Indenrigsministeren (Karen Jespersen):
Jamen det er ikke rigtigt. En skønsbestemmelse kan jo i
sagens natur aldrig være udtømmende, fordi så kunne man jo
simpelt hen nedskrive alle de grunde, der ville være til at
bruge den bestemmelse.
Der ligger jo i lovens forarbejder meget klart
beskrevet, hvad der er tale om, også i forhold til § 9, stk.
2, nr. 4. Og det vil aldrig kunne bruges i det tilfælde, der
er beskrevet i spørgsmålet, sådan som det er formuleret i
spørgsmålet, hvor der ville være tale om en ganske almindelig
familiesammenføring, hvor man ikke opfylder de almindelige
regler, men hvor man ikke ville kunne bruge de her specielle
regler, som jo f.eks. drejer sig om, hvis vi tager stk. 2,
nr. 4, at der f.eks. er udsendelseshindringer. Altså det er i
nogle meget, meget specielle tilfælde, man kan bruge de her
bestemmelser.