(Kort bemærkning).
Jørn Dohrmann (DF):
Til fru Pernille Blach Hansen vil jeg sige, at vi har masser
af fantasi i Dansk Folkeparti, så hvis det, der skete, var,
at det nu kommer an på, at vi skal lave en hel
gættekonkurrence, vil vi da gerne være med til at gætte.
Men her skal vi ikke gætte, vi skal holde os til fakta,
og det er jo, at når Vandfonden ikke kan fordele sine penge
ordentligt, må vi forholde os til det. Og dér er det, at vi
siger, at det har man ikke gjort godt nok, så derfor vil vi
ikke være med til at opretholde den.
Vi skal ikke gætte. Vi kan stille en masse spørgsmål om,
hvad det er, der kan ske, hvornår det kan ske og alt det der,
men vi skal forholde os til fakta, og det er, at de ikke har
gjort det godt nok.