(Kort bemærkning).
Gitte Seeberg (KF):
Det er rigtigt nok, at vi har forskellige synspunkter i
sagen, og det er jo også fremgået klart af debatten. Jeg må
sige, at Det Konservative Folkeparti er enig, heldigvis, med
regeringen i, at på det tidspunkt, hvor vi fra dansk side
havde truffet beslutningen, var det nok, og da var
tidspunktet efter vores opfattelse kommet til at træffe
beslutningen. Som jeg også sagde i mit ordførerindlæg, er den
beslutning juridisk forankret i FN, og det er det, der har
været det afgørende for os.
Jeg mener faktisk, at det var rigtigt at gøre det på det
tidspunkt. Jeg tror ikke - og der deler jeg de synspunkter,
Venstres ordfører var fremme med før - at det havde forandret
noget at vente 1, 2 eller 3 måneder. Jeg tror, at det havde
trukket tiden ud, og jeg tror ikke, at der var kommet noget
ud af det.