Margrete Auken (SF):
En af farerne ved den her type debatter er de mange løfter om
fantastiske helbredelsesmuligheder for alvorlige sygdomme,
hvis blot ...
Disse løfter lægger dels et pres på os som lovgivere -
hvordan kan du dog sige nej, når man tager de mange
muligheder i betragtning? - og dels skaber de hos syge og
deres pårørende store forventninger, som ofte enten har meget
lange udsigter eller er løbsk fantasteri.
Et eksempel på det første er genterapi mod f.eks.
cystisk fibrose, en behandlingsform, der måske ikke er etiske
betænkeligheder ved, men som har vist sig langt vanskeligere
end forudset. Og det andet møder vi i forventningerne om at
kunne skabe nye organer med patienternes egne gener ved
terapeutisk kloning. Det har i hvert fald meget lange
udsigter.
Men det sker jo, at løfterne holder. De behandlinger,
der er blevet mulige med voksne stamceller, er fantastiske,
og der ser ud til at være meget fremtid her, meget mere, end
mange for få år siden troede. Og på lidt længere sigt er det
også dem, man under alle omstændigheder må satse på, da det
ikke bliver muligt at skaffe tilstrækkeligt med kvindeæg til
sygdomsbehandling eller for den sags skyld til terapeutisk
kloning, uanset om de nuværende restriktioner på ægdonation
forsvinder, og uanset om man tager, hvad man kan få af æg fra
pigeaborter.
Så kunne vi jo næsten risikere at komme i den situation,
at vi ville lægge et pres på ulandenes kvinder, som jo går
rundt med sunde æg; så kunne de komme til at sælge dem. Det
kunne være kønt. Og det er jo sådan nogle perspektiver, som
der kan blive, hvis man skal have fat i æg nok. Så det er vi
i hvert fald imod.
Men behøver vi så overhovedet stamceller fra befrugtede
æg? Det er grundforskningen, der er udfordringen, så vidt jeg
kan se. Også her er vi jo i tvivl om, hvorvidt der er
overbevisende argumenter for, at den forskning ikke kan
drives uden adgang til de embryonale celler, men vi har altså
lyttet os frem til nu, at det vil vi så anerkende at der må
have været.
I hvert fald afviser vi - og vi har så også hørt, at
bortset fra Venstre er det vistnok linjen hele vejen igennem
- at befrugte æg udelukkende med henblik på forskning. Der er
også et par stykker, skal det lige siges, i SF's gruppe, der
mener, at det er for restriktivt, men det helt overvejende
flertal er på denne her linje, som også er Det Etiske Råds,
og som - håber jeg altså - også bliver Danmarks.
At sætte et menneskeliv i gang med det ene formål at
tjene til helbredelse af andre mennesker, er et brud på
respekten for mennesket som formål i sig selv. Tænk, om vi
tillod abort for at få fat i fosteret til behandling af en
søskende eller en anden. Den tanke har skam været tænkt og
udtalt, men mig bekendt aldrig accepteret i vores
behandlingssystem og forhåbentlig heller ikke i andres.
Det er alvorligt nok, at man foreslår ægsortering for at
finde frem til den helt rigtige søskende til efter fødslen at
levere celler til et sygt barn, som der nu er givet
tilladelse til. Der bliver barnet ganske vist ikke slået
ihjel for at fungere som reservedel, men det bliver immervæk
sat i verden udtrykkeligt med det formål, og det er lidt
uhyggeligt og åbner altså mulighederne for designerbørn.
Med hvad så med at bruge de her befrugtede æg, der er
tilovers efter IVF-behandlingen? Det er jo altså det ønske,
vi står over for, og de må i dag bruges til
fertilitetsforskning, men ikke andet. Jeg vil godt sige, at
jeg personlig i sin tid var imod, netop fordi
tingsliggørelsen af menneskelivet slog igennem.
Kl. 16.50
Ja, og jeg kan jo altså, som også nævnt tidligere i
debatten i dag, kun dårligt forlige mig med at holde sådanne
æg i fryseren med henblik på at få flere børn ud af en
behandling end de første. Altså det dér med at have familien
i fryseren synes jeg stadig væk er dybt betænkeligt. Der er
jeg meget uenig med Kristeligt Folkeparti, der synes, det er
mere sympatisk, at de ligger dernede sådan til at tage frem,
efterhånden som man skal bruge dem. Jeg kan simpelt hen ikke
lide tanken, det vil jeg godt sige.
Men den etiske problemstilling her er jo, at det faktisk
var meget praktisk. Altså mange af de her ting er jo utrolig
praktiske og noget af det også lovende, og det, vi render ind
i med de etiske dilemmaer, er netop, at vi af og til må
afvise det, der er praktisk og måske endda nogle gange godt,
fordi det altså har nogle konsekvenser på den anden side.
Jeg var i og for sig ikke i tvivl om, at også det her er
et lille nøk ned ad slisken, det, som vi er i gang med at
vedtage nu. Det vil jeg da godt sige. Men jeg vil på den
anden side holde mig åben over for, og det er så det, vi gør,
flertallet i SF, nej, det gør vi nu alle sammen, vi holder os
åbne over for, at man kan bruge disse befrugtede æg med alle
de restriktioner, som har været drøftet igennem i dag, og
hvor formålet alene er at skabe et grundlag for denne
fremtidige behandling, som sandsynligvis vil foregå
udelukkende med voksne stamceller eller måske for nogle af de
cellelinjer - jeg synes ikke, det er ganske afklaret, hvad
der kan bruges - men i hvert fald fuldstændig afskærer enhver
diskussion om, at man begynder at lave befrugtede æg med
henblik på behandling.
Jeg skal på den baggrund på vegne af SF og Det Radikale
Venstre fremsætte følgende
Forslag til vedtagelse
»Folketinget anerkender, at der er store muligheder i
stamcelleforskningen.
Til udvikling og anvendelse af såkaldte »voksne
stamceller« kan celler fra befrugtede æg bruges under
forudsætning af,
- at det udelukkende drejer sig om befrugtede æg, der er
blevet tilovers fra IVF-behandling (reagensglasbehandling),
- at formålet alene er grundlæggende forskning i den
embryonale udvikling med sigte på fremtidige terapeutiske
muligheder, og
- at forskningen finder sted i regi af de videnskabsetiske
komitésystemer med informeret samtykke fra donorer osv.
Folketinget anerkender kun befrugtning af menneskeæg,
hvis formålet er fødsel af børn.«
(Forslag til vedtagelse nr. V 28).
