(Kort bemærkning).
Torben Hansen (S):
Det er da ganske udmærket, at det gør indtryk på Venstres
ordfører, og at Venstres ordfører tidligere har givet tilsagn
om at kigge på det her. Men den letteste og smarteste måde at
kigge på det her på er jo netop at trække lovgivningen om
nedlæggelse af Vandfonden tilbage, for så har man noget, der
lever op til formålet.
Men da man åbenbart ikke ønsker det - man vil nedlægge
Vandfonden, og så vil man oprette en ny i en eller anden
ændret form - kunne det da være interessant, om Venstres
ordfører fra Folketingets talerstol vil løfte sløret for,
hvad det så er, man gerne vil i stedet for, og hvor det er,
det halter.
Kl. 18.20