Knud Erik Hansen (SF):
Skal jeg forstå det således, at der rent faktisk er mulighed
for f.eks. at anvende § 9, stk. 2, nr. 4, dér, hvor man
siger, at man i ganske særlige tilfælde kan give
opholdstilladelse?
Jeg vil godt spørge ministeren, om - selv om det ikke er
praksis, og sådan har jeg forstået det, at det er det ikke -
om der ikke er mulighed for at kunne lave en praksis. Jeg har
fundet i bogen, der hedder »Udlændingeret«, at man om § 9,
stk. 2, nr. 4, skriver: »De tilfældegrupper, der er nævnt i
de gamle forarbejder til bestemmelsen, kan som anført ikke
betragtes som udtømmende. Der er således tale om en i
realiteten helt åben bestemmelse, der overlader det til
udlændingemyndighedernes skøn, hvornår disse særlige grunde
foreligger.«
Det mener jeg faktisk giver ministeren mulighed for i
det her tilfælde at lave en praksis, ikke gående ud på at
sikre familiesammenføring, men på at sikre, at man kunne
blive i landet, indtil man kunne søge familiesammenføring
efter 3-års-reglen.