Søren Kolstrup (EL):
Så må ministeren jo altså også kunne bekræfte, at man hermed
klart ændrer målet med dette arbejdsmøde, og så må der vel
følgelig, og det vil jeg da gerne have ministeren bekræfter,
komme et nyt formål ind for dette såkaldte arbejdsmøde.
Det har altså ikke til formål at forbedre klimaet, det
har ikke til formål, at nogle informeres bedre, men det har
derimod åbenbart til formål at fremlægge erfaringer med den
danske debat og så skabe en så alsidig debat som muligt.
Så jeg går ud fra, at ministerens svar som konsekvens
får, at hele hjemmesiden ændres, herunder formålet med mødet.
Er det korrekt opfattet?