Forrige

(Kort bemærkning). Ole M. Nielsen (KRF):
Jeg sad dernede bagved og læste avis for at lave to ting på én gang, det kan man somme tider godt få noget ud af, det bliver selvfølgelig ikke lige godt det hele, men så kom jeg alligevel til at høre, hvad hr. Dohrmann sagde: Hvis nu en mand selv har smidt rottegift i sin brønd, skal han så også have erstatning? Hvad er det for en insinuation mod den lille mand ude på landet, at han skulle gå og smide gift i sit vand?

Kl. 18.30

     Endelig vil jeg da tro, at når man konstaterer pesticider i vandet, er man i stand til at se, hvad det er for nogle typer. Her tror jeg ikke på, at rottegiften er en, der egner sig til at være i jorden i længere tid og trænge ned til drikkevandslaget, hvor man tager sit vand. Jeg ved en lille smule om pesticider, og jeg tror ikke, det er de samme typer. Så hvad har den udtalelse med virkeligheden at gøre?

Næste