Justitsministeren (Frank Jensen):
Jeg fik så sent som i 1999 med et meget stort, bredt flertal
Folketingets tilslutning til at gennemføre en reform af
retsplejelovens regler om pressens muligheder for at følge og
omtale retssager.
Ved lovændringerne blev pressens muligheder væsentligt
forbedrede på en række områder, bl.a. ved en udvidet adgang
til aktindsigt.
I reformen indgik også en regulering af pressens
muligheder for at filme fra retssager. Her blev reglerne
udformet således, og det er retsplejelovens § 32, at dommeren
undtagelsesvis kan tillade, at der optages billeder fra
retssalen. Billedoptagelser er altså som udgangspunkt forbudt
og kræver dommerens tilladelse i hvert enkelt tilfælde.
I bemærkningerne til det pågældende lovforslag er det
nøje beskrevet, efter hvilke retningslinjer denne bestemmelse
bør administreres. Det er jo forudsat, at tilladelser til at
filme i straffesager kun bør gives i helt særlige og meget
omtalte sager, navnlig mod personer, der er tiltalt for
forhold begået i offentlig tjeneste. Der kan i intet tilfælde
gives tilladelse til at filme tiltaltes eller vidners
forklaringer. Der kan alene gives tilladelse til før
domsforhandlingen og under domsafsigelsen at filme de
juridiske dommere, eventuelt anklageren og forsvareren. Det
er ikke udelukket at give tilladelse til også at filme den
tiltalte under domsafsigelsen, hvis den pågældende selv er
indforstået hermed.
Disse snævre rammer for filmoptagelser i retten er
fastlagt ud fra et overordnet hensyn til de personer, der er
involveret i straffesager, og til en god og forsvarlig
afvikling af domsforhandlingerne.
Jeg mener, at det er nogle fornuftige rammer, der er
lagt. Hensynet til at sikre størst mulig offentlighed om
vores domstole gør det efter min mening ikke nødvendigt at
lade straffesager afvikle for snurrende kamera. Jeg tror, de
fleste husker de amerikanske tv-stationers dækning af O.J.
Simpson-sagen for nogle år siden, og jeg tror, de fleste er
enige om, at den type retssals-tv ikke er noget at ønske sig.
Med den retstilstand, som Folketinget vedtog 1999, har
vi sikret, at der ikke vil kunne ske en glidning hen imod
sådanne amerikanske tilstande i danske retssale. Det, jeg har
sagt, betyder naturligvis ikke, at jeg betragter de gældende
regler som hellige, men her og nu ser jeg intet behov for at
ændre reglerne.