Søren Krarup (DF):
Baggrunden for denne forespørgsel er der jo ingen, der er i
tvivl om. Baggrunden er naturligvis, at venstrefløjen, SF og
Enhedslisten, vil piske propagandaens vande i håb om at kunne
genere regeringen og høste frugterne af den kampagne imod
Danmarks deltagelse i Irakkrigen, som forskellige blade med
forskellige motiver har sat i værk, og som alle søger at
stemple regeringens beslutning som løgnagtig og forkert.
Ingen behøver at undre sig, de letbenede argumenter og de
forgrovede påstande vil føre ordet. Der tales i dag ikke i
men ud af huset.
Lad mig i forespørgslens anledning slå to ting fast:
For det første er det regeringen, der fører Danmarks
udenrigspolitik, herunder krigsdeltagelse. I henhold til
grundlovens § 19, stk. 2, skal Folketinget godkende
regeringens beslutning, men det er regeringen, ikke
Folketinget, der handler.
For det andet støttede Dansk Folkeparti regeringens
beslutning om at deltage i krigen i Irak sammen med USA og
Storbritannien, og vi er i dag lige helhjertede i vores
støtte. Denne krig var nødvendig, og det var den, fordi
verden siden den 11. september 2001 er blevet en anden.
Lad mig til forklaring heraf benytte mig af en historisk
parallel i anledning af de højtlydende klager over, at
Danmark ikke ventede på FN, men fulgte USA og Storbritannien.
I mellemkrigstiden hed det ikke FN, det hed Folkenes Forbund.
I mellemkrigstiden skulle Folkenes Forbund udrette det samme
som FN i dag: sikre folkeretten og beskytte freden, og som
bekendt var Danmark under den radikale udenrigsminister P.
Munch en svoren tilhænger af Folkenes Forbund. Men i denne
mellemkrigstid dukkede totalitære ideologier og regimer op,
som hverken agtede folkeretten eller freden, og da ingen stat
havde mod og styrke til at trodse Hitler og Stalin, brød
først Folkenes Forbund sammen og siden freden, og det hele
resulterede som bekendt i anden verdenskrig. Havde der
dengang været et USA som i dag, så havde Hitler kunnet være
standset og anden verdenskrig formentlig undgået. Men der var
kun svage og nølende vestlige lande, der talte og talte og
vedtog og vedtog, men som veg tilbage fra at handle.
Det er parallellen til nutiden, og er der dem, der vil
indvende, at i dag er der ingen Hitler og Stalin, så er
svaret: Jo, det er netop det, der er. Den 11. september 2001
dokumenterede, at en totalitær og terroristisk islamisme har
erklæret krig imod Vesten og især imod det største land i
Vesten, og at vi for så vidt er i en krigssituation i dag.
Jeg vil her blot nævne Samuel Huntingtons bog fra 1996,
The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order,
der på profetisk måde fortæller, hvad vi nu oplever, og sige,
at USA efter terrorangrebet mod World Trade Center i udpræget
grad føler sig i krig, og at Irakkrigen for så vidt var et
amerikansk selvforsvar, og ikke blot et amerikansk, men i
sidste instans et vestligt forsvar mod en islamisk
terrorisme, der truer hele Vesten, også Danmark.
I netop et historisk perspektiv er der ingen tvivl om,
hvad vi står over for. I den sammenhæng havde den engelske
premierminister, Blair, ganske ret, da han sagde, at selv om
man ikke fandt de masseødelæggelsesvåben i Irak, som man
havde talt om, så ville historien tilgive den alliance, der
havde mod og beslutsomhed til at svare på den terrorisme og
trussel, der skulle svares på.
Vi siger: Det er Vestens lykke, at der findes en
stormagt, som både ville og kunne. Det er videre vores
historiske og moralske pligt at støtte USA og Storbritanniens
kamp, civilisationernes sammenstød, og hvis vi i denne
situation ikke skulle støtte de vestlige lande imod den nye
og dog meget gamle totalitarisme, der dukker op over
synsranden, hvad i alverden skulle vi så? Jo, svarer de, der
i dag stiller deres forespørgsel: Vi skulle have haft FN's
sanktion, og vi skulle overholde folkeretten.
Kl. 11.55
Men hvem er det, der sætter folkeretten ud af kraft?
Hvem er det, der i dagens usikre verden tilsidesætter ethvert
hensyn til lov og ret for at benytte sagesløse civile til at
udkæmpe sin jihad, sin hellige krig? Nej, alle sådanne
påstande er ikke andet end tom formalisme, der i realiteten
er ensbetydende med kapitulation over for den totalitære
terrorisme. Eller i det historiske perspektiv: Det er en
gentagelse af katastrofekursen fra Folkenes Forbund.
Vi har god samvittighed, vi har intet at fortryde. Vi
handlede rigtigt, da vi støttede regeringens beslutning om at
støtte USA og Storbritannien, og vi bakker fortsat op bag
denne beslutning.