsbranchen.
Jeg har hørt, at erhvervsministeren i samarbejde med de
relevante aktører på området lige er blevet færdig med at
lave nogle standardbetingelser til brug i forbindelse med
udbudsforretninger, der også indeholder regler om
arbejdsmiljø. Og jeg håber selvfølgelig, at arbejdsministeren
vil inddrage de standardbetingelser, kaldet ABS 2001, når det
skal vurderes, om en udbyder fremover lever op til sine
pligter i henhold til arbejdsmiljøloven.
Vi vil også gerne under udvalgsarbejdet se på den nedre
grænse for, hvornår en udbyder er omfattet. Privatpersoner,
der udbyder opgaver til udførelse i hjemmet, f.eks.
renovering af badeværelse, køkken osv., skal altså ikke
efter vores opfattelse omfattes af udbyderansvaret.
Vi har også bidt mærke i svaret fra Københavns Politi,
hvor kravet om, at udbudet skal indeholde relevante
oplysninger om de væsentlige arbejdsmiljøforhold, beskrives
som værende ret diffust, når det gælder om at føre bevis for
udbyderens lovovertrædelse ved en eventuel straffesag.
Stramning af bygherreansvaret ser vi ingen problemer i.
Tværtimod finder vi, det er rigtigt, at bygherren i kraft af
sin position som økonomisk ansvarlig for byggeriet har en
meget væsentlig indflydelse på arbejdsmiljøet i planlægningen
og opførelsen af byggeriet. Og derfor bør
samordningsforpligtelsen fastholdes hos bygherren fremover.
Når det gælder det gebyrbelagte tilsyn er vi straks
meget mere skeptiske, ja, for at sige det rent ud er vi
lodret imod. Vi kan ikke se, hvorfor det forslag giver bedre
grundlag for at forbedre arbejdsmiljøstandarden i de mest
belastede brancher end i dag, hvor Arbejdstilsynet jo via det
såkaldt tilpassede tilsyn, der blev indført i 1999, og som vi
i CD til fulde bakker op om, netop allerede forventes at føre
et mere intensivt tilsyn med de virksomheder.
Jeg må minde arbejdsministeren om, at vi altså skal leve
af erhvervslivet, og det er efter CD's opfattelse blot en
ekstra skat på alle virksomheder i visse brancher.
Når det gælder de administrative bøder, kan det nok
heller ikke undre nogen, når jeg sige, at også det forslag er
vi i CD lodret imod. Vi har aldrig været tilhængere af, at
regler om organisering af sundheds- og sikkerhedsarbejdet
samt udarbejdelse af en arbejdsmiljøvurdering på
arbejdspladsen skulle gælde de små virksomheder med 5-10
ansatte. Det er at sætte de små virksomheder til en masse
papirarbejde og er efter vores opfattelse meget bureaukratisk
og formalistisk.
På små virksomheder vil man typisk kunne tale sig til
rette om tingene, og derfor mener vi ikke, at der er nogen
grund til at indføre administrative bøder på det her område.
Vi har også en række principielle indvendinger imod at
indføre administrative bøder.
Når det gælder bedriftssundhedstjenesten, er vi i CD
enige i, at der i de her år sker et skift på mange
virksomheder fra at fokusere på arbejdsmiljø i snæver
forstand til at fokusere bredere, så sundhedsfremme også ses
som en del af virksomhedens forebyggende arbejdsmiljøarbejde.
Derfor mener vi, det er fornuftigt at sikre, at områder
som reduktion af sygefravær, et rummeligt arbejdsmarked og
sundhedsfremme kan være en del af den lovpligtige lovgivning
for bedriftssundhedstjenesterne. På den måde sikrer vi, at
der også sættes fokus på nedslidning og forebyggelse af
tidlig udstødning af arbejdsmarkedet og ikke kun på antallet
af arbejdsulykker og anerkendte arbejdsbetingede lidelser.
Afslutningsvis vil jeg altså gerne sige, at der fra CD
er opbakning til nogle af hovedpunkterne i lovforslaget, men
stærk afstandtagen til gebyrbelagt tilsyn og administrative
bøder, som alt i alt betyder, at vi i CD ikke kan støtte det
her lovforslag i sin helhed.
