Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Jo, jeg kan bekræfte hr. Per Kaalunds spørgsmål om provenuet.
Jeg husker, at vi på det sociale FN-topmøde i 1995 jo
i virkeligheden hørte Frankrigs daværende præsident, François
Mitterrand, sige: Det ville jo være spændende, hvis vi på én
og samme tid kunne få en international aftale, som pressede
spekulanterne tilbage og samtidig gav os et nyt provenu, en
ny investering i solidaritet i udviklingslandene.
Det er jeg enig i, og det mener jeg også er vores
perspektiv, og det er i hvert fald også det, vi står for i
regeringen og i Socialdemokratiet. Derfor er jeg også enig
med hr. Keld Albrechtsen i, hvad det er, den samlede
bestræbelse må dreje sig om, og her ser vi simpelt hen -
partiet Venstre, Socialdemokratiet og andre partier,
regeringspartierne - forskelligt på sagen.
At Venstre mener, at den rene liberalisme er dét, der
skal til, er ikke nyt. Vi mener, at markedskræfterne har
meget at give os i vore lande, men vi mener også, at der er
brug for en ramme, som gør, at hverken mennesker eller
samfund bliver udstødt, og det er i virkeligheden også det,
den principielle debat om Tobin-skatten drejer sig om.
For mig er det principielle, at vi ikke bare skal
afskrive diskussionen om Tobin-skatten eller andre dermed
sidestillede værktøjer, men at vi skal være en aktiv
diskussionspart for at finde den rigtige løsning, som vi alle
sammen kan samles om.
Jeg mener, vi var 100 år eller mere om at opbygge det
danske velfærdssamfund, som jo bygger på at give
markedsøkonomien et menneskeligt ansigt. Vi skal ikke være
endnu 100 år om at få mere styr på de internationale
valutaspekulanter. Det fortjener vore mennesker ikke, og det
fortjener udviklingslandene slet ikke.