Udenrigsministeren (Per Stig Møller):
Jeg beklager fortalelsen. Der var en eller anden larm oppe
bagved, så det var åbenbart den, der distraherede mig. Det er
naturligvis Saddams ødelæggelsesvåben, vi taler om, og vi har
brug for Chiracs våben, hvis vi skal have dem fjernet. Så er
det klaret: Vi har brug for Chiracs våben, hvis Saddam skal
fjernes.
Jeg er helt enig i, at krig er noget, der skal undgås.
Det er noget af det værste, man har. Men det, der er endnu
værre, er undertrykkende, dødsensfarlige regimer som Saddam
Husseins, som altså har været i krig med Iran, med Kuwait,
har sendt giftgas ud over sin egen kurdiske befolkning, og
som man i Kuwait stadig væk frygter kan finde på at komme
igen. Derfor er der jo tale om, at det er en mand, som ikke
må have lov til at få udviklet disse våben.
Der mangler altså viden om det, fordi han ikke lægger
kortene på bordet, fordi hans videnskabsmænd ikke får lov til
at tale med våbeninspektørerne, uden at der er kontrollører
til stede, på trods af at det var et af kravene i 1441, at de
skulle kunne udtale sig frit og muligvis også i udlandet,
hvis det var nødvendigt.
Der har ikke været givet tilladelse til
helikopterovervågning, først her for nylig er der kommet 8
helikoptere. Det vil sige, at når våbeninspektørerne kom ind
fra den ene side, kunne lastbiler køre ud til den anden side
med tingene, uden at man vidste det. Det er først helikoptere
i området, der kan forhindre det.
Så jeg tror, at vi skal være enige om, at dette er meget
alvorligt. Jeg tror, at vi er enige om, at krig er meget
alvorlig og helst skal undgås, men at det, Saddam er mistænkt
for at have, er dødsensfarligt og derfor skal væk. Det vil
sige, at det, vi så skal finde ud af, er, hvordan strategien
til at få det væk skal være. Der kan vi så være uenige om
strategien, og det er vi. Jeg mener, at strategien må være
den, som NATO, EU har formuleret, nemlig en støtte til
Sikkerhedsrådet, og hvis Sikkerhedsrådet mener, at nu skal
dets resolutioner, senest 1441, og måske en til, 1442, eller
hvad den så kommer til at hedde, altså gennemføres, for
ellers ryger hele tilliden til det internationale retssystem,
legitimiteten, så er vi nødt til at stille op.
Det, det drejer sig om, er: Kan vi undgå den situation
ved at gøre det helt tydeligt, at vi kommer, så skal vi gøre
det tydeligt, at vi kommer, for at undgå at få behov for at
komme.
Hermed sluttede spørgsmålet.