Jens Rohde (V):
Der er adskillige paradokser i det her. Jeg vil sige i
forhold til hr. Keld Albrechtsens melding, som vores
udenrigsminister har sagt det, at der er noget paradoksalt
ved, at nogle mennesker på én og samme tid kan have en ideal
fordring om at indføre Tobin-skat for at mindske
valutaspekulation og så samtidig stemmer imod ØMU'en. Jeg vil
godt gøre statsministeren opmærksom på, at Frankrig har
afvist Tobin-skatten.
Så er der en selvmodsigelse i at sige, at man ønsker at
komme spekulation til livs. Man opfatter helt synligt
spekulation som noget dårligt. Det gør vi ikke i Venstre. Vi
synes, spekulation er sundt, for det øger også samhandel,
giver vækst og beskæftigelse, og globaliseringen har jo sådan
over en bred front givet en væsentlig højere velstand i
verden. Men det er en selvmodsigelse at sige, at man ønsker
at komme spekulationen til livs og samtidig vil have et
provenu ud af denne valutaspekulation. Jeg synes ikke
rigtig, det hænger sammen, vil jeg sige til statsministeren.
Kan vi få et bud fra Socialdemokratiet og regeringen på,
hvad det er, man vil? Ønsker man at opkræve nogle skatter, så
de fattige lande kan sidde og spise nådsensbrød af vores
hånd? Er det det, man ønsker? Eller ønsker man at komme
valutaspekulationen til livs?